meezer

Jeg er løbet ind i nogle problemer med begge mine knæ.

Jeg styrketræner mine ben 1 gang om ugen, rimelig tungt...

Derudover spiller jeg fodbold ca. 3 gange om ugen..

Jeg er begyndt at få problemer når jeg spiller fodbold. Når jeg sparker til bolden, uden at have varmet op, får jeg ondt i den mediale del foran på knæet. Og det er næsten ligegyldigt hvor hårdt jeg sparker, dvs, jeg går selvfølgelig ikke ud og fyrer til den fra start..! 

<{POST_SNAPBACK}>

Er det selve rotationen af knæene, der medfører smerter? Eller er det helt ligegyldigt, hvordan du bevæger benene/knæleddene? Får du kun ondt i den mediale del? Er det samme sted på begge knæ? Er smerteoplevelsen den samme på begge knæ? Har du smerter i knæene, hvis du først har varmet lidt op? Er smerterne vedvarende, når du spiller fodbold? Ophører smerterne såsnart du er færdig med at spille fodbold? Oplever du ømhed eller irritation i knæleddene?

Det er en ret ubehagelig følelse, jeg mistænker lidt ledbåndet, men er desværre ikke nok inde i knæets fysiologi, til at vide det med sikkerhed...

Mit spørgsmål er så.

Hvad kan det være og hvad skal jeg gøre for at afhjælpe det?

Jeg tror ikke, hvis smertene er identiske i begge knæ, at der er tale om menisklæsion. Det kan være meget andet. Et godt link, lige til de basale ting omkring knæet og skader er:

Sportnetdoc

Jeg vil give dig følgende råd:

1) Start med at varme op før du spiller fodbold (evt. ved cykling først) og se om det hjælper.

2) Gør det ondt i knæene, så skal du stoppe med at træne. (du må lave AL motion, sålænge det ikke gør ondt)

3) Du kan prøve at bruge knæstøtter/elastikbind ved fodboldtræning i en periode og se om det hjælper.

4) Du kan prøve at RICE konsekvent efter hver træning på begge knæ i f.eks. 14 dage og se om det hjælper.

Det skal lige siges at jeg ikke mærker noget til det, når jeg styrketræner...!

Nej, det er så lidt underligt. Umiddelbart virker det så ikke som om at det er styrkebetonet, men derfor kan du godt have problemer ved rotation af knæene, og de muskler skal måske styrkes.

Hvad det præcist er, er svært at svare på. Men hvis problemet fortsætter, eller smerterne er vedvarende, så må du en tur til lægen.

Det kan godt være en revne eller læsion af menisk, ligamenter, osv eller en simpel irritation af f.eks synovialis eller bursae. Men det vil en ortopæd skulle undersøge nærmere.

For mig handlede det ikke alene og kun om knæene. Det handlede om at få mere styrke (flere muller !!) i begge ben, dvs. lårbasser, læg, baller und so weiter. Det er ingen naturvidenskabelig dokumenteret proces  men, min hypotese er, at når du styrker den samlede muskulatur i benene, så vil den isolerede belastning på knæene mindskes en smule, da din forøgede styrke kompenserer en smule for knæbelastningen.

Det er nu dokumenteret, at det generelt virker Knæet er jo et led og består ikke af muskler. For at genoptræne/genopbygge "styrken" i knæet, så træner man de muskler, der hæfter tæt på knæleddet. Dvs primært lårmuskulaturen. Så din "hypotese" er skam korrekt

Det virkede som sagt for mig - om det virker for dig aner jeg ikke. Men, jeg har faktisk ikke løbetrænet reelt i et helt år, men på et gadeløb jeg deltog i for nylig har jeg taget 30 sek. pr. kilometer af min tid på 5 km. alene ved at spinne og træne ben intensivt.

Cykling (og svømning) er en af de træningsformer, som ortopædkirurger og mange fy'ser anbefaler, fordi det er skånsomt mod knæet og man kan holde en lav belastning. For mange, men ikke alle (sådan er det jo altid), vil det hjælpe.

Du kan evt. som start køre BodyPump træning (selvom alle herinde synes det er vattet)   ... men ikke desto mindre vil det være gode øvelser for dig i en 2-3 mdrs. periode indtil benene kan trække lidt mere. Ved Pump får du dog ikke så meget styrke men mere udholdendhed (men som sagt til en start er det cool).

Enig og meget fornuftigt.

Hvordan med de benpres-øvelser jeg bruger nu.. er det noget, der kan også kan hjælpe, eller er jeg bedre tjent med at bruge mere tid på fx lunges? Leg extensions er under alle omstændigheder taget af programmet nu.

