NAVYSOLDIER

Medlemmer
  • Posts

    367
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by NAVYSOLDIER

  1. For at se positivt på det, så har jeg stadigvæk så meget DOMS fra bentræningen i forgårs at jeg slet ikke kan mærke at jeg også må være træt i stængerne efter i dag :tongue:

    Jeg havde håbet at styrketræne i dag men det giver ingen mening. I det hele taget kommer jeg nok til at reoverveje den del af træningen da cyklingen er voldsomt meget mere krævende end jeg havde regnet med på denne årstid.

    Kæmper også selv lidt med det styrketræning / DOMS for tiden. Eller vil nok nærmere kalde det "træthed" i benene :wink:

    Når jeg har kørt ben-træning så sidder det i benene flere dage efter, og kan mærke at jeg ikke rigtig har de samme kræfter når jeg springer på cyklen både IRL og til spinning/hometrainer :sleepy:

    Kan ikke lige gennemskue hvorfor samt hvordan og hvorledes jeg lige skal gribe det an.

    Når vi nu er mere eller mindre er inde i det de kalder Off-Season (Er man nogensinde det???) :rofl2:

    Så skulle / burde man jo så skrue op for styrketræningen. MEN hvis man så skal køre 2-3 styrkepas om ugen, og derefter skal have 2-3 dages "pause / lov intens" træning. Ja så får man da slet ingen kvalitets træning på selve cyklen :unhappy::eh:

    Hvad gør I andre?

  2. Jamen kan kun give jer ret. Syntes også et år lød helt vildt :w00t:

    Jo også derfor jeg ikke lige kunne overskue det, og droppede forsøget. Så meget skal min kost nu heller ikke styre mit liv :unsure:

    Kan desværre ikke huske hvor det var jeg læste det, så kan jo så heller ikke lige linke til det.

    Men er jo også ligegyldigt. Bjergtrold du skal i hvert tilfælde have held og lykke med projektet, og glæder mig til at følge med i om det virker :cheer:

  3. Har også problemer med maven ved løb, og har også været inde på tankerne omkring gluten allergi eller i hvert tilfælde at gluten kunne være delvis skyld i det. Efter at have undersøgt det lidt nærmere så kom jeg frem til det samme som dig. Dyrt og besværligt. Specielt i danmark. Glutenfri kost er ikke så meget "fremme" her hjemme som Bl.a. i Sverige og Tyskland. Har hørt om flere der bestiller deres glutenfri varer via nettet i Sverige.

    Nå men bøvlet og prisen er jo hvad det er, man må og vil jo gerne ofre lidt for at blive problemet kvit, når man nu går så meget op i sin træning / sport. :alright:

    Der hvor jeg ligesom meldte pas var, at der kan gå over et år før "giften" er helt ude af kroppen, og man kan finde ud af om det var dette (Gluten) der var problemet.

    Det kunne jeg slet ikke overskue. :w00t:

    Havde det så måske eks. været 1 måned. så kunne man da overskue det. Man kunne jo så også være virkelig omhyggelig med at man IKKE fik noget med gluten i. Men i løbet af et år... Man låser sig jo ikke inde og KUN spiser det man selv køber og tilbereder. Man bliver jo "udsat" for madvarer alle mulige steder fra. Og hvis man så får noget med gluten i, hvor langt er man så sat "tilbage" i sin test af OM DET ER gluten der er problemet?

    Selvfølgelig kan det lade sig gøre at leve glutenfri i over et år. :smile:

    Jeg kan / kunne bare ikke overskue det. :blush:

  4. Der var cykelmesse i DGI huset i Vejle i dag, og det skulle jeg selvfølgelig ned og se.

    Det er diverse forhandlere, producenter, importører osv. Der sætter hinanden stævne i denne weekend.

    Messen afholdes årligt i oktober, og udstillerne tæller leverandører, grossister og fabrikanter indenfor cykel- og knallertbrancherne.

