ping

Der blev jeg lidt forvirret - hvordan sendte du lige det nye spørgsmål både som en PM og som et normalt indlæg?

Nå, men hvis du syntes mit direkte svar giver mening kan du jo kopiere det ind her, Flemming :D

Som jeg læser artiklen betyder det:

Først: 3 x (15 sek superhårdt + 45 sek pause)

Derefter: 3 x (30 sek super hårdt + 12 min pause)

Altså i alt 2.15 hårdt og en masse pause. De 12 min pause lyder som irriterende lang tid - hvilket der også gøres opmærksom på i artiklen.

Alle cykel-max-puls-test jeg har set går ud fra, at man kender belastningen på cyklen.

Selve testen starter ved at køre til man er varm og godt i gang. Derefter øges belastningen gradvist i faste intervaller indtil man "kollapser".

På en spinner-cykel kan man ikke helt lave det så kontrolleret, da man ikke kender belastningen og derfor ikke kan lave en reproducérbar test.

Når det er sagt, så vil jeg da tro, at man kan komme meget tæt på. Den manglende kendskab til belastningen ville være et fundamentalt problem hvis man ville måle kondital, men til max-puls-test er det nok ikke kritisk.

Man kunne vel designe sin egen max-test hvor man bare skruer "lidt op" hvert minut indtil man knækker. I praksis er min erfaring med spinning dog, at man får pulsen helt i top ved at stå op og sprinte - og der syrer jeg til før pulsen kommer helt op at ringe. Men man kan muligvis designe en serie, hvor man skifter mellem at stå og øge pulsen og sidde mens man holder pulsen.

Ovenstående er naturligvis blot personlig erfaring og ikke underbygget af noget som helst sagligt :)

Det var faktisk først, da jeg prøvede for alvor at trykke max, at jeg fandt ud af hvor hårdt roning er!

Min rekord er 6.32 - hvilket ville være strålende for en kvindelig letvægtsroer :D

Sputnik har jo for længst leveret rekorderne i et tidligere indlæg:

rekorderne

Surt!

Rekorden er 6.02 eller noget i den stil?

Jeg hørte i radioen, at Eskild Ebbesen ville prøve at slå verdensrekorden i 2000m i romaskine i Herning i går.

Nogen der ved hvordan det gik?

Med hensyn til motivation:

- Som du selv skriver "bagefter sådan en løbetur har man det jo bare overdrevet godt med sig selv. "

- Vigtigere er dog, at selve løbeturen er endnu mere overdrevet fed, når man lige kommer nok igang til at få grundformen på plads.

Jeg tror egentlig ikke du kommer til at mangle motivation, hvis du bare holder fast i den første hårde måned indtil benene finder deres egen rytme.

Derimod skal du nok tage dig lidt sammen, hvis du skal ned omkring 43-45 min, som din far vel stadig kan tage sig sammen til - jeg vil tro han er endnu mere motiveret end dig. Hvis man kan i en alder af 46 kan sætte sønnike, så føler man sig nok som 25 igen :-)

Faktisk vil jeg tro, at du muligvis kommer til at holde lidt igen med styrketræningen mens du vænner kropper til løbetræningen.

Men mon ikke du bare skal starte med to-tre ugentlige 5 km i nogenlunde roligt tempo. Eventuelt kan du sætte fart på den ene gang. Når du så har gjort det i en måneds tid kender du din løbe-krop bedre og kan begynde at træne mere seriøst.

Først efter denne start-måned bliver det sjovt. Find en god rute, som du kan bruge som test-rute og sammenlign din fremgang fra uge til uge. Men lad være med at gå efter pr hver eneste gang du løber. Du kan eventuelt langsomt sigte efter en uge-rytme, hvor du løber tre ture:

- Tempo-turen: Op til 10 km, hvor du efter et par km til at få varmen begynder at sætte tempoet op. Fra 4 til 9 km kan du så løbe tæt på rigtigt hurtigt i 5 km. Det er på denne tur, at du skal lære dit 10 km march-tempo. Så sørg for at finde en opmålt rute, så du kan se km-tiderne (løb med stop-ur).

- Max-turen: Et par km opvarmning efterfulgt af noget bakketræning/intervaltræning. Rigtigt godt til at tæske lungerne og giver samtidig rigtig god styrke. Pas på med denne træningsform - det er hårdt for benene! Start i det små og forøg tempo og distance stille og roligt. Den første måned efter startmåneden skal du føle dig rent til grin fordi du kun løber 4x200 m intervaller uden overhovedet at nå i nærheden af max-tempo. Hvis du ikke er forsigtig er denne træningsform rigtig god til at blive skadet.

- Hygge-turen: Find en rute med træer, fugle, en sø, dådyr, Bambi, Stampe og alle de andre. Løb 5 km stille og roligt og nyd solen - eller hop i samtlige vandpytter!

