Dochylle
-
Posts
689 -
Joined
-
Last visited
-
Days Won
1
Content Type
Profiles
Forums
Gallery
Articles
Posts posted by Dochylle
-
-
Har svært ved at se, hvordan du kan tage ovenstående til indtægt for dit råd om aldrig at gå længere end til vandret. Desuden er det givet, at man ikke vil bruge samme absolutte belastning i et parallelt og dybt squat.
Tja, det er oftest sådan man formulerer sig - eftersom videnskab ikke er absolut bruger man sjældent ordet WILL eller MUST, men ordet MAY - ikke fordi man tvivler på sine resultater, men fordi en undersøgelse ikke kan vise med SIKKERHED men kun INDIKERE - så på den baggrund er det da rigtigt at det ikke kan tages til indtægt for at det ER skadeligt at squatte i bund, kun at det KAN VÆRE skadeligt.
Min pointe præcis. For skråsikkert at fraråde enhver form for dybe squats, skal der markant mere substantielle fakta på bordet end indikationer fra en enkelt analyse.
Hvordan kan du tage abstractet til indtægt for det modsatte?Det har jeg på intet tidspunkt gjort.
Jeg kan ikke se hvordan det er givet at belastningen er lavere ved dybe squats end ved vandrette?Med belastning mener jeg den ydre belastning (antal kg på stangen). Det følger trivielt af det faktum, at quadricepsbelastningen er størst ved stor fleksion, at en maksimal belastning ved dyb squat er en submaksimal belastning ved vandret (rent muskulært). I praksis betyder det, at man ved squat til vandret vil øge den ydre belastning og dermed er det ikke umiddelbart oplagt, hvornår den reelle belastning af ledstrukturen er størst.
Hvad angår tryk og OKCE vs CKCE så er tryk/træk/vrid kræfter i sig selv ikke indikation for den skadelige virkning. Men det er korrekt at der er store kræfter tilstede i extensions som ikke er der i OKCE.Et studie har ikke vist klinisk forskel i smerterne på OKCE og CKCE - så i virkeligheden er forskellen måske til at overse.
Pointen var om extensions er sikrere end squat blot fordi bevægelsen skulle være lettere at kontrollere. Det er ikke muligt at konkludere p.g.a. de store belastningsmæssige forskelle mellem de to øvelser.
Et studie fra '95 har vist større forekomst af slidgigt i knæene hos vægtløftere end hos baggrundsbefolkningen. Dette kan hænge sammen med mere end bare dybe squats, feks øget kropsvægt generelt hos løftere;
RESULTS. The prevalence of tibiofemoral or patellofemoral OA based
on radiographic examination was 3% in shooters, 29% in soccer players, 31%
in weight lifters, and 14% in runners (P = 0.016 between groups). Soccer
players had the highest prevalence of tibiofemoral OA (26%), and weight
lifters had the highest prevalence of patellofemoral OA (28%).
CONCLUSION. Soccer players and weight
lifters are at increased risk of developing premature knee OA. The
increased risk is explained in part by knee injuries in soccer players and
by high body mass in weight lifters. (Arthritis Rheum 1995 Apr;38(4):539-46.)
Viste undersøgelsen hovedsageligt slidgigt for vægtløftere i de tungere vægtklasser siden det konkluderes, at det er relateret til "high body mass in weight lifters"?
Et andet studie fra '80 har vist; There were more degenerative
changes found in Olympic style weight-lifters (30.7%) than in power
lifters (8.3%).
(Degenerative joint disease in weight-lifters. Fact or fiction?, Br J Sports Med 1980 Jul;14(2-3):97-101.)
<{POST_SNAPBACK}>
Interessant. Lidt mere info om undersøgelsens premisser ville være rart.
<{POST_SNAPBACK}>
Ja ja pipper - her kommer vi vist ikke meget længere uden at mundhugges, og gå i skyttegravene.
.
Begge fløje har altså lige gode, eller dårlige argumenter;
på den ene side
FOr dybe squats taler ingen videnskab, men megen erfaring (og selv 10000 løftere kan tage fejl.
Imod taler få men videnskabelige studier, antallet af studier svækker argumentet noget.
Samme gælder jo extensions, idet der altså ikke er sikre undersøgelser hverken for eller imod.
Forhåbentlig kan vi så give hinanden så meget at man må træne til sin egen grænse - smertemæssigt altså - og så håbe knæet holder, også på langt sigt.
De to undersøgelser jeg omtalte sidst har jeg desværre kun abstacts fra, da de er for gamle ('95 og '80) til at være tilgængelige på nettet.
-
Jeg kan ikke se hvordan det er givet at belastningen er lavere ved dybe squats end ved vandrette?
Har du nogensind prøvet forskellen på egen krop???
Lyder ikk sådan
<{POST_SNAPBACK}>
Jeg tror du er træt og må i seng, Teddy.
-
Har svært ved at se, hvordan du kan tage ovenstående til indtægt for dit råd om aldrig at gå længere end til vandret. Desuden er det givet, at man ikke vil bruge samme absolutte belastning i et parallelt og dybt squat.
Tja, det er oftest sådan man formulerer sig - eftersom videnskab ikke er absolut bruger man sjældent ordet WILL eller MUST, men ordet MAY - ikke fordi man tvivler på sine resultater, men fordi en undersøgelse ikke kan vise med SIKKERHED men kun INDIKERE - så på den baggrund er det da rigtigt at det ikke kan tages til indtægt for at det ER skadeligt at squatte i bund, kun at det KAN VÆRE skadeligt.
Hvordan kan du tage abstractet til indtægt for det modsatte?
Jeg kan ikke se hvordan det er givet at belastningen er lavere ved dybe squats end ved vandrette?
Hvad angår tryk og OKCE vs CKCE så er tryk/træk/vrid kræfter i sig selv ikke indikation for den skadelige virkning. Men det er korrekt at der er store kræfter tilstede i extensions som ikke er der i OKCE.
Et studie har ikke vist klinisk forskel i smerterne på OKCE og CKCE - så i virkeligheden er forskellen måske til at overse.
http://www.chiroweb.com/archives/18/26/19.html
Et studie fra '95 har vist større forekomst af slidgigt i knæene hos vægtløftere end hos baggrundsbefolkningen. Dette kan hænge sammen med mere end bare dybe squats, feks øget kropsvægt generelt hos løftere;
RESULTS. The prevalence of tibiofemoral or patellofemoral OA based
on radiographic examination was 3% in shooters, 29% in soccer players, 31%
in weight lifters, and 14% in runners (P = 0.016 between groups). Soccer
players had the highest prevalence of tibiofemoral OA (26%), and weight
lifters had the highest prevalence of patellofemoral OA (28%).
CONCLUSION. Soccer players and weight
lifters are at increased risk of developing premature knee OA. The
increased risk is explained in part by knee injuries in soccer players and
by high body mass in weight lifters. (Arthritis Rheum 1995 Apr;38(4):539-46.)
Et andet studie fra '80 har vist; There were more degenerative
changes found in Olympic style weight-lifters (30.7%) than in power
lifters (8.3%).
(Degenerative joint disease in weight-lifters. Fact or fiction?, Br J Sports Med 1980 Jul;14(2-3):97-101.)
-
Jeg vil faktisk give teddy ret i at man i leg extensions belaster knæet på en unaturlig måde.
Hvornår har man nogensinde så høj en belastning over skinnebenene/vristen af foden?
Aldrig så vidt jeg kan se...
<{POST_SNAPBACK}>
Nej og en ting er at træne benet op på den måde, men hvornår i det virkelige liv vil du belaste knæet på samme måde???
<{POST_SNAPBACK}>
Det er da muligt, men hvornår i det virkelige liv går du rundt med 150kg på ryggen, og bøjer ned i knæ?
Der er ikke meget "naturligt" over hverken bodybuilding eller styrkeløft.
Det vigtige er naturligvis, og det er vel også det i mener, at bevæges sig anatomisk og fysiologisk korrekt, samt med mindst mulig skadelig belastning af vævet.
-
Tja, som jeg sagde tidligere, det er dit eget knæ - jeg vil gerne beholde mit hele livet, og squatter derfor ikke lavere end til vandret.
<{POST_SNAPBACK}>
Vægtløftere laver masser af squat helt i bund gennem hele karrieren, og mig bekendt beholder de også deres knæskalder hele livet
Når nu du selv skriver, det ikke er noget brugbart argument, hvorfor så nævne det?Ikke at det skal være et reelt argument - men store drenge i bladene går ikke længere end vandret.Hvad angår maskiner er fejlen ikke i maskinen, men i indstillingen - indstillet korrekt, og det vil sige at bevægeaksen er gennem knæet, er belastningen ikke unaturlig eller specielt høj, men det er klart at hvis du ikke kan (finde ud af) at indstille maskinen, så er du ilde stedt.Desværre er mange centre ikke gode til at være opsøgende med at sikre at deres gæster bruger udstyret korrekt, hvorfor nogle vil bruge maskinerne forkert.
Maskinerne er rent faktisk ofte mere skånsomme end frie vægte - hvilket er årsagen til, at de fleste (og de store drenge før omtalt) siger frie vægte hvis du vil være stor. Problemet med maskinerne er netop, at de ikke belaster så hårdt og uensartet som de frie vægte.
BS!
Standardiserede maskiner vil netop aldrig kunne indstilles, så de passer præcist til den enkelte, hvorimod man ikke er tvunget til at dykke på én bestemt måde i én bestemt bane, når man squatter.
De bevægelser man laver i maskiner, vil ofte (altid tror jeg) være helt lige eller cirkulære bevægelser. Det siger sig selv, at sådanne fastlåste bevægelser ikke er naturlige for kroppen. Til sammenligning vil et korrekt udført squat foregå i en S-formet bane - sådan er der mig bekendt ingen maskiner, der er indrettet. Desuden udfordres ens motoriske evner jo heller ikke, og det kan du da ikke seriøst mene er en fordel?
I øvrigt kan jeg ikke finde de undersøgelser, du henviser til. Gider du ikke linke direkte?
<{POST_SNAPBACK}>
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.f...earch&DB=pubmed
søg på "escamilla and squat"
Undersøgelserne er ikke tilgængelige på nettet, kan findes på universitetsbibliotekerne feks (www.dnlb.dk).
Jeg mener ikke at have påstået maskiner er bedre end frie vægte, men de kan indebære visse fordele. Feks kan der være situationer hvor du ikke har kræfter/balance til frie vægte (eks genoptræning eller ældre mennesker).
Låste bevægebaner er rigtigt nok ikke særligt skånsomme, men de fleste maskiner kan faktisk indstilles ret nøjagtigt - men når man er ung og træner tungt - rigtig tungt, så er jeg da enig i at anbefale frie vægte - klart nok.
Med squat som eksempel; Anbefales af de fleste, med rette - men øvelsen stiller store krav til styrke i torso, samt balance og koordination. Et alternativ kunne altså være en maskine, feks Hack-sq, fordi man der minimerer kravet til koordination.
Kabeltræk er i øvrigt frie bevægelser, men blødere end frie vægte, og kan derfor anskues som en mellemting mellem egt. maskiner og helt frie vægte.
Med baggrund i de omtalte artikler, og fordi jeg har arbejdet med slidgigt gennem 5 år, vil jeg vædde på at vægtløftere har højere forekomst af slidgigt i knæene. Men jeg ved faktisk ikke om det er undersøgt videnskabeligt - det vil jeg lige tjekke op på.
-
Jeg har selv haft store problemer med lændesmerter under udførelse af squat og dødløft.
Efter at jeg havde holdt en længere pause med de 2 øvelser gik jeg stille og roligt igang igen. Jeg indså hurtigt at jeg skulle holde fokus på smidighed og teknik. Specielt smidighed i haserne var med til at gøre udslaget. Nu squater jeg og dødløfter igen, dog med færre kiloer end før.
<{POST_SNAPBACK}>
ok... hvilke stræk/smidighedsøvelser har du så lavet???
Og er der nogen der kan fortælle mig om det kunne hjælpe mig at bruge et bræt under hælen?
<{POST_SNAPBACK}>
Bræt under hælen: Der er mange og delte meninger om dette, ligesom der er om stangplacering og fodbredde. Det vigtigste er dog, hvordan du selv føler det - det skal være komfortabelt.
Selv kunne jeg øge en del kg ved blot at lægge stangen længere ned ad ryggen. Sådan er vi forskellige.
Ved at hæve hælen, ændrer du en smule på vinklen i knæ og hofter, det virker for nogen men ikke for andre. Der er ikke den store forskel på, hvor øvelsen tager fat.
Hvad angår fodbredde, er der heller ingen sikre regler. Jo bredere du står, jo mere belaster du inderlårets muskler. HVis du står bredt er det sværere at holde knæet lige over foden, hvilket er ret vigtigt, for ikke at vride knæet under bevægelsen, og dermed overbelaste.
Der er intet til hinder for, at du står med fødderne i bredere end skulderafstand - du flytter bare belastningen væk fra forsiden af lårene, eller dvs mindsker den.
Under alle omstændigheder stammer lændesmerter fra overbelastning af lænden, så det er der du skal finde årsagen. Når jeg squatter mange reps syrer jeg gevaldigt til i lænden og lige den øverste del af balden, næsten som om musklerne der kramper - Det er ikke det du oplever? Smerten er intens, men forsvinder efter 10min. Hos mig er det kun ve side, fordi mine ben ikke er lige lange.
Iøvrigt har jeg altid fået ondt af Goodmornings, en øvelse der ellers går for at være den der forbereder lænde til tunge squats. Til gengæld har jeg stor succes med Stiff-Legged dødløft.
Har du i øvrigt nogen sinde ladet din ryg undersøge af en læge?
-
Jeg har Hybermobilitetssyndrom i udpræget grad, og har indtil nu ikke haft problemer med knæene i forbindelse med hverken styrketræning eller spinning, som jeg træner hver især 3 gange ugentligt.
De seneste 2 uger har jeg dog kun fået trænet begge dele 2 gange ugentligt, hvor jeg så har trænet både squat, dødløft, som først for nyligt er blevet tilføjet mit program, og kørt spinning inden for et tidsrum på få timer.
Igår begyndte mine knæ så at give mig problemer i form af smerter under træningen. Jeg antager det er ligament problemer, for man kan vel for pokker da ikke få DOMS i sine knæ???
Mit spørgsmål er nu, kan jeg forsætte min træning og ligesom træne problemet væk eller skal jeg give knæene ro et par dage?
Pga. HMS'en reagerer jeg (Læs: Især ligamenter) altid på nye og uvante bevægelser, fordi jeg meget let glider i yderstillinger uden at mærke det.
(Har været ude at cykle her til morgen og det gjorde nas til at starte med og "klikkede" i venstre knæ, men da jeg fik kørt mig varm virkede det faktisk bare som DOMS)
På forhånd tak
<{POST_SNAPBACK}>
Jeg håber du har svaret selv - du må NATURLIGVIS ikke træne når det gør ondt.
Træning på muskelømhed kan forsvares men ALDRIG led (dvs også ligament) ømhed.
Når du er hypermobil, har du godt af at styrke dine knæ, men squat, dødløft og spinning på samme dag synes jeg er en lidt sindssyg cocktail sådan uden videre at kaste sig ud i.
Du giver jo svaret selv, idet du overbelaster leddene og tvinger dem i yderstillinger uden at mærke det...
-
Hej...
Jeg begyndte at få lidt ondt i ryggen her for ca. 2 måneder siden og jeg stoppede straks min træning, selvfølgeligt...
Og da jeg nåede jeg til mit benprogram fik jeg igen ondt i lænden dagen efter træningen.... det skal lige siges at det sandsynligivs ikke er musklerne, men selve lænden/rygsøjlen jeg fik ondt i...
Jeg har læst en masse om øvelsen og om typiske fejl og skader man pådrager sig med squat øvelsen.... (ikke full squat men squat ned til lårene er i vandret) men jeg kan ikke rigtigt finde ud af hvad fanden jeg kan gøre...
Det kan det lige nævnes at jeg har ret meget svaj i ryggen når jeg bare står normalt... kan det være derfor jeg har problem med øvelsen?
Anyway når jeg squat'er ned er min ryg ret (let svajet) indtil jeg skal bukke benene mere end 90grader... for så så jeg at netop lænden lige "rullede" når jeg squatede ned det sidste stykke ... jeg har prøvet lidt forskelligt med teknikken og jeg kan ikke finde ud af hvad fanden jeg gør galt... er det muligt at ens krop bare ikke er bygget til squat eller hvad?
Jeg har prøvet lige forskelligt med afstanden mellem fødderne osv., og jeg har også prøvet at squat'e med et bræt under hælen... har hørt det gør det lettere at holde ryggen ret... det hjalp heller ikke...
Det føles for mig somom at jeg bare ikke er bygget til squat, for hvis jeg skulle holde lænden helt lige, så tror jeg jeg skulle holde ryggen så meget ret at jeg ville falde bagover ...
Anyway... er der nogen tips til hvad jeg gør forkert eller hvad jeg kan prøve at ændre/fokusere på under øvelsen? kan man gøre noget med at holde større afstand mellem fødder, dreje foden mere eller mindre udaf, læne sig mere eller mindre ind over benene med ryggen ??
Og findes der en anden tilsvarende øvelse ?... har overvejet at squatte med 2 håndvægte istedet... det er bare røvhårdt for skuldrene og utroligt bøvlet...
Håber i kan hjælpe... er helt tosset med squat... vil meget gerne kunne lave den igen ...
<{POST_SNAPBACK}>
Du / andre herover har været inde på alle mujlige variationer i fodbredde osv. Prøv også at variere hvor du har stangen. Jo længere oppe på skulderen, jo mere belaster du lænden. Jeg (183cm) har stangen langt nede på skulderen, og får på den måde balancepunktet længere bagud, og tager derved en del af belastningen af lænden.
Forfald IKKE til lændebælte, da det bare svækker dig yderligere.
Ellers løses problemet ofte af FOKUS på at spænde op i maven. Spænde op under HELE bevægelsen, hvilket er ret svært, faktisk.
-
Jeg træner 3 gange om ugen. SKAL man også have det samme antal protein på de dage man ikke træner, som på de dage man træner?
-Chris
<{POST_SNAPBACK}>
Kroppen vokser ikke når du træner - den vokser når du IKKE træner (feks når du sover). Derfor skal du have protein i en lind strøm døgnet rundt, også når du ikke træner.
