Torso

Jeg kører 3 sæt af 10-12 gentagelser af

Squat

Baglår

Bryst

Rows

Mave

Lænd

Skulderpres

Dertil lidt blandet:

Biceps

Triceps

Læg

Har tænkt at cardio skal være løb 2 gange i ugen (~7km) samt cykling 1 gang (ca 1 time)

I øvrigt 33 år, 174cm og 67kg (og tydeligvis et tyndfedt korpus )

Jeg træner regelmæssigt 3 x 35 min fullbody styrke om ugen (startede for ca 9 mdr siden).

Mit problem er dog at jeg er normalvægtig hvad BMI angår (22), men har en ubehagelig høj fedtprocent (23% målt målt på DEXA scanner).

Så i den idelle verden vil jeg gerne gaine (en smule) muskelmasse men samtidig cutte noget fedt (og undgå at BMI rasler for langt ned)

Det bringer mig til spørgsmålet: Kan det lade sig gøre at fx køre energioverskud de dage jeg træner styrke, og så køre energi underskud de jeg dage laver cardio (2-3 dage i ugen forskudt fra styrketræning).

Giver det nogen mening, eller vil det være skønne spildte kræfter??

(NB. Sommer 2010 er er stort mål, så jeg har umiddelbart 3 måneder at gøre godt med)

Er der nyt om hvordan man erhverver sig denne match på sit TV?

Altså, hvis programmet vitterligt har skræmt een for risikoen for blodpropper så er acetylsalisylcyre præparater et godt alternativ da det ikke giver blodpropper men derimod hæmmer dannelsen - kommenterede ikke for risikoen for irritation af maveslimhinden.

Nu siger du jo så gastrointestinale blødninger, men det skal jo ses i forbindelse med kronisk irritation af maveslimhinden ved NSAID eller ved allerede eksisterende mavesår - det er vel ikke helt fair at tilskrive blødninger til NSAID - men derimod bare konstantere at en længerevarende irritation kan skubbe til i forvejen eksisterende faktorer der fremkalder blødninger.

Det sagt, hvis alle ældre hypertensive mennesker idag begyndte at spise fx hjertemagnyler dagligt tror du så samlet der ville være et fald eller en stigning i den totale mortalitet? - blodpropper i hjerte eller hjerne er idag den største dødsårsag i landet - det kan man ikke tilskrive gastrointestinale blødninger (slet ikke efter opdagelsen af heliobactor pyloris rolle i ulcus pepticum)

Jeg er helt enig i at diskussionen ikke omhandlede gastro-intestinale bivirkninger/dødsfald, men prøver blot at sætte tingene (hysteriet) i det rette perspektiv.

Og ja, man kan da godt vælge ASA fremfor andre NSAID hvis man er bange for at falde død om, men det er jo rystende hvis et program med så tyndt et materiale skulle kunne rykke ved den normale kliniske praksis (at fx ibuprofen i de fleste tilfælde er mere hensigtsmæssig end ASA).

Jeg synes det er helt fair at tilskrive NSAID blødninger og dødsfald - det er der jo masser af videnskabelig evidens for. At folk har medvirkende faktorer bør vel ikke være et modargument - i så fald vil det samme argument kunne bruges mht hjertetilfældene, da det må være givet at folk der falder død om med hjertestop på baggrund af NSAID (antaget at den sammenhæng kan eftervises) i høj grad må være disponeret for en sådan event!

Hvad hjertemagnyl angår er jeg naturligvis enig i at mortaliteten i dit scenarie vil falde - dosis niveauerne er bare ikke sammenlignelige. Hjertemagnyl ligger i 50-75 mg ASA/døgn, hvor en smertestillende NSAID virkning vel ligger på 3000-4500mg ASA/døgn. De gastro-instestinale bivirkninger mellem de to dosisniveauer er efter min mening helt usammenlignelige.

Programmet var håbløst, og sensationssøgende som er blevet nævnt ovenfor (disse ting dukker op med jævne mellemrum; Kogalskab, solcremer, fugleinfluenza) og DR burde sætte sig over denne form for useriøs TV3-journalistik som kun er med til at skabe unødig panik og dermed formentlig fejlmedicinering i befolkningen (tingene plejer dog at udligne sig efter et ½ års tid, jf ovenstående eksempler)

Der er ingen tvivl om at NSAID præparater har kardiovaskulære bivirkninger i sjældne tilfælde (se bl.a. http://www.lmk.dk), de nævner det blandt andet selv i programmet, men om dette er årsagen til dødsfaldene er rent gætværk - det kan ligeså godt være baggrundsdødeligheden i befolkningen som disse dødsfald repræsenterer.

NSAID har i øvrigt mange flere dødsfald på kontoen via dets medvirken til gastro-intestinale blødninger! (hvilket dog er en anden historie)

Stadigvæk er vurderingen fra myndighederne at de gavnlige effekter af lægemidlerne overvejer de få sjældne hjertedødsfald (og endog de mindre sjældne gastro-intestinale dødsfald; Det skønnes, at mere end 100 personer i NSAID-behandling i Danmark hvert år dør på grund af gastro-intestinal blødning og perforation kilde www.lmk.dk)

Jeg er enig i at der med fordel kunne laves nogle større kliniske (/epidemiologiske) undersøgelser der undersøger NSAID og overdødelighed af cardio-vasculære bivirkninger, men at stille sig så skarpt op over for familien Danmark med ufuldstændige case-stories på 3-4 døde fodboldspillere det er for tyndt og fordrer massehysteri (min mor ringede og var i færd med at tømme deres hus for NSAIDer!!!)

Vedrørende Sortiarius' kommentar om at vælge acetylsalisylsyre (ASA) præparater i stedet for fx ibuprofen må jeg stille mig uenig - jeg skulle mene at det er normal konsensus at ASA's gastro-intestinale bivirkninger er værre end de øvrige NSAIDer - correct me if I am wrong...

Torso

Til hovedpine vælger jeg altid Kodimagnyl eller lign. da paracetamol er virkningsløse til mig.

Mht. bivirkninger har jeg set følgende engang (jeg har stadig artiklen et eller andet sted, men så skal jeg virkelig lede - så spørg kun efter den hvis det har meget stor interesse):

14.6% - 43.9% developed gastric ulcers after 6 month of therapy med NSAID. Dette dækker formentlig ældre mennesker.

<{POST_SNAPBACK}>

Spørger ikke efter den så!

Men spørgsmålet er hvad der defineres som et gastric ulcer og om det er kliniske relevant (og hvad talene siger hvis placebo effekten fratrækkes). Igen står der i mine øjne Pfizer written all over den artikel (skræmmekampagne).

Uanset, så er det klart at langtidsbrug af medium til høje doser af NSAID ikke er optimalt mht GI symptomer. Sammenhængen mellem COX hæmmere og bekyttelse af maveslimhinden er trods alt bredt accepteret.

Kodimagnyl (og andre ASA holdige præparater) er i øvrigt de allerhårdeste NSAIDs for maven, nu hvor vi allerede ER langt ude i teorien.

Hil Torso

I forlængelse af de to ovenstående indlæg kan jeg nævne at min holdning til bivirkningsprofilen for NSAID er noget afdæmpet.

I takt med at største medicinalvirksomheder inden for de senere år har lanceret de dyre COX-2 hæmmere (may they R.I.P ;-) har der været en ekstrem fokus og "forskning" fra deres side for at vise at de GI bivirkninger fra de uspecifikke COX hæmmere (NSAIDs) er uhensigtsmæssige.

Derfor vil man kunne finde masser af publikationer der konkluderer dette.

Ikke at jeg betvivler (jo lidt måske) validiteten af disse undersøgelser, men faktum er at hver 20. undersøgelse vil vise falsk positive resultater (ved konfidensniveau på 5%). Og med den publikationsbias der eksisterer inden for medicinalbranchen (dårlige resultater ender i skuffen) opnås en skævhed af konklusionerne i forhold til "sandheden".

Det er klart at hvis man er i risikogruppen for GI problemer, bør man overveje ikke at springe på NSAID som first-line, men for de fleste på dette forum (som er relativt unge og raske) vil der aldrig opstå GI problemer. (www.irf.dk er i øvrigt enige i denne konklusion mener jeg - dog uden at have tjekket!)

(Jeg vælger i øvrigt selv altid NSAID (ibuprofen) fremfor fx paracetamol) også til tømmermænd!!

Hil Torso

du glemmer bare en ting...

NSAID'er er kun symptombehandlende (og ser iøvrigt ud til at sænke proteinsyntesen som nævnt tidligere i denne tråd) samtidig med at det fjerner en del af smerteperceptionen, hvilket gør det uegnet til at træne på.

Det er da rigtigt nok at glucosamins virkninger ikke har været gennem fase I-III møllen, men at kalde det udokumenteret er vist at strække den lidt. Udsigten til at det måske rent faktisk stimuler proteinmatrixnydannelsen i bindevæv, hvilket  efterhånden er ganske velundersøgt, er skam nok til at flere, inklusive undertegnede (på trods af en længere sundhedsfaglig uddannelse) vælger at bruge glucosamin. Der må vel osse være en grund til at ortopædernes behandlingsvejledninger foreskriver brugen af glucosamin til arthrose patienter? Eller er det osse bare naturlægemiddel hype?

Anders

<{POST_SNAPBACK}>

Det er klart at det måske er sat lidt på spidsen, og at lige netop glucosamin i denne sammenhæng er relativt veldokumenteret i forhold til meget andet.

Og selvfølgelig KAN et naturlægemiddel/kosttilskud godt virke på trods af dets status som selvsamme. Sandsynligheden er efter mine begreber dog markant mindre end for veldokumenterede lægemidler!

Men jeg føler stadig at der er en hype (godt ordvalg i øvrigt) omkring "naturlige ting" og "stoffer som kroppen selv danner". Og netop udsagn som "Der må jo være en grund til at ortopæderne bruger det ect" synes jeg er et skråplan at komme ud på.

Der er jo også en grund til at homøopater bruger homøopatisk medicin, og det ændrer jo ikke ved det faktum at det ikke virker!!!

Hil Torso

Generelt hersker der herinde en holdning til at kosttilskud og naturlægemidler og lignende ikke er af samme alvorlighedsgrad som lægemidler.

Lidt forenklet er den eneste forskel på humane lægemidler og kosttilskud/naturlægemidler måden deres virkning er dokumenteret og registreret på.

Humane lægemidler skal igennem et nåleøje via adskillige kliniske forsøg på mennesker (fase I-III) før de kan godkendes af de relevante myndigheder.

Ergo bliver virkninger og bivirkninger for disse stoffer registreret under kontrollerede forhold på normalt 5-10.000 subjekter/patienter.

Kosttilskud/naturlægemidler har langt færre krav til dokumentationen.

Derfor vil der som regel altid være registreret bivirkninger ved humane lægemidler som så folk der måske ikke har indsigt i godkendelsesprocedurerne vil hive fat i, fremhæve og som regel overfortolke.

Virkningen af kosttilskud som fx glucosamin er ekstremt underdokumenteret og bliver i høj grad baseret på case-historier og i bedste fald nogle mindre kliniske undersøgelser.

I samme grad vil reelle bivirkninger ved glucosamin ALDRIG blive belyst da den kliniske dokumentation ikke er tilstede. Og dette faktum kan let (men må endelig ikke) fortolkes som om der ikke er nogen bivirkninger!!!

Derfor vil jeg til enhver tid vælge et NSAID (og vælg i øvrigt ibuprofen der er det billigste idet ingen forskel er i effekt imellem det store udvalg af NSAID præparater, www.lmk.dk) fremfor et udokumenteret præpararat som glucosamin. brug evt institut for rationel farmakoterapi (http://www.irf.dk/) som kilde for valg af lægemidler - instituttet er en uafhængig institution under lægemiddelstyrelsen. De har i øvrigt lavet en oversigtsartikel omkring netop glucosamin mener jeg.

Hil Torso

Hvad koster det i måneden for dig at bruge?

<{POST_SNAPBACK}>

Jf. anden relevant tråd:

http://www.motion-online.dk/fora/index.php...=0entry537303

Hvem siger Ole Bjur ikke var sexet, da han var på din alder?

Ej, spøg til side. Man kan sagtes få en høj hårgrænse til at se pæn ud, ved at have tilpas kort hår hele tiden. Hellere det end at fylder sig med medikamenter med overnævnte bivirkninger, alene for at udskyde problemet.

<{POST_SNAPBACK}>

Nu er det jo sådan at en medicinalproducent er tvunget til at skrive de bivirkninger der er vurderet relaterede til lægemidlet på indlægsedlen.

Hyppige bivirkninger forekommer 1:10, mindre hyppige 1:100, sjældne 1:1000 etc (husker ikke de eksakte definitioner i hovedet dog).

Derfor er der varierende chancer for at opleve disse bivirkninger. Denne risiko bør opvejes mod ønsket om en forbedret hårpragt.

læs mere på www.lmk.dk (søg Propecia)

Bivirkninger

"Hos ca. 2% ses seksuelle bivirkninger i form af impotens, nedsat libido eller nedsat ejakulationsvolumen. I sjældne tilfælde er der set hævelse eller ømhed af bryst samt overfølsomhedsreaktioner i form af hævede læber og hududslæt. "

Hil Torso

Hi derude...

Jeg er fyr på 19, der er begyndt at tabe meget hår! Det er vist arveligt, men jeg har hørt, at produktet Regaine kan hjælpe. Derfor vil jeg høre, om der var nogen herinde med erfaring med brug af produktet.

Kan man ellers gøre andet - spise noget specielt eller lign.?

På forhånd tak

<{POST_SNAPBACK}>

Der findes et lægemiddel på recept - det hedder Propecia (www.lmk.dk - søg Propecia).

Det er dog dyrt (450 pr måned - uden tilskud mener jeg) og virkningen indsætter først 3-6 måneder.

Prøv at snak med din læge omkring det

Hil Torso