clorius

Medlemmer
  • Posts

    160
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by clorius

  1. Det kunne være interessant at se en undersøgelse, hvor kraftpåvirkningen af musklen er lige stor i den concentriske og eccentriske fase. Problemet i relation til isokinetiske undersøgelser er, at man er langt stærkere i den eccentriske end i den concentriske fase.

  2. Trolle:

    Isokinetiske undersøgelser er irrelevante. Jeg tvivler efterhånden meget på at eccentriske kontraktioner er overlegne i forhold til hypertrofi. Der er tilsyneladende intet der kan underbygge eccentriske kontraktioners effektivitet i forhold til hypertrofi.

  3. Man hører tit, at eccentrisk træning (eller den eccentriske del af bevægelsen) er concentriske og isometriske kontraktioner overlegne i forhold til at stimulere hypertrofi. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er nogen, der har kendskab til undersøgelser, der underbygger dette postulat.

    Jeg har kun kunne finde en undersøgelse (En af de undersøgelser som Haycock bruger til at underbygge HST) som viser at eccentriske kontaktioner skulle være langt bedre end concentriske til at stimulere hypertrofi. Problemet med denne undersøgelse er, at den er udført med isokinetisk udstyr, hvilket betyder, at den overhovedet ikke viser, hvad haycock ønsker.

    Jeg ville være meget interesseret, hvis der var nogen, der havde kendskab til undersøgelser, som underbygger eccentriske kontraktioners overlegenhed i forhold til hypertrofi.

  4. Men det er jo ikke normalt pull-down. Det er meningen at man SLET ikke skal bruge armene. Ligesom et omvendt shrug.

    Problemet er, at man ikke kan bruge lats til at udføre et omvendt shrug uden at man også bevæger armene.

    Fitt:

    Du taler vist om mere traditionelle pulldowns og ikke et omvendt shrug. (ret mig lige hvis jeg tager fejl)

    Ved sådanne bevægelser er det den indbyrdes position mellem underarmen og overarmen, som bestemmer, hvilke muskler man benytter. Lats og biceps løfter omkring to forskellige led og kan derfor ikke hjælpe hinanden.

    Det er ikke muligt selv at manipulere muskelindvolveringen ved at koncentrere sig mere om nogle muskler fremfor andre.

  5. Dr.Squat skriver i en artikel om pulldowns. Han har et forslag til en ret modificeret udgave af denne øvelse:

    QUOTE 

    One variation to lat pulldowns that I introduced a few years ago while training a few strength athletes is catching on in a big way in bodybuilding circles. It's called "lat shrug-downs." Using more weight than you can pull down to your chin, attach your hands to the bar with lifting straps and have your partner pull you down so you can hook your legs under the thigh pads. Then "shrug" downward with the weight by activating the lats. Do NOT pull with your arms; leave your arms totally uninvolved. I believe this variation to be more effective than the traditional "full range" pulldowns at developing mass and strength. 

    Endnu et guldkorn fra dr. squat. Han fyrer så meget BS af, at man tror at det er løgn. Om man trækker med arme eller ryg i lat pulldowns er bestemt af biomekanik, og ikke hvad man har lyst til at træne.

  6. Det kan godt være at han er en god praktiker og god biomekanik, men det gør ham ikke til en god videnskabsmand. Sådan er det bare. Og Siff laver osse fejl (Sarcomere hypertrofi betyder ikke noget - det udgør så lidt at det ikke kan ses i en biopsi, så fat det dog, Mel!)

    Det er mere måden at Siff skriver sine tekster end hvor mange publikationer han har som hæver ham over Chek. Pointen er at han hele tiden prøver at komme med videnskablige referencer til det han skriver.

    Jeg ved godt at du og Morten Z har påpeget, at Sarcomere hypertrofi er irrelevant, men selv det prøver han at underbygge med en henvisning til en russisk undersøgelse.

    Jeg tror at problemet med Siff er, at han prøver at skrive om flere emner end han har uddannelse til at sætte sig ind i.

    F.eks falder hans afsnit om ikke-lineære træningsmetoder og kaosteori ikke i min smag, fordi det er et beslægtet område jeg beskæftiger mig med til hverdag. Han burde holde sig til biomekanikken, hvor han er en stor kapacitet. Afsnittene om biomekanik og træningsplanlægning i Supertraining er virkelig godt skrevet.