En måned før du skal løbe mod din far bør du finde et 10 km løb, så du kender distancen og din krops reaktioner. Det skal være et rigtigt løb, så du oplever feberen ved at stå midt i klyngen og mærker pulsen stige i forventning om startpistolen.

Og husk at sætte din far med stil :D

PS: Jeg aner naturligvis ikke om ovenstående passer til dig og din nuværende form. Men eftersom du er vant til sport og har en 17-årig løberkrop (72kg på 184cm lyder rigtigt fornuftigt) tror jeg ikke det er helt ved siden.

Lige en gang til for Prins Knud ...

- Få (tunge) gentagelser er bedste til træning af max-styrke!

- Flere gentagelser giver body-builder-look????

Umiddelbart ville jeg tro, at flere gentagelser er hvad man bør gå efter, hvis man vil bruge styrken til en anden sportsgren, hvor man har behov for kombinationen af styrke og udholdenhed (roning/svømning/...)?

Når jeg (en sjælden gang) laver "jeg mangler styrke i mine svømme-muskler"-styrketræning går jeg efter noget i stil med 3x15 repetitioner. Er det helt i skoven?

Er der ikke en rimelig grundig tråd/artikel om det her på MOL?

Så vidt jeg husker er konklusionen noget i stil med:

Uret måler energi-forbruget ganske præcist i en "ukendt enhed". Med "ukendt enhed" menes, at det grundet individuelle variationer mellem mennesker ikke er muligt at regne ud præcis hvor mange KJ man forbrænder ud fra puls, vægt og alder alene (og hvad man nu ellers fodrer uret med). Dermed bliver enheden for den enkelte måske 0.8 KJ eller 1.1 KJ afhængig af sportsgren, personlige særpræg osv.

Hvilket vil sige, at man kan bruge det til at sammenligne sine egne træningspas - men man kan grundet den "ukendte enhed" ikke komme frem til et præcist tal for sin forbrænding.

... dertil kommer naturligvis "efterforbrænding" som yderligere gør det umuligt for et ur at måle det reelle energi-forbrug ved et træningspas.

Det er klart at en tommelfinger-regel er meget upræcis.

Men det er ikke umuligt, at hastigheden ikke er så vigtig eftersom de 4 Kj/Kg/Km er angivet ud fra distancen. Hvis man løber hurtigere forbrænder man klart mere pr. minut, men ikke nødvendigvis specielt meget mere pr. km.

Selv med alle faktorer indregnet bliver det aldrig bedre end en tommelfinger-regel - dertil er variationen mellem løbere helt sikkert for stor.

Princippet er sikkert fornuftigt nok.

Du skal bare være klar over at interval-løb er meget hårdt. Hvilket i praksis betyder at du nok skal starte med at opbygge en basis-løbeform før dine ben rigtigt kan holde til interval-træning af betydning.

Hvis du starter dag 1 med de 10 gange 200m op af bakke i max tempo (med 3 km opvarmning, 10 gange 200m ned af bakke og 3 km hjem igen) så vil dine ben formentlig være totalt ødelagte i dagevis. Hvilket vil forhindre anden (ben-)træning og derfor ikke opfylde målsætningen om høj forbrænding.

PS: Jeg har ikke gidet checke om du har en log, og om den påstår at du allerede er rutineret løber og derfor fint kan holde til intervaltræning - i så fald: glem alt efter god morgen ;)

Og hvem kender en knæ-skånsom træning for benene, som samtidigt IKKE er spild af tid....?

Det kommer naturligvis an på hvad du mener med spild af tid ....

Og på hvilken type knæskade du har haft ....

Men et skridt på vejen fra spinning til styrketræning kunne være en romaskine. Væsentligt lavere kadence og større belastning end spinning - men stadigvæk ganske mildt for knæene.

Jeg er oplagt ikke eksperten, men så vidt jeg har hørt fra en roer, så er det ganske valgfrit, hvor man stiller belastningen - også til konkurrencer og rekordforsøg. Så det er formentligt forskelligt fra rekord til rekord.

Men derfor kunne det alligevel være interessant at høre hvad de lokale eksperter gætter på (/ved).

Det er ikke gratis for patienterne - for den første prøveperiode på 3 måneder skal deltagerne selv betale 750 kr (ifølge artiklen fra JP). Så det er ikke så forskelligt fra et medlemsskab i et tilfældigt center.

Så forskellen mellem "privat" og ordineret motion går mere på ekspert-vejledningen end på økonomien. Og vejledningen går vel på rent sundhedsmæssige forhold i forhold til patientens specifikke helbredsproblemer.

Alt i alt vist en ganske fair og fornuftig ordning.

Hmm ... vejen mod verdensrekorden går vist omkring en kønsskifteoperation :D

Lidt nyt fra Ribe i Jyllandsposten.

Det bliver interessant at følge med i resultaterne.

Ærgerligt for dig Allerup!