Så lige du havde skrevet det her også.

Ja, min erfaring og vurdering er at benpres virker, omend det tager lang tid, fordi du kun må have meget lidt vægt på. Lunges kan du godt træne, hvis dit knæ kan klare det. Og det er kun dig selv der kan vurdere det. Jeg vil fraråde lunges, men du kan prøve dig frem, hvis du vil træne denne øvelse.

Hvad angår diagnosen, så har jeg ikke få foretaget nogen billeddiag. undersøgelser. Jeg har også selv en mistanke om, at det med PFSS i hvert fald for lægens vedkommende var rent gæt.. han måtte have fat i en bog, der mest lignede en pjece om knæproblemer stilet til patienter for at foreslå en diagnose :)

Hvis det ikke bliver bedre efter et par måneder med nedsat aktivitet, skånsomme øvelser, prøv også gerne total træningspause i 14 dage, RICE osv, så bør du nok tage til lægen igen og forlange at komme en tur til ortopæd med speciale i knæ, helst. NSAID kan godt hjælpe i en kortere periode, hvis det drejer sig om ren inflammation i knæet. Men det vil en ortopæd skulle afdække. Kender desværre ikke nogen i Århus. Men prøv evt. Stadionklinikken, det er dem der står bag www.sportnetdoc.dk

Jeg ville lige høre om der skulle være nogen, der har et par gode tips til træning af muskulaturen omkring knæene for at afhjælpe/forebygge skader.. eller andre gode ideer til min knæskade generelt :)

Generelt kan du få masser af forslag til øvelser med billeder her:

www.sportnetdoc.dk

Se under "skader", "knæ" og de enkelte diagnoser. Prøv dig frem.

De fleste øvelser ligner hinanden. Men der er en masse forskellige gode øvelser. Hvis du da ikke allerede kender siden!

Min nuværende knæskade opstod ved et mindre styrt i forbindelse med landevejscykling i februar, hvilket har irriteret højre knæ en del. Har været en tur omkring lægen og en fysioterapeut, der begge mener det er patellofemoralt smertesyndrom, der ikke kræver behandling som sådan.

PFPS, som andre er inde på, kan godt virke lidt som hjælpe-diagnose for læger, der ikke lige ved nok om knæskader. Eller chondromallacia, som ofte også er anvendt. Problemet med knæskader er, at de ofte er umulige at diagnosticere medmindre man artroskoperer. Specielt bruskskader, læsioner, revnet mus, synovitis, vævsirritation mm. Røntgen, ultralyd, scintigrafi osv viser som regel intet galt. Så det er ikke til at sige, hvad der er galt med dit knæ lige umiddelbart. Alle knæskader kræver behandling, enten passiv eller aktiv indsats.

Til dagligt er der som regel ingen eller kun få smerter i knæet, men på de lidt længere ture på cyklen begynder det at blive smertefuldt efter 80-100 km. Efter disse ture iser jeg knæet og området omkring i ca. 20 minutter, som foreslået af fysioterapeuten.

Mht knæskader skal du altid tage det alvorligt ved smerter. Det er dit knæ, der fortæller dig, at "noget" er galt. Og så er det egentligt ligegyldigt om det bare er lidt eller meget, akut eller langvarigt, ømhed eller reel smerte.

Der er to ting i det du fortæller.

1) Når dit knæ først er opvarmet, så nedsætter det din smertetærskel og der går derfor meget længere tid førend du mærker smerte i knæet.

2) Overbelastning og irritation. Det er dog også muligt, at dit knæ godt kan tåle belastning i lang tid førend det bliver overbelastet/irriteret. Dvs når du har cyklet ca. 80 km.

3) Hvis det bliver værre, dvs. smerten indtræder tidligere, så er det helt klart fordi at du overbelaster langt tidligere i forløbet end du reelt mærker. Det kan du kun selv mærke.

Jeg vil også anbefale dig RICE. Men ikke kun når det først gør ondt, men efter HVER træningstur. Det er lidt surt, men RICE kan nedsætte evt. irritation i knæet og kan - over en længere periode - faktisk være med til afhjælpe vævsirritation.

Jeg har i de sidste 4-5 måneder haft et styrketræningsprogram, der kun involverede overkroppen som supplement til min cykeltræning. Sidste gang jeg havde et møde med min instruktør, spurgte jeg om øvelser specifikt for at styrke musklerne omkring knæet og quads og fik tilføjet hhv. benpres og leg extension til mit program.

Fint. Pånær leg extensions. Det du skal træne er de her muskler:

A) M. rectus femoris

B) M. vastus medialis

C) Retinaculum patellae mediale

D) Retinaculum patellae mediale

E) Tuberositas tibiae

F) Lig. Patellae

G) Retinaculum patellae laterale

H) M. vastus lateralis

Vastus Medialis støtter knæleddet og er essentiel at træne.

