Fallen

Medlemmer
  • Posts

    89
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Fallen

  1. Jeg er også lige blevet færdig med min Smolov Jr omgang i squatten... Ligesom Onkel Troels, kørte jeg den også 2.gange ugentligt.

    Jeg hentede 12,5kg på 6uger.

    Jens

    <{POST_SNAPBACK}>

    Det var ikke så lidt.... :blink: Kender ikke Smolov Jr. Har du et link til programmet ?

  2. Jo bindingerne brydes i en velfungerende muskel, ellers kan filamenterne jo ikke forskydes i forhold til hinanden, og musklen kan hverken kontrahere eller strækkes. Rigor mortis skyldes jo netop, at bindingerne ikke kan brydes.
    De brydes ikke i levende væv, men kan blot strækkes meget.

    Alt I alt går jeg meget stoisk ud fra at vi taler muskelceller, men det er min fejl at jeg ikke præciserer nærmere.

    Så vidt jeg forstår så skal der en aktiv transport til for at føre kalciumioner ud af muskelcellerne. Når et legeme dør så bliver de kanaler der regulerer denne transport inaktive, hvorfor kalcium frit kan flyde ind i musklen. Og dette sker ved passiv diffusion så vidt jeg husker korrekt. Kalcium er da promoverende for de to typer muskelfibres binding... actin og myosin. Der vil være en konstant tonus til stede så længe der er et lager af acetylcholin og ATP tilstede. ATP skal bruges for aktivt at løsne musklen, men da ATP opbruges relativt hurtigt forbliver musklen i en konstant tonus. Jeg mener at Rigor mortis varer en 2 eller 3 døgn. Kan ikke præist huske hvor længe. Efter denne periode begynder musklerne og deres celler så småt at dø og de kemiske processer at blive inaktive, hvorfor musklerne igen slappes.

    Hvis der er noget som er ukorrekt eller misvisende så sig endelig til. Det her er noget jeg bare skal kunne, så hvis det er mig der ikke har tjek på det, så råb endelig op.

    Fra PubMed. Jeg har desværre ikke adgang til hele artiklen, da jeg er på juleferie hos mine forældre. :nissegrin:

    Avisartikelsynopsis og internetartikel baseret på denne artikel.

    The most important message from this work is that lactic acid does not cause fatigue, but rather protects against fatigue that would otherwise develop from potassium build-up," said the authors.

    During intense exercise sessions, many such signals are sent. As this occurs, potassium is lost from inside the muscle cells and starts to build up outside the muscle cells, according to the authors. This build-up outside the muscle cells can then interfere with signals reaching inside the muscle cells and may cause muscle fatigue, the researchers speculate.

    But Silverman was quick to point out that this study was conducted on rats. "The study was done on rat muscle, which isn't human muscle, so we have to be careful in extrapolating to humans."

    Men det er da i hvert fald en teori. :smile:

    Tak... den vil jeg muntre mig med engang i i løbet af julen... :4thumbup:

    Er det nu jeg skal spørge om du er stud.med ?

  3. Det er irrelevant at sammenligne da det er forskellige skadestyper.
    Det mener jeg bestemt ikke at det er under nogen omstændigheder! Måske er vores tilgang til en løsning af dette problem vidt forskellig, og det er kun en fordel, men jeg mener ikke at de bør adskilles.
    Et enkelt studie af hvad ?

    Effekten af isning.

    Tjaaa.... jeg må indrømme at jeg tager relativt meget til mig når det kommer fra RH's egen forskning. Det er blot sidste skud på stammen, der kan altid komme nye resultater de næste mange år. Dog er de ret så sikre på at effekten er langt større psykisk end fysisk. Om du er enig eller spiller ingen rolle for mig.

    Fra side til side og op og ned, men rotere? Ikke meget det er derfor jeg ville chekke om der var et eller andet smart trick jeg havde misset?
    You choose... det må bare ikke være ubehageligt. Selve aktiveringen af patella og ligamenter stimulerer den ønskede udskillese af sv-væske.
    Det er vi da ganske enige om :smile: jeg er bare ikke enig i din gennemgang af hvordan elitatleter presses ud i lange skadesforløb pga deres kontrktlige forhold.

