jarvig13

Jeg synes en del mennesker her gør vold på begrebet hjemmetræning. Med ordet "hjemmetræning" menes der ikke primært STEDET hvor man træner. Derimod er hjemmetræning et ord for MÅDEN og BETINGELSERNE for ens træning (i hjemmet). Det siger sig selv, at hvis du har stativ, dumbbell, barbell, masser af kg i frie vægtskiver og desuden har den fornødne viden om det du laver (stil og form), så kan du bliver verdensmester derhjemme. Men det er selvfølgelig ikke pointen. Pointen er, at med hjemmetræning menes træning med begrænsede midler - altså at man oftest kun har dumbbell og måske maks 100 kg i frie vægtskiver. Herved kan man stort set kun lave øvelser hvor ens kropsvægt og/eller dumbbell indgår i øvelsen. Og her må man spørge sig selv om hvilke mål man kan nå med hjemmetræningen, med disse midler? Mit postulat er, at med mindre du ønsker at være BB på højeste niveau, så kan sagtens få god/tilstrækkelig træning ud af hjemmetræningen.

Hmm, Thomas J, jeg er noget skeptisk mht. din bodyweight-ide på "helligdage".

Måske (sandsynligvis) virker øvelserne på helligedage for BB, der befinder sig på eliteniveau (det er jo ikke uden grund, at programmet er fremsat af Simmons).

Jeg tror ikke soeren k er BB på eliteniveau. Derfor tror jeg ikke soeren k's workkapacity er stor nok til et sådant program.

Tak til jer alle for de gode svar. Jeg skammer mig næsten. En så logisk og ligetil sammenhæng burde jeg selv kunne havde analyseret mig frem til - shame, shame, shame on me. :cry_ani:

Du er altså nærmest semi-BB, hvilket er okay - jeg er det samme.

Men lad nu være med at gå i den anden grøft, det er jo mavemuskler vi taler om. Prøv at finde et belastningsniveau, så du kun lige kan klare 15-30 reps.

Jeps, men så er vi jo helt enige om Lamarck, Darwin, Mengel og neo-darwinismen. :)

Og ja, videnskaben og dens udvikling er nogle gange lidt kringlet og forunderlig: Det er bemærkelsesværdigt, at Mengels arbejde først blev kendt længe efter hans opdagelser og skrifter.

Altså for lige at modificere Morfar lidt (som jeg ellers er helt enig med). :)

Det kommer an på hvad dit mål er. Du skriver du er nybegynder (i navnet). Så om hjemmetræning er en mulighed afhænger af dit mål. Er det:

1. Blot være i almindelig god (muskel-) form

2. Se godt ud på stranden (semi-BB)

3. Seriøs BB

Er dit mål en af de to første så mener jeg 100 % at hjemmetræning er en fornuftig løsning og så er MOL's øvelseskatalog rigeligt. :p

Er dit mål seriøs BB, så har Morfar helt ret. :D

Nu er dette jo ikke afdelingen for online dagbog, men alligevel.....

5 uger og 16 kilo. :p Ingen nævneværdige ændringer i kost eller træningsprogram. Holder stadig på muskelmassen. :D

Ja, jeg er enig med morfar. 250 mavebøjninger er ikke optimalt. Og ja, selvom mavemusklerne er ligesom andre muskler, er de alligevel lidt anderledes, idet de skal køres noget længere end andre muskler. Maks. muskelvækst ligger formentligt mellem 15-50 reps.

Hvis du ikke begynder i center, er der mange øvelser her på MOL's forsides øvelseskatelog, som du sikkert kan bruge.

Er du sikker på du udfører mavebøjningerne rigtigt, det lyder voldsomt med 250? Måske "snyder" du for meget med hoftebøjemusklen?

Hej Blackmoore

Det du skriver er sådant set næsten helt rigtigt. Men der er detaljer !! Darwin havde ikke nogen anvendelig nedarvningslære. Faktisk var han selv en anelse Lamarcks i sin nedarvningslære, idet han mente tilegnede evner delvist kunne nedarves (en anden mulighed han gav var at nedarvningen skete gennem blodet). Når dette så behændigt er forglemt om Darwin er det fordi hans hovedfokus ikke var dette. Darwin så som en af de første (men ikke DEN første), at det der primært styrede evolutionen, var selektion. Lamarc mente at det der styrede evolutionen, var tilegnelsen af evner, som givtigt kunne videreføres til sit afkom.

