Verdi

Medlemmer
  • Posts

    14
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Verdi

  1. Hej Mikael!

    Jeg synes du skulle tage en tur forbi din læge og få en snak med ham. Det lyder som starten på en depression, og sådan noget skal man ikke spøge med, endsige forestille sig at kosten kan gøre nogen afgørende forskel (med mindre du lever af ren junk, men det er jo ikke tilfældet).

    Depression kan udarte sig og have nogle uheldige langsigtede konsekvenser for hjernen, hvis du bare venter på at det går over (du bliver sandsynligvis mere sårbar for næste dep.). Jeg ved godt SSRI (lykkepiller) ikke er noget man bare kaster i halsen, men de kan give det kemiske serotonin-skub, der gør det muligt at vende gråheden og få et normalt engageret og frugtbart liv igen.

    Men tag en snak med lægen og få gjort noget ved det!

    Held og lykke med det!

    :) V

  2. Jeg har selv ADHD og tourette, hvilket jo reelt er, hvad man vil karakterisere som en mindre hjerneskade :)

    Det betyder bl.a. at motorikken ikke sådan uden videre makker ret. Men det er omvendt meget vigtigt at slå fast, at der ikke som sådan er nogen begrænsninger af den grund.

    Selvom jeg fik diagnoserne meget sent (40+), så registrerede jeg allerede som 10-11 årig, at jeg var temmelig klodset og tog noget længere tid om at lære ting end mine kammerater.

    Til gengæld registrerede jeg også, at jeg havde mere energi, var mere vedholdende og generelt havde en meget stor selvtillid og tro på at jeg kunne (guderne må vide hvorfor).

    Så mit motto blev hurtigt at: ja, jeg er 3 gange så lang tid om at lære ting motorisk til gengæld er jeg 5 gange så stædig og selvglad så slutresultatet bliver alligevel fedt og prangende :)

    Så selvom jeg fra naturens side er temmelig klodset, stiv og reelt uden ret meget boldøje, er det altså lykkes mig at spille på divisionsplan i 3 forskellige relativt konkurrencetunge boldgrene - også med et rimeligt teknisk niveau. Jeg elsker at stå på ski og rulleskøjter etc.

    Jeg har dyrket en del smidighedstræning og arbejdet bevidst med mit bevægemønster samt ikke mindst med rumfornemmelsen (balance etc.) og i dag vil jeg sige, at jeg er en pæn spændstig 43 årig :)

    Hvad skal der til?

    1) Det allervigtigste er nok en selvaccept og en forståelse af, at man tager (meget) længere tid end de fleste andre om at mestre selv elementære øvelser. Man skal kunne holde af sig selv, grine lidt af sig selv etc. Man skal også have modet og selvtiliden til at overhøre hjernedøde og nedgørende kommentarer, som dem der allerede har sneget sig ind i tråden her. Det er nok forudsætningen for at kunne få den nødvendige vedholdenhed. Det skal være sjovt!

    2) Starte meget roligt. Jeg ville nok arbejde en del med rumfornemmelse og balanceøvelser, da der hurtigt kan vindes en del her og da det kan være meget sjovt, hvis man gør det rigtigt.

    3) Mange motorisk udfordrede er også meget hæmmede pga. intern og ekstern nedgørelse. Derfor kan det være en meget god ide at frigøre noget af denne negative energi. En boksebold, man kan hakke løs på, 100 meter sprint for fuld hammer eller 10 minutters gakkede gangarter a'la John Cleese etc. kan ofte virke meget frigørende og derved er det nemmere at arbejde med motorikken efterfølgende

    4) Alt med en bold er sjovt og motorisk givende, hvis det sker i en tryg kontekst. 2 mands fodbold etc.

    5) Hvad angår opbygning af styrke er motorikken nok ikke det store problem; svømning, cykling og styrketræning appelerer mest til grovmotorikken, så det kan man hurtigt komme igang med og få nogle succesoplevelser.

    Held og lykke med det!!

    :) V

  3. Godt spørgsmål!

    Med den relativ megen tid mange af os investerer i motion, er det selvfølgelig også værd at være bevidst om målene.

