Zoater

Tja nu er jeg lidt langt væk fra aktuel kost-viden - men hvis jeg skal udtale mig på et personligt plan får jeg ingen (subjektiv) mæthed ud af at spise masser af fibre. Spiser bl.a. 3x gange psyllium frøskaller dagligt, både fordi det er godt på mange måder (kolesterol/immunforsvar/modvirkning af tyktarmscancer osv) men også fordi jeg er disponeret til divertikler i colon. Personligt har jeg ingen øget oplevelse af mæthed uanset om jeg spiser denne relativt høje mængde af fibre eller ej, det samme gælder rugbrød vs lyst brød (eller mere repræsentativt, fiberrigt lyst brød vs rugbrød"). Man skal huske at den største mængde vand som fibrene binder foregår i tyndtarm og colon. Men det er en diskussion jeg tit har med mine kammerater der også er godt inde i kost, de mener det modsatte, at fiber mætter helt vildt - så det vil jeg lade være op til den enkelte - eller stubbe - hvis han har viden på området

Man skal huske at vandopløselige fibre også er med til at sænke tømningshastigheden fra maven hvilket også bevirker en længere varende mæthedsfornemmelse.

oog

Studier af utrænede mandlige forsøgspersoner, som begyndte at styrketræne 1 time

om dagen 6 gange om ugen i en måned, viste et proteinbehov på gennemsnitlig 1,65

g/kg/dag for at opretholde nitrogenbalancen (45). Et øget absolut proteinbehov (g/kg/

dag) i forbindelse med styrketræning er også observeret i forbindelse med intensivering

af træningen hos personer, der styrketræner regelmæssigt.

Imidlertid forekommer der ved regelmæssig træning en tilpasning i organismens

proteinomsætning, så det øgede proteinbehov, der opstår, når man som utrænet begynder

på et regelmæssigt træningsprogram, eller hvis man intensiverer træningen,

blot er forbigående og med tiden vender tilbage til det oprindelige proteinbehov (46).

Denne tilpasning skyldes givetvis, at en større andel af de aminosyrer, der frigives

ved nedbrydning af kropsproteiner i forbindelse med fysisk aktivitet, genanvendes i

syntesen af nye proteiner i stedet for at blive nedbrudt (45;47). Dette underbygges af

studier, som viser, at helkropsproteinomsætning reduceres ved regelmæssig træning,

hvilket indikerer, at proteinkravet vil blive mindre ved regelmæssig træning (48).

spændene rapport... :-)

bla. i forhold til styrketræning:

Træningsstudier tyder i den sammenhæng på, at fokus på en høj energiindtagelse er

vigtigere for muskeltilvækst end fokus på at øge proteinindtaget (114). Dette understøttes

yderligere af, at der er målt en negativ korrelation mellem proteinindtagelse

og plasmakoncentrationen af testosteron (p = - 0,71) (115), som har en veldokumenteret

stimulerende effekt på muskeltilvækst (116). Denne interessante observation

antyder, at entusiasmen for en høj proteinindtagelse for at fremme muskeltilvækst

ikke nødvendigvis er velbegrundet.

Store mængder protein er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt,

da der er en øvre grænse for, hvor meget proteinsyntesehastigheden

i musklerne stiger ved indtagelse af protein. Den øvre grænse for akut stimulering

af muskelproteinsyntesen ligger givetvis i størrelsesordenen 20-40 g protein af høj

kvalitet (10 g EAA).[/

Fysisk aktivitet, kosttilskud og sportsprodukter – præstations og helbredsmæssige aspekter motionister

rapport

:-) synes lige jeg ville dele

Lad mig spørge, hvilke forfattere følkger du så, hvis du skal have inspiration til din træning?

Det er forskelligt, synes Morten har skrevet nogle udemærkede artikler, men ellers hvis man kan finde nogle spændene metaanalyser/reviews eller artikler der har referencerne iorden .

Inspiration er også mange ting. Inspiration til anderledes trænign mm ? Bill Starr er sikkert en god inspiration i form af hans store erfaring.... inspiration til mere fysiologiske aspekter vil jeg nok ikke vælge ham.

