Vuffi

Ifølge Wiki, har Thorhauge ganske ret.

Lille uddybning til de interesserede:

"Virkning

Capsaicin virker ved at binde sig til receptorer og nerveender på de neuroner, som kommunikerer signaler om irritation og smerte til centralnervesystemet, de såkaldte nociceptorer. Capsaicin binder specifikt til et overflademolekyle, der kaldes vanilloid receptor 1 (VR1)

Når capsaicin binder til nociceptorerne udløses et inflammatorisk respons, og kroppen vil forsøge at modvirke dette ved forskellige kølemekanismer (øget svedproduktion og blodgennemstrømning i huden). Lige efter man har indtaget en mundfuld som indeholder meget capsaicin (er meget stærkt) bliver munder ekstra følsom over for andre påvirkning såsom høje temperaturer, berøring og tilstedeværelsen af andre stoffer som kan irritere nervecellerne, eksempelvis syre, salt eller alkohol. Denne tilstand kaldes hyperalgesi, og er grunden til at f.eks. en portion rygende varm chili con carne smager meget stærkere end en tilsvarende kold portion. Hyperalgesi er en kortvarig, midlertidig tilstand, som typisk forsvinder igen efter kort tid (10-20 min).

Udover den kortvarige effekt ses også en længerevarende effekt, hvor man ved gentagen påvirkning bliver mindre følsom overfor capsaicin. Det er derfor personer som ofte spiser mad, der inderholder meget chili, kan spise større mængder end de, der kun spiser det lejlighedsvis."

Hijacker lige tråden

Jeg er B-menneske med stort B, og vågner stort set først et par timer efter jeg er vågnet og har været i bad

. Jeg er utroligt dårlig til at stå op andet end lige før jeg skal, og dette efterlader selvfølgelig ikke meget tid om morgenen. Det passer i midlertidig dårligt med, at jeg meget gerne ville få lagt noget morgentræning ind , det godt nok ikke for at tabe mig, men stadigvæk. Har vækkeur osv. men er virkelig omtåget om morgenen.

Opsummering: Nogle gode råd til at sparke en ud af sengen? Evt. søvnråd?

Gå tidligere i seng.

Det ene ben efterfulgt af det andet.

Hej

Jeg er startet på en mere skematiseret form for løb nu da det er blevet godt vejr.

Jeg løber 6,5 km 3 gange om ugen. Tirsdag og lørdag løber jeg det i et stræk, mens jeg onsdag kører 3 / 2 minutters interval løb.

Det eneste jeg laver inden jeg går i gang med løbet er udstræk i benene osv. Mit problem er, at jeg ofte får ondt i siden, eller mavemusklerne.. Somme tider forsvinder det når jeg har løbet lidt, men i dag blev jeg simpelthen nødt til at stoppe da det simpelthen gjorde for ondt.

Jeg er på udkig efter et opvarmningsprogram inden løb - det vil sige et, hvor man også opvarmer maven/overkroppen.

Håber jeg kan få noget hjælp.

På forhånd tak! :) :4thumbup:

Det var da et underlig sted at få ondt. Hvordan føles smerten?

Umiddelbart vil jeg sige, at du kan lave nogle kropsvægtsøvelser hjemme på gulvet inden afgang. Noget i retning af mavebøjninger, rygbøjninger, armbøjninger osv., - efterfulgt af dine udstræk hvis du føler for det. Alt hvad der kan give dig varmen og samtidig ikke tapper dig for energi, kan bruges.

Uden at kende til din løbebaggrund, anbefaler jeg dig at løbe med reduceret tempo de første 1-2 km. Især om onsdagen, hvor interval på kolde ben kan få uhensigtsmæssige følger.

edit: er du sikker på det ikke bare er sidestik? :)

Eftersom hjernen altid - også under et træningspas - sørger for at få den nødvendige mængde blod, tror jeg ikke grunden er blod/ilt-mangel til hjernen.