Benpres med et ben ad gangen med minimal vægt er godt. Dvs du må gradvist sætte lidt mere vægt på, når dit knæ tillader det. Du skal undgå yderpositioner i alle retninger. Ubehag, smerter, irritation osv, og så må du stoppe og RICE.

Det er sådan set også fint nok med benpres, men efter at have undersøgt øvelserne lidt på nettet finder jeg så ud af, at det åbenbart ikke er tilrådeligt at lave leg extension øvelser, fordi det placerer alt for meget stress på knæskallen, hvilket nok ikke er alt for godt i min situation?

Umiddelbart ville jeg også, i hvert fald i starten, undlade leg extensions øvelser. Mange fys'er anbefaler dem, men de er hårde for knæleddet og hvis det i forvejen er irriteret/skadet, så vil det ofte påføre knæet stress eller yderligere irritation.

Når det er sagt, så vil jeg lige påpege een ting, der er ekstremt vigtig, uanset hvilke øvelser du vælger: du skal lytte til dit knæ og udføre de øvelser, som du mærker, at dit knæ kan klare. Dvs hold dig væk fra alt, hvor du kan mærke smerte, ømhed, irritation. Også når du bare har en fornemmelse af, at det her bryder dit knæ sig ikke om - at det føles ubehageligt for dit knæ. Håber du forstår, hvad jeg mener.

Cykling og specielt Rotex-maskiner er skånsomme mod knæet og gode til at opbygge styrke - på lang sigt.

Du kan måske blive nødt til i en periode at nedsætte cyklingen lidt. Dvs cykle med lavere belastning og i kortere tid, fokusere på VM mens du cykler. Det samme med Rotex.

En ganske velskrevet artikel. Jeg har ikke selv set serien andet end teasers og korte glimt og andre foromtaler.

Set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, så beviser programmet jo så det, som alle "burde" vide - i hvert fald i DK: fornuftig kost, masser af moderat til hård motion og daglig fysisk aktivitet samt mådeholdenhed er vejen frem til et umiddelbart vægttab, bedre fysisk form og stabilisering af vægt indenfor normalområdet for den enkelte. Intet nyt i det.

Men... Jeg savner dog een pointe i din anmeldelse af programmet. Det faktum, at en af motivationsfaktorerne er 250.000 dollars

Generelt set er det jo hér - motivationen - at den enkelte ofte render ind i problemer. Det gælder både i forhold til fødeindtaget og aktivitetsniveauet.

Programmet lægger rigtig nok op til at finalisterne skal fortsætte "stilen" i 12? uger efterfølgende til finalen. Med hvad så herefter?

Hvis guleroden og dermed den egentlige motivationsfaktor er baseret på en økonomisk vinding, så er det jo principielt ikke andet end mange af de andre reality-programmer.. En kortvarig indsats for at opnå et mål, for derefter at returnere til ens gamle livsstil.

Den vinkel kunne jeg godt ønske mig, du inddragede i artiklen, idet det jo illustrerer at motivationsfaktoren bør ligge et helt andet sted end en økonomisk gulerod for sine anstrengelser. Specielt hvis du anvender anmeldelsen i andre sammenhænge.

(og hvis du nu fortæller mig, at det har du skam påpeget i artiklen, så undskylder jeg lige på forhånd.. en kat distraherede mig under læsningen )

Der er måske i den træningsmæssige sammenhæng flere scenarier. Man kan let argumentere, at det er på falske forudsætninger man bliver lokket til deres center.

Men - hvis nu Anne-Lene bliver bidt af træningen, så sker der jo som MZ siger ingen skade.

Man kunne også forestille sig, at hun som næste logiske handling ville begynde selv at opsøge viden om træning.

Her vil hun måske hurtigt blive klar over, at hendes 1010 træning slet ikke ligner det som anbefales andre steder.

Og så skifter hun formodentlig center.

Eneste ærgerlige: Hun har trænet for blidt i starten, og fået for lidt for pengene.

<{POST_SNAPBACK}>

Det scenarie du beskriver, holder ikke helt vand, synes jeg.

Pkt 1) Concept 10 10 henvender sig, iflg artiklen, til bl.a. rygpatienter og markedsfører sig selv med at "træning" - "bedre fysisk form", kan klares med 15-20 min. intensiv træning om ugen. Dvs. målgruppen er primært de mennesker, der enten ikke har interesse i og for motion, ikke tid eller lyst, og som generelt set, ser det som et nødvendigt onde at holde sig i form.