Teddy dit quote i din signatur fortæller vist meget godt hvilket objektivt syn du har på Bill Starr

Oplever ikke du disser.

Men hvis man kun læser artikler fra folk der fylder skidtet med referencer misser man meget. Som TJR er inde på, kan man let skrive en artikel og så grave efter referencer, der passer til artiklen. Det er altid sjovt at grave referencerne efter.

Jeg gjorde det med en t-nation artikle af en biokemiker. Artiklen omhandlede fiskeolie og insulinsensitivitet. Hans referencer viste det var skide godt for rotter, når man kiggede lidt dybere kunne de effekter han prøvede at bevise ikke vises hos mennesker...

Det er der ingen der har sagt!

Men hvis du kun holder dig til viden fra forsøg om træning, så begrænser du dig meget. De to udsagn er milevidt fra hinanden

Bill Starr har en del referencer i hans bog, dertil kommer meget stor erfaring med at træne atleter på alle niveauer.

I hans artikler fylder han det ikke op med referencer. Vel sagtens også fordi at en del af det er erfaring.

Grunden til at jeg vælger at følge meget af det han skriver er at folk ofte får forbandet gode resultater, dertil kommer at hans bog fra 78 er så meget forud for sin tid, på så mange punkter at jeg stoler rigtigt meget på hans evne til at observere og designe træningsprogrammer.

Jeg har lige en bemærkning til det med referencer. Dit eksempel med biokemikeren er jo et strålende eksempel på hvorfor man bør bruge referencer netop der havde du muligheden for at tjekke kilderne og rigtigheden af hvad der bliver skrevet sådan er det ikke hvis man blot bygge sine artikler på empiri.

Med videnskabelige referencer har du også mulighed for at slå op hvor mange der referere en reference, et fantastisk værktøj der hurtigt giver dig overblik på om artiklens referencer er noget ved eller ej.

skulle du holde dig til hvad der er dokumenteret inde for styrketrænings verden, var der ikke meget du kunne lave..

Men hvad er det du mangler evidens for?? at 5x5 virker?? at basisøvelser virker??

Nu var det ikke min mening at disse jeres trænings guru :-) men jeg mener stadigvæk det er en fejl hvis man ikke har en evidens baseret tilgang til træning. Når man udtaler sig om hvor meget man skal hvile mellem sættene, om man skal overtræne osv. Bliver det hurtigt til en stor omgang sluder for en slader hvis man kun tager grundlag i ens egen erfaring, ikke fordi erfaring er en dårlig ting, men fordi på mange områder er selvopfattelsen biased – derfor videnskaben bruger dobbelt blindhed i deres forsøg, hvis muligt.

Jeg er ligeledes uenig i at der ikke findes masser af dokumenterede forsøg der kan overføres til styrketræning og bodybuilding.

skal ting være dokumenteret for at virke..

den bedste dokumentation jeg kan få, er at se på hvor mange der taler godt om og har fået gode resultater ved hans principper;-)

Derudover har han igennem flere år været strength coach for diverse amerikanske fodbold hold

Hehe ja i min verden er evidens nødvendig :-)

De artikler jeg skimmede igennem virkede ikke vitterligt intressante, nok mest fordi han siger en masse uden at dokumentere det så lukke mit naturlige filter fra.

Nu spørger jeg dumt hvem er ham Bill Starr ? og hvorfor dette hype ? hans artikler er ikke dokumenteret med referencer eller noget

mvh Zoater

Var til lægen og hun mente jeg havde overbelastet de sener/muskler der holder rygvirvlen sammen og det sagtens kunne tage et godt stykke tid før peroblemet forsvandt helt. Hun sagde også at jeg sagtens kunne få en henvisning til fys, så kunne de vise mig nogle øvelser for ryggen. Men hvis jeg skal være helt ærlig synes jeg det virker lidt spild af penge ( og tid).

mvh Zoater

Til dem der bare gerne vil læse konklusionen:

9.0 Konklusion

Der ses en signifikant fremgang i muskelstyrke for grupperne T2M (P<0,03) og T3M

(P<0,01). Der ses en signifikant fremgang i muskeltilvæksten for gruppe T3M (P<0,02).