    Jeg styrketræner 3-4 gange om ugen (2 split) a 1 1/2 time

    Jeg cykler 3 gange om ugen i gennemsnit 2 timer per session

    Jeg løber 1 gang om ugen ca. 6 km, bare for at holde det ved lige

    Derudover så får hunden en gåtur på ca. 1 time ovre i skoven dagligt

    Det er alt i alt ca. 20 timer, eller hvad der svarer til et halvtidsjob :blink:

    Mine mål er mangeartede, som I kan se på målene er jeg ved at være en ældre svend på hele 40 år:

    1) Vægten

    Da jeg startede på alt det ovenstående for en 14-15 måneder siden var det faktisk fordi jeg kiggede mig i spejlet en dag, og fik lidt af et chok. Det viste sig også, at vægten havde sneget sig op på 110 kg. Selvom jeg er 190 cm høj, så var det altså 20-25 kg. for meget. Da jeg var i topform som 19 årig vejede jeg 86 kg, så det var i første omgang det enkle mål. - I dag vejer jeg 88 kg, og jeg har stort set smidt al det overflødige fedt og kan se mine abs. Det havde jeg ikke regnet med, men det gik faktisk forholdsvis nemt; jeg har faktisk ikke på noget tidspunkt sultet; jeg har spist mere end jeg gjorde før, men til gengæld har der været skiftet ud i fødevareemnerne.

    De mål er nået. Lidt afhængig af et par andre mål har jeg ikke helt afgjort om vægten skal ned omkring de 80 kg. eller op på de 93-94; så ligenu holder jeg mellem 87-90 kg.

    2) Førlighed og smidighed når man bliver ældre

    Jeg har set en del af mine ældre kolleger pludselig falde meget af på den fysisk. Faktisk i en grad, der gjorde dem uarbejdsdygtige, og virkelig forårsagede et ekstremt tab af livskvalitet. Det er selvfølgelig ikke noget man kan gardere sig 100 % imod, men et godt træningsregimen både hvad angår styrke og cardio kunne godt tænkes, at gøre alderdommen noget mere spændende og oplevelsesrig.

    3) Større oplevelser

    Jeg var en uge i de østrigske alper for et par måneder siden, og havde nogle ret intense oplevelser, som jeg kun kunne have fået takket være en rimelig god form. Jeg planlægger at cykle La Marmotte næste sommer (motionsløb i de franske alper med 4 bjergtoppe); det bliver simpelthen en rigtig stor oplevelse. det betyder til gengæld, at jeg helst skal have vægten ned omkring 82-83 kg, hvilket så nok kolliderer med mine styrkeløftmål, men de må så vige.

    Jeg mener, at træningen giver en mulighed for nogle større fysiske oplevelser, og det er i det hele taget dejligt at føle at man har overskud til at kunne foretage sig en lang række anstrengende ting.

    4) Det andet Køn :Mrs_Claus:

    Nja, nu er jeg jo 40, og de kvinder, jeg prøver at forføre skal ikke tage mig for min krops skyld :laugh: Jeg har andet at byde på :nissetunge: Men det er da meget rart, at den i hvert fald ikke blokerer for charmen. Derudover er der da et lille frigørende potentiale i at være glad for sin krop (hvilket man så også sagtens kan være uden træning, selvom reklamens magt unægtelig er blevet større de sidste 10 år).

    5) Psyken

    Jeg bruger træningen som et stabiliserende element i mit liv :innocent: og jeg får af og til nogle gevaldige trips, især ifm. cykeltræningen. Så uden at prøve at lyde som en dårlig nike-reklame, så er der da mulighed for at blive høj og have nogle rimeligt intense oplevelser indimellem.

    Det var vist de væsentligste mål med min træning!

  4. Nå, men så kan jeg lige give mine erfaringer videre. Jeg er mester i rygestop, jeg har prøvet det mindst 50 gange :blink: Den sidste gang var for 15 måneder siden, og jeg har ikke rørt en smøg siden, og jeg var vel oppe på 25-30 daglig.

    Til gengæld er jeg blevet ret hellig; jeg synes rygning er klamt, at det stinker, og er alt for dyrt. Derudover er det faktisk lykkes mig at tabe 19 kilo i de 15 måneder; fra 109 til 90,5 kg (og da jeg er 1.90 er jeg faktisk osse blevet slank igen), så undskyldningen om, at man tager på ved rygestop holder ikke helt i min bog; jeg har foreløbig fået 4-pack synlig og mangler lidt for at få de sidste to med; for 15 måneder siden troede jeg aldrig jeg ville komme til at se dem igen.

