plindboe

Medlemmer
  • Posts

    398
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by plindboe

  1. Der er endnu ingen, på dette forum, som har kunnet komme med noget fornuftigt evidens til det du siger. Tværtimod har jeg mange gange kommet med evidens på det modsatte. Det mere simple eksempel med VLCD synes jeg også er ret god som illustration.

    Måske jeg skal revurdere min opfattelse. Vil ihvertfald holde øje med lignende diskussioner i fremtiden.

    Peter :smile:

  2. Under kontrollerede forhold taber personerne altid vægt, hvis deres energiindtag er lavere end det energibehov de måtte have ved en given vægt. Det samme er jo også gældende hvis man giver en VLCD, eksempelvis NUPO, eller faster. Ved sidstenævnte vil man tabe i vægt indtil man dør af proteinmangel i kroppen, vægttabet vil ikke "gå i stå".

    Energibehovet mindskes jo mere man taber sig, og hvis kalorieindtaget forbliver uændret vil vægttabet blive mindre og mindre, og til sidst enten gå i stå når energibehovet=energiindtaget, eller man vil dø, afhængigt af hvor ens indtag er placeret.

    Min tanke var omkring kroppens nedjustering af stofskiftet, om kroppen vil iværksætte længerevarende forsvarsmekanismer der kraftigt nedsætter stofskiftet under hvad der tolkes som hungersnød. Men det tror du ikke, og jeg har som sagt ingen evidens, så vi kommer vidst ikke videre med det.

    Peter :smile:

  3. Vi kan godt blive enige om at kroppen nedregulerer stofskiftet ved energiunderskud. Det er helt naturligt og skyldes mindre termogense fra kosten, mindre metabolisk kropsvæv, mm. Vægttabet stopper når energiindtaget igen er i balance med den aktuelle kropsvægt, ikke fordi den tror det ene eller andet.

    Hvis du kan komme med evidens på at kroppen skulle gå i "sultestrejke" og derved stoppe vægttabet ved et energiindtag som er lavere end det som tilsvarer den aktuelle kropsvægt, vil jeg meget gerne se det.

    Ingen evidens, derfor er jeg heller ikke selv sikker omkring dette område, og har ikke "valgt side". Det virker dog ikke usandsynligt på mig at der findes visse "forsvarsmekanismer" kroppen kan benytte sig af under perioder af sult.

    Peter :smile:

  4. Jo større energiunderskud, des større vægttab.

    Så vidt jeg hører vil stofskiftet nedreguleres efter længere tids hård diæt. Så hvis kroppen er adapteret til det enormt lave indtag vil vægttabet synes at stoppe, selv med et meget lavt kalorieindtag. Tvivler du på dette?

    Så hvad er løsningen? Det er vel en diæt-pause for at få gang i stofskiftet igen, altså mere mad.

    Peter :smile:

  5. Hej Tante,

    du misforstod mig, da jeg ikke formulerede mig vel. Stofskiftet vil ikke blive nedreguleret i synderlig grad ved et kalorie-underskud af en sund størrelsesorden, altså omkring 500 kcal under ens ligevægtsindtag. Der hvor folks vægttab har det med pludseligt at stoppe er når folk overdriver deres diæt og spiser alt alt for lidt, og kroppen vil holde fast på de sidste fedtdepoter som det galdt livet. For dem er det vigtigt at nærme sig deres ligevægtsindtag for at kickstarte deres metabolisme og få gang i sagerne igen.

    Det skal dog siges at jeg blot gentager hvad der er blevet sagt på dette forum før i tiden, og ikke er ekspert i præcis hvordan disse processer foregår og hvad der er den bedste løsning af problemet. Måske er der andre der vil kunne yde bedre hjælp end jeg selv. Du kan eventuelt prøve at søge på lignende tråde, om vægttab der er gået i stå, de er ret frekvente på dette forum, og måske vil du støde på nogle brugbare løsninger.

