Cucumber

Hej igen.

Jeg skal senere i kontakt med Kræftens Bekæmpelse for at undersøge overstående nærmere.

M.h.t. hjerte/kar-sygdomme skulle det stadigvæk gælde, at frugt og grønt nedsætter risikoen for dette. Så der findes gode grunde til stadig at spise frugt og grønt.

Linket er: http://www.hjerteforeningen.dk/nyheder__udgivelser/nyhedsvisning/?newsid=691

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Kunne være interessant at få at vide hvilke undersøgelser der danner baggrund for den konklusion. Hvis der er tale om ikke-intervenerende, observerende undersøgelser hvor der i grupper inddelt efter frugt- og grøntindtag forekommer forskelle i forekomsten af hjertekarsygdomme, kan der være andre årsager til disse forskelle, end frugt- og grøntindtaget. Man kan eksempelvis forestille sig at personer med højt frugt- og grøntindtag gennemsnitligt dyrker mere motion, indtager mindre mættet fedt, eller alkohol, eller på andre væsentlige områder (i forbindelse med udviklingen af hjerte-karsygdomme) adskiller sig fra personer som har et lavt frugt- og grøntindtag. Herved drages helt forkerte konklusioner pga. confounders (skjulte faktorer som er de egentlige årsager til forskellene i hjerte-karsygdomsprævalensen). Det er svært at gøre sig klog på den artikel du linker til. Er der tale om randomiserede kontrollerede test er evidensen naturligvis større.

mht til hurtighed vil en masse løbetræning gøre dig godt (specielt intervaltræning er helt fænomonalt til dette)..

og når du samtidig siger at du har været hurtig engang, vil du sandsynligvs kunne blive det igen

Intervaltræning er et vidt begreb. I forbindelse med løb er intervaltræning normalvis noget man forbinder med øgning af maksimale iltoptag (kondition) og ikke at blive en hurtigere sprinter.

ZERO:

Hvis du vil være hurtig (eksplosiv), så træn små sprinter. Suplér evt. sprint-træning med forskellige squat-varianter og andre styrkeøvelser for understellet.

Hvis du vitterlig ønsker specifikt at få en bred nakke og ikke så meget andet, ja så må du jo igang med forskellige styrkeøvelser som aktiverer nakkens muskler, fx shrugs. Men det lyder godt nok utroligt hvis det er tilfældet

Desuden har genetik vældig stor betydning for ens "fysiske form" (tror nogenlunde jeg ved du mener med dette).

RÅD: Brug nogle timer på at læse de forskellige henvisninger i sticky-tråden "Begynder start her". Herved bliver du i højere grad selv stand til at resonere dig frem til hvordan du skal træne for at opnå specifikke mål (som måske oven i købet nuanceres lidt) :)

Et fullbodyprogram 3 gange pr. uge lyder som en helt fin idé. De store basisøvelser du nævner er essentielle i ethvert funktionelt styrketræningsprogram - men er der en speciel årsag til at du ikke dødløfter? Du skriver at du træner med henblik på at blive optaget i frømandsskolen, så jeg tænker som du selv og skriver, at din træning skal være så funktionelt betonet som overhovedet muligt. Eksempelvis olympiske løft, og varianter heraf, er gode kilder til funktionel styrke. Flere af disse kræver en del teknisk instruktion så det handler også om, om du har mulighed for at få det. Derudover tænker jeg at du kan inkludere forskellige kropsvægtsøvelser (ud over forskellige pull-up-varianter) som af sagens natur generelt også har et godt potentiale for udvikling af funktionel styrke. Tiden som du bruger på isolationsøvelser til triceps og biceps kan vist bruges mere effektivt, hvis funktionel styrke er formålet.

Godt at du leger med forskellige repranges således at du forbedre både din maksimale styrke og muskeludholdenhed.

Det kan være du allerede har styr på meget af dette, men det var lige mine inputs :)

Ja, der er væsentlig forskel. For at kunne klappe i "toppen" af armstrækningen, er du nødt til at udføre den eksplosivt - dvs. du prøver at accelerere din krop opad med så høj en hastighed at der er er tid til at klappe. Dels rekruteres en større andel af type IIx muskelfibre end i alm. armstrækninger (pga. eksplosiviteten), og øvelsen bliver hårdere. For mange bliver armstrækninger hurtigt en "muskeludholdenhedsøvelse" og det kan være en idé at arbejde med nogle varianter også (hvis man er til kropsvægtsøvelser), som fx klap.

Klap på brystet er en endnu hårdere variant :)

I hviletilstand (ca. 0,3L O2/min) vil fordelingen mellem fedt- og glukose-forbrændingen typisk være 60/40 i fedt-favør. Ved stigende fysisk (aerob) intensitet vil glukose-forbrændingen udgøre en større og større andel af energiomsætningen og vil ved 40-70% (afhængig af træningstilstand) af VO2max udgøre over 50%.

