laush

Er en del juice ikke pasteuriseret, dvs. opvarmet? Så vidt jeg husker sker der et tab af visse vitaminer ved opvarmning.

Spørgsmålet er om det har nogen praktisk betydning. Disse tal:

"lipolysis: 25% Wmax: 102 ± 19 vs. 55 ± 14 nmol 100 g-1 min-1, P = 0.06; 55% Wmax: 86 ± 11 vs. 50 ± 20, P > 0.05; 85% Wmax: 88 ± 31 vs. -9 ± 25, P < 0.05"

Kan i alt for damerne oversættes til at fedtforbrændingen fordobles på mavedellen hvis du laver mavebøjninger. Hvor stor praktisk betydning har det - altså hvor mange ekstra g. fedt kan det forventes at man taber sig på den givne legemsdel der trænes?

GLA er antiinflammatorisk. Det hæmmer dannelse af "leukotriener" og er brugt i flere studier til f.eks. ledegigt - en sygdom hvis symptomer skyldes kraftig inflammation i leddende. Der skal dog relativt store doser til før det har effekt. Vi taler mellem 0.5-3g dgl.

Et tip til at øge fleksibiliteten i ankelleddet betragteligt:

Umiddelbart inden fronsquatten masserer du din svang kraftigt med en "ball-stick" (de små orange bolde - det skal være den mindste), en golfbold, hård tennis bold eller lign. Stræk også læggen ud derefter. Du skal træde på ball-sticken eller goldfbolden med den ene fod og massere din svang 1-2 min på grænsen til det ubehagelige, dog ikke decideret smerte. Kør bolden frem og tilbage fra tæerne og til hælen. Denne løsning af fascie plantaris forplanter sig hele vejen op gennem den posteriore kæde så beware! - din øgede ROM i ankelleddet betyder balancen bliver anderledes så start med lav vægt.

Jeg lå på en bænk på ryggen med armene skråt bagud og nedad... der lå 2 håndvægte på gulvet jeg kunne holde fast i... håber det giver mening... dvs at jeg havde fuld ekstension i albueleddene hvilket nok ikke var skide smart men det var den eneste måde hvorpå jeg kunne mærke et ordentlig stræk... jeg kan godt se nu at det muligvis har givet et al for stort stræk af N. medianus og evt plexus brachialis... din hypotese omkring min vinging kunne du måske have ret i... jeg tror dog stadig at det er en form for impingement... det skyldes at hvis jeg tilter scapula fremover ved at ekstendere i skulderen så kommer smerten

Hvis jeg har forstået beskrivelsen rigtigt kan det lyde som en lidt uhensigtsmæssig måde at spænde pec. minor ud på. Du har højst sandsynligt haft god stræk på plexus brachialis. N. medianus kommer på stræk ved abduktion af skulderen ca. 100 grader samt udadroteret, albueextension, håndledsextension og lat. flexion af nakken til modsatte side. Dette giver normalt symptomer omkring albuen som snurren og prikken.

Mht impingement så kommer impingement smerte oftest ved abd. eller flexion af skulderen over 80-90 grader. Der er ofte en komponent af scapula tiltning der betyder at tub. maj på humerus "støder mod" acromion. Kobl det med dårlig udadrotation af humerus og scapula (trap1 & trap3 samt serratus) og vi har impingement.

Eftersom at jeg har en ret stram pectoralis minor i højre side der gør at mit skulder-blad vinger en smule og derfor skaber impingement højst sandsynligt på bursa subacromialis valgte jeg at strække ret hæftigt ud igår... det resulterede så desværre i nedsat følesans i højre tommel og pegefinger... rent motorisk er der intet galt men det føles som om begge fingre sover... det har varet i lidt over 24 timer nu og er en smule bekymrende... er kommet frem til at det må være N. medianus jeg har fået irriteret for meget... jeg ville høre om andre har prøvet noget lignende og om det er noget der burde gå over efter et par dage eller uger... hvis ikke må jeg søge hjælp men vil lige høre om erfaringer inden jeg sætter det store maskineri igang

Det kunne godt lyde som om du har fået lavet en lettere traumatisering af n. medianus. Jeg synes endnu ikke du behøver sætte det store maskineri igang. Vigtigt er det dog om symptomerne er tiltagende, om symptomerne også rammer motorisk dvs. svækkelse af de muskler der innerveres af n. medianus. Hvis symptomerne altså tiltager er det en god idé at kontakte din læge. Risikoen for dette bør dog være yderst lille. Jeg kunne forestille mig du har fået lavet en slags kompression/irritation af nerven som bør gå i sig selv stille og roligt.

