Svinefar

Medlemmer
  • Posts

    27
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Svinefar

  1. Hej.

    Jeg har netop meldt mig til øresundsbroløbet, som finder sted om nogle uger.

    Mine ambitioner for løbet er bare at jogge lige så stille sammen med min veninde og nyde en dejlig tur over broen. I år er det jo sidste gang det er muligt, så derfor ønsker jeg virkelig at gribe chancen nu.

    Jeg er en ung pige på 22 år og har løbet ca. et år. Jeg startede sådan set fra nul. Efter et halvt år løb jeg kvindeløb 10 km, og var helt overrumplet over, at det kunne lade sig gøre for mig. Efter det har jeg holdt løbetræningen lidt ved lige, men ikke trænet målrettet efter noget.

    Lige nu kan jeg løbe ca. 1½ time i langsomt tempo, imens jeg hyggesnakker med min løbebuddy. Vi har vinteren igennem løbet et par gange om ugen, ca. 30 min af gangen. Sidst vi løb sammen, løb vi ca. 12-15 km. Jeg løber også en til to gange om ugen, en lille tur.

    Mit problem er, at jeg kan mærke en belastning i mine knæ.

    Når jeg løber en lille tur, kan jeg bare mærke, at det belaster dem, men jeg har ikke direkte smerter. Hvis jeg f.eks. løber de 12-15 km, kan jeg de sidste kilometer virkelig mære det, og så er knæene også ømme et par dage efter. Efter et par dage går det over igen.

    Mit spørgsmål er, om det er klogt af mig at løbe det broløb. Jeg har som sagt ikke nogen ambitioner om at spurte over broen, men jeg vil virkelig gerne gennemføre - bare ikke på bekostning af, at det kunne koste mig et par ødelagte knæ.

    Jeg føler mig meget motiveret og har generelt haft den oplevelse, at jeg kan løbe meget længere end jeg tror, når humøret er rigtigt og jeg har godt selskab ved min side. Så jeg er egentlig ikke bange for, at jeg ikke kan klare distancen - jeg er bare nervøs for at pådrage mig varige men.

    Jeg er nok klar over, at hvis jeg vil fortsætte med at løbetræne, skal jeg nok træne musklerne mere målrettet i et fitness center. Men da der nu kun er få uger til løbet, er jeg i tvivl om, det ville gøre den store forskel for mig. Eller hvad?

    Jeg har også hørt, at man skal skifte løbesko en gang om året. Men ville det ikke være dumt at skifte til nye sko så tæt på, at løbet finder sted?

    Hjælper det at løbe med støttebind?

    Ville det være for risikablet? Eller det ikke så slemt, når det kun er den ene gang, og når jeg ikke skal gennemføre løbet på en bestemt tid?

    Jeg håber, der er nogen, der kan give mig nogle gode råd.

    På forhånd tusind tak og solskinsvejr :smile:

    Kærlig hilsen

    Februar

    Personligt ville jeg ikke tage denne chance, da jeg selv har oplevet noget lignende, som du beskriver. Der er bare det ved det, at jeg faktisk fik en permanent knæskade, som jeg nu har døjet med i en del år. Og det er bestemt ikke det værd, bare fordi at der er et spændende løb i sigte. Så hellere undlade og være på den sikre side.

    Men du kan jo selvfølgelig altid tage med og så stå af, hvis smerterne bliver 'for store'. Problemet ved det er, at det er meget svært at vurdere, når man er varm, og så er man også lidt oppe at køre over selve løbet, så man ofte kan komme til at presse sig selv for meget.

  2. Hvem fanden vælger træningscenter efter hvor mange piger der er  :blink:

    <{POST_SNAPBACK}>

    Der ligger avanceret motivationsteori bag. Der kunne skrives en doktorafhandling om det, men jeg nøjes med denne lille mand: :4smartass:

    Jah, jeg ved heller ikke. Lifestyle ligger 300 m fra min lejlighed, mens det er Obbc ligger 1.5 km fra. Det skal også lige med i regnestykket.

  3. .. Og godt nok er man jo en hård styrketræningsgut ..

    <{POST_SNAPBACK}>

    >

    Jeg må jo indrømme, at jeg forfalder lidt til maskinparken, da jeg ikke lige kan overskue alle de smarte frie øvelser.

    <{POST_SNAPBACK}>

    De 2 ting hænger ikke rigtig sammen :tongue:

    <{POST_SNAPBACK}>

    Heh nah, måske. Men hvad kan man gøre ved det :)

  4. Jeg må jo indrømme, at jeg forfalder lidt til maskinparken, da jeg ikke lige kan overskue alle de smarte frie øvelser.

    Men jeg er vant til skodmusik fra aalborg. Der stod den på voice hele dagen, og det er altså ikke musik til fitness.

  5. Ja, det var ellers ikke fordi, at der manglede så meget vil jeg sige. Det var mere, at flere af maskinerne gjorde decideret ondt at benytte. Og godt nok er man jo en hård styrketræningsgut (eller noget) meeeeen inden grund til mere smerte end nødvendigt.

