Tr0lle
-
Posts
313 -
Joined
-
Last visited
Content Type
Profiles
Forums
Gallery
Articles
Posts posted by Tr0lle
-
-
clorius:
Jeg kunne ligesom Sindbad godt tænke mig at vide, hvorfor isokinesiske bevægelser er irrelevante. Musklerne udvikler den samme kraft og bevægelsen er identisk og udføres med samme hastighed, er ikke helt sikker på hvorfor sådanne resultater ikke kan bruges.
Der er tilsyneladende intet der kan underbygge eccentriske kontraktioners effektivitet i forhold til hypertrofi.Aha, det må uden tvivl hænge sammen med det irrelevante i isokinesiske bevægelser, så jeg venter spændt på at blive oplyst.
-
Det er almindelig anerkendt i træningslitteraturen, at især den eccentriske del af bevægelsen stimulerer hypertrofi, så det er forhåbentlig ikke alt for svært at finde den nødvendige dokumentation.
F.eks. kommer min fysiologibog med et eksempel, hvor det ene ben kun trænes koncentrisk og det andet ben kun trænes eccentrisk. Efter forsøgsperioden har kun det eccentrisk-trænede ben opnået hypertrofi. Der er dog desværre ingen referencer på den nævnte undersøgelse bag i kapitlet.
Jeg hoppede lige en tur på pubmed, og fandt følgende resultat(er):
Farthing JP, Chilibeck PD. The effects of eccentric and concentric training at different velocities on muscle hypertrophy. Eur J Appl Physiol. 2003 Aug;89(6):578-86. Epub 2003 May 17
De kommer frem til at eccentrisk træning giver det største hypertrofi-respons sammenlignet med koncentrisk træning uanset kontraktionshastigheden.
Samme resultat understøttes desuden af følgende undersøgelse:
Higbie EJ, Cureton KJ, Warren GL 3rd, Prior BM. Effects of concentric and eccentric training on muscle strength, cross-sectional area, and neural activation. J Appl Physiol. 1996 Nov;81(5):2173-81.
...Der findes uden tvivl en bunke flere referencer derude, men det må du lige selv ligge og rode med. Nu er der i hvert fald et par artikler du kan starte med. ;)
-
denhvideabe:
Det burde ikke være så svært. Der er flere herinde der har en langt flottere og mere veltrænet krop en han har. Vin er også ret bulket, og knap så fit.Det tager ÅR - så er det sagt. Hvem ved, måske er det ikke helt så let alligevel?
Diesel:
Det er praktisk talt umuligt, at sige hvor lang tid det vil tage, men mit bud er MINDST 4-5 år med forholdsvis seriøs træning og kost. Nogle kan gøre det på kortere tid og andre har bare ikke det der skal til - hverken gener eller motivation.
Hvad mener I andre?
-
Julle11:
Med al respekt for din læseiver, har du så overhovedet læst de andre indlæg i tråden?
"Dips" er jo netop hvad de seneste indlæg beskæftiger sig med.
Crawdaddy:
Enig i dine overvejelser.
ptpoul:
Jeg er da fuldstændig enig i, at man med held kan benytte mange nyttige variationer over de klassiske basisøvelser - og i parentes bemærket, så opnår man uden tvivl også de bedste resultater ved engang i mellem at varierer ens øvelser - men hvis vi vender tilbage til den oprindelig udfordring, nemlig kun at vælge én triceps-øvelse, så vil jeg stadig mene at "dips" er en vinder.
I praksis vil de fleste selvfølgelig udskifte deres øvelser fra tid til anden.
Vi kan sagtens diskutere fordele/ulemper ved enkelte øvelser. Men nogen bedste/værste øvelse finder vi aldrig...Jo jo jo! :) Om ikke andet kan vi i hvert fald hurtigt finde nogle "værste" øvelser.
-
Clorious:
Jeg bemærker, at du til lejligheden, pludselig fremhæver strækket over musklen, som det afgørende for hypertrofi-responset. Du har helt ret i at "stræk over musklen" er sød musik i HST folks ører, men vi kan sikkert også hurtigt blive enige om, at det ikke er den eneste væsentlige faktor for muskelvækst.
Mht. biomekanikken, så forekommer det mig ikke som en uvæsenlig detalje, at samtlige triceps hoveder aktiveres ved "dips", men ikke "Dumbbell One Arm Triceps Extension". Desuden giver "dips" mulighed for at smække en masse ekstra kilo mellem benene og køre tungt - det er en del sværere at jonglere med en tung hångvægt bag nakken.
Det værste ved "dips" er i mine øjne skadespotentialet.
-
ptpoul:
Der er ikke nogen øvelse der er den mest effektive...Selv den der er den mest effektive vil med tiden miste sin effektivitet...