... og ærgerligt for os andre, at du har skrevet fy-akronymet F&F, så vi nu får endnu en runde med frit valg fra øverste hylde blandt:

- F&F er djævelskab, der lokker potentielle styrkeløfter-verdensmestre i uføre ved ikke at have 1280kg's frivægt squat-stativ med indbygget talkum-spray!

- F&F er grunden til at seriøse sportsfolk bliver opfattet som sprøjte-narkomaner af deres forældre!

- F&F ....

Så til Allerup: ud på stierne med løbesko/mtb og tryk max - og god fornøjelse!

Til jern-løfterne: tør øjnene, spis Jeres sidste kreatin-tun-shake, skift til en rigtig sportsgren og smut ud på stierne og hold Allerup med selskab :D

Søgefunktionen er slået fra, så jeg appellerer lige en gang til den kollektive hukommelse :)

Så vidt jeg husker har jeg læst her, at de gode roere har meget lav belastning, når de skal ro hurtigt på et Concept2 ro-ergometer?

Personligt tror jeg, at jeg roer hurtigst med belastning omkring 8.

De rigtigt hurtige roere må da have en absurd hurtig kadence, hvis de skal ro endnu hurtigere og samtidig have langt lavere belastning.

Så kan vi få lidt ekspert-viden på banen:

- hvor hurtigt roer de hurtige (på 2000m)?

- hvad står belastningen på?

- hvor hurtig kadence svarer det til?

Og nu jeg alligevel leger spørge-Jørgen ...

Svarer valget kadence/belastning ved en given hastighed til et valg mellem at belaste kredsløb/muskler på samme måde som i cykling?

.... sidder trofast og venter på at blive oplyst: :confused2: --> :graduate:

Det er umådeligt hårdt for ledene og knæene at løbe på et løbebånd.

Ja, den undrede jeg mig også lidt over??

Jeg har netop løbet en del på løbebånd for at skåne knæene. Løbebånd er i øvrigt vældigt godt til genoptræning - både fordi det er relativt skånsomt, men også fordi man kan stoppe og være "hjemme" i samme øjeblik benene siger "tak for i dag".

Men generelt vil jeg også mene at det er uheldigt at træne alt for ensidigt på løbebånd. Som det også er nævnt overfor, så løber man i en beskyttet verden uden huller i vejen, bakker og modvind.

"Max-pulsen" er faktisk typisk lavere i svømning. Man bruger godt nok rigtigt mange forskellige muskler, men til gengæld slipper man for at bære sin egen vægt.

Og så er det naturligvis en smule misvisende at tale om forskellig "max-puls". Kroppen har vel pr. definition kun én max-puls. Muligvis er der en "korrekt" betegnelse for det vi her løst taler om som "sports-relativ max-puls".

Dertil kommer, at det er svært at nå op på max på en cykel.

Jeg har kun lige akkurat været over 190 cyklende, men har været over 200 en del gange løbende.

Hvad skal uret kunne (hvor meget hukommelse, hvilke basis egenskaber osv.)

De nyeste ure kan en masse, som i første omgang (og muligvis også på sigt) er dybt unødvendigt.

Jeg vil sige at de vigtigste krav er at uret kan:

- Vise pulsen løbende (ret oplagt)

- Tage mellemtider ("mange" - eksempelvis hver km på en marathon)

- Efter endt løbetur kunne vise gennemsnits- og max-puls for hvert interval og samlet.

Det med mellemtider og hukommelse indenfor hver mellemtid kan bruges til at adskille opvarmning fra sprint/interval/bakke-træning, så man direkte kan se om man fik trykket max.

Derudover kan mange ure en masse med at måle konditest, forbrænding, have mange ture i hukommelsen, overførsel til computer, osv. Generelt ikke ting, som jeg anser for specielt vigtige.

Eneste "avancerede" egenskab ved mit eget Polar-ur, som jeg rent faktisk bruger, er dets evne til at vælge en tilfældig frekvens blandt 30 mulige. Jeg har oplevet et par gange at jeg målte pulsen på andre end mig selv oveni min egen - og kunne derefter bare starte forfra på en anden frekvens. Og det ville jo nok være sket oftere, hvis jeg brugte den samme frekvens altid - men hvor stort problemet ville være i praksis er jo lidt svært at gætte på. Hvis man løber alene er det jo i hvert fald ikke et problem.

Jeg vil i øvrigt give både Saarndaars og Arne ret. Men behøver absolut ikke et puls-ur, men det er til gengæld en glimrende træningspartner til motivation og underholdning.

Mener I muligvis "plejede at løbe min. 35 km ugentligt"?

Det er rimeligt mange kilometer at smide i et knæ, der er skadet.

Et bud på en oversættelse:

Jo bedre form du er i, des bedre er du til at svede. Hvilket betyder, at du bedre køler kroppen ned uden at vaske kroppen tom for salte.

Men jeg gik muligvis glip af en ekstra pointe i bunden, hvor min "sports-latin for begyndere" ikke helt slog til :)