pempía

Medlemmer
  • Posts

    12
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by pempía

  1. Hej med jer! :)

    Det er lidt et dumt problem i nogles øjne, men ja.. Here goes.

    Jeg starter på træningsprogram lagt af en dygtig træner. Det betyder dog bare, at jeg skal hen i den del af centeret, hvor der fyldt med bænke, frivægte og torturlignende stativer :ninja:

    Der står jeg så.... Med et benhårdt program, som jeg skal til at i gang med. Og jeg kommer jo med garanti til at ligne den største kegle og fedte rundt med youtube-videoer og diverse det første lange stykke tid. Og helt sikkert lave alle øvelserne forkert 9/10 gange. Blandt alle de her super-pumpede, svedende bæster, med styr på deres shit :4flex:

    Det har jeg det ærlig talt ikke godt med og jeg føler mig rent faktisk ikke velkommen. Hvad stiller jeg lige op med det?

  2. Det er godt at høre, at det ikke er helt spildt, bare fordi jeg skifter maskiner nogle gange under vejs.

    Gåturen vil jeg helst ikke benytte, da mit job er på en café, hvor jeg går hele dagen.

    Min smidighed er okay. Jeg har tidligere trænet kickboksning, hvor smidighed var vigtigt, så den bibeholder jeg. Håber helt bestemt også på at kunne løbe igen en dag.

    Ind i mellem tager jeg også 8 min gang ved 8-10% stigning på løbebåndet - enten i stedet for crosstrainer eller som ekstra træning.

  3. Da jeg er begyndt at møde en time senere på arbejdet, har jeg fået en fed mulighed for at få min cardio overstået om morgenen.

    Pt er jeg ikke i specielt god form - har holdt træningspause siden maj måned og er først begyndt i januar. Opstarten er virkelig hård for mig, men jeg knokler på!

    Pga skinnebensbetændelse kan jeg ikke bruge løb som en del af min konditræning og de andre maskiner kører jeg enormt hurtigt død i.

    Jeg har en halv time om morgenen, som jeg gerne vil have udnyttet mest effektivt. Denne uge har jeg kørt 8 min roning, 8 min crosstrainer og 8 min cykling. Virker det ok, eller bliver det for ineffektivt når jeg hopper rundt i de forskellige maskiner?

  4. Tak for jeres indlæg.

    Jeg kan godt se, at jeg måske først og fremmest bør tage mig sammen selv og komme i gang uden en træner.
    Jeg ved i bund og grund godt selv hvad der skal til - har før trænet kickboksning 3x om ugen og yderligere styrke/cardio 3 dage om ugen og så en hviledag. Men jeg nåede til et punkt hvor al træning hang mig langt ud ad halsen. Om det var selve træningen eller om jeg "pressede" mig selv og mine mål for langt, det ved jeg ikke.

    På nuværende tidspunkt skal jeg for ALVOR give mig selv et kæmpe los bagi for at komme igang. Jeg arbejder dagligt 10-13 timer, hvor jeg står og går hele dagen - ingen pause (det bliver formentlig mere menneskelige arbejdstider nu hvor december er slut). Det betyder bare at min energi er lig 0 (kan energi gå i minus?), mine fødder og ben er ømme og trætte og mit hovede er stået helt af, efter sådan en arbejdsdag. Jeg véd, at energien og styrken kommer så snart jeg letter min halvfede popo ned i FitnessDK og KNOKLER FOR DET og det lyder så simpelt, når jeg først er kommet hjem og har fået hvilket lidt, men for pokker, det kræver et mindset der er lidt mere dedikeret end mit når jeg endelig kan forlade caféen og komme ud, for at sætte kurs mod Fitness og ikke sofaen.

    Min grund til at ville træne er en blanding af mange ting. Jeg har altid været kraftigt bygget og drømt om en åleslank krop - den tanke har ændret sig de sidste par år, og særligt efter jeg gik i gang med kickboksning, til at jeg vil have en stærk og sund krop. Jeg skal ikke have ondt i kroppen af inaktivitet, men af aktivitet! Sammen med de ting, så ved jeg at mit daglige overskud både fysisk og psykisk følger med og det savner jeg.

    Jeg vil prøve med en træningsvejledning i første omgang og se om jeg ikke kan finde glæden ved at træne igen. Og lære mig selv at acceptere at drømmekroppen heller ikke kommer over night. Om ikke andet, så må jeg gå efter en personlig træner, hvis jeg går i stå i min træning og ikke som motivation.

  5. Hej!

    Jeg har de sidste 6 mdr. holdt 100% pause med alt form for træning, da min motivation var lig 0. Nu SKAL jeg i gang igen og jeg frygter at jeg igen vil miste min motivation.
    Jeg har på nuværende tidspunkt ingen kondi og ingen styrke overhovedet, og det giver mig ekstremt dårlig samvittighed og dårligt selvværd. Det er IKKE sådan jeg vil være.

    Jeg vil derfor komme godt fra start denne gang og jeg har tænkt på at finde en personlig træner eller en anden form for coach der kan hjælpe mig, støtte mig og give mig en grund til at overholde fitness-aftaler.
    Jeg er meldt ind i Fitness DK, men jeg ved ikke hvor meget deres personlige trænere er værd.

    En anden ting er selvfølgelig økonomien - tror det billigste jeg endnu er stødt på er 6000 kr for 10 timer. shock.gif Så bliver jeg da ruineret før jeg bliver trænet.

    Har I noget tip til mig? Noget jeg skal tænke over? En mulighed jeg endnu ikke selv har overvejet?

    Skulle gerne se mig selv som relativt veltrænet engang til sommer. biggrin.gif

  6. Halløj :)

    Jeg har pt. problemer med mine skinneben og er derfor i behandling hos fysioterapeut, som jo selvfølgelig siger at jeg ikke må træne imens jeg er i behandling. Jeg træner kickboxing 3 gange om ugen og det er vigtigt for mig, at jeg ikke mister min kondition i mellemtiden.

    Derfor tænker jeg der må være nogen herinde, som ved hvad jeg kan gøre, for at holde mig i bedst mulig form? :)

    Umiddelbart går jeg til bikefit et par gange om ugen i Fitness World, da det ikke virker til at belaste mine skinneben og ellers er der crosstraineren, som jeg ellers synes er dødssyg :P Ville klart foretrække at løbe og sjippe, men begge dele er no go.

    Så kom med jeres gode idéer! :)

  7. Vil klart bruge målebånd fremover. Men må indrømme at jeg også fokuserer på vægten (som er steget yderligere - har nu taget 1,2 kg på), da jeg faktisk er overvægtig pt. hvilket jeg er dybt utilfreds med.

    Jeg giver ikke op, træner stadig daglig, men vil fremover være ekstra-ekstra opmærksom på hvad jeg indtager.

  8. Hej!

    Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor jeg bliver ved med at tage på. Jeg spiser fornuftigt, primært grøntsager og magert kød og ellers æg på rugbrød til morgenmad.

    Jeg træner dagligt, men har desværre meget let ved at få skinnebensbetændelse, så pt. er det no go med løb. Bruger 30 min. på crosstraineren dagligt og styrketræner hver/hver anden dag. Går derudover til kickboksning 3 dage om ugen og har et aktivt job, hvor jeg står og går hele dagen.

    Kan det være pga. min styrketræning at jeg ikke taber mig?

    Har været igang i 2 uger nu og har taget lidt over 500 g. på.