For at svare på dit spørgsmål: Jeg er ikke bekendt med videnskabelige undersøgelser på området (dermed ikke sagt de ikke findes), og jeg er af den tro at det blot er ganske almindelig fysisk/psykisk udmattelse, som vi alle kender til efter et hårdt træningspas.

Jeg har også taget bassinprøven, og var 14 dage før prøven i ca. samme situation som du er i nu. Jeg går ud fra at de 10m. (15?) dyk er med afsæt fra kanten, hvormed - som allerede nævnt - du med et godt glid kan nå næsten hele vejen over til den modsatte kant. Dette kræver dog at du giver dig selv lov til at glide (igen; slap af), og at du mestrer denne teknik.

Men ellers er jeg enig i hvad der allerede er blevet sagt. Øv dig stille og roligt på det. Ta dig et par sekunder efter bjærgningen, hvor du lige står og får et par dybe vejrtrækninger. Underviseren siger højst sandsynligt ikke noget til det, og det er kun i dit hovede at 2 sek. føles som 10.

Er der nogle der har prøvet Jeppe Sindahl?

Det esse (groft sagt) prøver at sige, er:

Få tunge gentagelser resulterer hovedsageligt i styrke, mens flere og knap så tunge gentagelser hovedsageligt gavner væksten. Det glider meget ind over hinanden, hvorfor det er svært at sætte præcise antal gentagelser på.

"Udholdenhed" er en lidt flyvsk betegnelse, men normalt refererer man til mange gentagelser. (15+).

Det er vel ikke noget nyt under solen at for lidt er for lidt og for meget er for meget, men synes alligevel nedstående sætter tingene i perspektiv.

_______

1) Få kulhydrater og meget protein giver øget dødelighed

En svensk undersøgelse viser øget dødelighed som følge af en proteinrig/kulhydratfattig kost.

Oplysninger fra 42.237 kvinder, der ved undersøgelsens start var mellem 30 og 49 år gamle, blev gennemgået for en 12-årig periode.

Det viste sig, at jo flere kalorier der kom fra protein, og jo færre kalorier der kom fra kulhydrat, desto højere var dødeligheden blandt kvinderne.

For hver streg på en skala fra 1 til 10 – hvor 1 repræsenterede det højeste og 10 den laveste indtag at kulhydrat – steg dødeligheden med 5 %.

På en modsvarende skala for protein faldt dødeligheden med et par procent for hver streg af mindre proteinindtag.

Ifølge BT (28/3-2007) vil Fødevarestyrelsen nu kigge nærmere på de svenske tal og overveje, om der skal advares mod fx Atkins-kuren fra officielt hold. (Atkinsdiæten er en af efterhånden mange diæter der anbefaler, at vi spiser meget protein og begrænser indtagelsen af kulhydrater)

Konklusionen på den svenske undersøgelse er tydelig:

En kost der er fattig på kulhydrater og rig på protein er forbundet med øget dødelighed. Det gælder især øget dødelighed pga. hjerte-kar-sygdomme.

(Uppsala Nya Tidning 27-03-2007)

Kilde: P. Lagiou, S. Sandin, E. Weiderpass, A. Lagiou, L. Mucci, D. Trichopoulos, H.-O. Adami (2007)

Low carbohydrate-high protein diet and mortality in a cohort of Swedish women

Journal of Internal Medicine 261 (4), 366–374.

doi:10.1111/j.1365-2796.2007.01774.x

Hvis du kan nøjes med en ab-wheel, fås disse bl.a. i sportsmaster.

Hej.

Jeg er i det problem at jeg ikke kan komme til at løbe. Men så ville jeg hører hvad det bedste alternativ til all around kondi ville være.

Har prøvet at søge efter en side hvor man kan se det, men kan ikke finde det. :(

har også søgt her.

Find en aktivitet hvor du kan smide din puls op tæt på max. Lav evt. noget intervaltræning på cykel.

Congrats med de 210 :4thumbup:

Er der ingen fordel i at købe mikroniseret kreatin?

man mister mange af makronutrienterne der findees i rigtig kost.