Pkt 2) Det betyder så også, at langt størstedelen af den gruppe, der har interesse i eller ville benytte sig udelukkende af denne type træning, enten gør det via MPR (et nødvendigt onde) eller fordi de ikke i øvrigt dyrker nogen former for motion (skal bare overstås). Denne gruppe har en i forvejen meget lille motivation for at sætte sig ind i motion og fitness i øvrigt. Og specielt da incitamentet bortfalder fuldstændig, da konceptet indebærer personlig træner, som "bærer" personen gennem træningen.

Dermed sagt, at målgruppen jo netop ikke ville opsøge yderligere information og således ikke får et bredere kendskab til motion og dermed indser, at denne træningsform ikke kan stå alene.

Og ja, det er generaliseret

Der vil altid være en del af målgruppen, der anvender f.eks. 10 10 som basis-træning og dyrker anden motion/sport som supplement, eller omvendt...

Men jeg mener faktisk at det vil være gode 15 minutter for folk der ellers intet træner. Mit mål er ikke bashe nogen fordi de stikker hovedet frem, men at beskrive sandheden som jeg ser den.

Det er fair nok at udbyde konceptet, men problemet er alle de fantasifulde postulater der bliver knyttet til træningseffekterne. At han får så meget medieopbakning til at sætte blår i øjnene på folk er ikke smart for folkesundheden. Der er en stor gruppe af inaktive danskere der meget gerne vil tro på at der findes nemme løsninger og de får vand på deres mølle med den slags.

<{POST_SNAPBACK}>

Kunne ikke være mere enig :4thumbup:

Jørgen Albrechtsens store scoop i denne sammenhæng er han har fået medtaget Lyngbylægens meget positive udtalelelser. At hun ikke formår at lave en mere saglig vurdering er overraskende. Man kunne fristes til at tro at hun ikke er voldsomt oplyst indenfor den sundhedsrelaterede arbejdsfysiologiske litteratur.

<{POST_SNAPBACK}>

Det overrasker også mig en del. Hun virkede ganske ukritisk over for konceptet, som om det var det eneste rigtige. Det bekymrer mig en del, at en læge med kompetence til MPR og rådgivning af patienter, i den grad nedgør "almindelig" motion - i et motionscenter. Hun burde, sin position i betragtning, være noget mere objektiv i sin vurdering end det udtalte (fuldstændig flået ud af kontekst, selvfølgelig ):

"»Ikke at det er den eneste træningsform, der duer. Man kan jo også gå i et andet center og lave styrketræning. Det her er dyrere, men det er effektivt. Det går hurtigt. Maskinerne er klar til mig, når jeg kommer. Der er en træner, som skubber til en. Og jeg kan følge med i mine fremskridt«, forklarer Anne-Lene Sveigaard."

Hendes udtalelse giver indtryk af, at "andet" da nok også virker, men slet ikke så godt som 10 10!

Og jeg må indrømme at jeg godt nok måtte trække på smilebåndet, da jeg læste følgende udtalelse af Jørgen Albrechtsen:

"»Det er ikke særlig rationelt at træne åndedræt og blodomløb, for hjerte og lunger er jo blot en støttefunktion for musklerne. Hvis dine muskler kommer i bedre form, udnytter du ilten bedre, og så behøver du ikke puste og pruste så meget«."

Øh okay.. Så har min krop og jeg nok misforstået noget de sidste 15 år!

jeg er øm ca 30 min til 1 time efter jeg har strækket ud og kølet ned. Det problem har jeg ikke haft hvis jeg har har lange underbukser på. Det har stået på ca 1-2mdr tid.

Hvad er det for en knæ støtte?hedder den noget bestemt?

<{POST_SNAPBACK}>

Der findes en række forskellige knæbandager, man kan anvende. Man kan også bare lave en selv af alm. bandage, men de glider let ved bevægelse.

Neopren-bandager holder godt på varmen, er min erfaring. Bedre end alm. "elastik"-bandager.

De ser sådan ud: (Eks): neopren. åben

eller sådan: neopren, lukket

Fås i alm. sportsforretninger og Matas. Og de fleste steder med sportsafdelinger.

Jeg foretrækker klart de lukkede, idet man her selv kan placere hvor henne på knæet, den skal sidde. Har man patella-problemer, kan de ikke anvendes! (har prøvet.. ouuch!)

Koster omkring 100-150 kr, mener jeg.

Fortsætter dine problemer, så hold en pause fra løbetræningen og gør evt. som TimeSet skriver. Det er en rigtig god fremgangsmåde til at forhindre udvikling af knæskader (belastningsskader) og styrke muskulaturen omkring knæet.