Vi ser en tendens til, at utrænede mænd i alderen 25-40 år opnår en øget muskelstyrke og

-tilvækst ved indtagelse af skummetmælk lige efter styrketræning sammenlignet med

kontrolgruppen.

Derudover ser vi en tendens til, at utrænede mænd i alderen 25-40 år ved indtagelse af

skummetmælk lige efter styrketræning, opnår en øget muskelstyrke og -tilvækst ved træning 3

x ugentligt frem for 2.

Vi fandt ikke en signifikant større fremgang på muskelstyrken- og tilvæksten for gruppe T2M

i forhold til T2U (P>0,05) samt mellem T2M og T3M (P>0,05).

På baggrund af litteraturen og studiets tendenser, mener vi, at det kræver yderligere

undersøgelse for at af- eller bekræfte vores hypotese om, at frekvensen og indtagelse af

skummetmælk efter træning har en signifikant effekt på muskelstyrke og -tilvækst.

Jeg fik for 6 uger siden stærke smerter i lænden under et kast (forsøg) i forbindelse med Jiu Jitsu, da jeg ikke kom ordenligt ned under modstandrens tyngdepunkt. Efter et par dage med pacemol og ibrufen forsvandt de stærke smerter, desværre er smerterne kommet igen flere gange de seneste uger. De kommer typisk hvis jeg sidder forkert eller belaster ryggen (cykling, træning, mm) ... jeg er meget i tvivl om hvordan det skal gribes an, skal jeg holde mig helt i ro i flere uger eller ?

Vil ellers så gerne i gang med at træne min ryg så det ikke sker igen men måske er jeg for ivrig.

ps. har bestilt tid ved lægen, men vil gerne høres jeres syn på sagen?

/Zoater

Som Rooks også skriver er et vigtigt element at lægen har fingre i patienten. Her kan den praktiserende læge også spørge til patienten og familiens sygdomgshistorie. f.eks. kan lang QT-syndrom være arveligt.

Sortiarius >> uanset hvad , så er diagnostisering over nettet af en anonym medicinstuderende laaaangt fra optimal. Det skal vi vel sagtens blive enige om? Det er egenlig min point, at han nok burde investere 15 min i selvskab med sin læge, for er i bund og grund enig med de fleste af dine betragtninger.

så du vil hvad? - screene baggrundpopulationen af unge mennesker der dyrker idræt med et arbejds EKG - der for nuværende, med folk der har relevant indikation på undersøgelsen (og som reelt kan være i livsfare) har en gennemsnitsventetid på omkring 3 måneder - eller måske bare screene folk der har totalt urelaterede symptomer men som er bange for "det kan være hjertet"?

brystsmerter, værende det muskelsmerter, eller reelt symptomatiske symptomer på angina/AMI har jo ikke relation til folk med LQTS der er en asymptomatisk lidelse der resulterer i relativt højere risiko for reentry arytmier, som ikke rigtig relaterer sig til eventuelle iskæmismerter

det er altid let på et forum at henvise til egen læge, og her kræve xxx undersøgelser, men må man tillade sig at minde om at der rent faktisk er mangel på speciallæger i dette land? ... for øvrigt pænt uheldigt du ligefrem har flere i din egen omgangskreds der er faldet om pga LQTS, dets prævalens, og her incidensen for arytmi taget i betragtning.

Rolig nu hr.

Nu ved jeg hellere ikke hvor meget en holter koster, men ved at de fleste har indbygget smarte algoritmer der selv detektere problem-områder, så tvivler på det er en KÆMPE byrde for sundhedsvæsnet, da kun få sekvenser skal gennemses af en speciallæge.

Men jeg siger ikke alle unge-mennesker skal screenes, men faktum er at det sker unge render rundt med en hjertefejl om det er lang QT-syndrom eller noget andet. Derfor mener jeg det nok er en god ide at hans læge tager stilling til hvad der skal gøres (og ikke gøres), og ikke en ung (smart?) lægestuderende på et internetforum.