    Musikken var dog fed. Receptionisten var vist glad for rage against the machine og limp bizkit, så det spilede han meget :4thumbup:

  6. Heh, og det stod så på forsiden, kan jeg lige se :)

    Uh, det ser jo rigtig fint ud. Det er kun minimalt dyrere end fitness og lifestyle, og det er værd at betale for hver enkelt babe efter min mening. Dog skal jeg så ud på cykel for at komme derhen, men så langt væk er det bestemt ikke.

  7. Jeg er lige flyttet til byen, og kender ikke rigtig til, hvor det er fedt at træne. Var i dag nede i fitness og lifestyle og prøve at træne dernede. Det var da ok, men godt nok nogle gamle skodmaskiner i forhold til fitnessDK, som jeg er vant til fra Aalborg. Derudover var der 30 ildelugtende mænd og 2 piger eller sådan noget.

    Hvor kan man træne i nærheden af skibhuskvarteret, hvor babe-ratioen er er bedre, og hvor udstyret ikke er fra 1970?

  8. Uh ja, den problemstilling kender jeg så udmærket :)

    Et godt trick er at spise lidt sundt inden aftensmaden ca 30 min før. Altså spis en gulerod, peberfrugt, æble eller hvad du nu kan lide. Det tager lige toppen af den værste sult og så er man ikke så tilbøjelig til at proppe sig helt så meget. Og hvis du ikke fylder så meget på, så er det jo også plads til lidt godt engang imellem i weekenden.

    Og min erfaring er også, at hvis man spiser mindre portioner til aftensmad, så får man heller ikke helt så meget lyst til slik om aftenen.

  9. Meget interessant fænomen. Kan jeg monstro få tilsendt udkastet - har ikke lige energi til at smutte ned efter politikken :)

    Jeg har oplevet noget af det samme - dog i langt mindre grad. På et tidligere arbejde jeg havde, var det kutyme, at folk, der gæstede huset, altid havde slik med til os :icecream: Så der stod altid en kæmpe kagedåse fyldt med gode sager. Og når man så lige skulle hente lidt kaffe, hvilket jo sker 10 gange om dagen, så kunne man jo passende tage en håndfuld med tilbage til skrivebordet. Jeg havde arbejdet i 6 måneder, og da jeg stoppede havde jeg en umanerlig trang til slik og købte selv en masse, hvilket jeg aldrig havde gjort før- Det tog mig 3 måneder at slippe af med den trang, hehe.

  10. Hvis du tramper til, så bruger du mere energi til fremdriften og forbrænder derved flere kalorier. Men man kan vel sige, at hvis du tager det lidt mere med ro, så kan du holde til at cykle længere og vil ikke have brug for så lang restitutionstid.

    Så jeg ville ikke spekulere over fedtforbrændingszone men bare kommer derud af. Det er jo trods alt det vigtigste :)

  11. Ja, det er da helt galt ikke at få mellemmåltider i løbet af dagen. Så går kroppen amok med at lagre det lidt, der endelig kommer ned, og dit energiniveau må være lavt. Og du ændrer stofskiftet, så det bliver meget effektivt til at holde på energien. Det er jo ikke hensigtsmæssigt.

    Og så få kværnet noget mere grønt i løbet af dagen. Det giver kroppen noget at arbejde med og holder forbrændingen igang.

  12. Det er helt naturligt, at du oplever ømme muskler efter træning. Specielt når man lige er startet, oplever man dette, da det tager lang tid, før kroppen kommer sig over træningschokket. Det bliver bedre med tiden, men det er ikke noget, som man 100% kan undgå.

    Så tag og brug et par mindre vægte. Man skal i øvrigt heller ikke køre sig helt ud hver gang til træning. Det øger skadesrisikoen, og det er heller ikke optimalt i forhold til at opbyge form og styrke.

  13. Det lyder meget rigtigt ja. Du skriver at du får lidt frugt til mellemmåltiderne, men måske kunne du øge andelen af frugt og grønt. Hvis du spiser de anbefalede 600 gram om dagen, så er det svært at proppe sig med så meget andet.

    Det kunne også være, at du ville have gavn af noget mere væske (vand). Hvis du ikke får nok, så bremses mange vitale processer herunder forbrændingen.

  14. Jeg kan kun anbefale dig at skåne knæet. Selv har jeg 3 gange kørt på med et ømt knæ i forbindelse med noget løb og cykling, og idag er mit knæ skadet for livstid. Og man finder først ud af, hvor ekstremt store implikationer det har for ens liv, når skadet for alvor er sket.

    Og hvor vigtigt er sådan en enkelt test i forhold til din førlighed? Det er selvfølgelig sat på spidsen, men jeg kan ikke understrege nok, hvor surt det er med et skadet knæ.

  15. Omega 3 fedtsyrer har en anti-inflammatorisk virkning og kan dermed medvirke til at hæmme irritationstilstanden. Det er nok forklaringen.

    Når det er sagt, så vil det ikke være noget vidundermiddel. Jeg tager selv fiskeolie og er lige begyndt at døje med skinnebensbetændelse. Så regn ikke med dette som den eneste behandling. Desværre er der ikke så meget at gøre end at holde pause med aktiviteter, der udløser irritationen. Du kan også prøve at justere din løbestil eller måske med nogle andre sko mv.