tbw

Medlemmer
  • Posts

    147
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by tbw

  1. O. D. Wilson var gevaldig stor og gevaldig stærk (og næppe særlig ren) især i benbøjninger hvor hans max lå omkring 450. Han løftede i tidernes morgen i IPF regi, før han skiftede over til et af de mere liberale forbund i USA. I IPF regi blev han verdensmester i 1988 i Perth i Australien med

    422.5, 217.5, 372.5, 1012.5. På et tidspunkt dannede han par med Bill Kaz. i verdens stærkeste mænd for par. De var totalt overlegne styrkemæssigt i forhold til de andre hold. Lige som Kaz. var han ikke så meget for løbeøvelser, hvilket også gjorde han tabte til Jon Sigm. ved verdens stærkeste mand.

  2. Der skulle være penge til at aflønne en fuldtidstræner primært fordi styrkeløft får såkaldt landsholdsstøtte af Team DK. Det betyder at der gives støtte til træningssamlinger (løfternes transport og overnatning) samt til en landstræner. Desuden får DSF penge via DIF. (Er tidligere kasserer i DSF derfor ved jeg det)

  3. De tal der angives for styrkeløft og vægtløftning (ca. 5000 og 8000) er ikke antallet af aktive løftere indenfor nogen af de to grene, men angiver det samlede antal af medlemmer i klubberne under DSF og DVF, hvilket ikke er det samme. Motionister af forskellige art er også med i tallene. For styrkeløfts vedkommende er der vel ca. 250-300 styks der regelmæssigt stiller op til konkurrence. Det har været stigende de senere år på herresiden, mens det har været stagnerende/nedadgående på damesiden. Jeg skal ikke kunne udtale mig præcist om vægtløftning og om antallet af konkurrenceløftere herhjemme, men mon ikke niveauet er omkring det samme evt. lidt lavere, men det er der andre, der bedre kan svare på.

  4. Ja en skam med Johan som var en meget komplet landstræner som kunne de ret mange ting en landstræner skal kunne. Udover træningsteknisk viden er det også særdeles vigtigt at en landstræner kan organisere og planlægge (fx samlinger og i forbindelse med stævner) at han er god til at samarbejde/kommunikere og at han har en god menneskeforstand - så han får fornemmelse for den enkelte løfters særheder og tilbøjeligheder. Sidst men ikke mindst skal Team DK kunne sige god for ham.

  5. Nu det med tradition for styrkeløft og styrkeløfttræning er der mange der faktisk først de senere år har fundet ud af (dog med visse undtagelser), at for at blive en god styrkeløfter kræver det en høj specialiseret træning og ikke bare et eller BB præget træningsprogram. Især efter at et par svenske trænere (Kåre lundgren og Johan Westerberg) har sat deres fodspor på styrkeløfttræningen i DK er træningen blevet mere specialiseret. Så dette parret med bl.a. MOL her - hvor der er mange gode råd at hente - må vi håbe på en lys fremtid.

    TW

  6. Tjaah - hvorfor danskerne tilsyneladende ikke klarer sig så godt ? Generelt er de danske resultater faktisk ikke så ringe endda - fx er Stephan Vorups squat på 352 kg ekstremt godt.

    Det er måske ikke danskerne der er ringe men de andre der er bedre. Specielt finner og svenskere har traditionelt tilhørt de bedste nationer i verden. Det skyldes vel primært større tradition for sporten og derigennem et større rekrutteringsgrundlag. Forskellene er dog i de senere år blevet mindre mellem de nordiske lande uden de dog helt er udlignet.

    TW

  7. Gebyrerne for ikke at stille med dommere er selvfølgelig indført for at så mange klubber som muligt skal stille med dommere. Der er en del klubber der er sluppet lidt let gennem årene - ingen grund til at nævne navne ;) . Det er selvfølgelig vigtigt at det ikke altid er de samme mennesker der skal dømme - så kører de sur i det.