    At tælle kalorier kan blive for ekstremt, men det behøver det skam ikke at være. Når du har fået godt styr på det, kan du blive god til at gætte cirka hvor meget energi der er i maden du indtager, og du vil derved få et bedre overblik over din kost, og det vil være lettere at tabe sig på en sund og mere holdbar måde.

    Peter :smile:

  6. Bla bla bla...Jeg synes at folk er blevet lige lovligt forhippede på at knæene ikke må vandre en god tur. Hvis de ikke "måtte" det kunne man godt stryge olympisk vægtløftning fra programmet! :wink:

    Rommel

    Jeg er nu ikke forhippet, bare interesseret i hvor essentielt det egenligt er. Min egen stil ligner denne herres ganske meget, så hvis hans stil er i orden behøver jeg ikke have dårlig samvittighed over min egen.

    Peter :smile:

  7. Det kan være svært hvis du ikke tæller. Spiser du 1000 kcal under dit ligevægtsindtag vil der ryge for mange muskler. 500 kcal under er nok at foretrække. Det vil være umuligt at ramme 500 kcal under hvis du ikke har styr på hvor meget du indtager.

    Peter :smile:

  8. Så nu, efter af have gennemført fastekuren kan jeg sige tilalle jer "kloge hoveder" som I nu tror I er, at jeg har tabt mig 2 kg, og at min krop virkelig synligt er blevet flotttere. Min hud er pænere og strammere, og jeg føler mig bedre tilpas. SÅ - selvom I mener at en udrensningkur er IH og ÅH så dårlig kan jeg bevise det modsatte. Men det er vel et spørgsmål omhvem man er.

    Beviser?.....

    Nej vel. Det er der aldrig, bare et væld af påstande baseret på personlig bias og selvbedrag.

    Peter :smile:

  9. Sandt nok, problemet som jeg ser det nu, er hvordan jeg kan komme op på de f.eks. 700-1000 ekstra kulhydrater uden at gå rundt og være over mæt konstant og nå at kunne fordøje noget af al den ekstra føde. Spørgsmålet er så bare om jeg måske bedre er tjent med en weightgainer shake, i så fald har du kendskab til et mærke man skal gå efter ?

    700-1000 er temmeligt voldsomt. Langt størstedelen du tager på vil være fedt hvis du æder så meget. Gå istedet efter højst 3500 kcal samlet, og hold øje med vægten de næste uger, så du kan handle derefter.

    Det virker som et spild alt det protein du tager indebords uden medfølgende kulhydrater. Dit proteinpulver virker også ret så fedt-rigt, og jeg kan forestille mig at det ikke er af den gode slags. Drop proteinpulveret, og erstat med et mere fornuftigt forhold mellem proteiner og kulhydrater. Du spiser jo allerede kylling og ris, hvilket er fint, men alt for lidt(står der virkeligt kun 40 g?). Indtag mindst 5 gange mere kylling og ris til aftensmad end du gør nu, og du behøver slet ikke noget pulver.

    Er du sikker på at du har indtastet de rigtige værdier i skemaet? 10 g franskbrød med 15 g ost er jo en fingermad.

    Drop også proteinbaren, noget dyrt stads hvilket der ingen grund er til at spilde penge på.

    Vent med at overveje om weight gainer er en løsning, før du har fået styr på sagerne og fundet ud af om rigtigt mad ikke ville kunne dække din krops behov, hvilket vil være sundere.

    Du skal også have noget mere af det sunde fedt. Gå nuts med nødder, de er for lækre, og fyldt med sundt fedt.

    Peter :smile:

  10. Kroppen har det med at nedregulere ens stofskifte hvis man får for lidt at spise, da den tror der er hungersnød. Det lyder vildt sparsomt det ædelse du remser op der. Har du prøvet at regne på hvor mange kcal der er? Jeg kan forestille mig at der skal mere indebords for at få gang på sagerne igen...... er dog ikke ekspert omkring emnet.