Derudover er det en lang række betydende faktorer, så som kost, træningstilstand og varighed af arbejdet som har betydning for forholdet mellem de forbrændingen af de pågældende næringsstoffer.

Det vil være mere præcist at snakke om et forhold end en "rækkefølge".

Reference: Marks, Lieberman: Basic Medical Biochemestry, 3. edition

Bump! Hvordan går det med træningen Sil?

Træn calfraises med et ben ad gangen. Du kan holde en håndvægt for yderligere belastning. Hvis balancen er et problem i starten, så støt dig op ad en væg eller lign., dog så lidt som muligt.

Min vurdering er at brysttræningen stadig er for volumiøs idet du har 3 deciderede brystøvelser samt dips som også rammer brystet. Med hvilken frekvens træner du? 3 gange ugentligt? Er det tilfældet vil det klart være at foretrække at skære 1-2 brystøvelser fra, således du ender med alm. bænkpres, dips og måske en øvelse til. Dette skulle fint kunne gøre det

Så vidt jeg kan tælle mig frem til er det i alt 18 øvelser - er du ikke alt for ristet når du skal til de sidste stykker?

Et sted man også kunne sætte ind, er at idræt i folkeskolen og Gym/HF blev obligatorisk og et fag man fik karakter i, dvs. det blev en mulighed at trække sit gennemsnit op ved at give den en skalle i idræt

Så vidt jeg er orienteret er praktisk idræt obligatorisk i folkeskolen og har været det i mange år (altid?) samt i gymnasiet og HF, hvor det dog for nylig er blevet afskaffet sammen med det gamle system med matematisk/sproglig linje. Teoretisk idræt er dog ikke obligatorisk, så information om fysiologien omkring forbrænding, ernæring, sundhed og sygdomme må komme fra biologilæreren - hvis man altså har sådan en.

Er spørgsmålene ikke præcise nok, eller er der bare ingen som har lyst til at give et godt råd?

Vil være taknemmelig for enhver hjælp.

Mvh. Kasper

Hej M-O!

Jeg træner fodbold to gange ugentligt (tirsdag + torsdag + kamp lørdag el. søndag) samt træner badminton mandag. Siden jeg i juni blev student har jeg haft en del mere fritid, og bl.a. derfor tænker jeg på at komme igang med noget styrketræning. Jeg er 19 år, 180 cm høj og vejer blot 66kg, så på trods af min glæde for fodbolden og badmintonen vil jeg rette mit primære fokus på styrketræningen for at kunne få noget mere masse på kroppen. Inden for den nærmeste fremtid anskaffer jeg mig en vægtstang med tilhørende vægtskiver, et rack-stativ og en bænk således jeg kan træne de mest væsentlige basisøvelser inden for styrketræningen.

Programmet jeg har i tankerne er formet som et fullbody-program hvori øvelserne dødløft, squat, bænkpres, BOR, military press, fransk pres, biceps curl samt mavebøjninger m. vægt indgår. Dette køres så med progression i intensiteten, altså hvor jeg starter med submaksimale vægte (ca. 70%) og gennem en 8 ugers cyklus stiger til mit maks. Derefter en uges dekonditionering.

Det er dog ikke mit specifikke program jeg spørger mest om hjælp til (selvom råd mht. programmet selvfølgelig også ervelkomne ), men derimod styrketræningspassenes placering i ugen med henblik på at få bedst mulig restitution. Som sagt er mit mål hypertrofi, og derfor er jeg i aller højeste grad klar over vigtigheden af at være i kalorieoverskud (har fundet mit ligevægtsindtag, så jeg er sådan ca. klar over hvor meget mad der er tale om) og få hvilet og restitueret tilstrækkeligt mellem hvert pas. Det er sidstnævnte jeg er bekymret for.

Fx.: Hvor meget vil hypertrofi-responset fra squatsættene søndag formiddag blive reduceret når jeg om mandagen hopper rundt på en badmintonbane? Selvom jeg sørger for at spise tilstrækkeligt (ligevægtsindtag+300-500kcal samt ca. 2g prot./kg. legemsvægt/dagligt) vil muskeltilvæksten da reduceres væsentligt pga. den relativt store mængde kredsløbstræning?

Jeg elsker og har altid elsket masser af fysisk aktivitet og er derfor super frisk på at køre med en træningsfrekvens på 3 gange ugentligt. Før jeg begiver mig ud i dette vil jeg meget gerne høre fra andre som mixer kredsløbstræning med styrketræning om hvordan de tilpasser de forskellige træningspas for at ungå mangel på restitution og overtræning. Kunne jeg for at undgå dette kører fx. 5 eller 6 ugers-cykler således at jeg oftere fik dekonditioneret?

Mvh. Kasper