Oksekød f.eks. indeholder ting der gør dig stærk ud over bare protein indholdet.

Lyder spændende. Hvad er det for nogle ting?

Venligst kom med jeres uforbeholdte mening om denne type træning kontra fullbody/HST

Program:

• Dag 1

o Bryst: 4 øvelser 4*8 i hver øvelse

o Biceps: 3 øvelser med 4*8 i hver øvelse

o Mave

• Dag 2

o Ryg: 4 øvelser 4*8 i hver øvelse

o Triceps: 3 øvelser med 4*8 i hver øvelse

o Mave

• Dag 3

o Skulder: 4 øvelser med 4*8 i hver øvelse.

o Mave

Efter min mening kunne programmet sagtens være bedre. Ben-træningen mangeler, og træningsfrekvenser bliver for lav. (med mindre du træner 6 gange om ugen, hvilket du højst sandsynligt har svært ved at restituere dig fra).

Jeg går og overvejer at køre progression i 4 uger. Grunden til det ikke bli'r længere er fordi jeg skal på ferie om 5 uger

Jeg tænkte selv på en lineær cyklus, så det kommer til at se således ud:

eksempel:

Uge 1

3x7 - 90

3x7 - 92,5

Uge 2

3x7 - 95

3x7 - 97,5

Uge 3

3x7 - 100

3x7 - 102,5

Uge 4

3x7 - 105

3x7 - 105

Kan det overhovedet betale sig?

En lineær cyklus er altid fin. Hvad ligger dit 3x7 max på?

Altså hele ideen med det er jo at få gang i noget kalorie forbrænding, kondien har det fint nok (kosten er på plads, så det er bar et "ekstra tilskud" til min cutning) Men det jeg var bange for var at ens styrketræning ikke bliver ligesåmeget "værd" hvis man kan sige det på den måde hvis man laver fedtforbræninden lig bagefter?

Med nu spørger jeg dumt:

Du mener at der ikke er noget problem i det så fremt det kun er for at smide lidt vægt? og at det ikke går ud over ens gains under styrketræningen?

Nej, der er intet problem i cardio efter styrketræning. Det lyder til at dit main-fokus ligger på styrketræningsdelen, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at lægge cardioen efter træningspasset.

Dog er det i praksis meget svært at smide lidt vægt samtidig med at man gainer muskler. Det er enten eller.

Hey!

Nu er cut-sæsonen jo ved at komme så småt igang.

og har lig et spørgsmål:

Jeg ved godt det helt optimale tidspunkt at ligge ens cardio træning på er om morgenen på tom mave. Men da danmark ikke altid har det lækreste vejr, tænkte jeg på om man ikke kunne nuppe en halv time på step maskinen lig efter man har styrketrænet? (ens PWO shake skal vel tages lig efter styrke træning om mellem cardio'en?)

Eller vil det være helt hul i hoved at gøre?

Helt optimale i forhold til hvad? I forhold til fedtforbrænding kontra glykoseforbrænding, ja. I forhold til øget kondition og samlet kcal-forbrænding, nej.

Hvis du har energi til det, er det en ganske fin idé at løbe efter et træningspas. Du kan evt. snuppe ½delen af shaken inden cardio, og ½delen af shaken efter. (hvis maven tillader det).

Tak for det fine svar

Jeg tror ikke, at der er mange "top-svømmere", der underviser i svømning på folkeskolerne. De fleste jeg havde idræt med var på samme niveau som mig inden de gik i gang med svømmelæreruddannelse (vi havde svømning sammen) og der er et halv år til det starter, så der er tid nok til at blive bedre.

Det smerter mit gamle idrætslærer hjerte, at du siger jeg er i dårlig form Men jeg faktisk i temmelig god form. Løfter 170 kg i bænkpres og løftede i nærheden af 300 kg i dødløft inden jeg sprang mine biceps. Dyrker desuden en masse andet sport i min fritid.

