Retchen

Medlemmer
  • Posts

    780
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    3

Posts posted by Retchen

  1. Du må på ingen måde begive dig ud i at løbe i over en time, hvis du kun spiser 4-800 kcal om dagen! Du er i gang med at ødelægge din krop fuldstændig!! Som Arcus skriver, skal du ligge 500 kcal i underskud for at tabe dig et halvt kg om ugen - det er opskriften på et SUNDT vægttab, hvor din krop også kan følge med, og hvor du ikke skader dig selv. Dermed skal du op at indtage 2000 kcal om dagen, da du ifølge denne beregner http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/sundhed_generelt/beregn_dit_energiforbrug/ har et ligevægtsindtag på ca. 2500 kcal - det vil sige, at din krop forbrænder 2500 kcal om dagen bare ved at holde sig i live og lave diverse daglige gøremål (spise, sove, gå rundt). Til de 2500 skal du lægge din motion, dvs. hvis du løber i en time skal/kan du spise mere.

  2. Det er ikke helt korrekt. Der er mad, der hæmmer din forbrænding og mad der styrker din forbrænding. Og mad der kører dit blodsukker op og ned så du bliver mere sulten, så som hvede og sukker (juice osv). Hvis du ikke har trænet sent, kan du fint droppe natmaden, hvorimod der er undersøgelser der viser, at hvis man spiser solid morgenmad (nok proteiner i som havregryn eller æg f.eks.), vil man være tilbøjelig til at spise mindre resten af dagen. Mad indtaget sent på dagen er tilbøjelig til at sætte sig, da du ikke forbrænder noget særligt på den tid af dagen.

    Kroppen er fuldstændig ligeglad med, hvornår på dagen den får kalorierne. Hvis man er i underskud samlet set, så taber man sig.

  3. Hej mr_defecto

    Tusind tak for dit udførlige svar, det er jeg glad for! Du har nok ret i, at det passer bedre til mig med et fullbody-program i første omgang. Kan man sige noget om, hvornår man kan/bør skifte til et 2-split program, eller er det fuldstændig individuelt/når man trænger til forandring?

    Mht. fullbody tænker jeg så noget i retning af:

    Squat

    Dødløft

    Calf-raises

    Bænkpres

    Skulderpres

    Chin-ups

    Scullcrushers

    Maveøvelse

    Lyder det helt hen i vejret? Mangler der måske lidt til benene?

    Jeg vil forsøge mig med chin-ups næste gang, jeg er nogenlunde alene i centeret ;) Ellers må jeg jo i gang med at træne op til dem - faktisk plejer jeg at tage cable pulldowns, når jeg styrketræner, dog "kun" med ca. 30 kg, og jeg vejer trods alt lidt mere, så der er da et stykke til, at jeg kan hive mig selv op! :P

  4. Hej MOL'ere

    Jeg er en kvinde på 24, der er i gang med at få den krop, jeg altid har ønsket mig. I første omgang skal jeg tabe mig 10 kg, hvoraf jeg har tabt ca. 7-7,5 nu. Herefter vil jeg fokusere på styrketræning for at blive stærkere og blive mere markeret, da jeg synes, det er rigtigt flot. Da jeg endnu ikke er helt færdig med mit vægttab, er jeg ikke helt klar til at gå all-in på styrketræningen endnu, da jeg gerne vil have tid og overskud til masser af cardio - men jeg er i gang med at forberede mig, og det er så her, jeg har brug for lidt hjælp. Jeg har kigget lidt rundt på nettet, og er faldet over dette program: http://news.bodylab....-back-to-basics. Hvad synes I som udgangspunkt om det? Er der noget, der mangler, eller noget, der er uhensigtsmæssigt? Jeg kan godt lide, at det er ret simpelt, og at man ikke skal ud i en masse udregninger med progressionen - vægten sætter man jo bare op til sin nye 6RM, når man kan klare 8 reps.

    Jeg har styrketrænet lidt af og til i de sidste 9 måneder og har også forstået vigtigheden af at træne tungt - men jeg har endnu aldrig fulgt et program eller et mønster, men har bare gjort, hvad jeg lige følte for. Nu skal det sættes i system. :) Jeg tror, jeg har styr på de fleste af øvelserne, dog tror jeg ikke, jeg kan lave bare 1 chin-up - men jeg har aldrig prøvet, og jeg har nærmest ikke lyst til at prøve nede i mit center, af frygt for at blive helt til grin :P Hvad gør jeg her? Skal jeg bare kaste mig ud i det, og så i første omgang forsøge at lave bare 1 og så arbejde mig opad, eller er der en øvelse, jeg kan bruge i stedet for, indtil jeg har opbygget en vis styrke og derefter kan kaste mig ud i chin-ups?

    Derudover er jeg lidt i tvivl om det her med at finde min 6RM. I de fleste dumbbell øvelser ved jeg nok ca., hvor jeg ligger (har indtil nu trænet med 10-15 rep), men i fx bænkpres og dødløft aner jeg slet ikke, hvor jeg skal starte. Er det simpelthen et spørgsmål om at tage ned i centeret og prøve sig frem, selv om det betyder, at man optager en bænk i en halv time, fordi man skal op og hente mere vægt hele tiden, indtil det passer? Er det sådan, andre gør det? Ja undskyld, hvis det er et virkelig dumt spørgsmål, men jeg aner det ikke og har aldrig set andre gøre det.. :) Og den sjette gentagelse - skal det være sådan, at man VIRKELIG kæmper med at tage den, så den tager 3 gange så lang tid som den første gentagelse, eller skal det "bare" være sådan, at man er godt træt efter den?

    Jeg håber, nogen har lyst til at besvare den helt grønne styrketræners dumme spørgsmål, så hun kan blive stor og stærk :wub: Spørg endelig, hvis I har brug for mere info! :)