    Desuden er ligamentrupturer stadigvæk irrelevante, da det er en anden skadestype der debateres.

    Her skal jeg heller ikke spille for klog. Det handler mere om erfaring end viden mange af disse ting. Dog ved jeg fra familie og bekendte, samt statistisk materiale at det tit og ofte er tilbagevendende skader der volder de fleste problemer. En allerede erhvervet skade er svær at få styr på. Mange prøver afterfølgende at kompensere ved enten at aflaste og bruge andre muskler eller at tvinge sig selv til yde på trods af smerte. Men det ved du sikkert mere om end jeg gør hvis du selv har spillet på højt plan.

    Vægtløftere har trænet squats med høj hyppighed og lav skadesfrekvens i årtier. Prøv evt. at se på bulgarers og russeres træningsmetoder.
    Ja... det har jeg hørt lidt om... og hvis de kan rende rundt uden skader er jeg imponeret. Men jeg mener stadig at en øvelse som squat er voldsom.
    Det er da ganske rigtigt at man sjældent ser en veludført squat i et gennemsnitligt motionscenter. Men hvad er årsagen? Øvelsens sværhedsgrad eller manglen på coaching?

    Jeg har aldrig fået nogen coaching i squats og lærte mig selv at squatte ganske pænt på 3 træningspas. Sammenlagt ca. 60 min træningstid.

    Hopskud i basketball? Jeg kan ikke tælle antallet af timer jeg øvede mig, før teknikken sad som den skulle.

    Desværre er det ikke alle der er optaget af korrekt teknik.

    belastning er ikke noget man føler sig frem til. Det regner man sig frem til og bruger sin biomekaniske baggrund til at regne sig til.

    Lårmusklen er sjovt nok lige stærk om man squatter eller hopper løber etc..

    Ja.... men de biomekaniske kraftudligninger kompenserer ikke for ukorrekt udførelse af øvelser. Du kan sagtens tage en knæbøjning og slingre atl det du vil uden skade, men det går sku ikke i en squat. Desuden må du vide at led er utroligt stærke statisk set, men så snart der kommer en bevægelse ind i billedet er det en anden snak. For slet ikke at tale om kraftpotentiale og hvor på leddende den gør sin indvirkning.
    Desuden er styrketræning fantastisk let at dosere.

    man kan også vælge at ilægge tekniske krav til sin træning. Så man ved hjælp af en makker vurderer teknik frem for vægt løftet.

    I Østblokken konkurrerede børnene ikke i vægtløfterkonkurrencer lige som de voksne. De fik istedet points for teknik. Så den der havde den bedste teknik vandt.

    Dermed var fokus til konkurrence og træning fjernet fra vægten og over på teknikken i  udførelsen af øvelsen.

    Min holdning er at dit og andres problemer med squats bunder i for høj belastning og manglende coaching. Ikke i bevægelsens natur.

    Det burde næsten være standard når folk træner med styrke. Vi er nok enige et langt stykke af vejen, jeg tror bare at vores indfaldsvinkel til sporten er forskellig og deraf vores tolkning.

    En ting er faktuel viden en anden er erfaring. Det er set før at disse to størrelse ikke altid passer sammen i teorien... :bigsmile:

    God jul trods alt...... du er OBBC'er ikke sandt ?

  4. En muskel kan ikke delvist aktiveres. Det er enten eller.... dette uagtet intensiteten af stimuli eller hyppigheden af samme. Når en muskel aktiveres, så aktiveres den.

    :dry:

