Mevan

Medlemmer
  • Posts

    6
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Mevan

  1. Hej

    Har nogen af jer prøvet konceptet Intermittent Fasting (IF) af, og hvis ja, hvilke erfaringer har I gjort jer?

    Emnet og livsstilen er temmelig hypet på nettet, hvor Brad Pilons "Eat Stop Eat"-bog vist, efter hvad jeg kan læse mig frem til, er temmelig populær og velunderbygget. Hans tilgang til fasting består at faste i 24 timer én eller to gange om ugen og derudover spise fornuftigt de resterende 5 dage. Samme popularitet har Lean Gains-konceptet nydt godt af. Tilgangen her er en mere regelmæssig form for faste, nemlig i 16 ud af døgnets 24 timer. De resterende 8 tjener som "feeding window". Fælles for begge systemer er, at det at faste jævnligt skulle være gavnligt for kroppen, idet den får lov at komme ud af dens "fed state". Derudover skulle det at faste være fordelagtigt når man, sideløbende med styrketræning for ikke at miste muskler, vil sænke sin fedtprocent.

    Jeg har ikke selv erfaringer med det og har endnu ikke læst nok undersøgelser til at vide om ideen taler sandt, men synes, at emnet er interessant og ønsker at kende jeres holdninger og erfaringer.

    Der kan læses mere her (hvor der også linkes til en del videnskabelige artikler)

    http://www.leangains.com/2010/04/leangains-guide.html

    http://bradpilon.com/

    http://www.marksdailyapple.com/fasting-questions-answers/#axzz23nLkSdIP

  2. @mr_defecto: Tak for svaret. Har du eventuelt nogen idé til hvilke øvelser, der ville være gode her? Og du har helt ret, det er ikke et spørgsmål om at mine lår er (for) store isoleret set - pointen er netop at de er for store i forhold til den krop, de sidder på. Mine lægge er ret smalle, hvilket øger ubalancen - dog ønsker jeg ikke at træne dem større. Jeg tror, at det jeg er ude efter, måske er benøvelser, der ikke går i lårene. Hvis sådan nogle findes. Det kunne måske være en løsning.

  3. Hej!

    Jeg har gennem lang tid haft stort udbytte af mange af jeres kompetente svar på spørgsmål om kost og træning herinde - og nu tænker jeg, at det kan være, at I også kan hjælpe mig.

    Mit problem er, at jeg ganske simpelt udvikler for store lårmuskler. Jeg er pige, 174 cm høj, vejer 56 kilo og min nuværende fedtprocent ligger på lige over 19. Mine ben er veltrænede, men meget slanke. Dog går mine lårmuskler et godt stykke udover mine knæ - det ser ikke så fikst ud. Jeg har egentlig ikke selv bemærket det så meget, men i de sidste måneder har flere bekendte bemærket og kommenteret det. Det har altså ikke noget med overdreven trang til selvkritik at gøre.

    Jeg løbetræner 3 gange om ugen - 1 gange HIIT og 2 gange længere distancer. Derudover styrketræner jeg: fullbody program 3 gange om ugen også.

    Jeg træner underkrop og overkrop lige meget, og det hele er sådan set meget harmonisk - bortset fra de lår dér. For underkroppen laver jeg benpres, front squat, split squat, lunges og dødløft. Jeg har præcis så meget vægt på, at jeg kan klare 8-10 gentagelser tre gange. Problematikken ligger, i min optik, i, at jeg gerne fortsætte vægttræningen af underkroppen, specielt med henblik på at opretholde faste baller - der er jeg som pige nok ikke alene :rolleyes:

    Jeg er til fulde klar over, at kvinder normalt ikke udvikler så store muskler, og at det hos mange formentlig er oplagret fedt - det er jeg dog temmelig sikker på ikke er tilfældet her.

    Jeg vil sætte utrolig meget pris på feedback og gode råd til hvordan jeg skal fortsætte herfra,

    På forhånd tusind tak.