    Messen er en lukket fagmesse kun for forhandlere - med undtagelse

    af lørdag, hvor de også åbner dørene for publikum. Hvor torsdag, fredag og søndag udelukkende er for fagfolk, bliver lørdag en kombineret fag- og publikumsdag.

    CKM messen er branchens uafhængige fagmesse. En indkøbsmesse hvor alle leverandører kan udstille hele deres sortiment til den kommende sæson. Et totalt overblik over branchens nyheder fås i disse fire dage.

    Rigtig fed messe for cykelinteresserede. Og man får virkelig lyst til at hive dankortet frem…

    Men det skinner meget igennem at det er ”lukket” fagmesse. Det er stort set ”kun” en udstillingsmesse. Der er ikke rigtig mulighed for at købe ting på messen.

    Skal jeg komme med et lille kritikpunkt, så er det at flere af fagfolkene på diverse stande, have mere travlt med at forhandle og tale med de andre firmaer, producenter osv. Forståeligt nok, det er jo med at få de bedste handler / aftaler hjem til firmaet. Så flere havde ikke rigtig tid, lyst osv. Til at tale med os ”almindelige” mennesker, og nogle virkede ligefrem irriteret når man henvendte sig til dem. MEN når lørdag nu var afsat til os ”almindelige” mennesker, så burde de måske være mere åbne over for os, og så klare deres interne samtaler, handler osv. torsdag, fredag og søndag, som jo er afsat til dette formål.

    Her et par godbidder fra messen. Gid man havde pengene.

    post-53630-0-45962400-1349559284_thumb.j

    post-53630-0-51031700-1349559315_thumb.j

    Denne krævede så godtnok at du lige smed 80 af de lange sedler på disken hvis du skulle have den med hjem

    :w00t:

  5. Uenig. Jeg mener selv godt at man kan have pas med høj intensitet(VO2max) i off-season, da det jo er med til at holde konditionen ved lige. Der hvor kæden kammer over er når folk kun spinner hele vinteren, og så sætter sig op på en cykel til foråret. Selvom de måske har kørt spinning 4-5 gange om ugen, så har de ikke den power der skal til. Spinning er genialt til at holde konditionen, men ikke til at opbygge styrke. Kører man spinning i hverdagene og så snupper en længere tur på cyklen i weekenden, så tror jeg bestemt man får det optimale ud af spinning, selvom det har en højere intensitet end man er vant til på den tid af året.

    Så i grove træk er det, efter min mening, ikke intensiteten der er problemet, men derimod den øvrige træning. Man bliver fantastisk god til spinning, men ikke til at køre på cykel :bigsmile:

    X 2 :bike:

  6. Jeg forstår godt at du tvivler lidt på beslutningen, for det er noget af en omvæltning i forhold til hvad du tidligere har været vant til. At gå fra at strukturere sin egen træning på et 10-12 timers niveau i prime-season, og så til at engagere sig med en coach der dikterer 15-18 timer i off-season, virker altså også lidt vildt i min optik. Også selvom intensiteten er derefter.....

    Jeg er ikke i tvivl om, at man (du) kan få en masse positivt ud af at lade sig coache og vejlede af en "prof". Men jeg er så heller ikke i tvivl om vigtigheden af, at forventningerne ml. atlet og coach afstemmes nøje, og det er måske her at du har strammet bæltet lidt for hårdt.

    Personligt tror jeg, at du kan hæve dit niveau op på et nyt level med den rette coach, for du har et kæmpe potientiale. Jeg kunne bare godt tvivle lidt på, om du har fundet den rette til opgaven?!?

    Hvorfor ikke tage en snak med din træner, hvor du fortæller ham lidt om dine tanker? Måske er han med på at ændre lidt konceptet, måske ikke, men i så fald har I da i det mindste haft dialogen;-)

    Kan kun være enig med Jannie.

    En "prof" træner kan helt sikkert løfte dig det sidste stykke, for som sagt, du har jo uden tvivl potentialet.