    Her er mine råd:

    1) Homers måde at bearbejde sig selv på psykisk over en længere periode inden rygestoppet er meget lig min. Der foregår hele tiden en indre dialog omkring rygning, når man begynder på denne form for mental forberedelse. Pro et contra vendes og drejes 10000 gange oven i knolden på dig, og du flytter dig umærkeligt og nærmer dig dit mål.

    Du ryger fortsat, fordi pro argumenterne stadig har overtaget, og man bliver ved og venter tålmodigt på den dag, hvor man bare ikke rigtig har lyst til at tænde en cigaret, og så slår man til (Ikke at det dermed er overstået; langt fra, men det er her der begyndes). det tog 7 måneder for mit vedkommende før jeg indledte rygestoppet; emen en dag stoppede min hånd altså op inden jeg fik cigaretten ud af pakken, og så vidste jeg, at NU var den der.

    Hvorfor er denne proces vigtig? Hvis man kigger i MOL's logbøger omkring især vægttab vil man hurtigt erfare at det, vi kalder viljestyrke ikke i sig selv er ret meget værd. Viljesstyrke får dig ikke alene igennem længere forløb med centrale livsstilsændringer.

    Forestillingen om, at man blot kan sige jeg VIL, er mange gange lettere naiv; der skal være en klangbund for det udsagn, og det kan godt tage tid at skabe. Gør man ikke det risikerer man meget let at projektet kuldsejler første, tiende eller 100. gang at pro-argumenterne synger i knolden på én med den samme sirenesang; bare lige en enkelt smøg......

    2) Når man først er der, og har indledt rygestoppet. Så skal man også være ydmyg. Man bliver nødt til at acceptere, at det kan kikse. Ens bedste hjælp er den klassiske fra alle misbrugssituationer: Tag 10 minutter ad gangen. Du kommer til at kæmpe mange mentale slagsmål, og hvis du vil kæmpe dem alle på én gang; så taber du. Erkend at det er en fandens lang proces, men at du nu er igang og, at du magter det - ET skridt ad gangen.

    Langsom, meget langsomt får du viljestyrken og dermed overhånden i de mange indre pro et contra-monologer og en dag, er der pludselig ikke flere monologer. Du ved, at du har vundet... og du er stolt som bare fanden...

    3) Noget af det jeg havde meget held med, når det var mest ulideligt, var at visualisere (sååå grimt et ord) slagsmålet med smøglysten a'la kampscener, hvor du vinder efter en drabelig sværddyst eller pløkker onde zombienazister ned en masse eller hva du nu måtte have af forestillinger. En anden ting var selfølgelig både cardio- og styrketræning som afledende manøvrer. På et eller andet tidspunkt når man også et cardioniveau som understøtter ens rygestop. Ens kondition er pludselig så god at man sgu ikke vil sabotere den med cancerpindene. En tredie ting var pengene; jeg kunne lige pludselig ikke undvære den tudse ekstra om måneden etc.

    4) Især til Britone: Jo man skal sgu være hellig, når man først er holdt op, og har overtaget. Forbandet hellig: Det er ulækkert, det stinker, det er kræftfremkaldende, det dræber dig på sigt, kan du se dig selv i spejlet hvis du får lungekræft eller rygerunger, det er dyrt ad helvede til etc. Det er simpelthen den bedste måde at forblive ikkeryger på, og man holder ikke rigtig op før man FØLER sådan.

    Smøgerne er væk for mit vedkommende; det var en sjov og indsigtsfuld dyst at lære at holde op; i dag har jeg meget svært ved at forstå, jeg oset så mange smøger dagligt :innocent: det var både sværere og lettere at holde op med at ryge end jeg regnede med :tongue:

    Held og lykke med projektet!

  5. 100 g havregryn med skummetmælk + enten lidt usaltede peanuts eller mandler

    30 g protein + skummetmælk

    3 longovital

    1 spiseskefuld Udo's + lidt juice for at få skidtet ned (Udo's smager ad... :cry: )

    Det mætter sgu meget godt og så ka man osse ha go samvittighed på kostsiden, da det er rimeligt nærende. :4mewantfood: :innocent:

  6. Produktionsprisen af dvder er efter sigende ret høj, når der er tale om små oplag som ved niechefilm som disse. :smile:

    <{POST_SNAPBACK}>

    Du har sikkert ret, squatfather. Der tales jo om et eller andet kritisk oplags/salgs-punkt for bøger, indtil det er nået, er det dyrt, hvorefter de næsten kan smides i nakken på folk og stadig give +. Det samme gør sig måske gældende for DVD'er.