Til ovenstående kommentar ville en sand HST mand udbryde, "det er et spørgsmål om strategisk dekonditionering (SD)". Desuden er det vel de færreste, som smider squat, dødløft og bænkpres på træningsmødningen, fordi de har benyttet sig af disse øvelser over en årrække.
-
Clorious:
Dumbbell One Arm Triceps Extension er den bedste tricepsøvelse for maksimal muskelvækst.I tilfælde af, at man kun må vælge én triceps-øvelse, vil jeg være mere tilbøjelig til at give 1. pladsen til "dips" - denne øvelse træner alle triceps' hoveder, hvilket ikke kan siges om "Dumbbell One Arm Triceps Extension".
Kan du begrunde yderligere hvorfor "Dumbbell One Arm Triceps Extension" er så effektiv til maksimal muskelvækst?
-
Viggo:
Du vil næppe være i stand til at tage 5 sæt, 3 gange om ugen i alle øvelser. Det bliver simpelthen for meget. Du kan måske vælge at fokusere på én muskelgruppe og give denne nogle ekstra tæsk (ofte vælger folk brystet), men når du træner hele kroppen igennem hver gang skal du være ekstra omhyggelig med ikke at træne for meget per gang.
Mht. HST programmer så kig i logbøgerne eller søg i forum'et. Et slag på tasken vil være at PRÆCIS samme emne har været oppe at vende sådan ca. 10.000.000 gange.
-
Viggo:
Træning er i sig selv en kompliceret sag, og der er følgende mange måder at træne på. HST er én måde, som mange har haft success med - inklusiv mig selv - men det er absolut ikke den eneste fornuftige måde at træner på, hvilket forklarer hvorfor andre træner på en anden måde.Hvis folk har så stor succes med HST, hvorfor er der så nogen der f.eks. kører 3-5 sæt af overnævnte øvelser?Man tager jo MEGET mindre end "normale" programmer.Da man træner hver muskel(gruppe) ca. 3 gange om ugen, tager man samlet set ikke MEGET mindre end "normale" programmer.
Og hvad er ideen i at falde i vægt efter første sæt(f.eks. 1x20kg 1x17½gk 1x15kg)?Dette er der ikke den store idé i, og det er helt sikkert IKKE noget man praktisere i HST regi. Du har misforstået noget, prøv at kigge på programstrukturen igen.
-
:lol: :lol: :lol:
...Okay, det var sgu aftenenes største griner!
-
Incognito:
Pænt stor gut, men "artiklen" du linker til, skal nok tages med et gran salt. Tjek f.eks. denne her påstand:
Pandour apparently refused to do any training with heavy weights and concentrated on exercising with a pair of 10lb dumb-bells.
Man bliver sgu ikke så massiv med to 5 kg's håndvægte!
-
Eneste forskel er at jeg har udskiftet nogle af øvelserne og så har jeg puttet en ekstra rygøvelse ind da den trænger til nogle verbale tæsk!
:lol:
-
Clorious:
Det er selvfølgelig rigtigt, men samtidig skal man også være klar over at "problemet" ikke er til at komme uden om og det bliver uværligt større, desto større ROM man benytter. Sædvanligvis (især i hypertrofi øjemed) tilstræbes den størst mulige ROM, selvom man bliver nødt til at gå på kompromis med vægten - jeg tror dog at i tilfældet med dødløft, så er den traditionelle udgave mindre risikofyldt sammenlignet med den version Henning nævner (som til tider benyttes at styrkeløftere).1) Den vinkelrette afstand mellem sene og led (dvs. den vinkel som senen trækker på den knogle som bevæges)2) Hvor stort overlap der er mellem actin og myosin filamenter i musklen (og dermed hvor mange tværbroer der dannes)Jeg skulle mene at vide, at I langt de fleste naturlige ROM's er overlappet mellem de kontraktile proteiner tæt på optimalt. Det er først hvis man fjerner musklen og manipulerer den i laboratoriet, at man kan strække den nok til at kraftudviklingen falder pga. manglende overlap mellem aktin/myosin (den samme gør sig dog også gældende, hvis musklen forkortes unaturligt meget).
-
Jeg snupper en skål müsli med rigeligt skummetmælk.
Dem som har bare nogenlunde velfungerende nyrer og drikker en hel liter mælk inden de hopper i kanen, skal sgu da op og tisse kl. bæ. Eller?
(Det "problem" har jeg da i hvert fald selv stiftet bekendtskab med, eller også vågner jeg tidligere end normalt)
-
-
Stubbe:
RQ er bare et forhold mellem to tal, hvordan vil du estimere et energiforbrug ud fra det? F.eks. vil tallet 0,8 ikke sige noget om hvor meget energi, der er blevet forbrugt.