    Tag den snak med coach, i hvert tilfælde inden du tager den endelige beslutning. :4smartass:

  7. Ja så fik jeg også prøvet Yoga.

    Jo jo, der er noget om det. Kan godt se ”fidusen” i det, og det kan helt sikkert godt bruges som supplement til den ”almindelige” træning. Skal bestemt ikke afvise, at jeg fra tid til anden kunne finde på at springe på sådan et hold når det lige passer ind, men det er pt. Ikke noget jeg vil gøre på fast basis. Grunder også lidt i, at det foregår i et andet center end det jeg normal bruger.

  8. Jeg må hellere få skrevet lidt om min tur til Irland for deltagelse som crew i Ultra Cykelløbet ”Race Around Irland” (RAI) Efter sigende Europas hårdeste ultra cykelløb.

    Er jo som tidligere nævnt blevet en del af Palle Nielsens (Danish RAAM Rider)crew.

    Såvel Palle som crew er newbis og helt grønne inden for dette ultracykling. Eneste erfaring med denne ”sport” Palle eller vi andre havde, var fra da Palle deltog i Melfar24 i år, hvor han kvalificerede sig til ”Race Across America” (RAAM) som han planlægger at køre næste år (2013)

    Så RAI var tænkt som en prøve for både Palle og Crew. Hvad er dette Ultracykling og hvad kræver det? Så vi kunne drage en masse erfaringer inden RAAM næste år.

    OG DET FIK VI!

    Da det hele jo var så nyt for os, og for at sikre os at vi havde alt med som vi skulle bruge, og ikke mindst undgå stress, havde vi valgt selv at køre til Irland, og ikke mindst selv medbringe biler, mad osv. Så tirsdag aften blev jeg afhentet hjemme af Palle, for at vi kunne begive os mod Esbjerg hvor resten af crewet er bosiddende. Det var også første gang jeg mødte de andre i crewet. Omkring midnat havde vi fået pakket de sidste ting i bilerne (en autocamper og Palles Mondeo) og vi begav os sydpå. Turen gik mod Frankrig hvor vi skulle med en færge til Irland.

    Torsdag sidst på aftenen ankom vi til vores hotel, godt trætte og klar til en god nat søvn, så vi kunne komme op i ordentlig tid næste morgen og i gang med diverse forberedelser.

    Noget af det jeg havde frygtet mest ved denne tur, var at min træning jo måtte komme i anden række, da Palle og løbet selvfølgelig havde første prioritet. Så for at være sikker på at få trænet bare lidt inden løbet blev skudt i gang, stod jeg op kl. 06 om morgenerne for at løbe en tur.

    Fredag og lørdag gik med div. Forberedelser, indkøb og ikke mindst godkendelse af cykler, biler og udstyr.

    Lørdag aften var der officiel præsentation af rytterne og en lille fremvisning / smagsprøve på den nye dokumentarfilm om Ultracykling ”It´s All About” der bl.a. også handler om Race Around Irland. Så der fik vi en lille forsmag på hvad der ventede os, og specielt Palle.

    Søndag var mest ventedag, nu ville vi gerne bare i gang. Så efter at vi havde tjekket ud af hotellet kørte vi ind til byen Trim som var start by for at slå lejer, og så bare vente… Palle fik hvilet sig lidt, mens vi andre gik lidt på sightseeing. Starten foregik foran Trim Castle som for os der måske ikke er så historie interesseret nok er mest kendt for, at det var der Braveheart blev indspillet.

    Som vi nærmede os starttidspunktet begyndte de andre ryttere og crews at ankomme. Og der fik vi virkelig set at vi var et amatørhold og hvor ”grønne” vi var, for hold da op et setup nogle af de andre kom med. Både grej, biler, opsæt og ikke mindst deres fremgangsmåde, rutiner og adfærd viste tydeligt at det her havde de prøvet flere gange før. Så vi sugede bare til os, for at lære og få ideer til hvordan vi fremover skulle gribe tingene an.

    Kl. 19:30 blev det første hold sendt af sted. Der var et 8 personers hold, fire 4 personers hold og 13 soloryttere, de blev sendt af sted med 3 minutters mellemrum. Kl. 20:03 var det Palles tur.