Hvis du kender til ANT (Abnormal nervous tension) testsne kan du prøve disse og evt. behandle dig selv også. Det er en måde at "løsne" nervevæet på.

Fair nok, men en skam når det skyldes uvidenhed.

ESPEN guidelines omkring impedans:

ESPEN guidelines omkring impedans:

Se f.eks. også denne artikel hvor Omron bf-300 og bf-306 testes.

Det skal her, som tidligere nævnes, at der på KVL er lavet et "mini studie" lig det stubbe linker til. Her blev den håndholdte Omron sammenlignet med DEXA og forskellen var i mange individer over 5%, hvilket ikke er acceptabelt.

Men her er et par forslag, og så kan I jo skrive jer på der hvor det passer bedst hvir I stadig er interesserede... alle andre er selvfølgelig også velkomne ;

Lørdag d. 28 oktober

Cat

Teddy

Laush

Søndag d. 5 November

Cat

Teddy

Laush

Lørdag d. 18 November

Cat

Teddy

Godt initiativ - håber det bliver til noget.

Der er delte meninger om effekten af grøn te 1, 2, 3, så man skal nok også passe på med at (over)fortolke at grøn te fører til vægttab

Ps. du behøver ikke lede efter kilder - jeg har fundet det jeg søgte.

Meningerne er delte ja, men den grønne te skader ikke. Måske hæmmer den nedgangen i REE, måske ikke. Under alle omstændigheder er den grønne te sund og kan kun anbefales. Jeg selv foretrækker den økologiske da jeg ikke helt stoler på de konventionelle dyrkningsmetoder i Kina hvor det meste grønne te kommer fra. Jeg må så håbe at de økologiske retningslinier overholdes.

Jo tak, men synes det er "hips" som gør det svært for mig at bryde parralel, eller generelt at komme dybt nok, simpelthen fordi de føles som om de er i vejen og stramme..

Hvilket også sagtens kan være tilfældet. De er nok hypertone, dvs. "for stramme" hvilket gør du føler de er i vejen. Prøv at strække dem ud inden squat

tror jeg har samme problem med hensyn til stramme hoftehbøjere eller haser, i hvert fald vil ryggen i de rigtig dybe squats gerne skubbe ind under mig selv, uanset hvor meget jeg strammer i mod..

Nogen tips til at løsne det op (tænkte på udstrækningsøvelser blandt andet, men også hvis du havde fifs til selve teknikken)

Leicht

At køre dybe squats med lændesvaj er umuligt for de fleste - at holde den nogelunde ret må være målet. Desuden skaber dine hoftebøjere ikke rund ryg under squat, men det modsatte, et forøget lændesvaj.

Har du tendens til at runde ryggen under squat kan du prøve at strække dine haser eller baller umiddelbart inden løftet.

Jeg er også klar til at lege med nogens tunge kugler - især hvis det bliver i Nordsjælland!

Cat:"kun marker.." tsk tsk

Problemet er så at kalenderen skriger om nåde ift. fridage de næste weekender, men måske

Læste her til morgen en interessant artikel i ugeskrift for læger omkring eventuel medicinsk forebyggelse af NDDM til folk i højrisiko zonen - nyheden er selvfølgelig overvejende positiv men også en smule bekymrende. Som bekendt er de værste faktorer til NDDM miljøet, dvs dårlig kost ringe motion o. lign. - med et eventuelt præparat der kan forebygge NDDM ville man kunne risikere at folk i risikozonen begyndte at indtage dem i stedet for at ændre deres livsstil.