..

'

[Ok..artiklen kunne ikke hjælpe mig specielt..det er nogle gang efter jeg har løbet. Men jeg har fundet ud af at hvis jeg har lange underbukser på mens jeg løber gør det faktisk ikke ondt. Kan det skyldes mine knæ ikke kan llide kulden?eller lign?

<{POST_SNAPBACK}>

De lange underbukser gør netop at dit knæ forbliver varmt i længere tid og dermed oplever du ikke ømhed og smerter lige så hurtigt eller intensivt. Du kan prøve i en periode at have dem på og se om det løser problemet. Hvis ikke, så køb et knæstøtte, behøver ikke sidde stramt, bare så det varmer, og se om det hjælper.

Hvis problemet med smerter og ømhed er tilbagevendende, så er det ikke kun kulden/nedkølingen, der udløser smerterne. Og i det tilfælde ville jeg gøre noget ved det. Men det er bare et godt råd

Det kan være hvad som helst med knæet. Irritation af slimsækkene, irritation af slimhinder (synovit) osv.

Det kan sagtens gå over af sig selv ved ro og hvile, men du må prøve dig frem..

Det er dog ikke smart at ignorere problemet, hvis det er vedvarende. (du skriver ikke hvor længe det har stået på).

Som sagt kan det skyldes væsken i knæene...jeg kan f.eks være øm efter en løbetur, men ikke under...der er ikke tale om springer- eller løberknæ!

Nej, det siger da sig selv... - at du er smertefri, når dit knæ først er varmet op

Følelsen af smerte nedsættes eller forsvinder jo netop ved opvarmning. For herefter at vende tilbage ved afkøling af leddet.

Har man smerter i sit knæ, så er det tegn på enten overanstrengelse eller skade.

Ændringer i kulde/varmeforhold kan medføre en svag smerteoplevelse, men ved gentagen og vedvarende smerte i knæet efter træning, så er det helt sikkert ikke det.

Men okay, det er jo heller ikke mit knæ ;)

Jeg har bare lært at egen dårlig erfaring, at det er dumt at ignorere eller prøve på at træne knæsmerter væk.. Ortopæderne er enige på det område..

Hey MOL´ere!

Jeg har et mindre problem. Jeg løber omkring 3 gange om ugen omkring 5km pr gang.

Men problemet er at hver gang jeg har løbet og jeg har slappet lidt af får jeg ondt i mine knæ!Men det stopper efter et stk tid jeg har holdt mig i ro.

Har ingen ide om hvorfor den gør sådan.Jeg løber ikke specielt hårdt eller langt. Løber os rigtigt og har lige købt nye sko til 1000kr!

Er der nogen som kan hjælpe?

<{POST_SNAPBACK}>

Læs her for hurtig gennemgang:

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/smerteriknae.htm

eller bedre her:

http://www.sportnetdoc.dk/injury/08-11.htm

Det kan være et springerknæ eller noget der ligner. Knæsmerter er ikke smarte at ignorere. Hvis det fortsætter, ville jeg tage en tur til lægen og evt. blive henvist til en ortopæd.

I Danmark lidt over 1½ år.

I Italien har det været på markedet i over 20 år.

I adskillelige andre lande har det kunnet købes som kosttilskud i mere end 10 år.

<{POST_SNAPBACK}>

Okay, tak.

Så må der vel også foreligge godkendte undersøgelser, der klarlægger langtidseffekterne ved kontinuerlig indtagelse af glucosamin?

Nu har jeg ikke nærlæst tråden (og blandt aner jeg ikke hvad ordet 'analgetisk' betyder), men er det I siger følgende:

Det er faktisk ikke endegyldigt dokumenteret, at NSAID har en antiinflammatorisk effekt?? Kun symptomdæmpende/smertestillende? Og i øvrigt kan medføre en del bivirkninger...

Og vil I i så fald ligefrem anbefale at man ikke benytter NSAID ifm. idrætsskader fx et springerknæ?

<{POST_SNAPBACK}>

Dochylle har vist svaret også..

Analgetisk= smertestillende

Jo, det er dokumenteret at NSAID som terapeutisk gruppe har en variabel grad af anti-inflammatorisk effekt og analgetisk effekt. Det enkelte præparats effekt er variabel fra patient til patient. Men de virker. Specielt ved korttidsbehandling eller akutte skader, kan de have gavnlig effekt.

Jeg ville nødig selv være i den situation at skulle indtage NSAID som daglig medicin i årtier, da de jo som bekendt medfører en række uønskede langtidsskader.

Jeg er enig.