  7. Igen: Siff har (ifølge pubmed) lavet 2 videnskabelige artikler, trykt i et sydafrikansk lægetidsskrift. Sæt det op mod Bengt Saltin (som i mine øjne er en videnskabsmand af højeste klasse) som får 367 hits på Pubmed...

    Nu skal man jo lige huske på at Siff har en helt anden uddannelse end Saltin og derfor ville blive publiseret i andre tidsskrifter. Det overrasker mig meget at det overhovedet er muligt at finde noget som helst om Siff på pubmed.

  8. At man hiver en bunke undersøgelser frem, betyder ikke nødvendigvis at man har ret.

    Jo, det goer det faktisk. Det er den maade man laver videnskab paa alle universiteter i hele verden. Poul Chek laver ikke videnskab.

    Jeg ved godt, at jeg maaske lyder som en fed pik i de ovenstaaende linier, men det skyldes udelukkende, at det er min klare overbevining, og ikke at jeg er irriteret. :)

  9. Gode gamle Arthur var på ingen måde nogen videnskabsmand. Er temmelig sikker på at han aldrig rigtigt nåede gennem high school. Jeg vil nærmere kalde ham en gal opfinder med storhedsvanvid. Man må respektere at han prøvede at skabe overensstemmelse mellem resistance torque og muscle torque med sine maskiner, selvom der nok efter min mening ville være smartere at bruge en anden indfaldsvinkel.

    Jeg er lidt ked af at du tror jeg er enig i alt hvad han siger sas fordi, det er jeg bestemt ikke. Faktisk synes jeg at størstedelen er BS-der er bare elementer i hans tænkning af biomekanik, som er meget inspirende især i forhold til træning med håndvægte. Ting som er svære at modsige uden at komme i modstrid med klassisk mekanik.

    Med hensyn til Simmons så er hans træning jo ikke gætterier, men derimod baseret på udgivelser af f.eks. Siff og Zatsiorsky.

  10. Jørgen:

    Som Siff pointerer er der sikkert både brugbare og værdiløse elementer i denne type træning, men så længe området ikke "videnskabliggjort" er det umuligt at vide, hvad der er brugbart. At du siger, at du mener, at han har nogle gode pointer underbygger netop kernen i dette - det handler mere om meninger og holdninger end noget andet og det er fuldstændigt uacceptabelt når Chek fører sig frem som en ekspert (Er det ikke verdens bedste personlige træner han kalder sig). Jeg vil faktisk kalde det katastrofalt når vi taler om noget, der kan have indflydelse på folks helbred.

    ptpoul har allerede omtalt Siffs kritik af Chek på supertraining. Det er temmeligt underholdende at læse hvordan verdens bedste træner bliver pillet fra hinanden af en seriøs videnskabsmand.

  11. Jeg ville lige høre, om der er nogen der kan forklare mig den videnskabelige effekt ved at træne på/med en swissball...!

    -Jeg skal bruge det til en skoleopgave, så det ville være rart med hurtige og præcise svar..!

    -Hvilke fordele er der ved at træne på/med en swissball..???

    Der er ingen fordele. Paul Chek er en nar, som åbenbart ikke forstår at postulater skal underbygges af statistisk holdbare undersøgelser. Hans problem er, at han ikke har en universitetsuddannelse og derfor ikke forstår den videnskablige metode. Som ptpoul siger, er swissball-træning ikke videnskabligt underbygget. Skriv det i din opgave.

  12. Det er et glimrende spørgsmål. Desværre er det ikke muligt at besvare. Som Siff påpeger så er der desværre næsten ingen videnskablige undersøgelser til at validere swissball-træning. Du kan sikkert finde massevis af artikler på nettet som lovpriser denne træningsform, men de er bare ikke videnskabelige.

  13. dips er da ellers den øvelse der giver mest stræk på skulderen 

    (og nogen gange for meget endda)

    Det har du jo selvfølgelig ret i sas. Der er vist dummeslag til mig.

    Dips er en god massebygger for forsiden af skuldren, men jeg mener nu stadig at værdien af dips er stærkt overvurderet for bryst og triceps. Argumentet med, at det er en god øvelse, fordi man kan benytte meget vægt holder ikke. Dips er en øvelse hvor triceps bringes i en position hvor den mulige kraftudvikling begrænses. Selvom man bruger meget vægt så arbejder triceps hårdere i diverse andre tricepsøvelser med lavere vægt.