Ikke desto mindre er iltforbruget en forholdsvis præcis og let metode til at fastslå raten af stofskiftet.Den vil jeg gerne ha uddybet?
Hvis man ved hvor meget en forsøgsperson (eller et dyr) forbruger af ilt over tid, så er det jo hurtigt at regne ud, når man samtidig ved at 1 liter ilt svarer til ca. 20 KJ (varmen produceret per liter ilt er som sagt stort set den samme ved de tre fødeemner). Ved sådanne udregninger er man imidlertid nødt til at forudsætte, at forsøgsobjektet ikke laver anaerobt arbejde som selvsagt vil forstyrre resultaterne.
Alternativt kan man kigge på organismens totale varmeproduktion eller evt. energidifferencen mellem den indtagne føde og urin/fæces.
-
Hej SP
Lækker beskrivelse af MOL-træffet - så ved man ligesom hvad man er gået glip af. :( :retard:
-
Petan:
Hvis man kigger på dit spørgeskema, er det da ikke særlig ambitiøst for en bachelor-opgave. Hvad studerer du?Jeg er ved at skrive en større opgave omkring forbruget af kosttilskudet proteinDet er min bror, Jeg er ved at skrive bacheloropgave om, og jeg tager udgangspunkt i hans forretning og markedet generelt.Jeg kan ikke se hvordan du tager udgangspunkt i "markedet generelt" i førnævnte spørgeskema.
-
Stubbe:
Jeg bed lige mærke i følgende:
RQ bruges ikke til at estimere energiforbruget, men derimod til at fastslå hvilken slags brændstof (protein, kulhydrat eller fedt) der er blevet brugt. Ligger RQ mellem 0,7 og 1 er det imidlertid ikke til at sige, med mindre man først fastlægger mængden af protein, der er blevet nedbrudt (f.eks. ved at kigge på udskilt kvælstof i urinen)....Det kan bruges til måling af inddirekte caloriemetri, hvor man ved hjælp af RQ kan estimere energiforbruget hos en person.Du skrev til Devito:
Du glemmer også alt det andet der har indflydelse på energiforbrug, som jeg har været inde på. At tro du kan simplificere det ved at kigge på iltforbruget alene er helt forkert.Ikke desto mindre er iltforbruget en forholdsvis præcis og let metode til at fastslå raten af stofskiftet.
-
Devito:
:lol: :graduate: :kj: :lol:
Okay, det er så hér misforståelsen er opstået. Øverst er angivet energiindholdet per vægtenhed for henholdsvis kulhydrater og fedt. Nederst er angivet energiindholdet per liter ilt for samme fødeemner. Dvs. kommer man rendende med 1 liter ilt kan man forvente at brænde så mange kulhydrater af, at energigevinsten bliver 21,4 KJ. Vælger man i stedet at benytte fedt, bliver energiudbyttet 19,5 KJ.Det jeg snakker om er den Fysiologiske brandværdi(brutto) kontra iltens energetiske værdi(netto)!PR. g
KULHYDRAT BRUTTO 17,7KJ
FEDT BRUTTO 39,4KJ
PR. i ltr. ilt
KULHYDRAT NETTO 21,4KJ
FEDT NETTO 19,5KJ
De værdier jeg selv ligger inde med er næsten identiske, nemlig 20,9 KJ per liter ilt for kulhydrat og 19,7 KJ per liter ilt for fedt. Værdien for protein er forresten en smule lavere, nemlig 18,8 KJ per liter ilt. Selvom der er forskel på tallene, er forskellen så lille at man i praksis bruger en gennemsnitsværdi på 20 KJ (4,8 kcal) per liter ilt, som maksimalt giver en fejl på 6% (og hvis man alligevel arbejder med blandede fødeemner, så er fejlen ikke signifikant).
Det korte af det lange er, at 1 liter ilt giver ca. den samme mængde energi lige meget hvilket fødeemne der vælges.
Forresten reguleres åndedrættet ikke direkte af iltbehovet, men (bl.a.) af kuldioxidkoncentrationen i blodet, hvis jeg ikke husker helt galt. Når man forbrænder kulhydrat er den respiratoriske kvotient (dén der kaldes RQ på engelsk og som angiver forholdet mellem dannet kuldioxid og forbrugt iltmængde, dvs. CO2 dannet / O2 forbrugt) 1. Det betyder at forbrænder man kulhydrat vil der dannes ét CO2 molekyle for hvert O2 molekyle der forbruges.