    En skeletmuskel (tværstribet muskel) er opdelt i flere fascicler, der igen består af flere muskelfibre; altså muskelceller. Hver muskelfiber hører sammen med en nervecelle (motor neuron) via et axon fra denne og et område på muskelfibren der kaldes motor end plate. Muskelfibren kontraherer kun når den stimuleres, og dette er et "alt eller intet" respons... dvs, enten kontraherer muskelfibren eller også kontraherer den ikke. En muskelfiber har som regel een motor end plate, mens axonet fra motor neuronen er vidt forgrenet, og dermed får den flere muskelfibrer til at kontraherer ved det samme stimuli fra hjerne eller rygmarven. Alle muskelfibrer som motor neuronen linker til kontraherer dermed simultant, og motor neuronet samt disse fibre kaldes en motor unit. En muskel består af mange motorunits. De små motor units med de små fibre stimuleres lettere end de store motor units, og dermed kan et stimuli sagtens kun stimulerer nogle fibre i en muskel til at kontraherer mens andre ikke kontraherer, og derfor kan en muskel som helhed godt delvis aktiveres. Hvis stimulationen af de små motorunits ikke er nok, kan de store motorunits rekruteres ved stimuli. Hvis en motor unit ikke får lov til at slappe af mellem to stimuli, adderes kræften hvormed fibrerne kontraherer ved en proces der hedder summation. :4thumbup:

    <{POST_SNAPBACK}>

    Meget meget bedre svar end mit..... :blush:

    :4thumbup:

  5. 1. Ifølge "sliding filament theory" brydes bindingerne mellem aktin og myosin når ATP bindes til myosin efter at ADP+P er frigivet. Når ATP spaltes til ADP+P ændres konformationen af myosin, og nye broer kan dannes mellem aktin og myosin. Rigor mortis skylder netop, ATP i muskelcellen bliver nedbrudt, og bindingerne mellem aktin og myosin kan derfor ikke brydes.
    Ja.... men nu taler vi om et normalt fungerende og levende menneske! I en velfungerende muskel brydes bindingerne ikke. Så taler vi om skader eller manglende blodtilførsel.
    2. Hvilemembranpotentialet afhænger af de intracellulære og ekstracellulære ionkoncentrationer. Disse afhænger både af pumper som Na-K-pumpen og af konduktansen i ionkanaler for disse ioner; vigtigst er Na, K og Cl. Na-K-pumpen virker ikke ved polarisering/depolarisering, men er en pumpe, der transporterer 3 Na-ioner ud af cellen for hver 2 Ka-ioner ind i cellen under forbrug af ATP. Et hvilemembranpotentiale er ikke altid -70 mV. Det er for eksempel -60 mV i blækspruttens "giant axons".

    Ja det er korrekt at der skal en aktiv energiproces til for at holde en polarisering, men efterfølgende sker det ved koncentrationsforskelle. Kemisk eller ej.

    Endnu engang taler vi om mennesker. Hvilespænding over et membranpotentiale er -70mV. Afviger det meget taler vi om en voldsom farlig situation.

    3. Taler du her om nerveceller eller muskelceller? I nerveceller varer depolariseringen omkring 1 ms og skyldes åbningen af spændingsafhængige Na-kanaler (repolariseringen skyldes åbningen af spændingsafhængige K-kanaler). I muskelceller vil en del af depolariseringen skyldes spændingsafhængige Ca-kanaler, der er åbne i noget længere tid og vil forårsage twitches i musklerne. I hurtige fibre varer dette omkring 10 ms, i langsomme varer det 100 ms eller længere.
    Her skal jeg ikke sværge på noget! Som jeg skrev, mente jeg at forløbet strakte sig over en periode på 1/500 sekund. Jeg må indrømme at jeg er mere tilbøjelig til at give dig ret, end at jeg gider og slå det op.... :laugh:
    4. Jeg mener også, at en teori går på, at forhøjet ektracellulær kalciumkoncentration kan være medvirkende til muskeltræthed.

    Hmmm... ikke noget jeg kender til, men hvis du har noget materiale eller et link evt. må du meget gerne sende det.

  6. Jeg ville ikke tillægge et enkelt studie så meget vægt som du gør der.
    Et enkelt studie af hvad ?
    Jeg forstår ikke hvad du mener med at "rotere" knæskallen. kan du evt. bruge at af de korrekte anatomiske termer?

    Grunden til at jeg anbefaler cykling frem for en manuel stimulation, er at der kun blev angivet smerter i forbindelse med squats, ikke i forbindelse med andre former for aktivitet.

    ved cykling bevæges ledkapslen også = stimulation af synovial væske sekresion.

