Tripper

Medlemmer
  • Posts

    13
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Tripper

  1. RuneB

    Du har nok ret.

    Jeg søger vejledning, og det kunne jo være at der var en i blandt os, som har siddet med det samme problem, og som ved hvad man kan gøre, så man ikke får nogen skader senere hen i sit liv.

    Det står anbefalet at man skal oparbejde muskler omkring sine hybermobile led, så ledene kan blive aflastet. Om man har muskler i fingrene, er mig uvist, men om en øvelse kan vende fingrene til ikke at blive overbelastet, er værd at vide.

  2. Mine yderste led er også hybermobile. Dog er de ikke double jointed som dem her: http://3.bp.blogspot.com/-xEGK99IjWIw/TghmrWiPQoI/AAAAAAAAD3s/-M1TR9A1mAM/s1600/IMG_0212.JPG

    Har kigget på øvelsen du snakker om (finger pushups), og måske går den an, så længe mine fingre ikke bøjer sig tilbage, grundet af kropvægtens press. Jeg vil lige teste øvelsen når jeg kommer hjem, og smide en tilbagemelding.

    Jeg tror på at grippers må være lidt mere håndgribelige, bogstavelig talt. Det produkt Ironmind har produceret, ser heller ikke ud til at overbelaste fingrene, da det giver fingrene en vis modstand, når man forsøger at bøje dem tilbage. Jeg ved selvfølgelig ikke bedre end i gør, og må til nu bare gætte på hvad der evt. kunne fungere, til der kommer flere bud, eller svar som måske er direkte overbevisende. Jeg er glad for jeres svar, og ser gerne flere. :)

  3. Tak for dine inputs!

    Ironmind's produkt som du nævner, ser nu heller ikke værst ud :) http://www.youtube.com/watch?v=y7jDHnpFSpY

    Men vil produktet, eller grippers generelt være gode for mine fingre, eftersom mine led både er ustabile og løse? Mine fingre er jo ikke helt normale, og vil så nødigt ende med gigt / slidgigt, eller andre finger-handikaps :P.

    For lige at give et yderligere indblik, så kan jeg gøre præcis det samme som personen gør på dette billede http://i.imgur.com/ZxDgc.jpg Dog er det ikke noget jeg går og gør hver dag!

  4. Hej alle sammen!

    Jeg har et spørgsmål, som jeg håber i kan svarer på.

    Det drejer sig om at jeg har hybermobile fingre, som uden problemer kan trækkes over 90 grader tilbage. Det plager mig, da jeg også spiller guitar, og har problemer med diverse akkorder som overbelaster mine fingre, og i sidste ende fører til ømhed i fingerledene. Jeg vil også gerne kunne optræne et bedre greb, til når jeg skal løfte diverse ting.

    Så er spørgsmålet altså, om jeg burde træne dem op ved brugen af Captain of Crush Grippers, eller om jeg skal holde mig fra sådan en, hvis den vil skade mine fingre mere, end den vil gavne.

    Til dem som ikke ved hvad et hybermobilt led er, har jeg smidt en kort tekst ned i bunden, som forklarer det.

    Lige her under, har jeg high-lighted mine undringer, ud fra en "Hvad kan du selv gøre?" tekst. Nu er mange af jer jo kloge på optræning af diverse muskelgrupper, så jeg vil starte med at spørge her. Om ikke andet, må jeg gå til min læge.

    Jeg håber i kan svarer på mit spørgsmål :)!

    ----------------------------------------------------------------------------------------------

    Hvad kan du selv gøre?

    Hvis man har hypermobile led, er der mange ting, man selv kan gøre for at forebygge unødige gener og smerter i hverdagen:

    • Tag hensyn til de hypermobile led ved at skåne dem mest muligt i de daglige rutiner
    • Sørg for at opbygge muskler omkring dine hypermobile led, så leddene kan aflastes - Her tænkte jeg på, om gripperen kunne bruges?
    • Vælg en motionsform, der er skånsom overfor netop den gruppe af hypermobile led, du har - Men er en gripper skånsom over for mine led?
    • Tal med din læge om, hvordan du bedst kan føre en livsstil, der tager højde for dine hypermobile led, så du kan undgå unødige gener og smerte
    • Brug kun smertestillende medicin, når du har behov for det.

    ----------------------------------------------------------------------------------------------


    • Et led bliver dannet dér, hvor to knogler mødes. Knogleenderne er beklædt med brusk, som er tykkest midtpå og bliver tyndere ude i siderne. Bevægelsen i leddet bliver styret af knoglernes facon og af ledbånd og muskler, der er hæftet sammen i nærheden af leddet. Det er disse ledbånd og muskler, der beskytter leddet mod overbelastning. Et hypermobilt led er løsere og mere ustabilt end andre. Hypermobile led kommer lettere i yderstillinger og bliver belastet de steder, hvor ledbrusken er tynd. Hypermobilitet kan derfor give smerter, og på længere sigt vil brusken sandsynligvis blive slidt.

  5. Okay det lyder jo godt!

    Så kan jeg altså roligt lægge en dåse tun oven i kosten, til hverdag :)

    Lige noget andet, jeg ønsker en forklaring på.

