persh

Medlemmer
  • Posts

    356
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by persh

  1. Xzebetz:

    "Vil dette ikke bare flytte fokus fra det det egentlig handler om, nemlig den gule trøje? Og give et meget rodet løb med 3 løb i et? Hvis alle 3 trøjer giver point til den overornede rangliste? Syntes da det er fint som det er nu, ungdomstrøjen, den grønne og den prikkede handler mere om prestige og ikke point til Pro tour.. Det er min mening.."

    I og med at der vil blive mere fokus på de andre trøjer vil der selvfølgelig blive mindre til den gule, det siger sig selv, men det behøver den jo ikke blive mindre værd af.

    Det jeg tror det kan betyde, er at flere etaper bliver mere interessante. De sidste mange år er de fleste store bjergetaper først blevet rigtig interesante, når feltet kører op ad det sidste bjerg. Og det er fordi den førende rytter har haft hold i sagerne. Har der været et udbrud ude, har det højst haft betydning for den prikkede trøje, hvilet guletrøjeindehaveren og alle andre stort set har været ligeglade med.

    Var der flere hold ude efter bjergtrøjen, ville der blive kørt mere intenst fra starten af flere hold. Det vil formentlig give et mere "rodet løb", men er det ikke det, mange af etaperne mangler i dag.

    Det med lige mange points til de forskellige trøjer, var kun eet forslag, men der kan være andre måder at gøre trøjerne mere interessante på. Æren alene tror jeg bare ikke gør det mere.

    Forslaget bliver nok ikke indført i År.

    God Tour.

    Per

  2. Det kunne virkelig blive interessant, hvis flere ryttere og hold satsede mere på bjegtrøjen.

    Det vil for det første give et helt nyt løb i løbet, men vil også gøre både de mindre hårde og de hårde bjergetaper mere spektakulære og uforudsigelige. Armstrong, Ulrich og de andre spidser ville ikke så nemt kunne styre løbet, hvis den sidste halvdel af holdene også havde noget at køre for.

    For at dette sker, skal der mere prestige i bjergtrøjen i forhold til den gule, f.ex. ved at give lige mange pro-tur points til de to (tre) trøjer.

    Per

  3. Som touren skrider frem og sætter sig i benene, er jeg bange for at både Lance og Jan opdager, at deres form ikke er god nok til at vinde. Da de ydermere bliver distanceret af holdkammerater, er mit bud, at begge udgår inden de sidste bjergetaper for at undgå større ydmygelser.

    Hvem der så vinder, jah, Vinokourov, Azevedo og Basso kunne være et godt bud på skamlen.

    :4smartass:

    Per

  4. Har endda hørt, at den gamle kostpyramide udover det at være bedst til prisen også skulle være lavet af det svenske Coop. I grunden mærkeligt at der så ikke er mellanøl med i bunden.

    Per

  5. Ikke for at lokke dig tilbage, men jeg vil lige kommentere indlægget om lægens contra politimandens løn. En uchargeret politimand på slutløn på laveste stedtillæg får uden ulempetillæg lige godt 27.000 kr.

    Dertil kommer der noget med "Ny løn" som med lidt held kan give ca. 1000 kr,

    Så skulle det vist være sat på plads.

    Hilsen og held og lykke med det du valgte.

    Per

  6. Før i tiden kunne jeg nemt spise 300-400 gr havregryn med mælk el. soyamalk og rosiner eller sukker. I løbet af et par timer var jeg så bare sulten igen. Læste så forskellige artikler om, at forsøg viste, at det var sundere at spise mindre mad, hvorefter jeg med en kold tyrker reducerede havren til ca. 60 gr.

    Sjovt nok med det resultat, at det nu varer længere, inden jeg igen bliver sulten. Jeg tror også det har bevirket, at jeg generelt spiser mindre resten af dagen uden at føle sult. Det betyder også, at jeg skal have flere kalorier med, når jeg cykler, men jeg har mere energi og overskud i hverdagen med det lille morgenfoder end med det store. Helt sikkert.

    Per

  7. Jeg får zoneterapibehandling ca. hver 7. uge, og ser frem til hver eneste behandling.

    Jeg har ingen skavanker men får det forebyggende og nyder behandlingerne i fulde drag, og jeg er ikke i tvivl om, at det har en gavnlig indflydelse på mit velbefindende.

    I søger dokumentation og vil ikke osv. det er jeres eget valg, men hvis I har prøvet det og snakket med en velrenommeret zoneterapeut, har I oplevet, at de par hundrede kroner er givet godt ud - og skulle det ingen virkning have på jeres skavanker, så har det helt sikkert på jeres almene tilstand. Und jer selv den gode oplevelse.

    Hilsen Per

  8. Jeg kan fortælle hvad jeg gør. Jeg har 12 km til arbejde og har alternative ruter på 22 og 38 km, som jeg vælger imellem efter behag.

    Typisk bruger jeg 12 km.turen til korte spurter. Efter opvarmning bliver det til ca. 8 x 30 sekunders hårde spurter afløst af ca. 1-1,5 min hvileperioder.

    22 km.turen bruger jeg til korte intervaller på ca. 90 % af arbejdspulsen i 2 - 4 min med ca. 2 min i hvileperioderne.

    38 km.turen typisk 8-10 min interval med 85-90 % af arbejdspulsen og 3 min hvile.

    Hvis ikke humøret (restitutionen)er til det, kører jeg blot og nyder turen.

    Hertil kommer, at jeg en gang imellem (måske den ene gang om ugen du har til rådighed) kører med kluben eller solo en længere tur på 3-4 timer.

    Disse variationer gør transporten til en leg og også ganske givende kondimæssigt.

    Hilsen Per

  9. Jeg har samme problem. Mit opstod, da jeg begyndte at køre chins 10x3, og ingen tvivl om at det er overbelastning.

    Jeg har fået ca. 10 fysioteripibehandlinger, og problemet ligger, hvor du har vist det, og langt nede i muskelen.

    Jeg må som genoptræning køre lave vægte med overhånds armbøjninger 3x15 tre gange om dagen og kun øge indtil jeg så småt mærker problemet igen.

    Alm. armbøjninger og underhånds chins(?) er ikke noget problem.

    Fys-manden viste mig, hvordan musklen skal strækkes ud, og det er den vanskelige del, da muskelen næsten er umulig at lokalisere, men stræk den syge arm, knyt næven, og med den frie hånd presser du hånden indad. For at finde strækket korrekt kan det være nødvendigt at dreje håndleddet lidt frem og tilbage, mens du bevarer presset. Bevar presset ca. 30 sek og gør det ofte, men alt dette efter fys-behandlingerne.

    God bedring og fysioterapeuterne skal jo også leve.

  10. Hvordan er det med mulighederne for at overvære showet :sleeping: - der er vel ikke for meget plads i sådan et styrkecenter til tilskuere, når der også skal være plads til deltagerne, dommere mv. Hilsen Per

  11. Jeg ved ikke hvordan kravene er nu til dags, men da jeg søgte ind, kunne man bestå med en almindelig sund fysik uden at være styrketrænet, og med en nogenlunde løbeform, og en eller anden rigspolitichef har iøvrigt siden hen udtalt, at det ikke er muskler, man ønsker ind i korpset, men hjerner.

    Jeg mener iøvrigt også at boksetræningen på politiskolen er stoppet, efter et tragisk dødsfald på politiskolen i netop boksning for nogle år siden, men den er måske genindført.

    Fordelen ved at have trænet boksning ligger nok i det, at man så har prøvet at få et par lussinger, inden man en skønne dag står i situationen på en sen nattevagt, og så ikke bliver paralyseret af et par jabs, men jeg ville i stedet for boksning, som nogle vil træne inden optagelsesrpøverne, måske foreslå judo eller juijitsu eller noget lignende i stedet. Der er flere politifolk, der er blevet fyret fra jobbet for at slå, end for at bruge selvforsvarsgreb i og uden for tjenesten.

    Dette indlæg er ikke for at få jer unge ansøgere til ikke at styrke og løbetræne - tvært imod, men få jer til at tænke på, at der er meget mere i det at søge ind og også være politimand, end det at være stærk og løbe hurtig.

    I øvrig held og lykke med ansøgningerne - der er brug for jer, og det er et spændende job.

    Hilsen Per

  12. Til Elvirus.

    Du må tro mig, og din situation medfører efter reglerne ikke ikke en off-side kendelse og har heller aldrig gjort det.

    For at der i dag skal være off-side, skal A efter at bolden er spillet til B, løbe over og røre bolden før B tager den, så bliver der off-side

    Hilsen Per

  13. T:I:R du er en modig m/k sådan at erkende at du ikke forstår de nye off-side fortolkninger.

    Det normale er ellers at spillere, trænere og tilskuere er langt bedre inde i reglerne end dommeren - for ikke at sige tv-kommentatorer.

    Den korte version:

    Det er ikke en regelændring, men en ændring af fortolkning af begrebet "at have indflydelse på spillet" der er sket.

    Førhen dækkede begrebet ene og alene det, at vedkommende blev spillet. At en medspiller sparkede bolden hen i retning af ham, og var han i off-side position, skulle der straks fløjtes.

    Det nye er, at han nu skal røre bolden, før han skal dømmes off-side.

    Hvis han nu spilles i en off-side position, men undlader at røre bolden og lader en medspiller, der ikke var i off-side posision tage den, skal der i dag ikke fløjtes, som der skulle før.

    De seneste år har dommerne reelt dømt efter de nye regler i intertnationale kampe som f.eks. champions leage, og ændringen vil give færre stop i spillet og mere seværdig fodbold.

    Dette er den hurtige forklaring.

    Hilsen Per