    Sæt dig med strakte ben og du er istand til at bevæge din knæskal. Du er faktisk istand til at fuldstændig dislokere den i denne stand hvis du har lyst! Desuden prøver jeg meget at styre mine anatomiske termer her, netop for at gøre det læseligt for alle.

    Din kobling af vridskader af stabiliserende ligamenter og overbelastningsskader er irrelevant da det er forskellige skadestyper.

    Derudover er din gennemgang af forholdene for professionelle idrætsudøveres forhold til skader også uden for emnet og fra hvad jeg kan se baseret på dine opfattelser, jeg har svært ved at tro på at du har videnskabeligt materiale der underbygger dine påstande.

    Baseret på mine opfattelser? Og irrelevant i hvilke sammenhænge? Statistisk set er det for det meste ligamenterne der omkranser patella, vedhæftninger fra Femur til Tibia der lider nød under sport. En sjælden gang bliver de fuldstændig revet over, men for det meste taler man rupturer, slid og inflammation. Du behøver ikke tage mit ord for det. Søg selv via DNLB eller tag derind og se deres materiale om sportsskader.
    Jeg finder det interessant at du ikke mener det er knæledet der belastes. Rupturer af ligamenter og sener er almindelige i boldspil og andre kraft betonede idrætter, men det er overbelastningsskader også.

    At der ud over overbelastningsskader også er andre former for akutte skader gør ikke kraftmomenterne ved knæleddet i andre idrætsgrene mindre..

    Det viser blot at andre idrætsgrene har endnu flere medfødte risici.

    Andre idrætgrene påkræver tit og ofte en mere specialiseret teknik.. tennis fører til tennisalbue, håndbold til skulderskader, find selv på flere! Prøv at træne squat hver dag, så får du nok en type skade som mange ikke har. Desuden ville du nok slide dit knæ ret så voldsomt.

    Det er korrekt at squats er en af de mere teknikkrævende bevægelser. men sammelignet med f.eks. et hopskud i basketball eller en baghånd i tennis er koordinationen utroligt let.
    Der er jeg uenig. Jeg mener personligt at squat er en svær øvelse at udføre ordentligt. Alt for ofte når jeg ser andre udføre den, ser det ud som om de ikke helt har kontrol over øvelsen. Det er en af styrketræningens ulemper. Mange vil gaine for hurtigt og kører med alt for høj vægt.
    Vores definition af ekstrem er nok forskellig. Jeg anser ikke belastningerne man ser i håndbold og andre sportsgrene som værende ekstreme. Da der udvikles større moment i disse idrætsgrene end i en squat finder jeg en squat med 80% af max som værende en moderat belastning.

    Styrketræningens monotone natur fordrer dog en god teknik, derfor kan der i sjældne tilfælde opstå gener. Dog skal det nævnes at skadesfrekvensen generelt set er utroligt lav ved styrketræning frem for traditionelle idrætsgrene.

    Det du kalder moderat kalder jeg åbenbart ekstremt. Jeg er stadig af den opfattelse at belastningen er enorm og at det kræver meget at køre den ordentligt.

    Det er altid svært at mærke hvor stor en belastning man har under bentræning, fordi en lårmuskel(selv utrænet), er utroligt stærk. Men jeg indrømmer blankt at jeg ikke føler at min teknik er så ren endnu at jeg selv er istand til at køre meget tungt og fejlfrit.

  7. Blot for nemhedens skyld! En muskel kan ikke delvist aktiveres. Det er enten eller.... dette uagtet intensiteten af stimuli eller hyppigheden af samme. Når en muskel aktiveres, så aktiveres den..

    <{POST_SNAPBACK}>

    Hvad mener du her? :smile:

    <{POST_SNAPBACK}>

    Man er istand til at graduere en muskels arbejde. Om den skal arbejde meget hårdt(grovmekanisk), eller utroligt let og fint(finmekanisk), men det er altid hele musklen der arbejder. Man kan ikke kun nøjes med at aktivere dele af en muskel. Det er meget vel at det kun er det ene motorneuron eller flere man aktiverer samtidig, men det vil være hele musklen der udfører bevægelsen som respons.

