clorius

Tr0lle:

Clorious:

Det er selvfølgelig rigtigt, men samtidig skal man også være klar over at "problemet" ikke er til at komme uden om og det bliver uværligt større, desto større ROM man benytter. Sædvanligvis (især i hypertrofi øjemed) tilstræbes den størst mulige ROM, selvom man bliver nødt til at gå på kompromis med vægten

Det er ikke et spørgsmål om vægt. Det er et spørgsmål om kraftmoment. Normalt plejer styrketræningsinteresserede at dykke ned i biologien som første prioritet. Det er en kæmpe fejl. Fysikken er det første stop i bestræbelsen på at forstå hvad der sker når en vægt løftes. Som et eksempel på hvor ekstremt vigtigt det er at opdyrke fysisk/matematisk matematisk modelering i træningsvidenskab kan nævnes Mel Siff. Han var uddannet i anvendt matematik og havde en ph.d i biomekanik. Der er kun en kommentar man kan knytte til hans bøger :respekt:

Det med større ROM og hypertrofi du skriver om lugter lidt af Haycock og hans manglende forståelse af biomekanik. Hvis jeg tager fejl, så skriv endelig tilbage. Så tager jeg det i mig igen ;) .

Sas:

Du har helt bestemt fat i noget af det rigtige der (og jeg håber at du er villig til at glemme eventuelt gammelt nag mellem os :) jeg er bange for at vi kom lidt skævt ind på hinanden)

Det er rigtigt, at man kan afstemme den optimale længde af hasemusklerne ved at flektere i knæene, men ved en compuond øvelse som dødløft er der andre muskler involveret. Sædemusklerne kan vi ikke hjælpe ved at flektere i knæene. Et klassisk dødløft er nær perfekt for både haser og sædermuskler. Haserne har maximum muskel torque ved 30 graders knæ fleksion og 135 graders hoftefleksion. Sædemusklerne aktiveres ligeledes kraftigt ved samme hoftefleksion.

Faktisk er det lidt imponerende at den menneskelige krop er sådan konstrueret, at et meget simpelt løft som dødløft aktiverer de involverede muskler nær optimalt. En artikel om biomekanik, som jeg fornyelig fik tilsendt af en af mine fagfæller, har faktisk ændret mit syn på biomekanisk kongruent bentræning markant. Det står nu klart for mig at min tidligere opfattelse af isolationsøvelse for benene som værende biomekanisk kongruente har været latterligt stupide. En squat variation (dog ikke som styrkeløftere udfører squat) og dødløft er lige den medicin som benene har brug for.

Jeg er fuldstændig enig i den betragtning. Hvis man ender med en kronisk rygskade, så er det lige meget, hvor meget man dødløfter - det er bare sur røv. Især hvis den rygskade er blevet fremprovokeret af en træningspraksis, der ikke er biomekanisk kongruent og dermed nyttesløs.

Hej Moos.

Det hele er lidt kompliceret, men jeg skal prøve at forklare det, så jeg selv, og alle andre, ikke bliver alt for forvirrede.

Helt grundlæggende er der to ting i det.

1) Den vinkelrette afstand mellem sene og led (dvs. den vinkel som senen trækker på den knogle som bevæges)

2) Hvor stort overlap der er mellem actin og myosin filamenter i musklen (og dermed hvor mange tværbroer der dannes)

Disse to ting er forudsætningen for at en muskel kan generere maksimal kraft. Meget simplificeret er disse to faktorer optimeret når musklen befinder sig mellem fuld extension og fuld flexion. I et dødløft med stor ROM placerer man haserne og røven i en position, hvor disse to faktorer er næsten helt håbløse, hvilket gør at kraftproduktionen fra disse muskler er meget ringe. Dvs. at de stimuleres meget ringe.

Grunden til, at man alligevel kan løfte pænt tunge vægte når man øger ROM i dødløft er, at vinklen mellem torso og ben gør at man kan klare sig med en meget ringe kraftproduktion. Som sagt er en del af disse ting meget komplicerede, men jeg håber at jeg ikke har forvirret alt for meget.