Men tak for rådet - det vil jeg prøve næste gang

det er et spørgsmål om din evne til at optage ilt fra luften + din lunge kapacitet, det kan trænes op, på en 50 m ville du normalt kun tage en vejrtrækning hver 5 tag.

For at forbedre dig bør du svømme lange distancer (relativt til dit niveau) og så bare svøm langsomt med vejrtræking hver 3 tag.

Jeg har også set folk der nærmest drejer hovdet helt afled når de laver en vejrtrækning hvilket er helt unødvændigt. Du puster ud undervandet i starten af det sidste armtag inden du vil tage luft ind, så drejer du hovdet så din mund ligger i niveau med vandlinien.

Du kan også træne dig op ved at når du skal til at svømme starte med at laver 4 distance dyk hvor du dykker så langt du overhovdet kan inden du kommer op.

Nu ved jeg ikke helt hvilket niveau du ligger på, men der er selvf. også alle de basale teknik ting der skal være på plads, som at huske at samle fingerne, lade amen bøje ind foran dig under vandet, fingerene skal næsten røre vandet over vandet, og husk at få et godt benspark på (skal lige op og skumme vandet), og lav korrekte vendinger.

- Det vigtige med hænderne er at de "skærer" ned igennem vandet, for derefter at "gribe" vandet sidst i armtaget.

- Armene skal sættes i vandet ud foran skuldrene, og ikke inde foran hovedet.

- Kig ned mod bunden hele tiden (pånær når du trækker luft)

- Benene skal ikke arbejde alt for hurtigt/hårdt/panik-agtigt, eftersom det kræver en stor mængde energi/ilt. Øv dig på at lade benene arbejde stille og roligt, på begge sider af den longitudinelle akse som kroppen udgør.

- Husk rotation i kroppen (som ved rygcrawl)

Godt indlæg.

Hertil skal det nævnes, at alt udover konditionstræning helst skal være specifik. Din kondi (forbedring af vo2-max) kan du bruge i et vidt omfang af andre idrætsgrene, men herudover skal træningen matche den pågældende aktivitet. Du træner andre muskler ved løb end ved svømning.

= Du bliver god til det du gør.

Nej, du fejlfortolker tabellen. Det den viser er, at hvis du løber en given tidsperiode med en højere hastighed end en lavere, så vil du forbrænde mere. Men, dette er jo logisk - idet du så også kan tilbagelægge en længere distance.

Hvis du løber 60min med 5min/km vil du tilbagelægge 12km, hvis du gør det med 6min/km vil du kun tilbagelægge 10

Det er vi enige i. Hvis du med en højere hastighed kan løbe en længere distance pr. tid, vil du også kunne forbrænde mere hvis aktivitetstiden er den samme ved 10km/t og 12km/t? (eftersom distancen naturligt bliver længere).

Jeg kan snilt forstå jeres argumenter mht. 1 kcal/km/kg og at hurtige løb er mest gavnligt for konditionen.

Mit link viser dog at højere hastigheder resulterer i højere forbrændinger. Det er ikke meget, og taget i betragtning hvor meget hårdere det bliver at øge fra 10 til 13 km/t, vil du højst sandsynligt kunne forbrænde mere ved lavere intensitet idet du kan holde denne over en længere periode.

Men på 30 mins (ens aktivitetsperiode), vil du stadig forbrænde mere ved 12 km/t end ved 10 km/t

Faktisk har mine søgninger på nettet vist det samme som Diddley siger.

http://www.run4fun.dk/tab.asp

Denne side siger, at på en distance på ti kilometer forbrænder jeg 13 kalorier mere ved at øge hastigheden fra ti til tolv kilometer i timen.

Det var derfor jeg rejste spørgsmålet.

Jeg troede også det betød noget med hastigheden, men åbenbart ikke. Den eneste forskel hastigheden i virkeligheden gør, hvis udregningerne er korrekte, er den tid jeg kal bruge på det.

Ovenstående side er ikke den eneste der har dette budskab.