Artiklen kan læses her:

http://dagensmedicin.dk/nyheder/nyhed/arti...ype-2-diabetes/

Meget kort fortalt fungerer produktet rosiglitazon som andre produkter af thiazolidinedion typen der påvirker transkriptionen af visse gener i cellekernen og derved bl.a.:

- øger insulin resistensen

- sænker niveauet af produceret leptin

- sænker niveauet af visse interleukiner (der virker pro-inflammatorisk)

Det er selvfølgelig førstnævnte der er interessant her - mindsket produktion af leptin er selvsagt mindre heldigt.

Ja frygteligt at type 2 diabetes skal behandles medicinsk. Ift virkningsmekanismen er det så ikke en sænkning af insulin resistensen (Via PPAR) og ikke en øgning som skrevet?

Hej Cat. Noget skidt med din lænd. Synes ikke du skal fremprovokere smerten. Hellere finde frem til hvilke bevægelser (flexion, extension, rotation, lat. rotation - evt. sideglidning) / øvelser der fremprovokerer smerten. Men det er måske ikke konsekvent de samme bevægelser der skaber smerten?

Men de stoffer der er i naturlægemidler er jo ligeså 'kemiske' som den konventionelle medicin - og ligeså potente. Og ofte er det ikke deklareret hvilke aktive stoffer der egentlig er i midlerne. Venustorn, f.eks. kunne jo indeholde alt muligt, der påvirker virkningen af anden medicin, men det har man ikke chancen for at vide. Derfor er det også svært at vide hvilke bivirkninger man kan forvente.

Venustorn indeholder "harpagosider" der menes at være det aktive stof. Venustorn er undersøgt i flere studier (f.eks. på slidgigt og lænderygssmerter) - også sat op mod NSAID. Konklusionen er at virkningen er lige god, men bivirkningerne færre for venustorn end for NSAID.

se f.eks.

Gagnier J. J. "Harpgophytom procumbens for osteoarthritis and low back pain: A systematic review" BMC complementary and alternative medicine, 2004.

Hvis man skal tage smertestillende, hvad anbefaler i læger/fagfolk/vidende så at man tager?

K

Hvis man gerne vil have valget mellen "naturlige" og medicinske tiltag kan følgende anbefales:

"dewil's claw" (venustorn) - hæmmer smerteperception i dorsalhornet.

"tumeric - Curcumin" (gurkemeje ekstrakt) - hæmmer NFkb og sænker dermed koncentration af inflammatoriske cytokiner.

"boswellia - bosweillic acids" (røgelsestræ)- hæmmer leukotriener.

Desværre fås ikke mange højpotente kosttilskud med god smertestillende effekt herhjemme, men kan bestilles indenfor EU. Akut smerte tages efter min mening bedst med f.eks. ibuprofen, men skal man smertestilles gennem længere tid kan de "naturlige" midler være ganske gode. Mange af dem har en bredere virkningsprofil end ibuprofen og har en mild bivirkningsprofil.

Det er stadigvæk ikke unormalt at man ryger op på de værdier i starten, se f.eks. her (figur 6). Søgte lige kort efter nogle grafer her hvilket er efter et normalt måltid, altså en noget mindre koncentration og her figur 2 hvor gennemsnittet er tæt ved 10 efter ca 1 time.

Ps. så 11,7 er nok i den høje ende men alligevel er det ikke helt unormalt med værdier i det område.

Takker begge 2. Må lige kigge på linksne imorgen Stubbe

I følge alle de værdier du er kommet med indtil videre, læge BS, faste BS samt OGGT er der intet som tyder på at hun har hverken diabetes eller nedsat glukosetolerense. Derfor kan man jo godt lave en test mere for sjov.

Det er rigtigt. Men set ift. det link jeg postede tidligere og sortarius information synes jeg stadig 11,7 mmol/L er højt efter 30 min. Hun passer bare ikke ind i nogen "diagnose-kasse". Heldigvis vil hun heller ikke gå rundt med konstant højt blodsukker da det falder relativt hurtigt, hvilket er positivt. Konstant hyperglycemia er ikke godt i længden...

