henrik24

Medlemmer
  • Posts

    4
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by henrik24

  1. Som trådstarter vil jeg gerne lige tilføje en fodnote eller to da jeg nu, mine ellers begrænsede erfaringer indenfor området til trods, har kørt det HIT-inspirede program og nu kører et andet HST-inspireret fullbodyprogram 3 gange ugentligt, så har lidt at sammenligne med - og anbefale udfra.

    HIT-programmet valgte jeg fordi det var tilgængeligt og lå lige for. Det bedste valg jeg nogensinde har truffet indenfor min træning var klart at påbegynde et HST-inspireret program. I det andet program var restitutionstiden alt, alt for lang for mig - det gav meget lidt mening kun at træne hver muskelgruppe én gang pr. uge. Selvfølgelig er vi forskellige og der er forskel på clean og ikke-clean udøvere mm. men fullbody med maksimalt fokus på basisøvelserne hvor jeg rammer hver muskelgruppe 3x pr. uge er en frekvens der passer mig ekstremt godt og jeg kan virkelig mærke og se at min krop reagerer meget positivt på det. Isolationsøvelser og træning til failure, som HIT-programmet i den ovenstående form advokerer er en, for mig, frustrerende besværliggjort og kedelig måde at træne på.

    Derudover er programmet nemmere at holde styr på da progressionen i det andet program faldt på hhv. lige og ulige uger og tunge og lette dage - tilsidst glemte jeg ofte hvad det nu var programmet bød og kørte pyramide-agtig træning fordi jeg lidt havde mistet overblikket. HST-fullbody er jo ligetil - du starter med 15rm -> 10 -> 5 -> 6-8uger og stiger støt i vægt fra pas til pas.

    Under det forbehold at andre skulle stå i en lignende situation som begyndere og overveje hvorvidt de skal køre et HIT-program eller HST vil jeg uden at blinke anbefale HST. Der er noget indiskutabelt macho og tilfredsstillende ved at indlede sin træning med squat, dødløft og bænkpres - hver gang :D

    For kildekritikkens skyld må jeg jo nok indskyde at det program jeg er så glad for kører jeg udfra hhv. http://www.hypertrophy-specific.com/hst_index.html

    Og primært med udgangspunkt i de her artikler:

    http://bodybuilding.dk/artikler/bodybuilding/curls-are-girls-stoerre-arme-uden-armoevelser.html

    og

    http://bodybuilding.dk/artikler/bodybuilding/vaegttraeningens-vigtigste-grundregler.html

    Og tak til Thomas Jagd for at have udformet nogle indsigtsfulde og inspirerende artikler på bb.dk :)

  2. Snublede lige over den her artikel forresten jeg tænkte jeg lige ville supplere med i tråden her: http://bodybuilding.dk/artikler/bodybuilding/hit.html

    Af guruen Thomas Jagd.

    Kan jo godt se at der er mange punkter hvor Thomas Jagd's kritik af HIT rammer uhyggeligt meget plet, men heldigvis ser det da også ud som om at den HIT variant jeg kører efter pt. trækker på en del positive elementer der går ud over artiklens kritik af programmet..

    Vil da gerne tilføje at hvis man selv overvejer HIT-program ville det da være en god ide at kigge på den her artikel.

  3. Hej igen - ja har gået det lidt efter i sømmene og har smidt mavetræning ind et par dage om ugen - Kører på for fuld skrue med HIT-programmet nu og har aldrig været så smadret i kroppen som de sidste par uger jeg har kørt med det (DOMS madness!) :P Har selvfølgelig smidt et par dage ind med træning af mave og nedre ryg/lænd eftersom det galant var sprunget over i programmet som det lå inde på getbig.dk.

    Vil køre det her program ud i fulde 3 måneder tænker jeg og så springer jeg durk på HST-træning i den udforming det anbefales og refereres til her på MOL da det virker som et supergennemtænkt program :) Nogen der har nogen nævneværdige erfaringer eller anbefalinger ift. det?

    VH

  4. Hej MOL :) Jeg er en gut på 24 år der har styrketrænet useriøst i et års tid og seriøst i et halvt års tid. Jeg træner for at blive større (hypertrofi)

    Da jeg startede tog jeg i høj grad udgangspunkt i http://scoobysworkshop.com/ måder at træne på. Til dem der ikke ved hvad det går ud, på bygger hans øvelser i høj grad på supersæt, dropset og hjemmetræning mm.

    Sidenhen snublede jeg over getbig.dk samt MOL, hvor jeg læste at man ikke opnåede optimal hypertrofi og muskelvækst ved at køre supersæt og dropset, men at mange bodybuildere stadig gjorde det, "fordi det føltes rigtigt". Musklerne syrer jo til så følelsen af at have trænet og muskelømheden i dagene efter er jo det større.. Men er det den rigtige måde at træne på ift. hypertrofi..?

    Efter at have læst det kastede jeg min kærlighed på 2-split programmet som rigtig, rigtig mange brugere, både på getbig og MOL anbefaler og kører efter. I den variation jeg kørte var det få, tunge sets med høj vægt, hvor man undlod at køre til failure. Efter hvad jeg kunne forstå var det det mest optimale for en der trænede på mit stadie.

    Så fik jeg anbefalet det her træningsprogram af en kammerat: http://www.getbig.dk/article.php?id=1&3_maneders_komplet_program

    HIT-træning el. High Intensity træning. Han ved typisk hvad han snakker om, men dog synes jeg virkelig der er nogle ting ved det her program der får mig til at tænke "hvad fanden er ideen med det her.."

    Først og fremmest anbefaler han også supersæt og dropset, hvilket jeg jo var blevet overbevist om IKKE var hensigtsmæssigt ift. hypertrofi. Derudover er artiklens forfatter stor fortaler for failuretræning:

    Citat:

    "For optimale resultater skal det tage ca. 10-15 sekunder inden du giver op - Dette sidste "sæt" bliver således en "isometrisk rep". Du ser alt for mange som giver op ligeså snart de mærker at de næsten ikke kan løfte vægten mere... dette er en fejl - Du skal først give op når du IKKE kan løfte vægten mere (ikke noget med næsten,,,, det er dette lille spring som kan betyde at dine muskler virkelig begynder at gro."

    Eksempelvis 10-15 sekunders failure er satme lang tid..

    I programmet er der også mange sæts af 12-15 reps - det er jo ret højt ift. at jeg i mit "gamle program" (2-split) lå på max. 10 reps og tungere vægte.

    Han beskriver også at det skal tage 2 sek at føre vægtene op samt 4 at føre dem ned - dvs. 6 sekunder ialt. Det er altså virkelig, virkelig lang tid (TUT) i forhold til hvad jeg ellers har hørt..

    Mit spørgsmål er, om det her er hensigtsmæssigt træning i forhold til hvad det er jeg ønsker at opnå.

    Jeg er superfrustreret over at der er så mange der anbefaler så forskellige måder at træne på - jeg er bare på udkig efter én pissegod måde at træne på der giver maksimalt hypertrofipotentiale.

    Håber i forstår hvad jeg mener, ellers stil endelig spørgsmål.

    Mvh