    Jeg må gøre et eller andet forkert, for igen har jeg taget mig selv i at blive svimmel, efter jeg har rejst mig, og jeg har også svært ved at falde i søvn? Jeg går ud fra at det har noget med kosten at gøre. Hvad er det jeg får for lidt af, siden jeg har disse problemer? Det er jo med at få rettet op på de fejl, jeg ikke er orienteret om, inden det er forsent, for jeg gider ikke at give op igen. Det kan godt være at et af jeres svar er forklaringen på problemet, men jeg mangler forståelse på hvorfor.

    Tak for jeres svar ind til videre, keep it comming ^_^

  6. En eller anden må meget gerne anlægge svar her.

    Der er jo efterhånden tilsvarende svar på alle spørgsmål, som bliver stillet på forumet nu om dage, og det samme gælder google. Spørgsmålet er bare om hvad man skal søge efter, og på forumet fandt jeg ikke frem til noget specielt.

    Hvis folk bare bliver ved med at sige "søg i forumet" hvordan skal dette forum så kunne leve videre?

    Jeg vil umiddelbart tænke at mavebøjninger kunne være et alternativ, men jeg er langt fra ekspert på området.

  7. Fredag d. 1 Juni / 2012 startede jeg på min kur, og vægten sagde 86. Jeg er 183 høj, lettere kraftig af bygning, og bred skuldret.

    Jeg vil for eftertiden veje mig én gang om ugen, så det vil sige at næste jeg vejer mig, er fredag d. 8 - Så har man da noget at se frem til.

    Skal siges at jeg satser på at 75 kilo må være mit stop, i selveste slankeprocessen, men spejlet bliver min endelige afgørelse. Jeg har før været nede på de 80 kilo, hvor jeg stadig lidt stor i det.

    I de fire dage jeg har været igang, har jeg været ude og løbe tre gange. Fredag, Lørdag og idag Mandag. Jeg løber 3 km (tager for mit vedkommende ca. 20 - 30 min) for det er det jeg kan holde til lige nu, da min kondi ikke er hvad den burde være. Træningsformen består af løb - gå - løb - gå osv. til jeg er i hjemme igen. Jeg regner dog med at komme op på de 7 - 10 km engang i fremtiden, men den tid sover.

    Og nu til kosten.

    Morgenmad: Havregryn m. Skummetmælk - (80 - 100 g gryn, og m. skummetmælk omkring 320 g i alt) Ingen tilsat sukker, eller sødemiddel.

    Løbene hen ad dagen: Grøntsags / Frugtsalat m. Fetaost i tern.

    Aftensmad: Enten Grøntsags / Frugtsalat, eller Wokblanding (Dem som man køber i poser) Uanset hvad, ser jeg helst der er lidt kød til min aftensmad, oftest bestående af kylling, eller hakkebøf. 75 % af aftensmaden er dog bestående af grønt / wokblanding

    Derudover drikker jeg omkring 3 liter vand dagligt.

    Jeg vil gerne høre om hvad i siger til dette. Er der for lidt af det ene, eller for meget af det andet?

    Lige til en info, var jeg på kur for et halvt år siden, hvor jeg begik den fejl at jeg næsten kun fokuserede på det grønne samt. vand, og ellers sultede mig selv. Det resulterede i lidt kvalme og svimmelheder, når jeg rejste mig fra sofaen eller sengen. :laugh:

    Er der mere info i vil have, så skriv her. Jeg tager alt den viden til mig, som jeg kan, så ret gerne på mig, hvis i mener det her er fuldstændigt skandaløst! :dexter:

    Mvh. Chris

  8. Jeg har ikke lige læst alle kommentarerne, men jeg husker at BS Christiansen, under optagelserne med de kvindelige basser, sagde noget i retning med "mange som taber sig, bliver ofte frustreret under deres vægtab, da deres vægt pludselig ikke forandres, eller måske begynder at gå op ad, men det skyldes at de begynder at opbygge muskelmasse, og det er det som de tager på af"

    Jeg ved ikke om mit svar var relateret til dit spørgsmål, men det kan nok bruges, hvis du senere skulle stille dig selv det spørgsmål.

  9. Jeg har før været nede på 80 kilo, og der var jeg stadig for stor, taget i betragtning at min bmi på daværende tidspunkt lå på næsten 24. En anden ting var at udgangspunktet var 70 kilo / 20 bmi, hvilket ikke betyder at jeg skal direkte ned på 70 kilo. Jeg taber mig til jeg ser anstændig ud. Det kan være at jeg alleredde holder ved 75 kilo.

    Men jeg er glad for at du gør mig opmærksom på det.

  10. Prøvede lige at spise det uden sødemiddel, eller sukker. Det var ikke så slemt som jeg husker det, men selvf. er det heller ikke lige så godt.

    Det er nok bare et spørgsmål om tilvænning :laugh:

    I al fald tak for dit svar. Flere eksempler er velkommen.

  11. Til en intro vil jeg starte med at sige, at jeg er 183 høj, vejer 86 kilo, 20 år, og som udgangspunkt er planen at jeg skal tabe mig 15 kilo.

    Jeg er kommet lidt i tvivl om hvad for noget morgenmad, der måtte være godt for en slankekur, som passer til mig.

    Normalt spiser jeg havregryn m. skummetmælk, og bruger hermasetas sødemiddel frem for sukker.

    Hvad mener i om det? er det bare fuldstændigt hen i vejret, eller kan i komme på en sundere kost? - Havregryn med vand siger mig intet.