De sammenlignede NSAID og glucosamin studier, samt de tidl. nævnte glucosamin fokus-artikler tyder dog på at der er væsentlig flere bivirkninger ved NSAID ifht. glucosamin.

<{POST_SNAPBACK}>

Hvor lang tid har glucosamin været på markedet? Jeg ved det ikke, derfor jeg spørger ;-)

For en række af NSAID-præparaterne har disse været på markedet gennem årtier og derved har man kunnet konstatere hvilke akutte og langsigtede bivirkninger, præparaterne medfører. Er det gælden for glucosamin?

Afhængig af den enkelte patients tolerance og det anvendte præparat og tidshorisonten for anvendelse, vil det i mange tilfælde medføre ringe eller ingen bivirkninger. Det er - igen - meget individuelt, hvorledes den enkelte patient responderer på et givent præparat.

Vi er enige i, at NSAID-præparater virker bedst ved korttidsbehandling/p.n.-behandling, hvormed langtidsbivirkninger undgås.

I øvrigt foretrækker rationel farmakoterapi glucosamin fremfor NSAID.

NSAID er kun symptombehandlende og har derudover muligvis en forværrende effekt på slidgigt. Herudover er der en række ret slemme bivirkninger ved NSAID, især hvis det tages over længere tid - slidgigtpatienter er en gruppe som ofte tager NSAID i lang tid.

Glucosamin er både symptombehandlendende og kan nedsætte udviklingen af slidgigt - ingen andre lægemidler er vist at kunne gøre dette.

<{POST_SNAPBACK}>

Nu har valgmulighederne jo ikke været de store her i Danmark i mange mange år andet end de traditionelle NSAID, så patienterne har reelt ikke haft det store valg. Dertil kommer, at man jo først kan se langtidseffekterne af et givent præparat efter, ja, adskillige år med anvendelse af præparatet på en større gruppe patienter. ;-)

NSAID kan jo godt have en gavnlig effekt på visse lidelser/skader (udover slidgigt), som er behandlingskrævende i enten kortere eller længere perioder, hvor der ikke er andre medicinske alternativer. Bivirkninger eller ej. Selvom det selvfølgelig stadig kun er symptombehandling.

Hvis valget står mellem kroniske smerter/inflammation med nedsat mobilitet til følge og grænsende til det uudholdelige, hvor NSAID kan afhjælpe det en smule samt bedre mobiliteten, så kan det være et fornuftigt valg, om ikke andet i en begrænset periode. Helbredelse - medicinsk eller kirurgisk - er naturligvis det eneste rigtige, men jo ikke altid mulig. (og jeg er ikke speciel varm fortaler for NSAID-præparater, men de kan være gavnlige ved korttidsbehandling, selvom det vil medføre bivirkninger af forskellig karakter).

Jeg kender ikke til nogen lægemidler, der ikke medfører en række mulige bivirkninger ved indtagelse eller som ikke indebærer en vis risiko for langtidsbivirkninger. Det er nu engang prisen man ofte må betale for den gavnlige effekt - desværre...

Derfor vil jeg til enhver tid vælge et NSAID (og vælg i øvrigt ibuprofen der er det billigste idet ingen forskel er i effekt imellem det store udvalg af NSAID præparater, www.lmk.dk) fremfor et udokumenteret præpararat som glucosamin. brug evt institut for rationel farmakoterapi (http://www.irf.dk/) som kilde for valg af lægemidler - instituttet er en uafhængig institution under lægemiddelstyrelsen. De har i øvrigt lavet en oversigtsartikel omkring netop glucosamin mener jeg.

Hil Torso

<{POST_SNAPBACK}>

Det passer nu ikke helt. NSAID-gruppen indeholder en række beslægtede stoffer, hvoraf en del metaboliseres til samme aktive stoffer og effekten er stort set ens. Men der er faktisk individuel forskel på effekten af de enkelte præparater, hvor indholdsstofferne ikke er identiske.

Der er både forskel på den enkelte patient, skaden/lidelsen, der skal behandles og virkningen af det enkelte indholdsstof. Således vil en given patient have gavnlig antiinflammatorisk effekt men uden analgetisk virkning af eet indholdsstof, mens et beslægtet stof kan have begge effekter og således virke bedre for den enkelte patient. Nogle præparater har en gavnlig effekt på visse skader/lidelser, mens andre præparater er uden den store effekt.

Så det er ikke muligt at skære NSAID-gruppen over en kam og bare vilkårligt vælge og så herefter forvente identisk antiinflammatorisk og analgetisk effekt. De primære indikationsområder for NSAID.

Mange tak for det omfattende svar.. Jeg vil gå videre med det til min fys.. Det var knæene der blev ultralydsscannet og skulderen der blev MR-scannet..