Det er faktisk lidt en bagdel rent biomekanisk. Det har noget og gøre med nogle begreber som kaldes active og passive insufficienty. Noget som kun en vaskeægte fysiknørd som mig gider at bruge tid på at analysere.

Incognito:

Tak for oplysningerne om EMG måling.

Jeg vil derimod ikke takke dig for at opmuntre Sas på den måde. Det var et langt ad hominem argument, som ikke viste andet, end at sas forstår at benytte patos i en grad, der ville gøre sofisterne i det gamle grækenland misundelige.

Jeg benytter selv compound øvelser i min træning og synes, at det er en uvurderlig ingrediens i træningen. Jeg benytter også isolationsøvelser, fordi det er en anden vigtig ingrediens ( og isolationsøvelser i en maskine er simpelthen bedst) . Der er simpelthen muskler i kroppen, som ikke til fulde kan udvikles med en vægtstang- f.eks. nakken. Det irriterer mig grænseløst, at jeg, og flere andre, har brugt tid og energi på denne tråd, hvorefter Sas skriver en længere smøre med det formål at svine mig og arthur Jones til. Det er ikke cool.

Sas:

Jeg har før prøvet at tage diskussionen om legextensions med dig, men du svarede ikke, da jeg påpegede mangler i din argumentation. Det var ikke for at få ram på dig, men ganske simpelt for at prøve at lære noget af dig. Forøvrigt ville jeg prøve at lære lidt mere om Jones før jeg svinede ham til. Force velocity kurver (har absolut intet med Jones at gøre!!!!!!) og West Point undersøgelsen skal du kun omtale sådan til folk, som aner absolut intet om Jones.

Anyway så er denne tråd slut for mit vedkommende.

BrainRoid: Jeg har en mistanke om, at vi mener det samme, men taler fuldstændigt forbi hinanden.

Selvfølgelig leveres kraften gennem bindevævet og selvfølgelig påvirkes biceps stadig af en "snorkraft" fra senerne i nedadgående retning i bunden af et bicepcurl (selvom ledbåndene sandsynligvis tager den største del af slæbet), men hvad har det med den elektriske aktivitet i musklen at gøre (i den situation påvirkes traps også af en kraft, men bicep curls udvikler jo ikke denne muskel). Hele kraftmomentet i bunden af bevægelsen går jo til at accelerere vægten op i horisontal retning.

Jeg er heller ikke helt med på hvad du mener med at biceps ikke kan bevæge underarmen i den vertikale position. Bindevævet hæfter jo altså foran på underarmsknoglen og ikke ovenpå den. Hvis dit eksempel var korrekt ville al bevægelse omkring et led være umulig.

Din sidste sætning er egentlig meget beskrivende: Man curler nemlig ikke i bunden af et bicepcurl med vægtstang.

Det var lige godt satans. Så har Tudor Bompa da fuldstændig misforstået hvad EMG analyser går ud på

Gode gamle bompa. Han er, i stærk konkurrence med Hatfield, min største aversion indenfor styrketræning. Du har helt ret i, at han ikke aner hvad han taler om.

Jeg var engang så uheldig at købe hans bog Periodization of Strength: The New Wave in Strength Training. Da jeg tyggede mig gennem hans første kapitler, syntes jeg, at hans små stupiditeter var meget underholdende, men det blev være og være jo længere hen man kom i bogen. Til sidst endte han med at komme med udsagn som "Work is nothing else but the application of force, the contraction of muscles to apply force against a resistance" og "Power is simply the product of muscle force (F) and the velocity of movement. Therefore P = F x V".

Det er ganske enkelt pinligt forkert, og det burde han vide som forfatter til en bog om styrketræning. Det er bare et par eksempler, som jeg lige hurtigt kunne finde i bogen.