Artiklen du henviser til viser netop, at du kan forbrænde 162 kcals mere ved at løbe 1 km på 5 min, end ved at løbe 1 km. på 6 min.

Tillige viser dette link , at højt tempo total set giver den største forbrænding.

(Kilde: Medicine & Science in Sports & Exercise, 2005)

Derfor: Løb den pågældende distance så hurtigt du kan, og du vil opnå den største totale forbrænding.

Hvis distancen er 10 km., vil man forbrænde mere ved at løbe 10 km/t end 5 km/t. Dermed får hastigheden en betydning. Selvom aktivitetsperioden er dobbelt så lang ved den lavere hastighed, vil den samlede forbrænding være størst ved højere intensitet.

Hej

Jeg har et spørgsmål om løb i en slankekur.

Jeg har trænet mig op til at løbe fem kilometer og øger både hastigheden og distancen løbende. (Utilsigtet ordspil). Jeg er nu på over ti kilometer pr. time men vil gerne op på tolv.

Jeg har været inde og se på forskellige tabeller og beregninger for kalorieforbrænding ved løb. Og synes at have konstateret, at det er distancen der er afgørende for hvor meget man forbrænder mere end tempoet man løber i, blot man løber.

Altså at forbrændingen er ens på ti kilometer uanset om man løber med ti eller tolv kilometer pr. time. Er det virkelig korrekt?

Og hvis man løber men ikke ændrer kosten, så taber man sig vel stadigvæk, omend lidt langsommere?

Og er der forskel på om man løber distancen på løbebånd eller i det fri, i ret fladt terræn.

Distancen er ikke afgørende for forbrændingen, men med en given intensitet vil en øget distance betyde en øget forbrænding.

Løb derfor med 12 km/t (eller mere hvis du kan holde intensiteten) på dine 10km ture.

Du taber dig hvis du forbrænder flere kcals end du indtager. Hvis din forbrænding ved løb bringer dig i kcal-underskud, vil du tabe dig.

Om der er forskel på løbebånd eller i det fri? Hvilken forskel?

10 km. er 10 km., men i det fri kan du udsættes for bakker, vind og lign., hvilket resulterer i øget muskelarbejde, -og dermed en øget forbrænding. En fordel ved løbebånd er dog at du selv kan indstille hældningen, og dermed "kunstigt" opnå ovennævnte fordel.

Altså målet er ikke vægttab pt. Jeg prøver faktisk at tage på, så spiser over mit ligevægtsindtag. Målet er sådan set bare at få en bedre kondition, da jeg ikke mener det kan gøres ordentligt med styrketræning alene? Jeg ved heller ikke hvad jeg ellers kan forvente at få ud af det, nu hvor jeg ikke ønsker at tabe mig?

Hvis det er konditionen der skal forbedres, skal du igang med aktiviteter der øger din maksimale iltoptagelse. Dette gøres nemmest med intervaltræning. Eftersom den maksimale iltoptagelse trænes mest effektivt desto flere muskelgrupper der er involveret, vil jeg anbefale løb som træningsmetode. - udover ovennævnte, er det også relativt nemt at koordinere sine intervaller.

Princippet bag intervaltræning / højintensitetstræning, er at din gennemsnitlige pulsfrekvens ligger på omkring 90%. Intervallerne kan være lange eller korte, alt efter hvad du lyster.

Ved de lange intervaller (2-10 mins), er pausens længde mindre betydningsfuld, eftersom det er meningen at du i hver arbejdsperiode når op på et stabilt niveau i nærheden af din maksimale iltoptagelse. (90%)

Ved de korte intervaller (10sek - 2 mins), er pausen af betydning eftersom man arbejder sig længere og længere op, og tættere og tættere på sit max. - man "bygger ovenpå". Forholdet skal derfor helst være 2:1. (20 sek arb, 10 sek. pause).

Antallet af intervaller er helt op til dig. Du fortsætter bare så længe du kan holde den samme intensitet i arbejdsperioderne, uden at øge pauserne.