Du er sikker på at hvis jeg begynder at smide fedtet nu, vil det ikke påvirke mine skader? Vil gerne være nogenlunde skåret nu hvor jeg ikke kan bygge masse på pga. den ultra-lette træning.. Og jo, det er mig på billedet.. Desværre siger jeg..  Er sgu blevet lille..

Glemte lige: VM er en abbreviation for Vastus Medialis. Den udspringer lateralt på låret og har stor betydning for knæets styrke. Der findes et hav af (dødssyge) øvelser for træning af VM, men de er i reglen skånsomme for knæet.

Du skal dog være opmærksom på, at selv VM-øvelser kan virke lokalirriterende på knæleddene og i det tilfælde må du ty til andre, mindre specifikke øvelser. Enkel-benpres med lav vægt for eksempel (30-40 kg), cykling med middel belastning, rotex osv..

Det som har betydning i forbindelse med skader er, at du ikke overbelaster de skadede områder og undgår kompensatoriske overbelastninger, hvilket kan føre til nye og andre skader. Medmindre du er overvægtig eller decideret undervægtig har din fedtprocent ingen betydning for dine knæskader i hvert fald.

Jeg ved fra ortopædkirurgerne, at tynde piger/kvinder med meget slanke/tynde ben kan have en forøget risiko for svage knæ. Men her er der tale om ringe muskelstyrke, der hos nogle kan være svær at udvikle til at kompensere for normal belastning af knæet (for eksempel mig selv!)

Husk på at ultralydsscanninger ikke er en særlig god undersøgelsesmetode af knæet. Det er ikke meget de kan se på scanningerne.

Og ja. Umiddelbart bliver det nok lidt besværligt at bygge masse samtidig med skade-restituering. Risikoen for kompensatoriske skader er høj. Til gengæld kan du jo få din fedtprocent lidt ned ved at dyrke cardio i stedet

Jeg synes nu du ser ud til at have en fin fedtprocent på dit billede!

Og "lille" mht masse er jo et relativt begreb (no offense, men du ser da rimelig muskuløs ud!)

Nogen der er enige/uenige i min fremgangsmåde ang. træning??

<{POST_SNAPBACK}>

For så vidt angår dine knæ (jeg ved ikke ret meget om skulderskader):

Den helt generelle regel er, at man må foretage sig alt, sålænge det ikke gør ondt ifølge de ledende ortopædkirurger på området. Dvs. træning max. til smertegrænsen, som en anden også har skrevet.

Mærker du den mindste smule irritation, skal du holde pause med alle øvelser/aktiviteter, der belaster dine knæ og til evt. smerter samt irritation er helt væk. Surt, men sandt og meget frustrerende ved træning. Og meget svært at overholde ;-)

Man kan symptombehandle med RICE mod hævelse, smerter og inflammation samt NSAID, hvis nødvendigt. Det er gode redskaber, men desværre også elementer, der kan sløre evt. smerter og inflammation i knæene.

Fedtprocenten har som sådan ingen indflydelse på dine knæ medmindre du er overvægtig, og det viser dit billede ikke (hvis det da er dig ;-) )

Nu fremgår det ikke af dit indlæg, hvilke undersøgelser der er blevet foretaget af dine knæ (MR- og ultralydsscanning var for skulderen?) og hvad resultatet var, andet end at de var overbelastede.

Cykling, rotex og VM-træning er godt for overbelastede knæ, sålænge du holder pause ved smerter og inflammation. Alle nævnte styrker indirekte muskulaturen omkring knæet med acceptabel belastning.

Er dine knæ meget irriterede, ville jeg undgå alle squat-øvelser, løb, quadriceps, løft etc, idet størstedelen af de øvelser vil belaste dine knæ yderligere pga. vægtpresset.

Din fysioterapeut bør kunne instruere dig i VM-træning for knæene.

Nu er det så at mine knæ er begyndt at gøre ondt igen. Specielt på ydersiden men indimellem også på indersiden eller "inde" i selve knæet.

Et godt råd: aldrig aldrig træne, når det gør ondt i knæet eller det er ømt! Så er det tid til pause.

Rådet er simpelt og stammer fra een af de førende ortopædkirurger i landet ;)

Tager du analgetika, NSAID mm. for at holde smerter, ømhed og inflammation nede, så må du ikke træne eller belaste dine knæ. Risikoen for udvikling af overbelastningsskader og/eller kronisk inflammation er overhængende, desværre.. :( Vent med a træne til smerterne er holdt op og evt. inflammation er væk.

Du kan profylaktisk - når knæene er kommet sig - RICE dine knæ hver gang efter du har trænet. Det hindrer evt. inflammation i knæet. RICE-princippet bruges også ved andet en akutte tilstande/skader.