Der er nogle undersøgelser der tyder på, at ca 24 timer efter et træningspas, daler den anabole effekt noget, og først stiger ved næste træning.
Der er derfor nogle der argumenterer, at man kan nedsætte sit protein/kalorie indtag 24-36 timer efter træning for derved ikke at bulke unødeigt (idet man ikke bygger muskel længere)
Tanken er besnærende, men om den er korrekt er ikke helt til at vide.
I øvrigt kan ingen videnskabelige undersøgelse vise, at proteinpulver om tilskud har nogen effekt overhovedet - "rigtige" proteiner er bedst. Sagde han, og netop nu bankede PostDK på døre med 10kg proteinpulver - nammenam
<{POST_SNAPBACK}>
er PROTEINpulver så ikke rigtige proteiner? hvordan ser forkerte proteiner da ud? Desuden har protein pulver som tilskud da helt sikkert en effekt, da det jo logisk nok forhøjer dit protein indtag
. Om de ekstra proteiner så har nogen betydning kommer an på mængden af protein der ellers bliver indtaget.<{POST_SNAPBACK}>
Både ja og nej;
Med "rigtige" proteiner mener jeg proteiner fra reel kost.
Undersøgelser der har sammenlignet muskeltilvæksten mellem grupper der tager proteinpulver og grupper der spiser almindeligt og varieret har ikke kunne vise nævneværdig forskel. Forudsætningen er naturligvis at man spiser varieret, og indtager 1-2g / kg legemsvægt i den daglige kost. Pointen er nok, at fordeler man proteinindtaget over 6-8 måltider kan man klare sig helt uden proteinpulver.
Selv har jeg i øvrigt ædt det i spandevis - uden gevinst. Men jeg fortsætter selv, med samme argumentation, at der må da være en pointe i at sikre overskud af protein.
Bortset fra det har jeg billige/ukendte mærker mistænkt for ikke at indeholde helt det de reklamerer med, men jeg har intet at have det i.
<{POST_SNAPBACK}>
Protein fra proteinpulver er pr. definition også protein (siger jo sig selv) - endda for det meste i bedre kvalitet ift. nogle andre madvarer.
Dermed er det da klart som du skriver at der ikke er nogen forskel mellem f.eks. at indtage 90% af sit daglige protein behov gennem "normal" kost og 10% gennem proteinpulver, og at indtage 100% gennem sin "normale" kost. Mængden af protein er jo den samme - det behøves der da ikke laves videnskabelige undersøgelser om.
Selvfølgelig kan det lade sig gøre at indtage sit daglige protein behov gennem "normal" kost, men for nogle personer kan det være svært, eller ligefrem en ulempe. Personer der ikke tåler laktose går f.eks. glip af en ellers nem proteinkilde: mælk. Her kan protein pulver være en god ide.
Derudover følger der oftest en masse kalorier med proteinerne i "normale" produkter, som f.eks. mælk og kød, som måske ikke er ønskværdige for folk på diæt.
Derfor kan proteinpulver være et godt TILSKUD til din kost.
Desuden:
- består valle proteinpulver af hurtigt-optagelige proteiner, som er smarte at indtage efter træning.
- er proteinpulver stort set lige så billigt som mælk eller kakao (i nogle tilfælde endda meget billigere).
- er proteinpulver også kvalitets proteiner (i hvert fald hvis du køber de ordentlige mærker).
- er proteinpulver mest praktisk at have med til træning IMO.
<{POST_SNAPBACK}>
Enig i alle dine betragtninger, i hvert fald teoretisk.
Eksempelvis påstår Darrem Charles (Stor Baddybuilder) at han ikke spiser proteinpulver overhovedet.
Prisen er 5-10 kyllingebryster og en masse æg, HVER DAG. Glp.
Hvad angår kvaliteten er det du siger jo som taget ud af en reklame.
Dermed ikke sagt at det ikke er korrekt - men det er noget sværere at fuske med tun på dåse end med pulver. Jeg mener, hvor mange af os har rent faktisk kontrolleret at proteinpulverne indeholder det de siger de indeholder?
I øvrigt indeholder en del af pulverne laktose. Og en del mælkeallergikere (som ikke er allergikere med "bare" intolerante) har også problemer med mælkeprotein.
-
Jeg træner 3 gange om ugen. SKAL man også have det samme antal protein på de dage man ikke træner, som på de dage man træner?
-Chris
<{POST_SNAPBACK}>
Kroppen vokser ikke når du træner - den vokser når du IKKE træner (feks når du sover). Derfor skal du have protein i en lind strøm døgnet rundt, også når du ikke træner.
Der er nogle undersøgelser der tyder på, at ca 24 timer efter et træningspas, daler den anabole effekt noget, og først stiger ved næste træning.
Der er derfor nogle der argumenterer, at man kan nedsætte sit protein/kalorie indtag 24-36 timer efter træning for derved ikke at bulke unødeigt (idet man ikke bygger muskel længere)
Tanken er besnærende, men om den er korrekt er ikke helt til at vide.
I øvrigt kan ingen videnskabelige undersøgelse vise, at proteinpulver om tilskud har nogen effekt overhovedet - "rigtige" proteiner er bedst. Sagde han, og netop nu bankede PostDK på døre med 10kg proteinpulver - nammenam
<{POST_SNAPBACK}>
er PROTEINpulver så ikke rigtige proteiner? hvordan ser forkerte proteiner da ud? Desuden har protein pulver som tilskud da helt sikkert en effekt, da det jo logisk nok forhøjer dit protein indtag
. Om de ekstra proteiner så har nogen betydning kommer an på mængden af protein der ellers bliver indtaget.<{POST_SNAPBACK}>
Både ja og nej;
Med "rigtige" proteiner mener jeg proteiner fra reel kost.
Undersøgelser der har sammenlignet muskeltilvæksten mellem grupper der tager proteinpulver og grupper der spiser almindeligt og varieret har ikke kunne vise nævneværdig forskel. Forudsætningen er naturligvis at man spiser varieret, og indtager 1-2g / kg legemsvægt i den daglige kost. Pointen er nok, at fordeler man proteinindtaget over 6-8 måltider kan man klare sig helt uden proteinpulver.
Selv har jeg i øvrigt ædt det i spandevis - uden gevinst. Men jeg fortsætter selv, med samme argumentation, at der må da være en pointe i at sikre overskud af protein.
Bortset fra det har jeg billige/ukendte mærker mistænkt for ikke at indeholde helt det de reklamerer med, men jeg har intet at have det i.
-
Jeg træner 3 gange om ugen. SKAL man også have det samme antal protein på de dage man ikke træner, som på de dage man træner?
-Chris
<{POST_SNAPBACK}>
Kroppen vokser ikke når du træner - den vokser når du IKKE træner (feks når du sover). Derfor skal du have protein i en lind strøm døgnet rundt, også når du ikke træner.
Der er nogle undersøgelser der tyder på, at ca 24 timer efter et træningspas, daler den anabole effekt noget, og først stiger ved næste træning.
Der er derfor nogle der argumenterer, at man kan nedsætte sit protein/kalorie indtag 24-36 timer efter træning for derved ikke at bulke unødeigt (idet man ikke bygger muskel længere)
Tanken er besnærende, men om den er korrekt er ikke helt til at vide.
I øvrigt kan ingen videnskabelige undersøgelse vise, at proteinpulver om tilskud har nogen effekt overhovedet - "rigtige" proteiner er bedst. Sagde han, og netop nu bankede PostDK på døre med 10kg proteinpulver - nammenam
-
Der findes INGEN sikker måde at øge testoteron i kroppen, ud over det niveau kroppen har brug for, og det styrer den selv.
<{POST_SNAPBACK}>
Tunge basis øvelser (især squat og dødløft) fremmer kroppens egenproduktion af testoteron, men så skal man jo faktisk til at træne hårdt for at få resultater.
Rock'n Roll
SaintPauli
<{POST_SNAPBACK}>
Klart - ingen sikker måde at æde skidtet - men store tunge øvelser (=store tunge muskler) øger kroppens egenproduktion.
-
Faktisk et interessant emne, gad vide om man ikke kunne oplive diskutionen igen?
<{POST_SNAPBACK}>
Nu blev der jo diskuteret en del forskellige emner - hvad er det du vil diskutere, start evt en ny tråd!
-
(Produktes navn) is a testosterone enhancer. It increases testosterone levels in a different way, however, than similar products DHEA or andro. Instead of being a testosterone precursor, it leads to the production of the luteinizing hormone (LH). When LH levels are increased, the natural production of testosterone also increases. LH is a hormone that also deals with sex drive. Now one can understand why it has been used to increase fertility and help with impotence. Laboratory animal studies found that (Produktes navn) increased sperm count as well as motility levels after taking it for 30 days.
Dette er en anderledes måde, at øge testosteronen på, men er den sikker?
Kan det tænkes der er farlige bivirkninger i forbindelse med dette produkt?
Jeg har ikke flere oplysninger om indhold og ligende.
På forhånd tak. :4thumbup:
<{POST_SNAPBACK}>
Der findes INGEN sikker måde at øge testoteron i kroppen, ud over det niveau kroppen har brug for, og det styrer den selv. Så medmindre du ikke kan producere hormoner selv, har du ikke brug for ekstra hormoner.
Bivirkninger vil der altid være - chances are, at er der ingen bivrikninger, er der heller ingen virkning.
Hormoner kan generelt ikke tages som tabletter, men skal injiceres for at virke. Der er ingen videnskabelig dokumentation for andre produkter en egentlige hormoner, alle de "precursor" stoffer der primært sælges i USA er udokumenterede (idet FDA ikke kræver dokumentation), og virker i bedste fald slet ikke.
I værste fald virker de, hvilket giver ukontrallabel virkning og -bivirkninger.
Androgene anabole hormoner har som bivirkning; leverskader, leverkræft, ændret lipidprofil (-> blodpropper), hypertrofi af hjertemuskulaturen, nedsat produktion af sædceller, vækst af brystvæv, testikelskrumpning, akne, humørsvinginger og aggressivitet, for blot at nævne nogle få.
Det er ingen hjælp at øge LH istedet for Testosteron, idet LH netop virker ved at øge, ja gæt engang, testosteron, og det er er derfor man skulle tage LH. Derudover har LH virkning for kvinders menstruationscyklus osv.
læs evt: Kutscher et al; "Anabolic Steroids" Sports med, 2002 p 285-296
-
Jeg har nu været plaget af en skulderskade i ca. 1,5 år og dobbelt knæskade i ca. 1 år.. Har været styrkeløfter og flyttemand, og skaderne er ikke kommet pludseligt. Jeg er blevet MR-scannet (skulder) og ultralydsscannet (knæ). Skulderen viste sig at være "løs" og der var noget med en myose.. Knæene var "bare" overbelastede/irriterede..
Går til fys. nu og har fået udleveret øvelser som jeg skal lave dagligt.. Både knæ- og skulderøvelser (rotator cuff).. Er lige begyndt stille og roligt at træne 4-split med 15-20 gentagelser.. (ikke til udmattelse selvfølgelig). Altså MEGET stille og roligt.. For at få lidt cirkulation i kroppen igen..
Mit spørgsmål omhandler først og fremmest fedt%'ens betydning for mine skader.. Min fys. aner ikke noget om det.. Vil det have nogen betydning om jeg hæver eller sænker min fedt%???
Kunne selvfølgelig godt forestille mig at en stram diæt hvor kroppen måske ikke får tilstrækkeligt med næring, ikke er det bedste..
Gerne kommentarer til min "træning" også.. Vil jeg måske kunne starte meget lavt og langsomt øge belastningen? I hvilket tempo burde det så foregå?
<{POST_SNAPBACK}>
Ærgeligt.
Fedt % har ingen reel betydning, fraset i de ekstreme tilfælde (overvægt - ødelægger knæ, også blot et par kilos overvægt, undervægt - underernæring som du selv er inde på). Altså din kropsvægt har betydning, ikke om fedt% er 12 eller 14.
Mht tempo og belastning er du den eneste der kan give det rigtige svar, som er - din smerte. Du kan træne op til (uden at "røre" eller overskride) smertegrænsen, og jo mere du kan holde til, jo mere kan du træne. Men hav stor respekt for smertegrænsen, så du undgår at dine skader bliver kroniske.
Husk at inaktivitet er ligeså skadeligt som overaktivitet.
Men det tager tid - sener og ledbånd vokser og heler MEGET langsommere end muskel og andet bindevæv.
På den måde du beskriver skaderne lyder det, forstå mig nu ret, ikke mere alvorligt end at ro og respekt for skaderne kan bringe dig på ret køl igen.
-
Der er vel fra naturens side en mening med at vores ben kan bøjes så meget
Henning
<{POST_SNAPBACK}>
Ja, men ikke med en vægtstang på nakken.
-
Tja, som jeg sagde tidligere, det er dit eget knæ - jeg vil gerne beholde mit hele livet, og squatter derfor ikke lavere end til vandret.
Ikke at det skal være et reelt argument - men store drenge i bladene går ikke længere end vandret.
Hvad angår maskiner er fejlen ikke i maskinen, men i indstillingen - indstillet korrekt, og det vil sige at bevægeaksen er gennem knæet, er belastningen ikke unaturlig eller specielt høj, men det er klart at hvis du ikke kan (finde ud af) at indstille maskinen, så er du ilde stedt.
Desværre er mange centre ikke gode til at være opsøgende med at sikre at deres gæster bruger udstyret korrekt, hvorfor nogle vil bruge maskinerne forkert.
Maskinerne er rent faktisk ofte mere skånsomme end frie vægte - hvilket er årsagen til, at de fleste (og de store drenge før omtalt) siger frie vægte hvis du vil være stor. Problemet med maskinerne er netop, at de ikke belaster så hårdt og uensartet som de frie vægte.
-
Ja, det kan du jo så påstå - det er bare ikke korrekt. Hverken det med dybe squats (læs feks escemilla) eller extensions.
Jeg forstår ikke lige hvor det der med hoften kommer ind i billedet - det der er skadeligt for knæet er det intraartikulære tryk der er bag knæskallen (altså i realiteten kun i det ene af knæets tre kompartements) - og det tryk er kraftigt forøget når du squatter dybere end vandret med lårene.
Extensions er en isolationsøvelse hvor du kan isolere quadricepsmuskulaturen og sikre at du bøjer knæet i en ret linie, hvilket er noget sværere at kontrollere i en squat, hvorfor extensions er "sikrere" end squat, men i og med det er en isolationsøvelse også noget mindre effektiv. Extensions er jo ideelt set identisk med den rette bevægelse i knæet, som også fastholdes i en knæbandage (Don Joy bandage)
-
Tja, det er jo i sagens natur lidt svært. Forlåret udfører to bevægelser (fraset rotationer i hoften) fleksion af hoften (knæ mod mave) og ekstension af knæ (udstræk knæ), baglåret ligedan blot fleksion af knæ og ekstension af lår.
Altså træning af forlåret er primært bevægelse over knæleddet, da de andre bevægelser er små og i denne sammenhæng uinteressante at træne. Fleksion over hoften kan da trænes, men er bøvlet- tænk på høje knæløft mod modstand?
Dermed er tilbage træning af knæ, altså squat eller ekstension.
Baglå kan trænes som bencurl eller bedre dødløft, men traditionel dødløft indbefatter også forlåret, og stivbenet dødløft (rumænsk dødløft) træner kun baglår og balle (og er i øvrigt svær at udføre korrekt) - det er vel ikke det du er ude efter.
Summa summarum: korriger skaden så du kan træne ordentligt og forsvarligt - men hav respekt for knæskader, du skal leve med knæet resten af livet. Skader skal IKKE bare trænes væk
-
Aha - skade - ja så skal du ikke squatte.
Prøv istedet knæ-extension, altså der hvor du "sparker" / strækker knæet. Enten i maskine et eller begge ben ad gangen, du kan lave disse med ret lav belastning. Alternativt en rigtigt træningselastik som belastning, rundt om et stoleben, og så strække knæet ud.
Problemet er ikke øvelsen men skaden - så længe du er skadet kan du ikke træne ordentligt - uanset øvelsen!
-
åh jeg vil ikke rode mig ud i en religiøs diskussion om øvelser - MEN
skal man KUN vælge tre eller fire øvelser ville jeg vælge de fire nævnte.
-
Escamilla et al. Med.Sci.Sports Exerc. 2001 p1552-1566 "Effects of technique variations on knee biomechanics during the squat and leg press"
Escamilla et al Med.Sci.Sports Exerc. 2001 p984-998 "A three dimensional biomechanical analysis of the squat during varying stance widths"
Escamilla Med.Sci.Sports Exerc. 2000 p 127-141 "Knee biomechanics of the dynamic squat exercise"
Og de tre øvelser er naturligvis squat, bænkpres og brede chinups - med dødløft som fjerdevalg...
-
Videnskabelige undersøgelser har vist (i modsætning til manges opfattelse) at squat IKKE er specielt skadelig for knæene - og at synderen, hvis man overhovedet kan tale om sådan en, IKKE er hvor langt knæene kommer fremad (ift. tæerne) men derimod hvor langt ned man går;
Altså
Squat i behagelig fodstilling, bredde som du synes, omkring en skuldersbredde, og gå aldrig længere end at lårene er vandrette.
Så er squat den bedste styrkeøvelse for muskulaturen omkring knæene.
Start med lav vægt, husk 3 uger til 3 mdrs tilvænning afhængig af træningserfaring.
Du kan styrke muskulaturen omkring knæene selektivt i knæ-extensionsmaskine, alternativt, (som man tilråder til genoptræning efter knæoperationer) knæ-extensioner derhjemme med elastikbelastning.
Der findes kun tre uundværlige øvelser, squat er den ene.
Smertestillende medicin
in Generelt
Posted
Glukosamin (GS) aftager ikke effekten med tiden, det er der ingen videnskabelig holdepunkt for.
Hvad angår bivirkninger er GS beskyldt for at hæve kolesteroltallet. Dette er baseret på under 10 observationer (GS har været brugt i over 20 år, af flere 100.000 - ingen tidligere rapporter.)
Der er ingen videnskabelige holdepunkter for det sidste heller - men det undersøges pt (bla. af undertegnede).
Se evt: http://www.slidgigt.dk/Behandling/default.aspx?ArtikelID=GS