    Endelig var vi i gang.

    Palle lagde hårdt ud fra starten, han havde gode ben syntes han. Så efter 1½ - 2 timer førte han faktisk RAI 2012. og det første døgn lå han skiftevis på en første og anden plads. MEN så begyndte det desværre at gå galt.

    Ved sådanne ultraløb / events, om det er så er inden for løb, adventure eller som her cykling eller lignende er det ofte ikke bare en enkelt ting eller et enkelt uheld der gør at hele ”korthuset” vælter, men flere små eller større fejl eller misforståelser. Men når ”huset” først begynder at vælte, så kan det pludselig gå meget stærkt.

    Det samme skete her, der var flere ”mindre” ting der gik galt, hovedsagligt grundet vores manglende erfaring, men det var jo også derfor vi var der, for at få erfaring med hvordan og hvorledes med sådanne ultraløb. Men den overordnede grund til at korthuset for alvor begyndte at vælte var at Palle blev ramt af ”død nakke” For de folk der ikke ved hvad dette er, så er det når nakkemusklerne bliver så trætte / overanstrengte at de simpelthen bare ”slipper”. Og ja, så kan du bare ikke holde dit hoved oppe. Så var gode råd dyre. Vi prøvede så i begyndelsen at binde hovedet op. Det første vi binder under hagen er fem lags pap der støtter ned på brystbenet og op på hagen, men det kvalte ham alt for meget, en ting er selvfølgelig at det er utrolig ubehageligt at føle man ikke kan få luft, men det er heller ikke nemt at eks. cykle op af en 4 km. lang ”bakke” med stigninger op til 30 % når man ikke kan få luft. Men på trods af det, så gav vi Valerio (sidste års vinder) så meget baghjul at han knap nok fandt ud af hvem der overhalede ham.

    Nå men vi måtte jo gøre noget, for dette var jo ikke en holdbar løsning, så kl. ca. 02:30 onsdag morgen, efter at vi havde stoppet et utal af gange for at prøve at rette på det pap og tørklædet vi havde bundet nakken op med, gik der for alvor Storm P. i den for at finde en løsning. Der blev prøvet med køkkenruller, toiletruller ja endda en parasolstang, damebælte og hvidkålshoved. Til sidst fandt vi sådan en svømme-skumgummiplade som man typisk finder i en svømmehal. Den skar vi så i stykker, så den passede under hagen, og igen blev hovedet bundet op. Tiden gik jo og vi måtte videre, så måtte vi se om vi ikke kunne finde en bedre løsning når det blev lyst. Om onsdagen fik vi så fat i en blød hals krave, men det virkede heller ikke rigtig. Så var der kun en mulighed tilbage, det var sygehuset, men første skulle han omkring den lokale læge, for at komme på sygehuset. På sygehuset ville de i første omgang ikke gå med til at han fik halskrave på. Den måtte man ikke cykle med i Irland. (Vi fik dog tilladelse af løbs ledelsen fordi der hele tiden lå en følge bil bag Palle) Vi fik dem overtalt til at udleve kraven, men hvis han fik mén eller styrtede, så kendte de os ikke og havde aldrig udleveret noget til os. Tilbage på cyklen gik det godt i starten. Under hele forløbet havde Palle også synsforstyrrelser, men de blev forværret og til tider kunne han ikke se selve vejen, men kun omridset af vejen. Specielt nedkørslerne var svære da hastigheden var på 60 til 70 km/timen. Halskraven gav ham der ud over lammelser i munden, og både lammelser i munden og synsforstyrrelserne blev værre og værre. Samtidig skulle han side i oprejst cykelstilling som er stort set umuligt i modvind, han kunne heller ikke spise eller drikke, med mindre han stoppede og vi andre hjalp ham. Vi var efter hånden også ved at være utrolig presset på tiden. Så grundet tidsfaktoren og selvfølgelig ikke mindst af helbreds og sikkerhedsmæssig årsag tog Palle torsdag morgen den beslutning at stå af cyklen og stoppe Race Around Irland.