Her er lidt fra HST FAQen om ITT, som jeg omtalte i et tidligere indlæg:

This is a method of measuring motor unit activity called "Interpolated Twitch Technique", or ITT. ITT is used to determine the extent of activation of the entire muscle. Merton (Merton, 1954) was the first to use this technique to describe whole muscle activation. He showed full activation of the adductor pollicis with fatigue in untrained subjects. Several other studies have since shown a similar ability of untrained subjects to voluntarily fully activate various muscle groups (Bellemare 1983, Chapman 1985, Gandevia 1988, Belanger 1981). This directly contradicts the theory of strength increases due to the ability to activate more motor units.

TrOlle:

Al bevægelse sker som rotation omkring en akse (aksen er leddene). Når du f.eks. bruger biceps roterer du din underarm omkring albuen. Prøv at lave den gode gammeldags opvarmningsøvelse armsving. Så vil du se, at din hånd bevæger sig i en cirkel omkring skulderleddet. Legextensions er den eneste øvelse som kan træne quads i hele ROM.

BrainRoid:

Du har ret i at det ikke er albueleddet, der genererer den kraft, der forårsager bevægelsen, men du har ikke ret, når du siger, at det er bindevævet. Det er selve biceps som genererer kraften, og denne kan kun producere en kraft, der er ortogonal på underarmen. Det er et problem, fordi tyngdekraften på vægtstangen i bunden af bevægelsen er nedadrettet (du skal tænke i kraftmomenter og cirkelbevægelser)

clorius -> Det er godtnok nogle dogme brydende postulater du kommer med der!

Faktisk har Arthur Jones sagt alt det her siden 1970. Genial mand med stor underholdningsværdi.

Thomas:

Du kan ikke bruge EMG som udtryk for aktivering af motoriske enheder. Der er også andre faktorer der spiller ind. F.eks. rate coding. Det eneste, det ville være fornuftigt at bruge EMG til, var at antage at der er en proportionalitet mellem den elektriske aktivitet og størrelsen af den kraft, som musklen genererer. Det er der med meget stor sandsynlighed også, men det kan bare ikke måles med EMG; jævnfør mit første eksempel. Værktøjet er i stykker.

Kim S:

Enig i at forskellige øvelser kan have forskellig effekt. F.eks. vil det i hypertrofiøjemed være smart at benytte øvelser med stor ROM for at få stræk over musklen. Det var bare ikke det argumentationen gik på. Det handlede om rekrutering af forskellige MUs ved forskellige øvelser. Bemærk iøvrigt, at du fremfører et udemærket argument for makintræning i hypertrofiøjemed: Jo mindre stabil bevægelsen er, jo mindre vægt kan der benyttes. ;)

Jsc:

Jeg kan ikke forstå, hvorfor der altid henvises til EMG målinger som udtryk for hvor effektiv en øvelse er. Hvis man løfter x antal kg med frie vægte producerer musklen præcis lige så stor en kraft, som hvis man træner i en maskine med samme antal kg (Her har jeg endda været meget flink mod de frie vægte, fordi der også er friktion i maskiner) Når EMG målinger så viser, at musklen producerer større kraft ved træning med frie vægte, er det vist på tide at evaluere relevansen af disse målinger.

Der er ikke noget humbug over maskiner. Hvis du tror det, så bør du læse om styrkekurver og værdien af balanceret variabel modstand. For at gentage mig selv, så kan vægtstænger kun påføre kraft i en retning - tyngdekraftens retning. Tag for eksempel bicep curls med en vægtstang. Her vil der kun være meningsfuld belastning midt i bevægelsen og slet ikke nogen belastning i starten og slutningen af bevægelsen. Især det totale fravær af modstand i begyndelsen er et problem, hvis man ser på det med HST brillerne på.

Jeg er uenig i, at man kan aktivere andre MUs ved at skifte øvelse. En muskel virker 2 dimensionelt. Den kan kun to ting: forkortes og forlænges i en lige linie mellem det sted den udspringer og hæfter. Om du laver flad bænk med håndvægte eller vægtstang det aner musklen simpelthen ikke. Den trækker sig bare sammen. Forsøg med Interpolated Twitch Technique bakker dette op, idet der med denne teknik er blevet påvist fuld aktivation af forskellige muskler ved udførslen af kun en øvelse.