    Der var bare lidt uklarhed om det i tråden... :nissegrin:

  8. Skide godt sted. Står man og mangler råd og vejl. så er der mange der hjælper og har de fedeste idéer. Ikke alle er gode, men det er sagen uvedkommende. Kan godt li at forummet er aktivt og at de fleste gider og orker at være behjælpelige. Jeg er ikke den type der har lyst til at spørge så ofte når jeg træner, desuden mister jeg hurtigt tilliden til folk, når de insisterer på at det de siger bare er guld værd. Herinde kommer der mange øjne på de ting der bliver skrevet.... det er eksperter der reviderer eksperter. Kan sku ikke blive meget bedre :4thumbup:

    Jeg gir fem træstammer for stedet og ikke mindst for klientellet. :laugh:

  9. Hvis vi for et øjeblik skal vende tilbage til store kontra små muskler kan du jo også medtage noget med at større muskler har et større potentiale for at producere stor kraft end små muskler (i kraft af flere kontraktile elementer).

    Den producerede kraft fra en muskel afhænger så at hvor meget dette potentiale er udnyttet jf. det der er skrevet ovenfor.

    <{POST_SNAPBACK}>

    Antallet af muskelfibre har naturligvis en indflydelse, men det er ikke potentialerne der afgører en muskels kraftpotentiale. Det handler mere om den måde musklen vedhæfter og om det er en enkelthoved, tohoved, fjerstribet muskel vi snakker om. Desuden afhænger kraftpotentialet også meget af om de hæfter direkte mellem led(biceps, triceps), eller om de hæfter fra siden af(lårmuskler, rygmuskler). En kortere vandring giver muligheden for et større kraftpotentiale.

  10. Blot for nemhedens skyld! En muskel kan ikke delvist aktiveres. Det er enten eller.... dette uagtet intensiteten af stimuli eller hyppigheden af samme. Når en muskel aktiveres, så aktiveres den.

    Aktin og mysionbroer gendannes ikke... de er konstante og hele tiden i kontakt med hinanden.... der er kun et potentiale man kan betragte i det system og det er Natrium/Kalium- pumpen. Den virker ved polarisering/depolarisering. Et aktivt cellepotentiale er altid -70mV. Depolariseringen sker på noget der ligner 1/500 af et sekund, det er dette der giver musklerne en evne til at hele tiden være parate og aktive. Kun et problem kan forekomme under hårdt arbejde og det er iltforbruget. Når musklen går fra aerob til anaerob energitilførsel. Bedre kendt som mælkesyre. Navnet kommer fra et derivat i citronsyrecyklus.

    Håber det hjalp ellers må du sige til, så får du den lange forklaring.

  11. teknikforbedring, grundig opvarmning, neoprenbind på knæene, is på efter træning.

    Hvile i en uges tid! Ingen gider at døje med kroniske knæskader. Det er for dumt at ofre sin træning på langt sigt for så kortsigtet et mål.

    Mvh Polle

    <{POST_SNAPBACK}>

    Blot for sjov skyld. Den sidste nye forskning fra rigshospitalets smerteklinik viser at is, hverken før eller efter har en indflydelse på skader eller forebyggelse.

  12. jeg har lidt svært ved at forstå hvilke "ekstrem" påvirkning squats skulle være.

    I retningsændringer og spring som man ser i f.eks. boldspil er belastningen højere end ved selv meget tunge squats.

    Din idé med at "rotere knæskallen" er lang mindre effektiv end en konventionel opvarmning på f.eks. en cykel hvor hele leddet bevæges meget mere.

    kamfercremer og lignende skulle ud fra min viden ikke gøre en hat i forhold til at skabe varme inden i leddet, igen må der henvises til traditionel opvarmning.

    neoprenbind som du nævner kan være en god idé da de isolerer og forhindrer varmetab fra kroppen = varmere knæled.

