Martinnr

Medlemmer
  • Posts

    6
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Martinnr

  1. 3-4 måneder? Så har du formentlig godt styr på de enkelte øvelser.:-) Og du har helt sikkert også opnået nogle markante fremskridt. Der sker jo meget i den første tid.

    Overordnet set er jeg også tilhænger af træningsprincipperne i Back to Basics. Jeg er dog ikke helt enig i den stringente holdning til længden af pauser (på 2-3 minutter) mellem træningssættene og den flyvske argumentation for det. Du sagtens skære ned i længden, i takt med at din form bliver bedre, og derved spare tid. Men igen, vurdér selv, det er individuelt. 3 minutter lyder dog i mine øjne som en søndagsudflugt.;-)

    Jeg vil også anbefale dig, at du - på sigt - går over til et progressionsprogram, hvor antallet af gentagelser i hver øvelser skifter fra uge til uge. Det er ikke befordrende for muskelvæksten, at du uge efter uge træner med fx 3-5 eller 6-8 gentagelser i hver øvelse. Så opnår du overvejende en større muskelstyrke. Der er altså fornuft i, at du over en måned gradvist træner tungere og tungere (altså, færre gentagelser), for hver uge der går. Eksempelvis 12-15 repetitioner i uge 1 og 3-5 repetitioner i uge 4. Og når måneden er forbi, begynder du forfra med lette vægte og 12-15 repetitioner (vægtene skal så være tungere sammenlignet med vægtene måneden før, da du er blevet stærkere). På den måde opnår du både større muskelstyrke og muskelvækst. Det er i hvert fald min erfaring.

  2. Måske var det en idé at kombinere styrketræningen med noget HIIT (High Intensity Interval Training) på hviledagene (fra styrketræning), hvis du gerne vil holde fedtprocenten eller endda sænke den. Bare sådan 15-20 minutter 3 gange i ugen, fx en gang spurt nede på den lokale fodboldbane. Der er en række forskningsresultater, der dokumenterer en positiv effekt af denne træningsform på fedtforbrænding og muskelopbygning. Og den skulle fint kunne kombineres med styrketræning. Men det er vist gammel viden.

    Personligt orker jeg ikke længerevarende kredsløbstræning, men jeg har ingen erfaring med et træningsprogram bestående af både styrketræning og HIIT. Men det skal da undersøges, så jeg starter et 8 ugers HIIT-program her en af dagene...;-)

    Nogen erfaringer med det?

  3. Hej Christian,

    Jeg begynder dagen med en proteinshake og morgenmad. Og så tager jeg en proteinshake og "hurtige" kulhydrater lige efter træning. Ifølge kreatinproduktets varedeklaration/brugsvejledning skal du indtage kreatin lige efter træning. Det kan du jo passende gøre sammen med en proteinshake og lidt mad.

  4. [Klip]

    Jeg håber lidt at der er nogle der kan hjælpe mig med at få det optimale ud af min træning.

    Jeg har læst en del artikler om det, men jeg bliver stadig forvirret over det.

    Håber at i kan skære det ud i pap for mig :-)

    Mange tak på forhånd.

    Hvor længe har du trænet? Hvis du lige er begyndt, bør du bruge de første uger på at lære at udføre øvelserne korrekt - med 10-12 gentagelser per sæt.

    Hvis du har mod på det, vil jeg anbefale dig at læse de artikler om styrketræning, der ligger her på hjemmesiden. De giver en større forståelse af, hvad der fysiologisk set sker, når du begynder at styrketræne. Min erfaring er nemlig, at mange godt kunne trænge til at blive "opdateret", hvad angår det at træne hensigtsmæssigt - i stedet for at fokusere på at smide flest vægtskiver på stangen.;-)

    Mvh.

    Martin