Jeg benytter DSAM's kliniske retningslinier, hvilke jeg regner med er de retningslinier læger følger?

Jeg siger ikke at det er normalt med BS over 8,5, men at det sagtens kan forekomme. Jeg har ikke en kilde på det, men har oplevet det før. Nedsat glukosetolerense er også først gældende fra 8,9 til 12,2 og yderligere med den fejlmargin der er til stede med den type test synes jeg heller ikke giver udtryk for at værdier over 8,5 er unormalt (kommer selvfølgelig an på hvordan unormalt defineres).

Fandt DSAMS's retningslinier og de er åbenbart lidt anderledes end MTV's, men også nyere. Åbenbart er en kapillær blodprøve ikke præcis nok og kapillær prøven skal, som du også skriver, være over 12,2 mmol/L. Hun kan derfor hverken siges at have type 2 diabetes eller nedsat glukose tolerance, da sidstenævnte kræver kapillær glukose mellem 8,8-12,2 og SAMTIDIG fasteglukose over 7,0, hvilket hun ikke har. Desuden er hendes 120min. glukoseniveau jo fint. Det er kun ved 30 & 60 min det er højt.

Kan være vi skal lave prøve igen og se om nogenlunde samme tal fremkommer. Hvis de gør har hun bare let nedsat glukosetolerance - i al fald set ift de tal Sortarius nævner (hvis ikke de var venøse målinger?)

Hvis man benytter venøst blod er grænsen som du siger, hvis man benytter kapillært blod er grænsen 12,2. Derudover er kapillær blodprøve ikke så sikker og uden klare symptomer vil man aldrig konstatere noget udfra en prøve her. Selv hvis det ligger i grænseområdet bør det understøttes af en yderligere prøve grundet usikkerheden.

"Raske" personer kan sagtens opleve værdier over 8,5 målt på kapillært blod ved store glukoseindtag.

Ifølge MTV Rapporten "Type-2 diabetes - Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling" s.101 er grænseværdien 11,1 for kapillær blod ved glukosebelastningsprøve. Har du noget litteratur der omtaler at det er "normalt" at se blodglukose over 8,5 mmol/L ved stort glukose indtag. Jeg finder flere steder at normalen er noget lavere ved 120 min.

Ved glukosebelastningstesten er en værdi på 8,9-12,2 muligvis nedsat glukosetolerense mens en værdi over 12,2 muligvis er diabetes. Dette skal imidlertid bekræftes ved en venøs måling for at kunne stille nogen form for diagnose.

Hej Stubbe - tak for svaret.

Ifølge sundhedsstyrelsens MTV rapport 2003 om type 2 diabetes er en værdi på over 11,1 ved 120 min tegn på type 2 diabetes. Dette skal dog som du også skriver bekræftes af anden prøve. Hvor har du de 12,2 fra?

Hun nåede de 11,7 allerede efter ½ time, hvilket er hvad jeg studser over. Tallet efter 120 min, 5.6 mmol/L er jo OK. Når jeg kigger på kurver over glukosebelastningsprøver udført på normal personer og type 2 diabetikere, ses det at type 2 diabetikernes kurver stiger til over de 11,1 og er lang tid om at falde hvilket også er at forvente -de kan ikke optage blodglukosen. Se evt. her

Ser man på kurven over normal personer ses det at blodglukose ikke på noget tidspunkt når over ca. 8,5 mmol/L og falder derefter jævnt.

Det er ikke normalt at have et blodsukker på 11,1 mmol/L efter 30 min., men har det nogen betydning at blodglukosen falder nogenlunde hurtigt? Hun kan nok ikke diagnosticeres med type 2 diabetes da hendes fasteglukose er lavt og hun ikke har andre symptomer såsom overvægt, forhøjet kolesterol/triglycerid osv og er desuden kun 30 år.