    For at bestå dommerprøven skal man selvfølgelig kunne de tekniske regler, som består af 35 siders tekst. Det kan også sagtens lade sig gøre, men kan dog ikke forvente at bestå, hvis man ikke læser reglerne. Jeg er stødt på nogen der er mødt op uden at læse reglerne og så har troet at den gik nok. Derfor kan det heller ikke komme som nogen overraskelse omkring de krav til udstyret der nævnes, såfremt reglerne er læst.

    TW

  8. Der er meget om det Thomas skriver. Tager man en mand som Henning Thorsen - mener jeg at han var god for en total på ca. 860 i styrkeløft, men alligevel klarede han sig ekstrem godt i stærmandskonkurrencer. Han var/er ca. 1,95 m høj og havde et greb som en gravko. Dvs. jo mere uhåndterlige genstande der skulle løftes jo bedre var han. Han var eksempelvis rigtig god til de runde sten. Der er dog også eksempler på folk der både har været gode styrkeløftere og gode stærkmænd. Først og fremmest Bill Kaz., men også Magnus Ver Magnusson, som blev europamester i styrkeløft med en total på ca. 1030.

    TW

  9. Drama, drama, drama. Ja det er rigtigt som der bliver skrevet at større spænding og større drama end mandagens etape bliver svær at opdrive. For den da - det var spændende og dramatisk. Jeg kom helt til at svede bare ved at se etapen. :tongue: Ufatteligt at Armstrong kunne finde ind i rytmen igen og sætte de andre af efter sit styrt.

    TW

  10. Generelt omkring udstyret vil det efter min mening være godt hvis det begrænses. Dette kræver dog grundlæggende at en lang række lande beslutter sig for dette på en IPF kongres og det er så lige spørgsmålet om der kan findes politisk fodslag. Indtil videre må man indrette sig efter tingenes tilstand.

    Det med at stævnerne bliver længere pga BP-trøjerne er jeg dog ikke så sikker på. En grund er at der i reglerne er begrænsninger på hvor lange pauser der må være mellem grupperne der løfter inden for den enkelte indvejning. Disse regler for pauserne er ikke blevet brudt synderligt ved de stævner jeg har set. Reglerne på dette område er de samme som dengang BP trøjerne ikke blev brugt. Noget andet er også, at når bænkprestrøjen først er på skal den jo kun rettes til, mens fx knæbind skal af og på flere gange. Tidsmæssigt er løfterne da også mere presset i squat - forstået på den måde at der kan være problemer med at nå løftet indenfor det minut, der er til rådighed.

    Mvh-TW

  11. Ja det er da en interessant oplysning vedrørende det med stængerne. Omkring IPF kan man sige meget men IPF er det eneste verdensomspændende forbund og det bliver i regi af IPF hvis sporten nogensinde skal blive olympisk. Omkring dopingen er der trods alt sket fremskridt de senere år. Problemet er dog også at i mange lande støttes sportsgrene ikke så meget når de ikke er olympiske. Dette sætter bl.a. sin begrænsning på dopingkontrollen - der er meget dyr.

  12. Problemet med doping er nok også at out-of-competition tests ikke forekommer i så mange lande. Det er specielt her der er noget at hente, hvis man skal fange dem der bruger doping. For danske løftere og især de danske landsholdsløftere er det mere end almindelig svært at snyde, når man tænker på hvor ofte der testes til træningssamlinger. Lignende systemer - med en uafhængig instans der tester (ADD) - vil i mange lande ikke være etableret foreløbig. Et lille fremskridt er dog at ved VM skal man nu præsentere et dopingpas, der dokumenterer at man er testet de sidste 6 måneder inden konkurrencen.

  13. Resultaterne fra VM damer ligger på IPF´s hjemmeside (gå ind via styrke.dk). Problemet med de sene resultater er som regel ved de lidt mindre stævner hvor der ikke er en pc´er koblet op. Så skal resultatlisterne der føres i hånden og underskrives af alle dommerne først skrives ind på PC. Måske har ingen af de ulønnede kræfter eller Jens på kontoret haft tid endnu. Desuden er halvdelen af styrke.dk ´s opdateringshold i USA til VM damer (Niels) - ser ikke ud til at han har stillet op :tongue:

    TBW