Det er dog rigtigt at skrå bænk og flad bænk rammer brystet forskelligt, men det skyldes udelukkende at lavere aktivering af den nedre del af brystet ved skrå bænk (det skulle være indlysende for enhver, da en opadgående bane ville være umulig hvis den sternale del af brystet trak nedad). Ved flad bænk er musklen maksimalt aktiveret (forudsat en vægt på minimum 80-85% af 1RM) Ligeledes kræver muskler, hvor forskellige dele virker som antagonister til hinanden, selvfølgelig også flere øvelser. F.eks. delts.

Hvis du kun satser på en øvelse til udvikling af quads, så er squats et skidt valg. Fuld udvikling kræver en øvelse med roterende modstand - for sådan virker leddene. Både squat og benpres påfører kraft i en lige linie. Desuden ville det være gavnligt, at denne øvelse også opfyldte kravet om direkte modstand.

Hvad angår pattern overload så er jeg dybt uenig i dette princips validitet. Jeg har bare i øjeblikket ikke tiden til en længere analyse af Checks artikel i T-mag. Maskiner er ikke farlige. De er (og her tales ikke om skodmaskiner fra technogym) forbedrede vægtstænger. Hverken mere eller mindre.

Hvad er "pattern overload" ?

Der er selvf. noget mekanik involveret rent kraftmæssigt, men bottom line, det funker...

Jeps. En stigning på 0,5 kg med en håndledsvægt er ikke lige så stor en stigning i load, som hvis håndvægten blev 0,5 kg tungere, men det lyder egentlig meget smart. Man kunne vel også bruge dem til meget små stigninger i vægt på en vægtstang, hvis man bare placerede en enkelt håndledsvægt midt på stangen.

Thomas:

Det er noget jeg læste for nogle år siden i en bog om genoptræning udgivet at university of Florida i samarbejde med Med-x coorporation-ingen henvisninger blev givet. Jeg har været skeptisk overfor postulatet lige siden jeg læste det og har prøvet at spørge, om det var noget, som nogen vidste noget om på forskellige boards, men du er den første der har reageret.

Problemet med postulatet er i mine øjne, at det ikke er til at vide, hvad fanden der menes med den kontraktile del af musklen. Vi ved, som du selv skriver, at muskler kan føle smerte, men måske kan den del af muskelfiberen, som der her hentydes til, ikke registrere smerte. Svært at vide når der ikke specifiseres, hvad der egentlig tales om.

Jeg ved godt at der altid tales om, at DOMS forårsages af mikrotrauma. Jeg mener nu, at man måske godt kan argumentere for, at det i virkeligheden skyldes biokemiske ændringer. Hvis DOMS skyldes mikrotrauma, hvorfor forsvinder DOMS så, hvis man gentager træningen. Det giver ingen mening. At gentage træningen giver mere mikrotrauma og dermed burde ømheden ikke formindskes, men derimod forøges (Her springer jeg lige ind med en lidt søgt analogi) Hvis man skærer sig med en kniv, så går smerten jo ikke væk ved at man indenfor de første 24 timer skærer sig igen på det samme sted. Det giver i mine øjne bedre mening at gå udfra, at ømheden skyldes affaldsstoffer fra træningen, som kan fjernes ved at træne igen (Tilføre blod til vævet).

Hvis DOMS skyldes mikrotrauma kunne man også spørge sig selv om, hvorfor den første træning efter en pause resulterer i markant DOMS, mens de efterfølgende træninger nærmest ingen effekt har i den retning. Kan vævet blive resistent overfor en mekanisk kraftpåvirkning af ækvivalent eller større størrelse på blot 48 timer. Temmeligt usandsynligt. Det ville kræve en væsentlig strukturel ændring(forstærkning). Derimod kan biokemiske systemer meget hurtigt justeres.