    Peter :smile:

  11. Hej jeg har set på nogen af jeres kostplaner og jeg har lagt mærke til at i spiser for over det "tilladte" altså over, 2000 kcal

    Disse 2000 kcal er altså taget ud af den blå luft. Ligevægtsindtag varierer fra person til person. Jeg skal selv indtage 3300 kcal hvis jeg vil holde vægten stabil.

    Men bliver man ikke fed af det, eller bliver det til muskler??? har lidt svært at forstå at man spiser for meget og så man får

    muskler ud af det.

    Det er da logisk at kroppen skal være i overskud før den vil bygge sig selv op.

    Jeg styrktetræner selv, men jeg prøver virkelig at holde den på omkring de 2000 kcal om dagen, så jeg ikke tager på.

    2000 kcal er ikke meget. Men det kommer selvfølgeligt an på dit køn, hvor stor du er, og dit aktivitetsniveau.

    MIn instruktør siger at når man styrketræner forbrænder man fedtet, er det sandT?

    Styrketræning bruger energi, og spiser du ikke vil der blive taget fra fedtdepoterne. Fomuleringen som du har der er dog noget sludret. Ham skal du ikke høre på.

    har¨også set et program hvor en bodybuilder spiste for 6000-7000 kcal om DAGEN!!!

    Så bliver man ikke "fed" af det eller tar man på i muskler?''

    Der vil både ryge muskler og fedt på. Det hedder at bulke. Senere hen i forløbet begynder han at cutte, det vil sige kalorieunderskud så han smider fedtet, og i sidste ende ender han med større muskler end da han startede.

    Peter :smile:

  12. Hey MO.. ville bare lige spørge hvad det er der sker når man dusker damen.. for rå nemt kramper i mine ben.. og bagefter er det som om ens muskler er ved af eksplodere når man spænder.. nogen der ved hvad fuck det lige er der sker ?!? er det noget med testoron niveuet ?

    Prøv en anden stilling.

  13. jeg tager personligt 26 kg 3x8 db curls og weighted chinups med 20 kg (håndryggen vendt mod mig) 5x5 vejer selv 84 kg og jeg kan sænke mig kontrolleret men jeg kan ikke tage det der nærmer sig en one arm pullup, der må være nogle støtte muskler jeg ikke har trænet ordentligt :dry:

    Du kan vel nok se at 84 kg + 20 kg = 104 kg er intet hvis du vil tage one-arm chins. Det er da logisk at du skal op på omtrent det dobbelte af din kropsvægt altså 84 kg + 84 kg chins, før du kan begynde på one-arm chins.

    Peter :smile:

  14. Det er faktisk ikke rigtigt. Det er muligt det var sådan i gamle dage, men idag er uddannelsen af høj kvalitet i universitets-regi, og der stilles store krav til videnskabeligheden. Faktisk er de første 3 år af kiropraktor-studiet stort set identisk med de første 3 år af medicin-studiet, og undervisningen og eksaminerne foregår også samme med de medicin-studerende. Så generelt viser din udtalelse at du ikke har skyggen af indsigt i hvilken baggrund en kiropraktor har.

    Thomas

    Jeg udtaler mig på baggrund af hvad jeg ved om kiropraktik i USA, og jeg indrømmer blankt at jeg sikkert er galt på den hvad angår de danske forhold. Tak for info, jeg vil google efter mere information.

    Peter :smile:

  15. Jeg fik engang præcis samme forklaring fra en kiropraktor :blink:

    Da kiropraktorer er vores tids heksedoktorer kan man vel heller ikke forvente bedre. Du kunne lige så godt have spurgt en holistisk healer, Lene Hansson eller en daggammel ostemad, svarene vil være lige så informative og videnskabligt baserede.

    Peter :cool:

  16. Hej Peter!

    Du har faktisk ret, problemerne ligger i det område. Se billedet.

    Men det gør virkelig nas, kan dårligt nok lave bryst eller skulder træning :sneaky2:

    Hvilke øvelser anbefaler du helt konkret?