    At træne tungt er altid ekstremt! Desuden kræver squat at man er istand til at styre både ankel, knæ og hofteled samtidig. Der skal ikke meget til at øvelsen køres ud af kurs. Og når dette indtræffer er det som regel altid knæleddet der undergår den største påvirkning. Det er korrekt at sportsgrene som fodbold og atletik har et større stressmoment, men det er sjældent knæet der er tale om, medmindre det er en skade grundet et vrid eller drejning! Hyppigst er der tale om seneskader grundet den elastiske effekt. Det utroligt nemt at få en ruptur eller blot et overstræk. Det er som regel disse der gør at knæet får en væskeansamling og bliver påvirket. Og når man så som proffesionel er bundet af en kontrakt, skal der stadig spilles. Det er osse derfor mange spillere ofte har tilbagevendene skader. Svært at reparere seneskader.

    Har du prøvet at rotere knæskallen? Det er typisk brugt af fysioterapeuter, så det undrer mig en del at du afviser det på den måde?

    Dernæst udsætter man ikke knæet for påvirkning som ved cykelopvarmning. Sikkert mere effektivt, men ikke så smart når knæet ikke er opsat på at arbejde. Hvis først man har en lokal irritation eller mangler at ledende bliver smurt, så er det næsten ligegyldigt hvor stort stressmomentet er! Det vil stadig irritere. Vi taler ikke om at varme op... vi taler om stimulation af den synoviale væske.

    Jeg siger ikke at kamfer kan klare den pågældende situation, men den kan have en indflydelse på den totale effekt.

  13. Nope.... har ikke en skid med kulde at gøre! Tyder mest af alt på at du har en væske ansamling(hævelse, samt smerte). Du skal under ingen omstændigheder foretage dig noget så længe dit knæ er sådan. Fortsætter hævelsen med at være der i mere end 48 timer, så skal du til lægen med det vuns. Hvis din hævelse lægger sig og knæet bliver fuldt funktionelt igen, så overvej lige dine sko, overfladen du løber på, og hvor voldsomt du løber til en start. Sker det igen så smut til en fysioterapeut og tag en snak med vedkommende og de har nogle idéer til hvordan du overkommer dit problem. :nissecool:

  14. Man tvinger epidermis(ydre lag) til at udvide sig uden at den kan nå at regenere sig selv. Dette resulterer i at strækmærker er lysere end den omkringliggende hud grundet manglende pigmentering. Skal det rettes er det kosmetisk.. så du skal nok begynde at spare sammen nu hvis du ikke vil leve med det :dry:

  15. Det er ofte når man har ondt i håndled at der typisk er tale om en inflammation. Hvis det er tilfældet kan du bruge alle de støttebind du vil, men det er kun ro og hvile der vil hjælpe. Desuden tager det ret lang tid inden et håndled går iorden igen. Det er mest pga at det er et led, som næsten altid er aktivt.

    Måske burde du overveje en lille pause, selvom det næppe er det du gerne vil høre... :blink:

  16. Nu skal du tænke på at en øvelse som squat har en voldsom påvirkning af dine led. Dine muskler kan meget vel trække de tunge løft, men ikke nødvendigvis dine led! Vi er alle bygget forskelligt på trods af at vi grundlæggende er ens. Der findes en synovial membran der dækker dine led som hæfter op imod hinanden. Disse membraner udskiller noget man kalder den synoviale væske som rent faktisk går ind og smører dine knæled. Som med al smørelse så skal det tilføres kontinuerligt under ekstrem påvirkning. Squat er i alle henseender ekstremt. Om det så endda køres let! Det kan være at du er blandt dem som ikke er istand til at få smurt ledende hurtigt nok i forhold til den stressmængde du udsætter benene for. Et relativt godt bud er at du inden træning står med strakte ben(eller sidder), så du er istand til at rotere patella(knæskal). Det skal naturligvis gøres meget forsigtigt og må under ingen omstændigheder føles ubehageligt. På denne måde stimulerer du udskillelse af den synoviale væske. gør det en fem minutters tid. Måske mere....? Det er noget du bedst selv kan vurdere ved at prøve dig frem. Tag så bagefter og start med lidt opvarmning for "tænde" systemet og gøre det klart til at få nogle tæsk. En sidste ting kunne være at købe en eller anden creme med varmende egenskaber(typisk noget indeholdende kamfer), smør lidt på knæene og tag et par knæbind på, så huden får sværere ved at ånde. På denne måde skaber du en enorm varmereaktion lokalt som kan bevirke at du stimulerer knæet til respons. Var det mig ville jeg kombinere det hele og se om det aflastede.

