jarvig13

Lige en kommentar til Zorba

Ja, jeg er naturligvis helt enig i, at det der virkelig rykker og som holder i længden, er en livsstilændring - både mht. motion og diæt.

Men generelt må man vel sige, at de fleste der søger råd om vægttab, ønsker et rimeligt hurtigt vægttab (f.eks. mere end 1 kg om måneden) og her må man være lidt mere konkret, hvis mål og planer skal følges ad.

Hej forpuleren

Hmm, der ca. en lille million tråde, der kan hjælpe dig med dette. Har du kigget på dem?

Hvis de andre tåde ikke kan hjælpe dig, så må vi jo vide lidt mere om dig.

- over hvor lang tid har du tænkt dig vægttabet skal ske?

- hvor meget og hvilken motion dyrker du og med hvilken intensitet?

- hvad er dit normale fødeindtag og -sammensætning?

- hvor seriøs er din tilgang til dit ønskede vægttab?

Med venlig hilsen

jarvig13

Hmmm, godt, men så kan jeg da selv begynde med et teoretisk spørgsmål.

Spørgsmålet er overordnet set følgende: Hvordan "ved" kroppen, hvad jeg har tænkt mig at spise i løbet af dagen.

Spørgsmålet kan konkretiseres til: Hvordan "ved" kroppen, hvornår fedt skal indgå som "byggestene" til kroppens vedligeholdelse (f.eks. "reparationer" i cellemembranen) og hvornår det blot skal opmagasineres i kroppen som decideret fedtvæv.

En tænkt situation er som følger (de angivne energi- og mængdedata er kun illustrative, ikke nødvendigvis præcise angivelser for, hvordan det ser ud i virkeligheden):

Vores "forsøgsperson" har et stofskifte på 12.000 kj om dagen. Hans diæt er også på 12.000 kj om dagen. Hans fødesammensætning i hans diæt svarer præcist til, hvad kroppen behøver for at fungerer. Hermed mener jeg, at han præcist får proteiner nok - men ikke flere - til en optimal proteinsyntese, fedt nok - men ikke mere - til kroppens daglige fedtforbrug. Den resterende føde antages at være en fornuftig blanding af simple og komplekse kulhydrater. For vores forsøgsperson antager jeg nu, at fedtforbruget til kroppens vedligeholdelse er 2.000 kj, hvilket igen er lig med hans fedtmængdeindtagelse.

Nu ændres hans diæt med et ekstra fødeindtag på 2.000 kj kulhydrater. Standardviden er nu, at de 2.000 kj fedt han indtager hermed ryger op i den "røde zone", hvor han tager på (hans diæt er på 14.000 kj, han forbruger kun 12.000 kj og de 2.000 kj der er overskud er fedt, som næsten i forholdet en til en kan sætte sig på sidebenene).

Og her fremkommer min undren. For kroppen kan jo ikke bare sætte de 2.000 kj fedt på sidebenene. For de 2.000 kj fedt skulle jo bruges til kroppens vedligeholdelse.

Kort og godt: Hvordan kan man (vi) blot kritikløst sige, at et energioverskud er lig fedtvævsforøgelse?

Og videre: Hvordan ved kroppen, hvor stor en mængde af et energioverskud i fedt, der skal bruges på kroppens vedligeholdelse og hvilken del der skal sætte sig som fedtvæv?

PS: For ikke at skabe undren mht. kommentarer i andre tråde, så har ovenstående intet med den modsatte situation at gøre, altså energiunderskudssituationen. For her gælder det stadig, at forbrænding større end fødeindtag altid, altid, altid er lig vægttab.

Hey MOL'ere

Er der ikke blevet lidt stille den seneste tid her i vægttabs-forumet. Jeg kunne godt trænge til nogle nye spændende indlæg, som man kan reagere på.

Hvad f.eks. med indlæg vedrørende:

- egne vægttabserfaringer

- motionsplaner

- diætforslag

- nogle teoretiske diskussioner

Med venlig hilsen

jarvig13

Se tråden "ridebukser"

Ja, den motionsmåler må vi lave.

Men drejeknappen for "forbrænding ved alternativ aktivitet i stedet for denne motion" skulle have mange valgmuligheder. Jeg tænker at valgmuligheden

"var ude at kaste med molotovcocktail sammen med vennerne, hvorefter vi tæskede et par rockere, for derefter at blive lagt i jern af politiet og senere at undslippe fra salatfadet alene og løbe gennem en pløremark og falde og brække benene, for dernæst at blive kørt til skadestuen, hvor jeg dyrkede hed sex med en sygeplejerske og endeligt faldt i søvn med en flaske whisky i blodet"

sikkert ikke er på standardmodellen, men kun på den dyre luksusmodel. :D

Helt enig Arne.

Og til den forvirrede

Kig også på tråden "fedtforbrænding". Selvom debatørene er uenige, så kan du der blive klogere - men sikkert ikke mindre forvirret.

Har du kigget på nogen af de andre tråde i dette forum?

Jeg vil mene du kan få svar på dine spørgsmål her.

Hvis ikke må du være lidt mere konkret mht, mål, metoder, tid, vægt, træningsform og fødeindtag. Så skal vi nok hjælpe.

Hej Munk

Der kan sikkert være flere årsager til din svimmelhed, men disse er de oplagte kandidater og nogle man kan gøre noget ved.

- de spiser ganske enkelt for lidt (hvis du indtager mindre energi end halvdelen af din forbrænding, så må svimmelhed med en vis sandsynlighed forventes.

- du spiser for få komplekse kulhydrater ifh.t til indtagelsen af simple kulhydrater

- du drikker for lidt væske

Hvis det ikke er nogen af de ovenstående er det måske noget en doktor må se på.

Hej Klaus

Jeg ved ikke om der er noget galt med din energimåler. Formentligt tager den bare ikke hensyn til, at der ved "maskinel indendørs" motion ikke er den samme energiudladning fordi bl.a. vægtforhold og luftmodstand ikke er kan udregnes som ved "rigtig" motion.

Nogle rimelige (men noget upræcise) angivelser for energiforbrænding ved motionsintensitet er:

- maks 50 kj/min ved mellem til rimelig hård motion (f.eks rask cykeltempo til arbejde)

- mellem 50-70 kj/min ved hård motion (her kommer der virkelig sved på panden - og andre steder, hæhæ)

- over 70 kj/min ved virkelig, virkelig, virkelig hård motion (du er ved at besvime, sådan næsten da)

Selvfølgelig er der udsving pga. motionstype, din vægt, din "teknik" osv., men det holder nu ganske godt

Spændende Clauas.

Biokemi på dette niveau ligger over min viden, så jeg kan ikke komme med relevante kommentarer.

Lyder logisk og rimeligt :)

For at følge lidt videre i Claus's fodspor.

Man kan dele diskussionen i to.

1. "Hvad feder?": Dette er en teoretisk diskussion om, hvilke stoffer der kan omdannes til fedt og eventuelt med hvilken faktor. Her havner vi i den sædvanlige "blindgyde", nemelig at kun fedt reelt set feder.

2. "Hvor meget energi er der i denne ting og hvor meget ville dette fede, hvis man herved kommer i energioverskud?": Her bliver spørgsmålet om, hvor meget en given ting "feder" langt mere interssant. Som udgangspunkt må man gå ud fra, at man er i energibalance. Ellers giver spørgsmålet "hvor meget feder dette?" ingen mening. Enten er man i energiundskud og vil fortsat være det eller også er man i energioverskud og så bliver besvarelsen langt mere kompliceret, fordi en eventuel fedtforøgning er fuldstændig afhængig af hele din fødevaresammensætning "den aktuelle dag".

Vi befinder os altså i en helt konkret praktisk situation og ikke kun i en teoretisk overvejelse. Således kan man også med en rimelig sandsynlighed udtale, at man sikkert indtager en normal "hverdagsføde", hvor en vis %-del af denne er fedt. Hvis man indtager f.eks. 1.000 kj af et stof som ikke (særligt nemt) kan omdannes til fedt, så vil det alligevel sætte sig, fordi fedten i hverdagsføden nu ryger op i felt "energioverskud" og direkte kan sætte sig som fedt.

PS. Jeg glemte at sige: Hold dig langt væk fra pasta når du er på slankekur. Der er simpelthen for mange kj / g i pasta.

Selvom jeg ernæringsmæssigt (men ikke altid smagsmæssigt) altid ville vælge kartofler frem for pasta, så er pasta til en person der ikke er på slanke-diæt, dog er et ganske godt fødeelement i den daglige fødeindtagelse.

Til Klaus

Et lille minikursus i kulhydrater (men slet ikke fyldestgørende og præcist nok til en komplet kulhydratforståelse).

Groft sagt kan man inddele kulhydrater i "de gode" og "de onde" (hvor de onde slet ikke er så onde, hvis de bruges rigtigt)

De fleste kulhydrater skal nedbrydes inden de kan transporteres fra mavesækken/tarmen og ud til blodet. Det er karakteren af denne nedbrydning, som opdeler kulhydraterne.

"De onde" kylhydrater kaldes også de simple kulhydrater. Med simpel menes, at de simpelt opbygget og kroppen derfor kan nedbryde dem hurtigt (for enkelte er det minutter vi taler om, for andre måske op til en time). Fordelen ved dem er, at de meget hurtigt og "effektivt" efter indtagelse kan blive benyttet af musklerne, hvis man er i gang med en hård og/eller længerevarende aktivitet. Ulempen er på den anden side, at når de kun virker i kort tid i kroppen, idet de netop nedbrydes så hurtigt. Således vil man uforholdsmæssigt hurtigt (efter 1 time eller 2) føle både sult og genuin træthed, hvis ens indtag af kulhydrater overvejende består af simple kulhydrater, idet der efter kort tid simpelthen ikke er mere energi tilbage, selvom man måske har indtaget mange kj.

"De gode" kulhydrater kaldes også de komplekse kulhydrater. Hermed menes, at deres struktur er meget mere kompleks og "omfattende" end de simple kulhydraters er. Kroppen skal derfor bruge meget tid (og energi) på at nedbryde dem (typisk flere timer). Fordelen ved dem er, at energitilstrømningen til blodet sker løbende og over længere tid (=mere energi i løbet af dagen), samt at de "tager plads op" i maven, således at kroppen føler sig mere mæt (det sidste har også noget med adrenalin og insulin at gøre, men det er for omfattende at beskrive her). Ulempen ved komplekse kulhydrater er til at overse. Men man kan dog sige, at hvis man skal yde noget virkeligt fysisk krævende, så kan komplekse kulhydrater til tider være lidt for "vanskelige" at få i sat i spil til udfoldelsen.

Igen er følgende lidt for simpelt, men:

Simple kulhydrater smager ofte sødt og/eller findes i fint forarbejdet kulhydrat-fødevarer.

Komplekse kulhydrater smager ofte ikke-sødt og/eller findes i groft forarbejdet kulhydrat-fødevarer.

Endelig: Mht. til din proteinindtagelse. Der er jo ingen der siger, at du skal tage alle proteinerne gennem kød. 1 L skummetmælk f.eks. indeholder faktisk 35 g protein og "kun" 1.400 kj.

Til lykke

Bare rolig jeg føler ikke forfulgt. Det var ment for sjov. :)

Forresten, gode strætanker du har.

Hej lykke

Jeg synes du er efter mig :)

Ja, jeg er helt enig i at det interessante er nettoforbrændingen i motionen og ikke bruttoforbrændingen.

Forskellen er der. Men jo mere intensivt du træner, desto mindre bliver forskellen (relativt). Ved hurtigt løb forbrænder du henved ca 60 kj / min - altså bruttoforbrændingen. Dit normale vågne stofskifte er på 5-8 kj / min. Så í dette eksempel bliver nettoforbrændingen ca. 52-55 kj / min.

Ligesom Claus må jeg spørge: Er du sikker på det med madtabeller og motionscykler? Det lyder utroligt for mig, alene af den grund at hverken madtabellen eller motionscyklen kender dit hvilestofskifte, idet denne afhænger af vægt, muskelmasse, alder mm.

Jeg er ked af det. Men det er frem en mad-kalorie-tabel, en madvægt og en lommeregner.

Dine angivne madmængder er lidt for svære at regne på, så lad os begynde den omvendte vej.

En stor klippert som dig har et meget højt stofskifte.

Dit hvilestofskifte er ca. 11.200 kj.

Alt efter hvor "aktiv" din hverdag er, så er dit samlede aktive stofskifte ca. 15.000 kj. (dette er lavt sat - hvis du har et fysisk krævende job så er det noget højere (16.000-17.000 kj))

Derudover forbrænder du henved 2.500 kj pr. dag ved motion.

Dit samlede daglige stofskifte er altså i omegnen af 17.500 kj.

Du regner med, at du psykisk, sultmæssigt, "helligdagsmæssigt" osv., kan klare et vægttab på ca. 1 kg om ugen.

1 kg kropsfedt er ca. 30.000 kj.

Hver dag skal du altså være i et energiunderskud på 4.000-4.500 kj.

Dit daglige madindtag må altså ikke blive over 13.500 kj. (hmm, det er ca. det samme, som jeg spiser, når jeg går til makronerne i BB, pokkers :) )

Nu lyder du jo noget kræsen :) , så jeg skal ikke komme med en lang liste over, hvad du der ville være godt for dig at spise. MEN du skal min. have henved 100-120 g protein (det er ca. 600-700 g kød hvis dit proteinindtag alene kommer fra kød - men husk det skal være poleret kød (og helst fisk, kylling uden skind, kalkun og oksekød) ellers får du alt for mange kj indenbords)). Ligeledes SKAL hovedparten af den resterende energi du skal have i løbet af dagen komme fra komplekse kulhydrater. Og jeg er bange for, at meget af dit dit rugbrød må skiftes ud. Med hvad må du jo altså selv finde ud af, når der nu er så mange af de gode, nyttige madvarer du ikke kan lide.

Endeligt: Jeps, styrketræning til benene (og styrketræning generelt) er et must hvad enten man er på diæt eller ej. Det må du må ikke springe over. Hvis dine ben ikke (hver dag/uge) kan klare styrketræning og spinning, så er det ligeså godt at gå en tur som erstatning for spinningen (husk blot at du nok skal gå mindst dobbelt så længe, som du ville spinne - hårdt, kedeligt, tjaa måske, men der ikke nogen vej uden om).

Er der mere du er tvivl om - eller dette indlæg fyldt med for mange tal - så spørg endelig igen

Upssssssssssss, ja, sorry, du har helt ret.

Jeg mener forskellen er mellem vægt og volume er ca. 3 til 4

Til lykke

Tjaa, hvad kan jeg sig. :dozingoff:

Til Claus

"Spørgsmålet om BB'ere så kan gøre det samme er lidt sværere at svare på.

Der er stor muskelmasse og fhv lille fedtmasse. Altså vil kroppen være tilbøjelig til at tage fra muskelmassen i energiunderskud."

Det var netop dette jeg selv tænkte på, du formulerede det bare bedre. :)

Ja, der er ca 4.500 kcal i 0,5 kg fedt. MEN at tabe et kg kropsvægt, er ikke det samme, som at tabe et kg fedt (læser du slet ikke de indlæg du kommenterer :) ).

0,41 kg kropsvægt / dag er ca. lig med 3.000 kcal / dag.

Så hvis vægttabet kun skulle klares gennem motion bliver regnstykket ved rask gang (med lidt usikkerhed)

1 min rask gang = 5 kcal.

Derfor

3.000 kcal / 5 kcal pr. min = 600 min = 10 t

Heldigvis (for mig) skal alt energiunderskuddet ikke klares ved gang.

ca halvdelen diæten, ca 1/3-del gang, resten cykling og BB

Hej Mads

At sjusse sig frem til, hvor meget energi, der er i spiritus ol. og hvor meget det feder, er ikke så svært:

1g alkohol = ca 25 kj

Som udgangspunkt kan vi sige, at vodka, whiskey mm. indeholder 40 % alkohol.

1 dl (=100 g) spiritus = 25 kj/g * 100 g * 40 % = 1.000 kj.

1 g fedt = 37 kj

Derfor:

1 dl spiritus = 1.000 kj / 37 kj = 27 g fedt

Men udover alkohol er der ofte lidt kulhydrater i spiritusen (f.eks. helt tydeligt i Bacardi Lemon), så disse skal med i regnskabet.

Hej Claus

Som DBM skriver, så er det nødvendigt at kende dine forudsætninger og mål, hvis man skal komme med nogen konstruktive råd, som passer til dig specifikt.

De vigtigste ting du må fortæller os er.

- Hvor meget har du tænkt dig du vil tabe?

- Hvor lang tid har du afsat til at tabe disse kg?

- Hvordan er din form? Altså hvor meget cardio og BB har du dyrket og hvilke mængder kan du klare?

- Kan du følge en plan (selvfølgelig med variationer) eller skal der være plads til "helligdage"?

- Hvor motiveret er du?

De tre første er meget essentielle elementer for en sammensætning af et "optimalt" program, men det er de to sidste som afgører, om man er klar til at invisterer, det der skal til for at gennemfører sådan et projekt. :)

Der vel ikke nogen klar definition på hvad en basisøvelse er.

MEN

En basisøvelse indeholder typisk:

1. Aktivering af flere muskler

2. Hvoraf en eller flere er nogle af kroppens "store" muskler

3. Skal øvelsen udføres ordentligt skal de forskellige muskler i udpræget grad samarbejde

Typiske eksempler på basisøvelser er: Dødløft, squat, bænkpres og bent-ower-rowing.

Eftersom maskiner ofte netop er designet til at træne isolerede muskelgrupper, er stænger og frie vægte ofte de foretrukne belastningsredskaber i basisøvelser.

Hej Zorba

Jeg kan kun sige, at jeg grundlæggende er enig med dig, i de argumenter du fremfører (med andre ord: såfremt jeg eventuelt skulle være uenig med dig, er det kun i selve formuleringen)