Hvis DOMS skyldes mikrotrauma er der også et tredie spørgsmål man kan stille sig selv. Jeg har prøvet at træne tung bænkpres 2 gange om ugen i en længere periode uden afbrydelse. En dag besluttede jeg mig for at lave at par lette pumpesæt i en butterflymaskine. Næste dag vågnede jeg op og var fuldstændig forkrøblet af DOMS. Skyldes det mikrotrauma i mine pecks? Yderst usandsynligt. Musklerne var blevet trænet med en mekanisk belastning i bænk, som var over dobbelt så stor som den der blev benyttet i butterflymaskinen. Mikrotrauma er netop resultatet af en kraftpåvirkning der overstiger den strukturelle integritet, og derfor vil man umuligt kun påføre mere mikrotrauma ved at halvere kraftpåvirkningen.

Selvom DOMS måske skyldes mikrotrauma, så tvivler jeg på at det er hensigtsmæssigt at træne efter dette. En af konklusionerne på undersøgelsen Evaluation of exercise-induced muscle soreness: An Immunohistochemical and Ultrastructural Study er, at DOMS ikke skyldes myofibrillar mikrotrauma (og det er vel egentlig det vi er interesserede i)

Det var vist mine (temmeligt udokumenterede) tanker om DOMS. Det kunne være cool Hvis du havde nogen undersøgelser, der kunne underbygge eller fælde nogen af mine smårefleksioner.

Hardgainer: (Er det for øvrigt med henvisning til hardgainer.com og har du, hvis det er tilfældet, prøvet et Christy program)

Husk variation er ikke at køre skrå press med håndvægte frem for med stang, variation er pausen mellem øvelser, flere eller færre sæt, flere eller færre gentagelser osv.

Den form for ustruktureret variation tjener ikke noget formål. Det lyder lidt som om du har læst selye om stress og homeostasis. Hvis det er tilfældet, så skal du være forsigtig med at anvende det på styrketræning.

Devious Builder:

Eftersom den kontraktile del af musklen sandsynligvis ikke kan registrerer smerte, så er det ikke smart át træne efter DOMS. Det eneste du gør er sandsynligvis at "straffe bindevævet".

Et lille hint: I stedet for at prøve at finde ud af hvor meget træning din krop kan tolerere, så prøv at finde ud af hvor lidt der egentlig kræves for optimale resultater.

WroNg* :

Hold du dig til dips. Der går absolut intet tabt ved at få lidt hjælp under fødderne. Det er efter min mening ikke en god ide at skifte øvelser midt i en HST cyclus, fordi det er umuligt at vide om du øger eller mindsker load på en muskel, når du skifter øvelse. Det er et problem, fordi HST konceptet lægger op til en kontinuerlig stigning i load.

SAS vs Calorius

:lol: Det er nu Clorius efter FREMs geniale midterforsvarer.

Hej Thomas :) . Jeg læser matematik på RUC. Jeg har desuden været igennem en naturvidenskablig basisuddannelse, hvor jeg blev introduceret til fag som fysisk kemi, organisk kemi, uorganisk kemi, cellebiologi, mekanik, elektrodynamik, videnskabsteori og diverse matematikfag. I øjeblikket overvejer jeg, om jeg vil kombinere min matematik med fysik eller molekylærbiologi. Jeg hælder lidt mod molekylærbiologi, fordi jeg synes at det er er interessant at benytte matematiske discipliner som kaosteori/kompleksteori/infinitesmalregning til at modelere biologiske systemer.

Angående min træningserfaring, så startede jeg med gode gamle Arnold, hvilket jeg temmelig hurtigt fandt ud af var en temmelig håbløs træningsform. Har derefter trænet en del GVT og andre systemer, som man, ihvertfald med mine gener, ikke kan gaine på uden et massivt forbrug af AAS. Har prøvet lidt russisk inspireret periodisering (Siff, verkhoshansky, Pavel osv.) og lidt "træn til du bløder ud af ørene" med Ken Leistner og andre HIT forfattere. Mine største inspirationer er Bryan Haycock, for hans biologiske indgangsvinkel til styrketræning, og Arthur Jones for hans geniale innovationer, som bunder i en forståelse af fysikken, som desværre bliver negligeret af mange andre forfattere. F.eks har Bompa og Hatfield et temmeligt sjovt forhold til naturlovene. Min træning kan vel bedst beskrives som en hybrid af HST, Jones og cybernetic periodisation.

Sas:

Bestemt en meget interessant diskussion. Jeg har et par kommentarer til din analyse.

Det er min og mange andres opfattelse at f.eks. knæleddet er bygget til at kunne modstå tung kompression. Anderledes forholder det sig med friktions-belastningen "shear" som opstår i udtalt grad mellem knæleddets komponenter ved f.eks. leg extension. Når man squatter kan man kontrollere og dosere mængden af "shear" alt efter hvor meget ens knæled kan klare. Dette gøres ved at styre hvor meget knæet vandrer og hvor dybt man går ned hvilket også har afgørende betydning for hvor meget "shear" der opstår.

Her laver du en temmelig afgørende fejl. Det er kun ved fuld extension, at knæet kun komprimeres. Lige så snart du begynder den nedadgående bevægelse er princippet det samme i squat og legextension (og der er også friktion i squat). Den eneste forskel er om modstanden påføres låret eller underbenet. Problemet opstår, fordi du kun ser på kraftens Y henholdsvis X komposant. Du bliver nødt til regne i kraftmomenter (kraft*arm). Hvis du ser på din tegning, så er squat-billedet forkert, fordi der netop ikke virker nogen kraft direkte ned på knæet i den flekterede position. Der virker derimod et kraftmoment.

Hvad angår belastning på ligamenterne i knæet så belaster leg extension Anterior Cruciate Ligament (ACL) mest og squat belaster Posterior Cruciate Ligament (PCL) mest. Vigtigt at vide i den forbindelse er at skader på ACL er de langt mest hyppige

Måske, men strækket henover ligamenterne i knæet er langt større i squat, fordi det er meget tungere vægte der benyttes.

Hvis man kigger på tegningen neders der viser den udefra kommende belastning (pil)behøver man ikke at være professor for at kunne udlede i hvilken øvelse hvor hvad gør sig gældende... Kompressions-påvirkningen må være størst ved squat da vægten kommer ovenfra og "shear" mellem knæleddets komponenter må nødvendigvis være mere udtalt ved ved benspark hvor belastningen er direkte ind på skinnebenet. Det er der også mange kloge hoveder der har regnet sig frem til.

Ja fysik har de sgu lidt próblemer med de kloge hoveder.

Clorius skrev

QUOTE 

Det viser nemlig, at såfremt at det sandt, at vastus medialis kun bliver meningsfuldt involveret under ca. de sidste 15 graders knæextention

det tvivler jeg stærkt på... Jeg vil dog godt medgive i at der rent sansemotorisk kan være noget at hente ved at træne et knæ op ved de f.eks sidste 15 graders knæ ekstension. At så man kan isolere låret som helhed ved kun at lave den sidste del af benpress/squat er også en helt anden snak.

Jeg er lidt usikker på, om du hermed mener, at det med de sidste 15 grader og medialis ikke er rigtigt.

Angående hasemusklerne så er deres funktion at flektere knæet. Dette vil bare skabe større stræk over ligamenterne. Jeg er hardcore naturvidenskabsmand uden den store viden om anatomi, så jeg aner ikke hvad mediolateral og anterior translational forces er. Jeg er dog temmelig sikker på, at det er nogen biologer der er ude på så dybt vand, at det er ved at være for sent at råbe efter livredderen.

Noget andet er at jeg ikke kan li' ved leg extensions er at låret i langt højere grad brænder og syrer til ved leg extension end ved squat/benpress. Ved især leg extension synes jeg det sker ligemeget om man bruger tung eller latterlig lav vægt selv ved et nogenlunde moderat antal gentagelser. Det at syre til ser jeg som en kæmpe ulempe der sætter sin begrænsing og ikke noget jeg ser som er en kæmpe fordel  men det er en helt anden snak.

Det er noget jeg også selv har oplevet ved legextensions. Jeg har dog fundet ud af at man kan omgå problemet ved at holde et par sekunders pause mellem reps.