    Sidste mulighed er at du har fået dig en skade, men det plejer at gi sig tydeligt til kende ved smerte? Spørgsmålet er så bare hvor går din smertegrænse. Er du tvivl så smut en tur til lægen og tag en sludder. Måske en lille pause hvis det bliver ved med at irritere.

    Her er et lille link, der står ikke alt, men det er det bedste jeg har at byde på lige nu.

    http://www.umm.edu/orthopaedics/kneepain.htm

    Håber det hjalp dig en lille smule :nissecool:

  17. Tak for de gode links og svarene. Ofte er man i tvivl om hvor og hvordan sådan en grænse defineres, men efter jeres udsagn lyder det som om at der skal en hel del til! Overtræning som jeg tolker det ud fra jeres udsagn og de artikler jeg har læst via jeres links indikerer at vi næsten taler om total systemkollaps?

    > Fast Legs

    Man kan simpelthen ikke fungere!!! Muskelømhed FRA HELVEDE, søvnløshed, depression osv. (selvfølgelig vil det være forskelligt fra person til person hvilke symptomer der er) Man skal nok også være opmærksom på at man altså ikke "bare lige" kommer i overtræning, det er noget de færreste vil opleve. (Det kræver en KÆMPE indsats - om man vil)

    Hvis man tillige som du nævner kan komme ud for depression tyder det på at den hormonelle ubalance er stor nok til at øge en hvis fysisk indvirkning. Det igen kan vel pege på at kroppens ubalance ikke kun er isoleret til muskelømhed/overbelastning, men at alle kroppens funktioner bliver slået ud af kurs.

    Har i hvertfald fået en lidt bredere forståelse af hvad det er vi taler om nu....

    takker

  18. Jeg ville høre om der er nogen som kan give mig en nærmere forklaring på overtræning? Hvad er den præcise definition? Og jeg tænker ikke på om hvorvidt man har vokset til den ønskede størrelse eller ej. Stilladsarbejdere knokler hver dag, år ud år ind.... spørgsmålet for mig er hvornår præcis taler vi om overtræning? Typisk i en sport hvor man løfter tungt taler man meget om hvile og restitution af muskler etc... og dog er der visse sportsgrene der profitterer af at træne mere eller mindre hver dag.

  19. Den ultrakorte videnskablige forklaring er...

    Koffein er et alkaloid... tilhører en gruppe stoffer, hvor også nikotin, heroin, kokain hører til.

    Ikke at det er den samme familie, men at de har beslægtede egenskaber. De formår alle at passere hjernebarrieren uhindret! Da hjernen har sin helt egen blodforsyning/iltning, er der et filter som sorterer uønskede stoffer fra, dette virker bare ikke så godt med de førnævnte stoffer, der er flere, men pyt med dem. Det er en af grundene til at rygere får en øjeblikkelig virkning. Det er langtfra kun psykisk... det virker instant og er i højeste grad også fysisk. Det samme er tilfældet med kaffe naturligvis.

    Jeg prøvede det samme på et tidspunkt velvidende at jeg ville få lidt hovedpine, men kampen var for lang og alt for sej til at jeg kunne klare det, så nu drikker jeg lystigt videre!

    Men det er stadig noget lort for tænder og mange andre ting. Men tror sku ikke lige at jeg har nosser nok til at kvitte pt... :(

  20. Du skal under ingen omstændigheder tænke på genoptræning af din finger. Det klarer den selv... gør hvad du kan og magter, så kommer det af sig selv. Et led der er så lille som et fingerled kommer ganske naturligt hen ad vejen. Du ville først have et problem, hvis du var violinspiller el.lign. Men det kan vel osse tænkes ;)

  21. Ja CNS = centralnervesystemet. Styrke afhænger af tilpasning af CNS.

    Eeeeøøøøøøøeeeh.... :blink::blink::blink:

    Kæmpe problem for mig det her, da det ligger indenfor mit eget fagområde. Jeg har ikke læst en fløjtende fis om det her nogensinde. Nogen der evt. har link om dette nogen steder?

    Gerne så udspecificeret som muligt. :)