    Ha, ha, nu har jeg så ydet mit bidrag til at det kritiske punkt bliver nået :dry: Ligemeget, jeg glæder mig til at gense dem :cooldance:

  7. Leths´film - både "en forårsdag i helvede" samt "stjernerne og vandbærerne" fås på dvd: http://www.cyclingworld-dcu.dk/ under shoppen/film.

    <{POST_SNAPBACK}>

    Jamen, det ku' de sørme osse :blush: Tak for det! Begge Leth filmene + den dobbelte om Eddie røg i kurven. 2 x330 + 385; det er godt nok lidt pebret, men da jeg ikke er stødt på dem andre steder, ja så er jeg altså krøbet til korset og betalt overprisen :dry:

  8. Ja, "en forårsdag i helvede" kan du virkelig glæde dig til, en absolut klassiker. Det er altså en skam, at intet af Leth's produktion fra 70'erne kan fåes på DVD. Når jeg tænker på, hvor meget lort, der bliver udgivet, så kan jeg kun tage mig til hovedet.

    Man kan mene om Jørgen Leth, hvad man vil (jeg er ikke speciel vild med ham som TdF-kommentator), men hans cykelfilm fra sidst 70'erne er virkelig oppe at ringe.

    Og tilbage til Gisslason, så dette på feltet.dk:

    Så har jeg se den nye film af Tomas Gislason. Jeg vil give Brian Holm ret, det er en film til 6 stjerner, og jeg mener klart at have fået en væsentlig større indblik i en cykelrytters hverdag. De er "kun" mennesker, og ikke overnaturlige maskiner, som mange gør dem til.

    Det er gennem hele filmen tydeligt at mærke hvor meget Bjarne Riis brænder for holdet, og hvor frustreret han er over at omverdenen ikke vil acceptere hans filosofi, og altid mistænkeliggører hans hold. Han spørger på et tidspunkt kameramanden: "Hvad skal vi gøre?

    Så må det godt snart blive d. 10.; glæder mig til at se filmen.

  9. Vi er 2 + en hund :smile: og vi bruger et sted mellem 4500-5500 kr.

    Jeg har kigget bon'erne igennem engang imellem, men jeg synes ikke, jeg sådan lige kunne se nogle oplagte sparesteder, med mindre vi skulle gå på kompromis med kvaliteten, og det gider jeg ikke med mindre pengene bliver knappe.

    Vi er rimelig prisbevidste, men ikke typerne, der fræser rundt for at finde det allerbilligste tilbud.

    Jeg tror, det er, hvad man må af med, hvis man vil spise nogenlunde fornuftigt og ikke støtte de mest oplagte tilfælde af dyrplageri (burhøns etc.).

  10. Næ, der var skam ikke meget samarbejde den dag; det var Voigt der ene mand trak Ulle ind. Utrolig stærkt af Voigt! Men det havde altså været ræddii sjov at se Basso køre efter (men næppe taktisk klogt :bigsmile: ).

    At læse og se de tyske medier (journalisterne) umiddelbart efter var jo latterligt og faktisk lidt rystende så dumt var det; især fraklipningen af Voigts forklaring til ARD umiddelbart efter slutningen af løbet stank :devil:

    Til gengæld var det en meget, meget stor fornøjelse at følge fora'et på ZDF, hvor den veritable oprørsstemning og forargelse over "censuren" og nedrakningen af "Der Jens" blev så massiv, at ZDF på forsiden måtte trække i land et par timer efter ligesom klippet blev vist i fuld længde på begge tyske kanaler :cooldance:

    Nu da jeg jeg er alligevel er havnet i en cykeltråd: Er der nogen af jer, der ved om:

    a) "En forårsdag i Helvede" på DVD også har dansk speak. Den reklameres med Jørgen Leth speak på engelsk, men der står ikke noget om, om der er også er dansk speak på. - Det var Leth's film, der gjorde mig total vild med cykelløb til bage i 70'erne og selvom jeg ikke har noget problem med engelsk, så vil jeg altså have den med den originale danske speak :laugh:

    B) om nogle af disse Leth-titler kan fås på DVD:

    Stjernerne og vandbærerne

    Eddie Merckx - I nrheden af en kop kaffe

    Kinesisk Bordtennis

    Han lavede sgu mange fede fil way back then.