    Av, ja, kender det godt, har selv været igennem det. Det er nok en god idé at holde en uges eller to ugers pause(måske endda flere) så inflammationen kan aftage sig. Hvis du bliver ved med at træne mens du har en skade gør du det kun værre, og du kan ende med kroniske skader hvis du ikke passer på.

    Artikler jeg selv læste da skaden viste sig hos mig var disse-> 1 & 2. Jeg træner stort set de samme øvelser som i Bodyzone artiklen, dog træner jeg siddende L-flys istedet for øvelsen de kalder ekstern rotation I. Nok en god idé som artiklen kommer ind på at træne to eksterne rotationsøvelser, en intern, og så en øvelse der rammer supraspinatus. Vigtigt er det at du starter med meget lav vægt; 1-2 kg, selvom det måske føles let i starten. Hellere for lidt end for meget. I længden er det dog vigtigt med noget progression for at styrke disse muskler. Jeg selv træner to sæt med cirka 25 reps. Når jeg kan udføre alle 25 reps, betyder det at jeg næste gang skal øge vægten. Grunden til der er så mange reps er så vægten ikke bliver for høj. Hvis man træner disse øvelser med for høj vægt vil andre, stærkere muskler begynde at tage over, og ens arbejde er spild af tid.

    Skuldrene er ofte i en meget udsat position, det sker ikke kun under bænkpres, men ved et væld af forskellige øvelser. Jeg selv er blevet nødt til helt at opgive dips f.eks. En god idé når du starter op på bænkpres igen er at forbedre din teknik. Skuldrene stresses mest jo bredere grebet er, derfor er et smalt greb en god idé, selvom det vil betyde lavere vægt i starten. Det er desuden vigtigt at holde armene så tæt på kroppen som muligt, altså albuerne ind til siden under udførelsen. Skuldrene er mest udsat i bunden af bænkpresset, derfor kan et svaj i ryggen virkeligt hjælpe, da brystkassen kommer højere op. Disse pointers er alle en del af et godt styrkeløfter bænkpres setup. Her er nogle gode artikler der er værd at læse-> 1, 2.

    Når du starter op igen efter pause, husk at starte blødt ud, og hvis skaden stadigt viser sig, betyder det at der skal mere pause til. Vær forberedt på at vægten af dit løft nok vil aftage en del midlertidigt, både på grund af pausen, men også på grund af indlæring af ny teknik, hvilket også tager noget tid.

    Peter :smile:

  17. Jeg har ikke noget imod at køre hårdt på, så længe det vil stramme op, og ikke forvokse musklerne (Ved godt at det eneste en muskel kan er at vokse, men ønsker ikke at min bagdel skal stritte mere ud end hvad den allerede på nuværende tidspunkt gør).

    Du vil ikke forøge din baldemuskulatur? Hvorfor så overhovedet træne dem? Hvis du er ude efter "opstramning" og ikke er interesseret i hypertrofi af disse muskler er det en sænkning af fedtprocent, altså kosten og ikke træningen, du skal kigge på.

    Peter :smile:

  18. blablabla skulderproblemer blablabla

    Det er vel bare de typiske rotator cuff problemer(hvis ikke, så ignorér mig). Løsning-> Træn rotator cuff øvelser efter hver bryst/skulder træning. Få ordenlig teknik i dit bænkeri for minimalt stress på disse stakkels skuldermuskler(smalt greb, albuerne ind til siden under udførelsen samt opspænd med svaj i ryggen). Der er ingen grund til at skifte en god øvelse som bænkpres ud, da skader kan undgås ved den rette træning.

    Peter :smile:

  19. Tak for svarene gutter. :4thumbup: En kvinde har sendt mig nogle yoga links, og jeg opdagede at der var flere øvelser jeg ikke kunne udføre da jeg ikke kunne strække benene nok ud. Jeg kom i tanke om at stramme haser også nævnes i styrkeløft ofte, derfor blev jeg interesseret. Mener dog at jeg har styr på mit squat og dødløft, så måske jeg ikke behøver at bekymre mig så meget. Måske det kun er i yoga at det er en fordel for mig at strække mine haser.

    Peter :superman: