KongKent

Medlemmer
  • Posts

    18,901
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    227

Posts posted by KongKent

  1. Du kan eventuelt købe en ribbe, der kan sættes på døren. På den måde kan du lave kropshævninger. Armstrækninger kan du lave på gulvet, og derudover kan du i flere fitness-butikker købe håndvægte, der er tungere end de 7,5'ere du har nu. Det vil kunne give dig et fint fundament til hjemmetræning, og det fylder ikke så meget.

  2. SM Bænkpres

    Indvejning 114 kg

    Opvarming op til 2 x 170 kg raw videre med Katana 48/50 trøje til 1 x 230 kg på 2 cm board

    1. forsøg: 230 kg - godkendt 3-0

    2. forsøg: 240 kg - godkendt 3-0

    3. forsøg: 250 kg - godkendt 3-0

    Dagens bænkindsats var nok til at vinde -120 kg klassen og tage laurbærrene i overall'en.

    Bagefter gik turen til HSF hvor der blev trænet færdig

    ...

    Det sidste siger det hele, Conscience. Du er en uhyggelig maskine hvad angår træning og disciplin. Vinder et mesterskab, men i stedet for at bruge resten af dagen på at fejre det og være glad for sig selv, så dribler du udramatisk ned i hulen og giver den gas.

    Både forbilledligt og skræmmende på én og samme gang. :devil:

    :superman:

  3. Nej hvor er det sindssygt. Det er jo et mirakel at han er overlevet. Tænk hvis han havde ramt pigtråden med ansigt/hals/nakke og hegnspælen med hovede/hals/nakke :crazy:

    Ja, det er skræmmende billeder og videosekvensen er virkelig ubehagelig. Jeg kan sgu ikke holde ud at se på det billede ret lang tid af gangen. Man føler nærmest smerten da pigtråden flænser hans hud. :devil::crazy:

  4. Så fik vi sagt endegyldigt farvel til Martin.

    At være til begravelse med en person, der kun blev 40 år gammel, er barsk. Menighedssalen var fyldt til bristepunktet, og bårebuketter fyldte gulvene. Præsten holdt en stille tale, og kisten blev båret ud til rustvognen. Derefter kortege til Vestre Kirkegård, hvor kisten blev sænket i jorden. Her blev stemningen noget trist, specielt da Martins mor brød grædende sammen, da hun smed sin rose ned til Martin. Det var hårdt at se på.

    Efterfølgende var der gravøl på Helnan Marselis Hotel, hvor der blev budt på kaffe, te, boller og småkager. Her fik jeg snakket lidt med både familie, venner og præsten, der satte sig lige ved siden af mig. Martins fætter kom over til mig og sagde "Er det dig, der er skyld i, at Martin de sidste år er begyndt at høre rigtig musik?", og så fik vi en god snak om den uheldige retning Martins musiksmag tog.

    For mit første IRL-møde med Martin var præcis 12. juli 2008. Det var hjemme hos mig, da der blev afholdt MOL-træf. Han troppede op i en t-shirt med Slayer-ørnen på, og så var et venskab jo grundlagt inden vi overhovedet havde mælet ét ord sammen. Vi finder stille og roligt ud af, at musik og motion ikke er det eneste vi har tilfælles, men også en fælles lidenskab for hjemmebiografen (og optimering af denne) samt fodbold. Ved sidstnævnte stod vi dog på hver sin side af hegnet. Mig med AaB og ham med AGF. Og hans passion for sin klub oversteg langt min. Det gjorde sig også udslagsgivende ved begravelsen, hvor præsten pointerede, at det ikke var tilfældigt, at alle blomster på buketten, der lå ovenpå kisten, var hvide!

    Efter x antal MOL-træf/julefrokoster, koncerter, overnatninger hos hinandens sofaer/gulve, var det rigtig trist at sige endeligt farvel.

    Jeg vil dog huske tilbage på det gavmilde menneske, Martin var. Og da det nu er mig, så kan det kun slutte med en udgangsbøn i metallens tegn. Sidste år drog vi begge til Warszawa i Polen for at overvære den første "Big 4" koncert nogensinde. For de, der ikke ved hvad "Big 4" er, så er det en koncert hvor Metallica, Slayer, Megadeth og Anthrax efter at have domineret thrashmetallen i 30 år, omsider, for første gang nogensinde, stod på samme scene og spillede deres koncerter lige efter hinanden. Martin og jeg var tilstede ved den allerførste. Vi måtte godt nok dele oplevelsen med 81.000 andre, dog... opvarmningen i hotellets bar var vi næsten ene om.

    Men i morgen tager jeg til Göteborg i Sverige. Der skal jeg se "Big 4" igen. Og du, Martin, vil være i mine tanker i morgen! Du forstod om nogen at nyde stemningen ved sociale lejligheder, og efter hvad dine nære venner fortalte mig, så var du altid klar til enten at fyre op under en grill, invitere venner og bekendte over i rene impulshandlinger og generelt bare være centrum for rigtig mange begivenheder.

    Det her er min afskedssalut til dig her på MOL. Hvil i fred, ven.

  5. Til alle jer, der gerne vil være med til at give Martin en sidste hilsen med på vejen:

    Jeg står for at samle penge ind til Hjerteforeningen. Send mig en PM med jeres fulde navn, så sender jeg mit kontomummer. På dagen for begravelsen sætter jeg det samlede beløb ind på Hjerteforeningens konto. De sender så et takkebrev til Martins nærmeste med alle vores navne på.

    Desuden køber jeg en mindre buket til kirken med en hilsen fra MOL-folket.

    Jeg ved ikke, om vi skal aftale at give en 50'er/ en hund hver eller om det skal være op til den enkelte at afgøre hvor meget, man vil donere?

    Pu ha. Ville hellere have stået ved målstregen til Challenge på søndag og heppe på Mollerup :unhappy:

    Det er så fint, at du tager dig af det praktiske! :smile:

    Jeg har overført penge.

  6. Til alle Martin Mollerup´s venner. Challenge Aarhus holder 1 min. stilhed for ham på søndag kl 7 om morgen. jeg har fået lov til, at have hans "tids chip" på, så vores projekt bliver gennemført og Mollerup får sin finisher medalje. Martin var en af mine bedste venner og jeg håber det er ok med alle hans MOL venner.

    Flot initiativ, både fra din side og fra Challenge Aarhus. :smile:

  7. Havde også tænkt på dem. Eller er der nogen, som kendte Martin, der ved, hvad der kunne være lige i hans ånd? Støtte til unge metal-bands eller lignende??

    Jeg tror godt jeg på metalfolkets vegne kan sige, at hjerteforeningen er et langt bedre formål at støtte end metalmiljøet. :smile:

    Om der er noget endnu mere relevant for Martin, det ved jeg ikke, men lige i denne sammenhæng vinder hjerteforeningen så afgjort over den tunge musik.

    Jeg er 100% med på din ide, og er glad for, at du vil gøre det praktiske arbejde.

  8. Jeg har lidt ny info, for de, der gerne vil være med til at sige farvel ved begravelsen, enten i form af tilskud til en blomst af en art eller deltagelse i selve begravelsen.

    Familien er underrettet, og enten senere i dag eller i morgen kommer de med information om bisættelsen. Hvor og hvornår er derfor stadig uvist.

    Men, det kunne være rart med en repræsentant fra Århus, der gider stille konto og tid til rådighed, således de, der måtte ønske det, kan sætte penge ind, og vedkommende efterfølgende får bestilt og leveret en buket til begravelsen fra alle os her på MOL.

    Any takers?

  9. Jeg har desværre lige set på Facebook, at Martin er gået bort. Det er virkelig en trist historie med den værste udgang overhovedet. :unhappy:

    Hvil i fred, min ven. Jeg vil mindes mange gode stunder, både til x antal MOL-træf og x antal koncerter i Århus, samt de stunder og overnatninger jeg havde i din lejlighed.

    Det føles SÅ mærkeligt!

  10. Lørdag d. 14. maj 2011

    Løb: 3,8 km @ 21min33sek ~ 10,62 km/t

    :music: Prodigy - Music For The Jilted Generation :headphonedance:

    Klart bedre tur. Kan se, at jeg har barberet over et minut af tiden fra i tirsdags. Jeg kunne også mærke, at tempoet var en smule bedre. Da jeg startede ud støvregnede det. Ganske behageligt med lidt støvregn og vind til at holde panden afkølet. Men da jeg var midt ude på ruten åbnede himlen sig, og i løbet af 100 meter var jeg fuldstændig gennemblødt. 100 meter senere var selv skoene fuldstændig gennemblødte, da vejene blev dækket af vand. Og regnvejret fortsatte ubønhørligt til jeg var et par hundrede meter fra mål. Spændende. Jeg var heldigvis hjulpet godt på vej af noget klassisk Prodigy, så det lagde ikke en dæmper på lysten.

    Træningsmængden fremover bliver to gange styrketræning og to gange løb pr. uge. Hvis der er til tre ture er det godt, hvis ikke er de to ture bedre end ingenting. Der bliver ikke rigtig flyttet nogen kilo, som er værd at logge, og da jeg synes det er sjovere at løbe lige p.t., så er det nok dét jeg vil forsøge at blive bedre til. :smile:

  11. Mindre velovervejet at starte ud med at løbe 4 km. i din tilstand og ikke mindst din kropsvægt. Det kan gøres meget bedre, Kent.

    Dernæst, hvad har du gjort dig af overvejelser mht. din kostsammensætning ifh. til vægttab som målsætning? Hvordan så din kost ud indtil i går?

    Er du interesseret er der masser af hjælp at hente.

    Skulle jeg have løbet kortere? Jeg synes ikke 4 km. er så slemt. Det kan jeg sagtens holde til. Tempoet skyldes mere, at det er lang tid siden jeg har løbet end min kropsvægt. Jeg skal nok komme op på 12 km/t på den distance indenfor en overskuelig periode. For min målsætning er både at øge styrke, men også at blive bedre til at løbe og dermed mere udholdende. En distance på 10 - 15 km. med et gennemsnit omkring de 12 km/t synes jeg ikke er urealistisk, og det vil jeg gerne prøve.

    Angående kost, så skal jeg have skåret de tomme kulhydrater fra. Indkøbsvanerne er dumme når der ryger hvidt brød, kage, slik osv. ned oftere end der er weekend. Derudover vil jeg regulere aftensmåltidet, og i stedet spise større måltider midt på dagen. Udskifte nogle af kulhydraterne som kartofler, spaghetti og ris med rå grøntsager osv. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne kartofler, ris, spaghetti osv. fuldstændig, bare regulere forholdet mellem de ting og grøntsagerne til det grønnes fordel.

    Hvis det er fuldstændig åndssvagt, så send meget gerne PM. For jeg er ikke kostuddannet og ved kun det, som jeg har snuset mig til via MOL. Al hjælp er derfor yderst velkomment. Så skal jeg nok forsøge efter bedste evne at efterleve det.

  12. Hvor lang tid har du sat af til at smide de overflødige kilo igen?

    Til nytår vil jeg gerne have de 15 væk. Måske mere. Til nytår vurderer jeg så igen hvor jeg står. Det er ikke voldsomt ambitiøst, så jeg satser på, at det kan gennemføres.

  13. Shit, det er lang tid siden jeg har opdateret denne log. For at koge fraværet de sidste to år ned, så gør vi lige sådan her:

    I juni 2009 blev jeg far til dreng nummer to. To måneder før var jeg blevet valgt til tillidsrepræsentant for 47 kolleger. Lige pludselig stod jeg med fuldtidsarbejde + tillidshvervet, samt to blebørn. Overskuddet såvel fysisk som mentalt løb stille og rolig ud i sandet. Det blev i hvert fald træningen, der røg ud af døgnets 24 timer. Jeg helligede mig mine drenge og gik alt for meget op i mit tillidshverv. Kost og træning blev fuldstændig fortrængt og den dårlige samvittighed begyndte for et års tid siden at gnave. Så her til foråret valgte jeg ikke at stille op til endnu en periode, og nu er den store dreng helt blefri. Derfor tør jeg nu godt starte logbogen op igen. Det store minus er, at jeg er gået fra 85 til 105 kilo kropsvægt. Det er jeg ikke stolt af. Det er ikke så slemt når man måler 187 cm. i højden, men al den akkumulerede masse er fedt, så begynder det for alvor at gøre ondt på selvværdet.

    Derfor: Fra og med i går røg kosten op som nummer ét på prioriteringslisten i min hverdag. Dernæst træning og familie. Arbejde og fritidsinteresser må jeg se om jeg kan få tid til. Jeg skal smide de 20 kilo igen, og det kommer ikke til at tage to år. Så de bliver smidt hurtigere end de kom på, og nu har jeg snakket nok.

    Tirsdag d. 10. maj 2011

    Løb: 3,8 km @ 22min42sek ~ 10,07 km/t

    Det var hårdt, men jeg løb hele vejen rundt. Tempoet var dog elendigt. Min krop er tung og træt. For Satan hvor jeg hader mig selv. Torsdag skal der styrketrænes for første gang i næsten lige så lang tid. Jeg glæder mig ligefrem.