  14. Kan du begrunde yderligere hvorfor "Dumbbell One Arm Triceps Extension" er så effektiv til maksimal muskelvækst?

    Dumbbell One Arm Triceps Extension er så god, fordi det er den tricepsøvelse, der giver bedst stræk over triceps. Det vil en "sand HST mand" påskønne ;)

    Dips er rent biomekanisk ikke nogen særlig god øvelse for hverken styrke eller hypertrofi i bryst, skulder eller triceps.

  15. Ved korte pauser er den muskulære træthedsakkumulation større, da de enkelte MU´s ikke når op på det samme restitutive niveau som ved lange pauser. Man må formode at det giver en større muskelprotein degradation end ved lange pauser.

    Mængden af microtrauma skal ikke findes i træthedsakkumulationen, men er derimod bestemt af den tidsperiode, hvor kraftpåvirkningen af musklen er stor nok til at bevirke en plastisk deformation. Rent mekanisk burde størrelsen af tidsintervallet mellem sættene ikke have nogen betydning.

  16. Hej hr. K

    Ville lige kigge forbi og hilse på. Godt at se at du holder dig til et godt gammeldages russisk program, men kan dine skuldre godt klare den arbejdsbyrde i bænk. Da jeg sidst kørte en bear cyklus endte jeg med en smadret skulder.

    Clorius

  17. Generelt synes jeg altå også det er noget rod med moment og momentum ang. cheating. Moment er efter mit hoved kraft x lengde og momentum er masse x hastighed.

    Når man cheater, sætter man så ikke bevægelsen igang samtid med at man bruger andre muskler end "target" musklen? Man "cheater" altså ved at bruge flere muskler end øvelsen egentlig er beregnet for? På denne måde får man mulighed for at få en tungere vægt op og få en støre eccentrisk belastning, men den konsentriske belatning for "target" musklen må vel være den samme... Og hvor kommer moment og/eller momentum ind i billedet?

    Jeg er enig med dig i ovenstående Michael. Mange gange bliver ovenstående begreber fuldkommen misbrugt/misforstået indenfor styrketræning. For eksempel læser man ofte i artikler, at det er vigtigt at undgå momentum når man træner for ikke at fjerne belastningen fra musklerne. Udfra den fysiske definition af momentum er det bare fuldkommen umuligt at undgå når man bevæger sig. Det eneste du skal være opmærksom på er bare, at det du kalder moment egentlig hedder kraftmoment.
    Du brugte størrelsen momentum ved cheating, men jeg er er tvivl om man overhovedet kan tale om momentum eller moment i forbindelse med cheating. Er historien ikke bare at man bruger andre muskler end "target" musklen til at få bevægele i vægten og så slut bom

    Igen enig ;)

  18. ptpoul:

    Det er et temmeligt omfattende svar du har strikket sammen, men det har bare ikke så meget at gøre med det vi taler om. Det vi er interesseret i er ikke hvor hurtigt en vægt af en given størrelse kan bevæges, men derimod hvor stor en kraft det er muligt at påføre en vægt som funktion af dens hastighed. Grafer af interesse i denne sammenhæng skal altså have hastighed ud af x-aksen og kraft ud ad y-aksen.

    Hvis ikke musklerne biomekanisk er i stand til at trække sig sammen med konstant acceleration for at bevare spænningen, ja så kan spenningen over musklen heller ikke være konstant men vil falde mod slutningen af udførelsen. Fint nok, men måske du kunne have skrevet det lidt før i stedet for hoste op med en forkølet potenslikning

    Det har du nok ret i :) . I min hverdag er jeg bare så vant til at formulere mig i formler at jeg rent intuitivt tænker, at det er den letteste måde at forklare folk en sammenhæng. Ordet potensslikning er måske også lidt stærkt når man tænker på, at alt det her egentlig er biofysik og det sprog fysikere formulerer sig i er matematik.

  19. Eller er det fordi der ikke er en linær sammenhæng imellem den kraft musklen udvikler og den resulterende kraft på stangen?

    Nej det er ikke det jeg mener. Kraften som musklen udvikler og den resulterende kraft på stangen er ækvivalente, hvis tyngdekraften tages ud af spillet. Problemet er, at grafen ikke er en force velocity kurve.

    Det jeg mener er, at efterhånden som vægten opnår højere og højere hastighed, vil musklen få problemer med at opjustere sin kontraktionshastighed tilsvarende. Jeg har i en artikel (tror det var en artikel af siff) set dette forklaret med at overlappet af aktin og myosin filamenter kun kunne ske i et begrænset tempo.