Jeg tror skam du har ret i hans problem sikkert kan relateres til brystmusklen mm. men at skræmme ham for at tage en snak med lægefar er små dumt.

btw. kender en i min omgangskreds med LQTS som faldte død om under en løbetræning, meget tragisk.

Tilbagevendende stikkende smerter i brystet hos en ung person i god form er lige så meget indikation for EKG som en CT-scanning af foden efter min mening ... hvis man skulle gøre det skulle det da udelukkende være for at berolige patienten. Som angel skriver er symptomerne på stabil angina (eller AMI for nu at være dramatisk) trykken for brystet og kortåndethed, men det kan lige så godt være smerter i maven, kæben eller ryggen. At en ung person en god form skulle have væsentlige coronare aterosklerotiske forandringer der kunne give angina med atypiske symptomer er nok næppe så sandsynligt.

... unge mennesker der uforklarligt falder døde om med hjertetilfælde er folk der får akut opståede blodpropper i hjertet, ikke noget man kan se forinden på et EKG, og nok ej heller noget der skyldes udtalte aterosklerotiske forandringer som giver angina.

og for øvrigt... hvordan havde du forestillet dig at de få kardiologiske afdelinger der er her i DK med massiv personalemangel skulle køre rundt, hvis der skulle foretages arbejds-EKG på alle de unge folk der regelmæssigt får stikken i brystet ved fysisk aktivitet, uden de i øvrigt præsenterede med symptomer eller risikofaktorer for stabil eller ustabil angina? det er sådanne ideer der resulterer i at folk med genuin angina kommer for sent i behandling fordi de venter på en ledig tid til et sted hvor der kan foretages og fortolkes arbejds-EKG

øhhh???

Det sker unge og ellers "raske" mennesker har mefødt hjerte deficits og falder om pludseligt. Det har vi blandt andet set med Ståle solbakken og Anja Andersen - kender forøvrigt flere tilfælde fra min egen omgangkreds. En række af disse sygdome som f.eks. lang QT-syndrom mm. kan obseveres på ekg´et.

Derfor synes jeg vi skal lade hans læge tage stilling til hvad der skal gøres.

Har du løftet noget du ikke plejer for nyligt?

Fik selv nogenlunde samme symptomer da jeg arbejder med løft på et lager.

Hvis du stadigvæk er nervøs kan du spørge din læge om det er muligt at få lavet en holter. Der får du en lille optager me hjem i typisk 1-2 uger.... så har man mulighed for at ovevråge dit ekg over en længere periode og i realistiske omgivelser (med løb , arbejde osv.) det giver typisk et bedre billede .

Du kan bruge Kost-plan.com til at sammensætte en kostplan og holde øje med dit indtag.

Siden lader dig indtaste hvad du ønsker at spise og laver derud fra en analyse som giver dig informationer om hvad kosten indeholde.r.. protein, kulhydrat, fedt, fibre, vitaminer, mineraler osv osv..

helt sikkert :P hvor melder man sig til et kursus?? :P

mange tak.... grunden til jeg spørger er at jeg har prøvet google uden held.. men mange tak

Hej leder efter en forbrændings tabel, der viser hvor meget man forbrænder per min ved forskellige aktiviteter... :-)

mvh

Zoater

kunne man ikke forestille sig at energien gik til at producere sæden? altså at det er omkosteligt for kroppen at producere sæd?

Sorry, men kan altså ikke se nogle rapporter om hvor meget man skal indtage af de forskellige fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Kan kun se rapporter om hvad man skal spise (kostrådene-6 om dagen osv.) og rapporter om enkelte fødevarer....

hmm her er f.eks. hvad du behøver at vide om vitamin indtag:

http://www.meraadet.dk/gfx/uploads/rapport...tioxidanter.pdf

Men det kræver du gider læse lidt

æhm...nu har jeg brugt næsten en time på det link og kan ikke finde det jeg søger...?

Hvis du kigger under rapporter http://www.meraadet.dk/default.asp?id=1347

vil du finde dokumentation og vurdering for kostrådene. Der er rigtig meget guld , men du skal selvfølgelig tage dig tid til at læse :-)