Angående artiklen som du linker til så er det er blanding af fysiske fejltolkninger og alt det macho bullshit om squats, som man har hørt så mange gange før. Hvorfor folk bliver ved med at tale om stabilisator muskler i den henseende er mig simpelthen ubegribeligt. Hvis de tror at en muskel bliver større og/eller stærkere af at stabilisere en bevægelse kan de godt tro om igen.

Anyways så er det rart for en gangs skyld at være i en diskussion om en øvelse, hvor der rent faktisk bliver brugt naturvidenskab i analysen. Ser frem til din nye og forbedrede analyse. ;)

Sas. Tak for linket - især det første abstract var godt. Det viser nemlig, at såfremt at det sandt, at vastus medialis kun bliver meningsfuldt involveret under ca. de sidste 15 graders knæextention, så er EMG et værdiløst værktøj, som ikke siger meget mere end hvor hårdt man prøver at kontrahere musklen. Det kan vises ved hjælp af meget simpel fysik (igen forudsat, at ovenstående er sandt, hvilket jeg ikke ved)

Angående farene ved leg extension vs. squat, så er det ikke første gang, at jeg hører, at leg extionsions er farlige. Der er bare aldrig nogen, der har kunnet levere en analyse af kraftpåvirkningen på knæet, der kunne bakke deres påstand op.

Det var dog utroligt. Tænk engang at der rent faktisk er nogen, der har undersøgt, om en frisk eller en udmattet muskel er stærkest. Hvilken revolutionerende forskning. Problemet er bare, som ptpoul skriver, at det ikke er en metode til at øge aktiveringen af musklen, men derimod udmatte den.

Jeg fandt følgende citat i en artikel:

All we really know about muscular soreness is that it is misnamed; the contractile tissue in muscle does not have the type of nerves required to indicate pain, so it is not the actual working part of the muscle that feels pain.  It may be connective tissue, but whatever it is can become painful as a result of exercise. 

Personligt er min viden om anatomi meget begrænset, så jeg ville høre om en person med en uddannelse i medicin/idræt/fysioterapi kan afgøre, om det er noget sludder, at den kontraktile del af musklen ikke har nerver, der kan registrere smerte.

Hele m. quadriceps (rectus femoris, vastus medialis, vastus lateralis og vastus intermedius) står for ekstension i knæleddet

Ja det er helt korrekt. Problemet er bare at det ene af hovederne kun er meningsfuldt involveret i squat i en position, hvor det mekaniske load er kraftigt aftaget.

Derudover kan jeg heller ikke se hvorman man skulle lave adduktionstræning, hvis man træner squat og benpres med bred benstilling. Squat ala Westside Barbell Club aktiverer adductor gruppen i meget udtalt grad.

Hele pointen er netop, at det ikke er nok bare at aktivere en muskel, hvis maksimal muskelvækst er målet - musklerne skal trænes dynamisk. Jeg kan godt finde et par undersøgelser frem, der viser, at statisk træning er elendig i hypertrofiøjemed, hvis I ikke vil tro på mig. Derfor er squat med bred fodstilling ikke lige så god en øvelse for hypertrofi i adduktergruppen som en adduktionsøvelse. Det samme gør sig gældende for gluteus medius, som primært trænes ved abduktion

Med bred fodstand vil adduktorerne da få masser af dynamisk arbejde i benbøjninger.

Den er jeg ikke helt med på. Det må du lige forklare mig.

En muskel er en muskel, og alle muskler restituerer lige hurtigt. MEN da større muskler laver et større arbejde, tærer de mere på de systemiske processor, og derfor kræver de større muskler længere (systemisk) restitution end små muskler.

Det lyder vel egentlig meget fornuftigt. Det forklarer dog ikke, at nogle muskler tilsyneladende skal bruge en del mere tid til at restituere end andre - såsom nedre ryg. Jeg mener at jeg et eller andet sted har en undersøgelse læggende, der viser, at nedre ryg kræver op mod dobbelt så lang restitution som musklerne, der extenderer knæleddet.