RQ for fedt er imidlertid kun 0,7, hvilket betyder at der kun dannes 0,7 CO2 molekyle for hvert O2 molekyle. Da iltforbruget hænger liniært sammen med energiudbyttet, betyder det, at dækker man et vist energibehov (f.eks. 1000 KJ) med enten rent kulhydrat eller rent fedt, vil der dannes mest CO2 ved den rene kulhydratafbrænding. Følgende må man forvente at åndedrættet påvirkes mest i denne situation.
Jeg kan godt diske op med nogle udregninger, men det bliver først efter træning.Ik nødvendigt
Pyha, så slipper jeg for en smule arbejde. :)
-
Devito:
For satan knægt (sagt med et venskabeligt glimt i øjet, som gode gamle bedstefar ville have gjort det)! :lol:
Her kommer lige et hurtigt indlæg inden jeg smutter til træning...
Hvis du bliver ved med at holde fast i at:Fedt kræver mere ilt at forbrænde, dermed koster det også mere energi i.f.t den energi vejrtrækningen kræver...1) Fedtforbrænding øger vejrtrækningen signifikant og
2) Den øgede vejrtrækning forbruger en signifikant mængde energi, der betyder at kulhydrater frigiver mere energi på netto-basis
....Så er du nødt til at komme med en reference eller i det mindste en henvisning til en lærebog.
Jeg har aldrig snakket om lagringNej, men jeg bragte det på bane, fordi os mennesker selvfølgelig lagrer hovedparten af den overskydende energi som fedt(væv) pga. at det er mere energitæt sammenlignet med kulhydrater (glykogen). Hvis du havde ret i, at kulhydrater giver en større netto-energigevinst som følge af mindre respiratorisk muskelarbejde, ville kroppen i højere grad benytte sig af glykogendepoter, men disse findes hovedsageligt kun pga. den hurtige mobiliseringsevne mht. til at frigive sukker.
Ved ik hvordan du for de 60 kg, men det er oz ligemeget for det er ik det jeg sigerJeg kan godt diske op med nogle udregninger, men det bliver først efter træning.
-
Arnold:
Jeg køre chins med bredt greb, det ser bedst ud….
-
Tommyboy:
Tr0lle: Det lyder rigtigt *G*Det skulle det også gerne være, det er ikke noget som er grebet ud af den blå luft.
...Jeg synes dog, at jeg prøvede at forklare det meget pædagogisk - selv om det muligvis stod en anelse kompakt. Jeg vil hellere end gerne uddybe det, hvis det er nødvendigt.
-
Devito:
men energigevinsten er også tilsvarende større!ja BRUTTO mæssigt.
Men som jeg prøver at forklare så er der også noget vi kan kalde netto gevinst og da vi skal bruge mere energi til at få mere ilt så er det bedste drivstoff kulhydrater.....
Ovenstående påstand er simpelthen ikke rigtig. Der er jo en grund til at dyr (men i reglen ikke planter) - os selv inklusiv - vælger at bruge fedt som det primære energilagringsmedie. Nemlig fordi det er den mest energitætte måde at opbevare overskydende energi på til senere brug. Som eksempel kan tages en normal mandsperson på 70 kg hvoraf 11 kg udgøres af fedt. Skulle disse 11 kg fedt i stedet lagres som kulhydrater (i form af glykogen) - som i følge din påstand ville være en bedre løsning rent energimæssigt - ville personen skulle slæbe rundt på mere end 60 ekstra kg! Dette ville selvsagt gøre en del mennesker i det danske samfund en anelse mere immobile.
En øget åndedrætsaktivitet vil selvfølgelig medføre et større energiforbrug pga. de involverede muskler, men det betyder altså ikke at kulhydrater pludselig giver mere energi, lige meget om vi taler brutte eller netto.
Hst-program
in Træningsprogrammer
Posted
KPC:
Mit korte svar vil være "ja", men som så meget andet indenfor denne aktivitetsform, så er det en personlig sag. Der er dog flere ting som taler mod at lave 3 brystøvelser, når der køres HST. Bl.a. kan det lidt forenklet siges at være for meget at det gode. Med HST træner du ofte, og du skal derfor være opmærksom på at træningsbyrden ikke bliver uhensigtsmæssig stor. Dernæst øges skadespotentialet også, hvis du belaster din krop (led) for meget - hér taler jeg af bitter erfaring.
Jeg kørte tidligere HST med 2 deciderede brystøvelser plus dips, som også går i patværket. Denne kombination var simpelthen for meget for min skulder; i starten gik det fint, men efterhånden som programmet skred frem og det begyndte at blive tungt, begyndte min ene skulder efterhånden at brokke sig. Resultatet var at jeg ikke kunne træne tunge presøvelser i en rum tid. Idag kører jeg én brystøvelse samt dips, som er en effektiv øvelse til overkroppen, nærmere bestemt bryst, triceps og det forreste af skulderen.