At nedarvingen skete gennem distinkte enheder kaldet gener, blev først formuleret af Mengel 20 år senere. Den beskrivelse du kommer med, er i virkeligheden den teori som opstod på baggrund af en forening af Darwins og Mengels teorier, nemlig den neo-darwinistiske teori.

Der er del artikler på MOL's forside der omhandler dette emne.

Men kort fortalt, så er det noget sludder med en speciel fedtforbræningszone. Du skal ikke så meget tænke på, hvordan din forbrænding er mens du motionerer, idet dette ikke har den store betydning. Derimod gælder det om at forbrænde så meget energi som muligt, dvs. motionerer med så høj intensitet som muligt i det tidsrum du afsætter til motionen. Om du taber dig afhænger alene om indtager mindre end det du forbrænder.

Umiddelbart klart NEJ - det vil kun gøre skade.

Nu fortæller du jo ikke, i hvor lang tid du har trænet og med hvor stor belastning du kører din ”normale” styrketræning med, så jeg kende ikke din arbejdskapacitet, men ud fra det du skriver, lyder det som om den ikke er ekstrem.

Derfor: Giv dine muskler tid til at restituere, hvilket generelt kan angives til muskelhvile i 48 timer.

Jeg har her på MOL erfaret, at man anbefaler at udføre øvelser med store muskler (som jo oftest er basisøvelser, hvilket medfører at små muskler også påvirkes) førend øvelser med små muskler. Men det undre mig lidt. :0

I øjeblikket er jeg på diæt :sad:, hvorfor jeg naturligvis ikke kan gaine og jeg har således valgt at ”nøjes” med basisøvelser. Så jeg er endnu ikke løbet ind ovenstående problematik. Men efter diæten har jeg tænkt mig mere seriøst at gå til styrketræningen (mål: Mest muskelvækst men også rimeligt med styrke). Så jeg vil gerne gøre det ordentligt.

Som jeg ser det – men sikkert tager fejl – så vil en udførelse af en basisøvelse jo trætte de små muskler, som man eventuelt er interesseret i at give en ekstra skalle.

Et eksempel: Jeg selv træner f.eks. såvel chin-ups som en arms bend-over rowing for rygmusklernes skyld. Men i disse øvelser kan det ikke undgås – hvilket heller ikke er meningen – at man bruger biceps en hel del. Hvis jeg så bagefter træner biceps specifikt, så er min tankegang, at disse allerede må være lidt udkørte, eftersom de allerede har været presset i ”de større øvelser”. Følger man min tankegang, så undgås dette problem ved at udføre øvelserne omvendt. Altså: Først trænes de små muskler i isolerede øvelser, så de er maksimalt udkørte. Herefter gå man over til de større muskler i basisøvelserne. I disse basisøvelser kan man træne de store muskler mest muligt, idet de små muskler er blevet så ”slappe”, at de ikke kan hjælpe til med øvelsen og dermed aflaste de store muskler.

Men altså, der er sikkert et eller andet galt med min tankegang – er der nogen der kan forklare den logiske og rigtige sammenhæng. :)

Det kommer helt an på dit energiindtag generelt.

Hvis du indtager mad i mængder, så dit energiindtag er lig med eller større end dit energiforbrug, vil kroppen alene tærre på dine kulhydratreserver (jeg mener det er ca 400 g glucogen kroppen har i depoter = energi til en ca. halv dag).

Ud fra det du skriver, lyder det som om, du er i energioverskud eller balance set over hele dagen. Men er du derimod i et mere permanet energiunderskud ser tingene anderledes ud. Her tærre kroppen ikke på sine kulhydratreserver, men på fedt- og proteinreserver (det sidste er stort set - desværre - dine muskler). Forholdet mellem hvor meget der tæres af fedt og protein afhænger delvist af din "kropsbygning" (tyk, almindelig, tynd, veltrænet, bb osv.). Men kroppen vil helt sikkert tære mest på dine fedtreserver, såfremt dette er muligt.

Noget helt andet er, at det ikke sundt at sulte sin krop i løbet af dagen og specilet ikke, hvis man prøver at opbygge sin krop motions- eller muskelmæssigt. Husk at spise nok protein og (sunde) kulhydrater i løbet af dagen og navnligt lige før og efter træning.

og så glemte jeg den vigtigste af alle elementer efter endt kur motion, motion, motion og atter motion. :D

Hej xjyden

Du har selfølgelig en pointe der. Men det er en specifik pointe, ikke en der nødvendigvis holder generelt (selvom den ofte gør, indrømmet).

Når man tager på efter en (skrap) kur, skyldes det som regel tre ting:

- Man falder tilbage til gamle madvaner

- stofskiftet er midlertidigt nedsat pga., at kroppen er i sultemode

- stofskiftet er mere permanent nedsat pga. muskeltab.

Om man falder tilbage til gamle madvaner er et personligt problem (livsstil), som ikke har noget med selve kuren at gøre. Madvanerne er desuden den vigtigste af de tre nævnte elementer, der er årsag til ny overvægt.

Den midlertidige nedsættelse i stofskiftet pga. kroppens sultemode er ikke rar lige efter kuren, men den er dog af mindre betydning for for seriøse vægtforøgelser.

Den mere permanente nedsættelse af stofskiftet pga. muskeltab er næsten ligeså slemt som at falde tilbage til gamle madvanerne. Men man kan som jeg, prøve at forhindre dette i kuren ved samtidig at lave styrketræning samt at få rimeligt mange proteiner (på bekosting af fedt og kulhydrater). En anden mulighed er at genopbygge muskelvævet efter, at man har færdiggjort kuren, ved intensiv styrketræning (det har jeg tænkt mig at gøre)

Men du har helt ret i, at en kur ikke kan stå alene, men at den derimod kun er en del af en ændret livsstil (hvis det er det man ønsker)  :)

Grunden til at det ikke virker er selvfølgelig, at belastningen er alt alt alt alt for lille. TV-shop er ALTID noget lort.

Har forsket lidt videre på Google mht. kj/g fedtvæv og jeg tror jeg har identificeret problemstillingen, men jeg behøver en kapacitet med større viden end jeg til at vurdere, hvordan problemstillingen skal løses.

Ved søgning på Google med ”fat tissue”, ”fat tissue cell”, ”fat tissue structure”, ”fat tissue energy” og ”fat tissue kcal” har jeg fundet en del sider med forklaring af, hvad fedtvæv indeholder. Der synes at være rimelig enighed om, at fedtvæv indeholder lipider og protein i forholdet 7:1, eller helt præcist

- Lipider 87 %

- Protein 13 %

Se det giver jo, at 1 g fedtvæv indeholder: 0,87*37 kj + 0,13*17 kj = 34,4 kj/g

Det skulle jo løse vores problem, men så stødte jeg på en side, der ikke helt støttede disse angivelser og som jeg syntes virker mere ”rimelig” og ”intuitiv rigtig”. Tro det eller ej, men websiden er en side om dyre-videnskab og –forskning. Her er webadressen på den relevante artikel: http://www.ansci.cornell.edu/courses....its.htm

Denne artikel omhandler får !!! Spørgsmålet er om, der er nogen fundamental forskel på fåre-fedtvæv og menneske-fedtvæv. Når det drejer sig om noget så grundlæggende som fedtvæv, tror jeg ikke, der er nogen afgørende forskelle på pattedyr imellem. Så her er pointen. Artiklen fortæller, at 1 g fedtvæv indeholder:

- 70 % lipider

- 10 % protein

- 20 % vand ! ! ! ! !

Det er interessant at bemærke, at forholdet mellem lipider og protein stadig er 1:7, men at %-andelen samlet set selvfølgelig er faldet, fordi der også er vand i fedtvævet. Dette synes jeg lyder troværdigt, idet både forholdet mellem protein og lipider stemmer overens med andre kilder og at der selvfølgelig indgår vand alle de slags væv mennesket rummer.

Med andre ord, 1 g fedtvæv indeholder: 0,7*37 kj + 0,1*17 kj = 27,6 kj/g

Hvilke af de to udregninger der er rigtig afhænger af to ting

- ER der vand i menneskefedtvæv???

- Hvordan indkalkuleres det eventuelle vand i udregningen

Angående det første spørgsmål antager jeg, at fedtvæv indeholder vand (men altså, måske tager jeg fejl). Det er angående det andet spørgsmål, at jeg behøver hjælp fra en med større viden end jeg. Om det er den ene eller anden udregning der rigtig (og vi antager at der 20 % vand i fedtvæv), afhænger af om vand så at sige ”allerede implicit er med i udregningen, når man alene tager hensyn til en udregning med protein og lipider”. Hvis det er sådan, at en hvis mængde lipider og automatisk binder et antal vandmolekyler til sig, for at kunne eksisterer i menneskekroppen, så kunne man (måske) sige, at 1 g lipider i virkeligheden indeholder en hvis procentdel ”rene lipider” og en hvis procentdel vand. Således at vandet allerede er indkalkuleret i angivelsen af, at 1 g lipider indeholder 37 kj (hvis dette er tilfældet, så er første udregning rigtig). Hvis derimod vand simpelthen bare altid er ”selvstændigt” vand, så er den anden udregning rigtig.

Anybody have a clue ???

Hej Deluxe

Jeg skal ikke kommenterer din teori mht. sammenhængen mellem hormoner og muskelvækst generelt, men én ting har du dog fået helt galt i halsen:

- "At nogle så siger, at det er generne osv. som er skyld i hvor stor man kan blive, hvor hurtigt man vokser osv. er rigtigt! Men det er ikke selve DNA strukturen osv. Men blot om man har medarvet den store portion af mandlige hormoner som ens far havde haft."

Det er simpelthen et brud på evolutionslæren og dennes nedarvningslære. I genetikken taler man om fænotype og genotype. Genotypen er så at sige det genetiske program for, hvordan et individ skal ”materialiseres”, mens fænotypen er den realiserede, faktiske ”fysiske fremtoning” af den underliggende genotype. Ethvert element i fænotypen som ikke er socialt påvirket (f.eks. kost, træning og klima) bliver bestemt af genotypen. Det vil i dette tilfælde sige, at et menneskes hormonproduktion (udover sociale påvirkninger) alene bestemmes gennem genotypen, som fysisk fremtoner i DNA’et.

Hej Claus

Der er jo nogle rimeligt svære spørgsmål du stiller, men de er selvfølgelig ganske rimelige og relevante. Det selvom jeg synes, at en uddybende redegørelse for dem faktisk er så omfangsrig og kompliceret, at det skulle/kunne fylde 2-3 artikler på motion-online’s forside. Men her er mit beskedne forsøg.

For det første er ovenstående kur alene en opgørelse over, hvordan jeg har konstrueret en diætplan for mig selv, samt en redegørelse for, hvordan resultaterne har været for mig. Med andre ord siger jeg ikke, at andre ville opnå de samme resultater med ovenstående opskrift. Så please ingen angreb mht. at jeg påstår jeg har skabt en ”mirakelkur”. Nu til en uddybning af ”teorien” bag mine angivne tal samt mine "kilder":

1. Hvor mange kj er der i 1 kilo fedtVÆV (væv - som du så rigtigt pointere)?

Det er simpelthen utroligt så lidt materiale, der findes på dette område. Selvom jeg altid har fulgt meget med i diverse avancerede populærvidenskabelige kilder (et eksempel herpå kunne være motion-online) på mange områder og heriblandt også fitness og motion, har jeg meget sjældent stødt på præcise angivelser af det. PS: Når jeg skriver avanceret populærvidenskab, så er det fordi jeg ikke anser almindelig populærvidenskabelige kilder såsom ”i form”, ”illustreret videnskab” mf. som værende pålidelige eller uddybende nok. At jeg ”kun” har fulgt med i den avancerede populærvidenskab betyder også at jeg sjældent kan anfører en speciel kilde til mine argumenter – jeg er jo ikke så tæt på de rigtige videnskabelige kilder, som mange af jer, fordi I er lægestuderende, idrætsstuderende ol.

De tal jeg oftest er stødt på er fra engelske/amerikanske kilder/websider. Men de er desværre ikke helt enige. Men de svinger mellem 3000-3500 kal. pr. lb. (engelsk pund) fedtvæv, hvilket er er mellem 27.850-32.500 kj/kg . Jeg har taget et neutralt midtpunkt og sagt ca. 30.000 kj/kg fedtvæv.

2. Hvordan har jeg regnet mit stofskifte ud?

Tjaa, det rigtige ville selvfølgeligt være at få det direkte testet under kontrollerede forhold. Det har jeg ikke haft muligheden for. Så i stedet har jeg prøvet at regne det ud gennem de bedste skøn, man kan give på dette, selvom der selvfølgelig vil være en del usikkerhed.

En præcis ”teoretisk” udregning af stofskiftet omhandler  4 punkter.

A. Basal metabolic rate (BMR): Det din krop minimalt skal have tilført for at opretholde alle funktioner i kroppen uden at tære på reserver (hvilket stort set svarer til ens stofskifte når man sover)

B. Aktivitetsniveau i løbet af dagen (active metabolic rate: AMR): Det du bruger af energi på almindelig aktiv dag, dvs. arbejde, handle ind, se fjernsyn, læse, gå ned med skraldespanden osv.

C. Termisk effekt (TE): Den energi fordøjelsessystemet bruger på at fordøje dagens fødeindtag

D. Egentlig motion og kropslig aktivitet (M)

Ad A: Den mest anvendte og præcise formel til udregning af BMR for en gennemsnitlig person er Harris-Benedict formelen: 66 + (6.3 x body weight in lbs.) + (12.9 x height in inches) - (6.8 x age in years). Dette bliver for undertegnede: 66 + 6,3*198 + 12,9*68,9 – 6,8*29 = 2.002 kal = 8.409 kj.

Ad B: Dette er punktet med den absolut største usikkerhed. Men har man et stillesiddende arbejde, hvor man dog bevæger sig er en smule rundt og ikke laver noget specielt når kommer hjem (altså ikke saver brænde, flytter rundt på møblerne, spiller boldt med eventuelle børn osv.) siger man, at dette giver mellem 30-40 % mere energi oveni. Jeg har taget 35 %, hvilket giver: 0,35*8.409 = 2.943 kj.

Ad C: Sådan som jeg har forstået det, må denne komponent ikke forveksles med selve nedbrydningseffekten af madmolekylerne (hvilket er et spørgsmål jeg har stillet i en anden streng. Spørgsmålet var, hvad udnyttelseseffekten var for protein, kulhydrat og fedt efter at de var blevet fordøjet). TE omhandler alene at mere blod bliver ført til fordøjelsesorganenerne for overhovedet at kunne begynde / opretholde en effektiv fordøjelse. Effekten er meget konstant og kan bestemmes til ca. 10 % af ens madindtag. Jeg spiser her på kuren 5.000-6.000 kj., hvilket giver: 0,1*5.500 = 550 kj.

Ad D: Der kan heller ikke gives helt præcise angivelser af, hvor meget energi man bruger på en bestemt motionsform pr. tidsenhed. Der findes mange tabeller på nettet (og også på seriøse websites), der tager hensyn til vægt, kropsbygning, effekt (f.eks i % af maks) osv., men der er desværre stadig nogen usikker pga. af individuelle ”særheder”. Man må derfor sjusse sig frem til de mest rimelige værdier og i det hel taget bruge sin sunde fitness- og motionsfornuft. Med min motionsplan på 60 min. cykel og 180 min. hurtig gang har jeg dog kommet frem til følgende: Cykling 25 kmt = 50 kj/min og rask gang = 30 kj/min, hvilket giver:  60*50 + 180*30 = 8.500 kj. Men skal dog huske at trække AMR i 4 timer fra (De 50 kj./min i cykling og 30 kj/min i rask gang er jo bruttotal og vi ønsker kun selve effekten af at cykle og gå, ikke at vi samtidig er ”i live”, idet der allerede er taget højde for dette i Ad B. – altså søger vi nettotal). Fire timers energi på blot at være i live i vågen aktiv tilstand er lig 2.000 kj. Så dem samlede nettoeffekt af motionen er: 8.500 – 2.000 = 6.500 kj.

Således er den teoretiske forbrænding for mig på en kur-dag: 8.409 + 2.943 + 550 + 6.500 = 18.400 kj

Jeg spiser 5.500 kj.

Så jeg forbrænder 12.900 kj på en dag. Dette tal skal dog reguleres med et ukendt tal, som er meget svært at bestemme, idet der på plussiden hertil skal lægges efterforbrænding af motion, indtagelse er Dymetadrine Xtreme og et effektivt fødeindtag på mindre end 5.500 kj. (jævnfør udnyttesesgrad af protein, kulhydrat og fedt), mens der på minussiden nok er et lidt nedsat stofskifte pga. ”madmangel” (det selvom jeg ikke regner med, det er så meget, fordi jeg trods alt spiser løbende over dagen og at jeg ”holder mig i gang” hele dagen). Med lidt større spredning end beskrevet i første indlæg, så kan man vel sige at mit energiunderskud ligger på mellem 12.000 – 15.000 kj/dag. Hvilket giver at et kilo fedtvæv smides på 2 - 2,5 dag.

Yderligere bemærkninger: Jeg vil selvfølgelig ikke ligge hovedet på blokken for postulatet, at ingen af de 13 kilo jeg har tabt, er væske- eller muskeltab, for jeg kan selvfølgelig ikke teste dette præcist. Men:

1. Jeg tisser klart flere gange om dagen = rigeligt med væske.

2. og såvel i vægt jeg lægger på stængerne i styrketræningen, mål af omkreds af muskler på fedtfattige steder som i generel følelse af ikke at værre slappere end før kuren, påstår jeg, at et eventuelt muskeltab i værste fald har været minimalt.

Og sidst men ikke mindst: Spejlet afslører alt, heldigvis.

Endeligt har jeg et spørgsmål. Jeg har også altid fået fortalt, at hurtigt vægttab er meget usunde – hvilket jeg ikke tvivler på. Men er der nogen der kan fortælle mig, hvad det er, der er så usundt, hvis vi ser bort fra eventuelle væske- og muskeltab.

I et kilo fedtvæv er der ca. 30.000 kj = ca. 30 kj/g.

Hvad det øvrige i fedtvævet er, har jeg desværre ingen viden om.

En svær men effektiv slankekur

Vægttabet pr. tidsenhed er helt sikkert alt for højt i nedenstående opskrift på en effektiv slankekur. Men er man ude efter at smide mange kilo på kort tid, har jeg svært ved at finde nogen, der er mere effektiv. Jeg vejer (vejede) selv 20 kilo for meget. Jeg har nu fulgt den i 4 uger og har tabt mig 13 kilo. Ud fra den viden jeg har tilegnet mig – specielt her på motion-online – har jeg lagt programmet efter to kriterier.

1. Så mange kilo fedt forbrændt på kortest mulige tid (dvs. holdeforbrændingen oppe gennem mange ”måltider”, motioner meget og generelt selvfølgelig at være i energoiunderskud).

2. Så lidt muskelmasse- og væsketab som muligt (dvs. styrketræning, ”rigeligt” med protein og masser af vand).

En gennemsnitlig dag ser sådan ud (selvfølgelig med variationer, men grundlaget er som følger):

Morgenmad: To kogte æggehvider + 1 stk. Dymetadrine Xtreme

Motion: Cykling til arbejde 30 min med 25 km/t i relativt lavt gear

Kaffepause på arbejde: Rask gang i 30 min + 1 gulerod

Frokostpause på arbejde: 50 gram magert kød (oftest poleret kalkun) + 1 gulerod + 1 stk. Dymetadrine Xtreme + Rask gang i 30 min

Eftermiddag: 1 gulerod + 1 æggehvide

Motion: Cykling fra arbejde 30 min med 25 km/t i relativt lavt gear

Aftensmad: 300 gram magert kød eller fisk + 3 dl. skummetmælk + 300 gram kartofler + 1 hel tallerken salat/tomat/agurk/løg osv. + 1 stk. Dymetadrine Xtreme

Motion: 120 min rask gang med hunden

Aften: 1 gulerod

Udover dette 3 gange styrketræning om ugen + 30 gram proteintilskud pr. gang (dog kun basisøvelser og 3*8 rep)

Endvidere 3-4 l vand om dagen og to-tre kopper kaffe.

Som sagt har jeg tabt mig 13 kilo (hvilket passer fint med et dagligt energiunderskud på 13.000-14.000 kj) og jeg kan tydeligt mærke og måle at det ikke er muskler der er tabt - og væskebalancen er fin.

Hvis nogen mener kuren er ”usund” så er jeg helt enig. Jeg taber mig alt for hurtigt, får ikke nok kulhydrater og kroppen er meget stresset. Så om du kan finde inspiration i ovenstående, må være op til din vurdering af, hvor meget du kan tolerere at stresse din krop.

Tak for svarene. Det er rart at man altid kan få indsigtsfulde svar fra kompetente personer her på MOL, når der er noget man er tvivl.:D

Hvis jeg ikke husker helt galt fra min gymnasielærdom, så gælder det vist, at:

Et gram kulhydrat indeholder 16 kj energi,

et gram protein indeholder 16 kj energi og

et gram fedt indeholder 38 kj energi.

Ligeledes gennem min gymnasielærdom mener jeg (men her er jeg ikke helt så sikker), at det gælder, at udnyttelsesgraden af energien er forskellig i hhv. protein, kulhydrat og fedt:

30 % af energien fra protein går til fordøjelsen af proteinet,

5 % af energien fra kulhydrat går til fordøjelsen af kulhydratet og

1 % af fedtets energi går til fordøjelsen af fedtet.

Mit spørgsmål er så: Ville det ikke være mere rigtig at medregne dette i, hvor meget energi hver af dem tilfører kroppen, dvs:

Protein:    16 kj minus 30 % = 11,2 kj/g

Kulhydrat: 16 kj minus 5 %  = 15,2 kj/g

Fedt:       38 kj minus 1 %   = 37,6 kj/g

Hovedspørgsmålet kunne herved blive: Kan man ikke spise meget mere protein end man går rundt og tror (også selvom man er på diæt mm.)?

Jeg ved godt at nedenstående vel nærmest kun har akademisk betydning. Men det er en problemstilling, der har drillet mit logiske Jeg og som er opstået pga. forskellige kilders (lærebøger, seriøse og populistiske blade, aviser mm.) upræcise beskrivelse af den menneskelige forbrænding.

Et menneskes forbrænding under arbejde kan rimeligt sikkert fastslås. Det er ikke her problemet ligger. Problemet er, hvad der sker med forbrændingen efter endt motions-aktivitet. Problemet er delt i to. For det første er der, i de for mig tilgængelige kilder, ikke enighed om, HVORDAN forbrændingen i hvile påvirkes af en aktivitet. For det andet er der ingen rettesnor for, HVORMEGET forbrændingen i hvile påvirkes af en aktivitet.

Kort fortalt kan ud fra diverse kilder udlede følgende muligheder for ”efterforbrænding” i hvile efter en aktivitet – og det er muligheder, der ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre.

1. Motion i næsten alle former forøger muskelmassen – større muskelmasse giver større generel forbrænding (ved arbejde og i hvile): Dette lyder logisk. En stor Mercedes-motor køre jo kortere på literen (= større forbrænding) end en lille Toyota-motor, selvom de kører med samme hastighed.

2. Motion giver en generel højere forbrænding: Der synes her ikke at være nogen alment accepteret og sammenhængende forklaring for dette. Men man kunne forstille sig flere muligheder af hormonal eller kemisk natur som spiller ind her, således at kroppen er mere ”vågen”, ”agtpågiven” og ”klar”. Jeg kan ikke komme med noget eksempel her.

3. Motion nedbryder organismen (specielt muskler) – nedbrydningen skal repareres – reparation koster energi: Dette lyder logisk, man kan jo opfatte al reparation som arbejde og arbejde koster jo energi.

4. Kroppen arbejder stadig på højtryk nogen tid efter at aktiviteten er stoppet: Selvom selve aktiviteten er stoppet, arbejder kroppen stadig – hjertet pumper kraftigt, man sveder, affaldsstoffer skal ud af systemet, diverse hormonale og kemiske påvirkninger holder systemet på højtryk osv.

Er der nogen som kan give mig en klar beskrivelse af, hvilke af ovenstående forklaring der er rigtige og specielt er der nogen, der har et bud på, hvor meget forbrændingen (i Kal eller KJ) efter en aktivitet påvirkes af aktiviteten.

PS. Eftersom dette spørgsmål kan besvares i såvel vægttabs-foraet og motions-foraet har jeg postet det begge steder