Sort:

Ok, tak. Det var det jeg egentlig var ude efter. Spg. er så om apparatet er reliabelt nok. Men hun har nok et ikke ikke optimalt blodsukkerniveau, hvilket også påvirker hendes krop i det daglige (uro, træthed)

Jeg har lavet en blodglukose belastningprøve på et familie-medlem da hun selv havde en idé om at hendes træthed og abnorme søvn-trang kunne skyldes blodsukkeret. Hun har hos sin læge fået taget diverse blodprøver (ved ikke præcis hvilke), men stofskifte, immunologi, blodprocent osv. så altsammen fint ud. Hendes blodsukker var hos lægen lidt lavt (4, et eller andet)- ikke fastende.

Vi lavede testen ved at opløse 75g. druesukker i 250ml vand (de havde ikke prøven på apoteket hvorfor vi selv måtte mixe det). Målte hendes blodsukker inden hun drak sukkeret til 4,7 mmol/L, hvilket vel er ok. Hun havde ikke været 8 timer fastende, men kun 4.

Efter 30 min tog vi første kapillær-prøve og tallet var 11,7 mmol/L

Efter 60 min var tallet 9,7

efter 90 min 8,4

efter 120 min 5,6

efter 180 min 4,5

Tallene passer hverken på type 2 diabetes eller "reaktiv hypoglykæmi" hvor en kraftig glukose-stigning efterfølges af et kraftigt fald (under 3,5 mmol/l). Hendes blodsukker stiger dog for kraftigt og bør ikke nå over omkring 7 mmol/l så hun har en eller anden form for nedsat optagelse af blodsukkeret, men blodglukosen falder dog trods alt rimelig hurtigt på trods af et højt tal. Hvad kan i få ud af tallene?

Mellem 30-60 min. fik hun en kendt følelse i kroppen, "uro", blanke øjne, "træthed", tørst og generelt lettere utilpas. Hun sammenlignede det med en stor mængde kaffe som konsekvens af det høje blodsukker.

Prøven blev taget med et hjemme glucometer "Ascentia Contour" og jeg aner faktisk ikke hvor reliable den slags apparater er, men går udfra de er ok da de sælges til diabetikere.

Te er sundt fordi det indeholder antioxidanter. Mere specifikt indholder det bl.a antioxidanten "quercetin".

Quercetin er sat i forbindelse med en lang række sundhedsfremmende processer; bl.a anti-inflammation.

Selvom kilden er den samme menes grøn te at indeholde mere antioxidant end sort te pga. forskellig gæringsproces i forarbejdningen af teen.

Te er, som Stubbe også skriver, sundt bl.a. pga fytokemikaliernes antioxidative virkning. Men da der findes mange forskellige stoffer i Te (og frugt og grønt) er den antioxidative virkning kun en del af det sundhedsfremmende. Fytokemikalierne påvirker også generne, hvilket helt klart også har en sundhedsfremmende effekt.

Pubmed abstract

Astractet lyder ret vildt. Overvægtige (bmi 25-30) har lavere dødelighed end normalvægtige (bmi 20-25). Konklusionen lyder at BMI ikke diskriminerer mellem fedtmasse og muskelmasse hvorfor man ikke ser en større dødelighed hos "bmi overvægtige" da de reelt ikke behøver være overvægtige, men måske har en større muskelmasse

Nu har jeg ikke læst mange studier, men taljemål korrelerer ret godt med insulin resistens, øget dødelighed og andre parametre, så mon ikke den er bedre til brug for menigmand?

Takker for svaret og også tak til de andre svar der er kommet her i tråden..

Før du begynder på medicin, vil jeg mene en lidt mere besværlig måde er værd at forsøge. Det kan være du har nedsat enzym produktion til nedbrydning af kulhydrater og proteiner. Derfor vil jeg klart anbefale først og prøve at undgå de fødevarer du selv mener kan være et problem. Undgå f.eks. fuldstændig hvede i en dag. Hvis ikke det hjælper så undgå mælk, osv. Husk hvede findes i brød, pasta, knækbrød, morgenmad m.m.