Selvom du siger, at din muskulatur er stærk nok, er den det nok ikke alligevel. Du skal specifikt træne vastus medialis. Den muskulatur, der starter på låret og hæfter ned på siden (inder-) af knæet. En stærk vastus medialis tager en stor del af belastningen fra knæet.

Start langsomt op. Og begynd at cykle også - det er skånsomt for knæene og styrker muskulaturen omkring knæene.

(Alle rådene stammer fra den overlæge/knæspecialist, der har opereret mit kronisk dårlige knæ.. )

Ved at gå under parallel fjerner du stresset fra knæene, og fordeler det mere jævnt i bl.a. hoften som er en smule mere hårdfør end knæene. Så det er ikke mere skadeligt at gå dybt end det er at lave sissy-100 degrees partial squats!

Hmmm, tjah man fjerner noget af belastningen fra knæet og fikserer dette ved at gå under 90. Men såsnart man ved squat kommer under 90 opstår en anden type belastning af knæet. Rent fysisk "maser" man faktisk knæleddet sammen. Under en squat-øvelse vil der i forvejen være pres/vægt på knæet, og derved belaster man - foruden menisk, som en anden har nævnt, også synovialis, "mus", brusk, korsbånd osv inde i knæet. Risikoen for slidskader og brusklæsioner er desuden forhøjet p.g.a. presset fra fikseringen af benene, vægten samt selve extentionen/flexionen under øvelsen. Under extensionen er presset på patella i øvrigt væsentligt højere end ved max. 100 grader.

Dertil kommer, at et højt stressniveau for knæet kan medføre kronisk inflammation, der øger risikoen for senere (alvorligere) skader.

Nu ved jeg ikke så meget om squat-træning hos udøvere med raske knæ, men jeg ved så meget, at får man stillet diagnosen "svage knæ" eller har tidligere knæskader, så ER squat-træning ikke tilrådeligt, medmindre quadriceps er særdeles stærke. Derfor mit rimelige erfarne råd er og bliver: Snak med en ortopæd inden man kaster sig over genu-belastende øvelser som squat.

Lagoon (hvis højre knæskal er gledet to gange med to efterfølgende operationer, for at ordne ledbåndene igen... Og som squatter min. 20 sæt om ugen - til under parallel...)

Risikoen for belastnings- samt latente slidskader er væsentligt forhøjet! Håber din ortopæd har sagt "okay" for træningen. Og at du har meget stærke quadriceps!

- vi tager ikke vores telefoner med til træning. Hvis vi skal snakke med nogle, så råber vi det til dem.

:o

Hehe, næppe! Rigtige cardio-freaks træner så intensivt, at de slet ikke kan tale under træning - pauser er for svæklinge!

------

I øvrigt har jeg minus respekt for BB'ere og alm. weigthliftere, der ikke kan løbe to meter uden at falde døde om - det er da pinligt!

Og det er noget pjat at sige, at "nogle er til cardio - andre til styrke" og dermed bruge dét som undskyldning for hhv. muskelmasse i minus og kondition som en flodhest!

Bevares, de fleste træner da alt efter individuel interesse, men det er ingen undskyldning for ovenstående.

Jeg er da helt klart cardio-freak, men derfor lifter jeg da alligevel og går bare lidt op i det. Det er da totalt kikset at kunne løbe et marathon ell. lign., men ikke løfte en kop te uden at overarmene blævrer og er ved at bøje under for vægten!

/m (allround mangeårig fitness-freak)

Det er rigtig nok, men ved svage eller skadede knæ bør man ikke end ikke gå ned til de 90 grader, fordi risikoen er betydelig forøget for skader så snart man er ved eller under 90 grader.

Bemærk: Bør man end ikke... Det vil sige, man skal kun gå til 100 eller lignende.

Når man kun går til 90 grader, så vil man jo få større belastning på knæene, da de fleste mennesker så kan tage flere kilo, end hvis de kørte ass to the grass.

Man bør heller ikke gå ned til 90 grader ved svage/skadede knæ, medmindre muskulaturen er stærk nok til at klare belastningen og afbøde for knæet. Og slet ikke under. Selvfølgelig kan de fleste tage flere kilo i dét tilfælde, men det er netop een af farerne.

Det er derfor jeg råder til forsigtighed ved knæproblemer, hvis man altså absolut skal træne squat (indrømmet - det gi'r godt!). Man skal netop IKKE øge vægten.

Men den enkelte vælger jo selv om man vil løbe risikoen ved squat-træning, hvis man har svage knæ. Derfor: konsultér en ortopæd først.