    En meget fornuftig beslutning, som hele crewet selvfølgelig bakkede op om.

    Selvfølgelig var det ærgerligt at Palle ikke gennemførte, men hoved formålet med turen var jo at lære, og få en masse erfaring inden næste års RAAM. Og det har vi virkelig fået, så set med de briller, så var turen virkelig en succes. Men kunne selvfølgelig have været rart med ”fløden på kagen”

    Status er nu at Palle stadig har problemer med nakken, men synet er ved at være normaliseret, og han har igen fuld bevægelighed i munden. Benene er i topform. De har slet ikke været mærket af turen. Så det lover godt for RAAM.

    Nu skal Palle og crewet lige fordøje alle indtryk og tænke tanker, og så mødes vi inden for den nærmeste fremtid, og udveksler tanker og ideer så vi kan være endnu mere klar til den store tur næste år.

    Til sidst skal selvfølgelig lige nævnes at Jan Larsen (den anden dansker der deltog i RAI) gennemførte løbet, og dermed blev den første dansker der har gennemført RAI og endda kom på en rigtig flot tredje plads.

    Et stort tillykke til Jan. Rigtig godt kørt, stor respekt til dig og dit crew. :thumb:

  9. Idag har jeg sendt papirene til Frømandskorpset. :bigsmile: Og imorgen er det ferie i grækenland, er hjemme den 17e aug.

    Ja held og lykke med det, og rigtig god ferie :bigsmile: Husk nu også at slappe lidt af på ferien :icecream:

  10. Danish RAAM Rider Crew.

    Jeg er blevet involveret i et større projekt, nemlig som crewmedlem i et ultra-cykel team.

    Palle Nielsen, som er hovedpersonen i projekt Danish RAAM Rider.

    havde hørt om mig, og ville meget gerne have mig med på sit crew / team. Om det var noget jeg evt. ville overveje. OM JEG VILLE!!! :4jumpy: Det tog mig ikke mange nanosekunder at bestemme mig, og heldigvis var Anette utrolig forstående, og kunne godt forstå at jeg gerne ville. Så hun gav grønt lys for projektet. Det er trods alt ca. et år frem i tiden.

    Så jeg meldte tilbage til Palle, at det ville jeg da utrolig gerne. Vi havde så et møde her i weekenden, for selvfølgelig lige at se hinanden an, og for om mærke om kemien var der, og ligesom at snakke lidt dybere om hvad han havde af forventninger, og hvor han så mig i dette projekt.

    Det var en rigtig god og hyggelig snak, der mundede ud i at vi gav hinanden hånd på at vi nu ”kæmpede” for samme mål det næste års tid. Nemlig, som titlen på hjemmesiden jo beskriver meget godt. Race Across America (RAAM) 2013.

    Vi starter med Race Around Irland her midt i september. Selvfølgelig gør vi alt for at komme igennem, men dette er mere tænkt som et ”testløb” og optakt til RAAM. Hvor crew’et for første gang skal prøve at arbejde sammen, og samle erfaring ved sådan et arrangement / løb.

    Det er for øvrigt første gang, der er dansk deltagelse i Race Around Irland. Og det endda med to ryttere, da Jan Larsen med crew også har valgt at prøve kræfter med dette løb. Det er et utroligt krævende løb, ikke mindst grundet vejrforholdene. Sidste år var der kun to ryttere der gennemførte, men ok. Der havde de også orkan. Løbet er også kendt under navnet.: Helvede i Paradis.

    Men som I nok kan forstå, så er jeg helt oppe at køre, og ser meget frem til det næste års udfordringer og ikke mindst oplevelser. :yahoo:

    Ultra Cykling, ja ultra sport generelt er jo utrolig fascinerende. Det at presse kroppen og ikke mindst psykiske til grænsen. Det kan man da ikke andet end være fascineret af, :1356: og jeg skal være med på forreste række, og gøre mit for at det lykkedes. :yo: