Sortiarius

Du skal ikke til læge... det her er ikke en opsang til dig men bare sådan generelt... jeg forstår ikke hvordan mange mennesker har den forestilling om at læger er specielt gode til skader i bevægeapparatet... din alm praktiserende læge er i al fald ikke med mindre han/hun har meget stor interesse indenfor det felt og evt har taget nogle efteruddannelser... du skal til en specialist i bevægeapparatet skal du... evt en idrætslæge, fysioterapeut, kiropraktor, find selv på flere... kom afsted og det kan kun gå for langsomt

Nu er det danske sundhedsvæsen nu engang sat sammen på en sådan måde at man går til egen læge først og derfra får en eventuel henvisning til en speciallæge derefter. Dette for at speciallægerne ikke bliver fuldstændig overbelastede. Så synes din kommentar er en smule uheldig.

Egen betalte kiropraktorer og fysioterepeauter - fint for mig - men de er heller ikke kvalificerede til at diagnosticere skulderlidelser.

Har du nogen kraftnedsættelse, her især v. arbejde over skulderhøjde, eller er problematikken udelukkende smerteorienteret? Ved du om du (stadig) har et positivt impingement tegn? Og er du blevet scannet forud for OP?

Ofte bliver en diagnostisk skulderartroskopi måske udført på lidt for svage indikationer, og det er ikke altid at en operation finder det forventede. Samtidig er det også muligt at have små synlige defekter i skulderleddet som ikke nødvendigvis giver årsag til symptomer. Mao. kan jeg ikke lade være med at tænke på om du kunne have en lille rift i supraspinatus senen (gåd ud fra det er senen du snakker om), men om det i virkeligheden er noget andet der giver dig problemerne, fx en bursit der ikke altid springer i øjnene ved en artroskopi.

Muligheden for det afhænger naturligvis af hvor godt du har været udredt før operationen, hvad angår tests og scanninger.

Som nskou så udmærket har er det mere eller mindre ganske normalt at måle et tryk der ikke er udtryk for din reelle "normale" værdi. Op til hver tredje person der får målt sit blodtryk oplever således enten at få fastsat det for højt eller for lavt i forhold til det reelle. Og hvis du typisk påvirkes i retning af forhøjet blodtryk første gang du får målt det, så er chancen ganske god at det samme vil ske igen og igen i under lignende situationer. Det er bl.a. derfor at konsultationsblodtrykket ikke længere anbefales som retningslinie til diagnosticering af mistænkt hypertension.

Noget helt andet er at der så ikke rigtig er noget akut farligt forbundet med folkesygdommen forhøjet blodtryk, det er mere et problem ala dårlig kost og rygning, der er skadeligt på lang sigt, så du behøver så sandelig ikke gå rundt og være nervøs lige pt.

Hvis min personlige mening ellers har nogen interesse (har ikke tid til at pubmedde for tiden) så hold dig langt væk fra de 30g fiskeolie om dagen. Tror næppe det vil løse nogle af dine problemer, og 30g ren fiskeolie om dagen er ret ekstremt.

Prøv som laush siger at skrue lidt ned, evt. supplere med NSAID profylaktisk i stedet for pr. behov i en kortere periode hvis din mave kan holde til det. Der er ikke nødvendigvis evidens for brugen af nsaid på den måde, men synes det er et bedre bud end de 30g fiskeolie.

Synes skam multivitamin er en god idé. Et fast forbrug af NSAID, her ibuprofen, er en super måde til at få et mavesår på, evt. blødningsforstyrrelser (mao. bør kun tages ved behov, pn., eller inflammatorisk reumatoide lidelser) - glutamin er som jeg ser det, fis i en hornlygte (læs evt.: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1882170...ubmed_RVDocSum)

Min korte kommentar. Og nej fordi en eliteidrætsudøver gør et eller andet, tager et eller andet eller så fremdeles behøver det på ingen måde betyde at det giver nogen mening, rent fysiologisk, eller at det rent faktisk virker når man ser på tingene evidensbaseret - ved ikke hvor mange eksempler der efterhånden har været på det.

Hej MOL

Jeg er netop blevet ultralydscannet (højre knæ) på stadionklinikken i Århus og fik følgende diagnose/udtalelse med hjem. Problemet er kort sagt at jeg har ondt på lateralsiden af mit højre knæ hvilket forhindrer mig i at løbe og efterhånden også i helt almindelige hverdagsting. Har fået insprøjtet binyrebarken som foreslået nedefor.

Nu kommer spørgsmålet så: Er der nogen der kender udsigterne for en sådan "diagnose"?

/Keki

Først og fremmest er jeg ikke ekspert på området.

Det sagt er det næsten umuligt at sige noget om selve prognosen. Men der er efterhånden konsensus om hos ortopæder at konservativ behandling så godt som altid er at foretrække fremfor artroskopi når det drejer sig om meniskenskader, medmindre der er deciderede aflåsningstilstande.

Men tag imod indsprøjtningerne og tag en god lang pause, og begynd så langsomt at træne igen, hvis det ikke hjælper i første omgang kan der altid forsøges det samme igen, det sker at det først er ved 2.-3. indsprøjtning der er succes. Som du sikkert selv er kommet frem til, tyder billeddiagnostikken umiddelbart på at der er tale om en irritationstilstand fremfor en egentlig meniskenlæsion, det må alt andet lige give en bedre prognose, idet blodforsyningen til meniskene i forvejen er særdeles sparsom og partiel.

Det kan godt lyde som en bursitis, altså inflammeret slimsæk, men det er umuligt at diagnosticere over nettet. Så godt som alle kroniske skulderlidelser (SLAP, bursit, rotatorcuff læsion, artrose) giver impingement syndrom, som er typiske smerter når armen løftes over skulderhøjde og nedsat fleksionsstyrke i skulderleddet.

Et meget godt råd til dig er: Hold en god lang pause (1-3 måneder eller mere) med alle skulderøvelser, og begynd så meget langsomt at lave skulderøvelser med små vægte igen, selvfølgelig skal du ikke holde op med at belaste skulderleddet, men hold pause med deciderede skulderøvelser med vægte. Hvis du har smerter til dagligt så suppler evt. med noget NSAID hvis din mavse da ellers kan holde til det.

Hvis det ikke hjælper kan du gå til en fys og få lidt øvelser, evt. til læge og få en binyrebark indsprøjtning i leddet. Det kan så prøves et par gange, og hvis det ikke hjælper ja så kan man gå til at forsøge at udrede problemet billeddiagnostisk (fx ultralyd eller MR-scanning).

Alternativet til konservativ behandling er skopisk diagnostisk operation - det er typisk virkelig ikke noget de fleste ønsker at gå til medmindre skuldergenerne er meget kraftige.

Så længe det smager nogenlunde ok er det da bare at fortsætte med at tage det.

Så længe pulveret bliver holdt relativt tørt (og der ikke er store klumper i det) sker der såmænd ikke det store med at overskride holdbarhedsdatoen.

Jeg løber, cykler, svømmer og løber langrend.

For 2 år siden opstod der mere og mere smerte i mine baglår under og efter løb, og til sidst måtte jeg til fys, som satte nåle i mine baglårmuskler med den begrundelse, at jeg ikke kunne komme af med mælkesyren i musklerne. Det blev dog ved at opstå igen og igen, så nålene var ikke en permanent løsning.

Da smerten opstod, havde jeg netop fået nye cykler, som begge blev leveret med lavere sadelhøjde, i forhold til, hvad jeg var vant til. De skånede mine knæ, så jeg lod dem være i den leverede højde. Men som et forsøg, satte jeg saddelhøjderne op til gammel standard, og straks forsvandt smerten og var helt væk i løbet af bare 1 uge.

Men nu 1½ år senere er smerten tilbage, og blev trigget af, at jeg til et 10 km løb ikke fik varmet ordentlig op. Smertemønstret er det samme som tidligere, men det kan ikke cykles væk mere med efterfølgende grundige udstrækninger.

Er der nogen, som kan hjælpe?

Den med mælkesyren er det rene vrøvl, men det tror jeg de fleste herinde gerne vil skrive under på, så den regner jeg ikke med der er nogen grund til at dvæle ved.

Hvordan opleves smerten? - stikkende, brændende, skærende, dump/diffus - og hvordan opstår den? - langsomt, øjeblikkeligt indsættende, og kun ved fysisk aktivitet (cykling?)

Umiddelbart tænker jeg fibersprængning. Ved godt den er lidt kedelig og let at fyre af, men alternativet som jeg ser det er en neurologisk smerte, hvilket er væsentlig mere usandsynligt.

Det du leder efter hedder TENS eller FES og bliver gjort hos en fysioterapeut

TENS bruges som led i smertebehandling, ideen er at sensorisk stimuli fra samme segmentale område som smerteområdet kan medføre hæmning af smerteoplevelsen, højest sandsynligt efter Wall's og Melzacks modificerede gating teori. Tror FES vil være en rigtigere term.

Har selv prøvet dem før jeg blev evidensbaseret, så at sige

min holdning er det er en omgang bras, det er mig bekendt ej heller dokumenteret. Som nasmus siger er det højest sandsynligt glassene med vand som der kraftigt understreges skal tages sammen med pillerne i brugsvejledningen der giver effekt. Tror mange vil blive overraskede over at opleve hvor meget et par glas vand under drukturen, eller en god kande vand før man går i seng, kan gøre ved tømmermænd.

Fair nok at give råd, men det er ikke nemt at stille diagnoser gennem æteren, og vi er jo enige om at undgå kvaksalveri.

Mette: Gå til lægen, hvis du er utryg ved dit hjerte og trænger til at få en fagmands vurdering, eller hvis du vil vende dit motionsprogram i lyset af et evt. vægtproblem. Bestil evt. tid, så undgår du at være medvirkende til de problemer, sotiarius skitserer ovenover! Endelig er der jo telefonkonsultationen!

mvh

LarsBj

Jeg giver ikke diagnoser over nettet eller praktiserer "kvaksalveri". Jeg fortæller hende hvad hendes læge med al sandsynlighed vil fortælle hende baseret på hendes historie og symptomer, og så kan hun tage det med i overvejelserne om at tage til læge eller ej. Jeg synes som sagt ikke der er nogen grund til at tage til lægen udfra hvad hun fortæller.

Dårligt råd!

Hvis en person er bekymret for sit hjerte, bør man søge læge, selv om der kan tænkes mange gode årsager til, at der IKKE er noget galt, hvad der forhåbentligt ikke er.

Specielt når den anførte tilstand helt klart hæmmer trådstarteren i den motion, hun så gerne vil have. Det er altid en god ide at konsultere lægen i forbindelse med motion og vægttab, hvis man er i tvivl.

mvh

LarsBj

Det kan da godt være at du synes det er en smaddergod idé at konsultere sin læge i tide og utide på trods af der ikke rigtig er indikation for en fysisk eller psykisk lidelse, men den holdning viser bare du ikke rigtig har sat dig ind i hvad det er for nogle problemer sundhedsvæsenet står overfor hvad angår alment praktiserende læger.

I tilfælde af at du ikke har bemærket det, så er der en enorm (og voksende) mangel på speciallæger i almen medicin, det resulterer i at man forskellige steder i landet efterånden ofte kan vente i over en uge på en konsultation. Det er uheldigt fordi man risikerer at alvorligt syge mennesker får udsat deres diagnose og eventuel behandling af en udiagnosticeret lidelse hvis de ikke selv presser på, hvilket kan få ganske alvorlige konsekvenser.

Selvfølgelig skal man gå til lægen hvis man mistænker at der er noget i vejen, men din holdning med at man da bare smutter en tur til lægen trods der ikke rigtig er nogen tegn på man fejler noget provokerer mig, hvis alle tænkte sådan kunne det blive noget nært umuligt at få en konsultation hos sin læge de gange der virkelig var brug for det. Personligt prøver jeg altid på at begrænse mine egne lægebesøg så meget som muligt.

Det kan da godt være at mette tager til læge alligevel fordi hun selv føler det et stort problem, og det er selvfølgelig også fair, men hvis der kan spares et unødvendigt lægebesøg ved at give et råd herinde (og jeg går ud fra hun skriver herinde for at få råd, idet hun ellers bare kunne gå direkte til lægen), så mener jeg ikke det er et dårligt råd.

Synes ikke umiddelbart der er nogen grund til at tage til lægen, taget din alder i betragtning.

Stikkende brystsmerter er der mange der oplever nu og da, både unde træning men også i hvile. Smerterne er oftest muskulære og går væk igen.

Din høje puls kan skyldes forskellige ting, men det er højest sandsynlig en kombination af din kondition ikke er helt i top som tidligere og så almindelig individuel variation.

Nervøst hjerte er mig bekendt ikke en medicinsk betegnelse. Du tænker måske på hjertekramper (angina pectoris). Disse opstår hos folk med massiv åreforkalkning i kranspulsårene i hjertet. Ved fysisk udfoldelse vil hjertets arbejde her blive større, og grundet de forkalkede kranspulsårer vil hjertet midlertidigt ikke få nok ilt, hvorfor der opstår smerter. Det kan sammenlignes med en almindelig muskel der arbejder samtidig med at blodtilførslen bliver aflukket. Smerterne ved angina pectoris er typisk trykkende smerter (ikke stikkende) og stråler gerne ud til andre kropsdele, fx venstre arm, kæbe og mave.

Egentlig mærkeligt at de konkluderer på noget som de siger er af "questionable quality"?

Selve studierne var ikke nødvendigvis af tvivlsom kvalitet, det tvivlsomme element kommer ind i den form at laboratorie-studier sammenholdes med kliniske. I denne sammenhæng har forfatteren fundet det relevant da resultaterne fundet i de to typer af studier er sammenhængende (nemlig at der ikke er en analgetisk effekt af udstrækning hvad angår DOMS). Kliniske studier kan være svære at designe, og det er sjældent at man objektivt kan sige at metodikken og designet er helt i top, men derfor forholder man sig stadig til de studier der er tilgængelige.

Alene det at alle inkluderede studier finder nogenlunde det samme (som er noget nær lig nulhypotesen) og at forfatterne selv forholder sig skeptisk til studiernes kvalitet, er for mig at se en positiv faktor for fundenes validitet.

Hallo BBH

For at administrere effektiv dit energi behøv, skal du starte med din BMR, det er ikke BMI og det betyder ”Basal Metabolisk Rate”.

Det er den nødvendige minimum energimængde som din organisme har behov for efter din post absorptive tilstand, d.v.s. om morgenen.

Din BMR er (83 x 24 = 1992 Kilo caloria). Der til skal du tilføje ca. 10% af BMR for at dække din postprandiale termo genese. Det er den energimængde som medgår til at administrere de metaboliske processer for at bringe din indtagene fødevare på sin rette plads i din krop.

Altså 1992 + 199,2 = 2191,2 Kilo caloria, afrundet til ca. 2200 Kilo caloria per dag.

En normal fungerende menneske har yderligere mere energi behov for fysiske aktivitet, d.v.s. i intervallet [200…1500] kilo caloria.

Du kan selv sammensatte din energi mængde ved at kalkulere med:

1 gram Kulhydrat og en gram Protein har 4 Kilo caloria hver, samt 1 gram fedt har 9 Kilo caloria.

Med baggrund i din krops Glykogen depot i din lever og for at ikke forstyrre den, skal du indtage minimum 150 gram Kulhydrat per dag. En mere detaljeret forklaring vil være meget omfattende.

Energimængden fra de 150 gram Kulhydrat er 600 Kilo caloria. Den resterende energimængde kan du fordele til Protein og fedt.

Hvis du vil slanke dig, forudsætningen er at du indtager en energimængde mindre end din BMR + 10% af BMR, altså mindre end 2200 Kilo caloria per dag.

At anvende produkter med lav GI bidrager effektiv til din matheds fornemmelse. I relation til GI er der begrebet GB- Glykemisk Belastning. Det er produktet at fødevarens GI og den mængde Kulhydrat du har indtaget af fødevaren. Det er ikke protein som giver mæthed men derimod Kulhydrater med lav Glykemisk Indeks ( bedst under GI=20). Du kan læse om det på www.glycemicindex.com.

Venlig hilsen Don

Tel. 55 77 79 55

Cochrane centret har netop gennemgået en række reviews hvad angår sammenhængen mellem Delayed Onset Muscle Soreness (DOMS) og udstrækning.

Litteraturgennemgangen fandt ingen tegn på at udstrækning skulle forhindre eller begrænse udviklingen af smerter efter træningen.

Nok ikke ny viden for de mennesker der er inde i litteraturen, men trods alt er udstrækningens mulige positive virkninger på DOMS stadig en ret udbredt myte i forskellige træningskredse, så tænkte lige jeg ville bringe et link til reviewet fra 2007.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1794382...Pubmed_RVDocSum

BACKGROUND: Many people stretch before or after (or both) engaging in athletic activity. Usually the purpose is to reduce risk of injury, reduce soreness after exercise, or enhance athletic performance. OBJECTIVES: The aim of this review was to determine effects of stretching before or after exercise on the development of post-exercise muscle soreness. SEARCH STRATEGY: We searched the Cochrane Bone, Joint and Muscle Trauma Group Specialised Register (to April 2006), the Cochrane Central Register of Controlled Trials (The Cochrane Library 2006, Issue 2), MEDLINE (1966 to May 2006), EMBASE (1988 to May 2006), CINAHL (1982 to May 2006), SPORTDiscus (1949 to May 2006), PEDro (to May 2006) and reference lists of articles. SELECTION CRITERIA: Eligible studies were randomised or quasi-randomised studies of any pre-or post-exercise stretching technique designed to prevent or treat delayed-onset muscle soreness (DOMS), provided the stretching was conducted soon before or soon after exercise. To be eligible studies must have assessed muscle soreness or tenderness. DATA COLLECTION AND ANALYSIS: Methodological quality of the studies was assessed using the Cochrane Bone, Joint and Muscle Trauma Group's methodological quality assessment tool. Estimates of effects of stretching were converted to a common 100-point scale. Outcomes were pooled in a fixed-effect meta-analysis. MAIN RESULTS: Of the 10 included studies, nine were carried out in laboratory settings using standardised exercise protocols and one involved post-exercise stretching in footballers. All participants were young healthy adults. Three studies examined the effects of stretching before exercise and seven studies investigated the effects of stretching after exercise. Two studies, both of stretching after exercise, involved repeated stretching sessions at intervals of greater than two hours. The duration of stretching applied in a single session ranged from 40 to 600 seconds.All studies were small (between 10 and 30 participants received the stretch condition) and of questionable quality.The effects of stretching reported in individual studies were very small and there was a high degree of consistency of results across studies. The pooled estimate showed that pre-exercise stretching reduced soreness one day after exercise by, on average, 0.5 points on a 100-point scale (95% CI -11.3 to 10.3; 3 studies). Post-exercise stretching reduced soreness one day after exercise by, on average, 1.0 points on a 100-point scale (95% CI -6.9 to 4.8; 4 studies). Similar effects were evident between half a day and three days after exercise. AUTHORS' CONCLUSIONS: The evidence derived from mainly laboratory-based studies of stretching indicate that muscle stretching does not reduce delayed-onset muscle soreness in young healthy adults.

Et studie sponsoreret af National Center for Complementary and Alternative medicin er netop kommet frem til at glukosamin og chondroitin ikke er bedre end placebo til at bremse tab af knæets ledbrusk. Studiet publiceres af Arhtiritis & Rheumatism.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1882170...Pubmed_RVDocSum

Studiet er en del af GAIT.

The Guardian, ingen formelle referencer. Har svært ved at se værdien af denne reference. Vi ved alle hvad der sker når aviser forsøger at rapportere videnskabeligt stof. I selve artiklen er der enda counterpoints mod tesen at aspartam er skadeligt fra store organisationer inden for fødevaresundhed...

Forsøg på rotter. Forfatteren skriver at der tidligere er set sammenhæng mellem cancer risiko for rotter og mennesker. Jeg ser dog ikke nogen steder han siger, det er lig med cancer risiko hos mennesker.

Formaldehyd:

Hvis man læser det ret, står der at man nu mener at formaldehyd i højere grad kan føre til leukemi hos mennesker, men der er ikke tilstrækkeligt bevis for at denne sammenhæng findes. Sætningen kan antyde en vis bias hos forfatteren. Når det ikke er bevist at det er kræftfremkaldende, så er det ikke bevist...

Dog interessant at undersøge nærmere. Ville være skidt hvis det samme mønster viste sig hos mennesker. Det er også mærkeligt at forfatteren siger der ikke er epidemiologiske studier, når disse findes.

Det viser sig dog at studiet ikke er blevet reviewed inden de udgav det:

http://myaspartameexperiment.com/index.php?page=2

Er du seriøs? Et hjemmeforsøg på en privat hjemmeside hvor en fyr hælder enorme mængder aspartam på sine rotter?

Ingen double blind protocol?

Hvorfor vil man stole mere på en lægmands hjemmeforsøg end den lange række studier der viser det modsatte udført under kontrollerede forhold?

Hvorfor FDA har afvist studiet i punkt 2.

Læg også mærke til at den laveste dose kun indtages af 5% af befolkningen i USA.

Studiet på adfærd er interessant. Da jeg har et familiemedlem med psykiske lidelser, kunne dette have betydning. Jeg er dog altid skeptisk når der kun er et studie inden for området.

Hvad jeg hurtigt fandt på pubmed, ingen grimme valgt fra:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1782867...Pubmed_RVDocSum

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1218049...Pubmed_RVDocSum

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8277950...Pubmed_RVDocSum

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1694294...Pubmed_RVDocSum

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2347957...Pubmed_RVDocSum

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2303661...Pubmed_RVDocSum

lækkert du gad gennemgå referencerne poul, læste indlægget igår og bliver altid irriteret over kilder som er fra aviser eller mere eller mindre seriøse hjemmesider, og var egentlig igang med at skrive et indlæg, kunne bare ikke lige overskue at cykle igennem alle referencerne

seriøst, man kan ikke engang sige at den sundhedsfaglige risiko ved aspartam indtagelse i normalt humane mængder er kontroversiel, den er ikke-eksisterende. Når man laver så mange studier for at bestemme den mulige toxicitet af et stof kan det ikke undgås at nogle få studier viser resultater forskellige fra de almene fund, grundet tilfældigheder, dårlige metoder og studiedesign. Tror om muligt det ville være lettere at finde flere kilder på at tobaksrygning ikke er farligt, end kilder der viser aspartam er farligt... det er ikke længere seriøst at argumentere imod at indtage cola zero pga. af sundhedsriscici, rotteforsøg med helt enorme mængder aspartam har endda svært ved at eftervise toxiciteten...

når det kommer til stykket er det den gamle, ikke videnskabeligt funderede, diskussion om "naturligt" vs "kemisk" der kommer til udtryk i den her post, intet andet.

Jeg bruger Isis sødemiddel.

Er også begyndt at bruge isis siden de fjernede mit tidligere yndlingsprodukt, kan dårligt huske hvad det hed, men isis er nu også godt nok.

Hermesetas er smagsmæssigt det værste skidt i mine øjne

Jeg har svært ved at forholde mig til det, du skriver, for ud over de sædvanlige nedgørende bemærkninger så er det mest påstande, som kan/kan ikke være rigtige. Imidlertid har dine udbrud fået mig til at regne lidt, og jeg kan se, at hvis man skal op og have rigtig meget protein, så er det faktisk svært at få det med en alm kost. Så selv om dette resultat kunne være nået med langt mindre brug af nedsættende udtryk fra din side, vil jeg alligevel tage mit meget radikale synspunkt, som du var så venlig at citere tidligere, til revision. Det er jo det, debatfora er til for!

Imidlertid vil jeg dog også kalde en "opregulering af transaminaser" for en belastning af leveren, da det er jo det, den skal yde ekstra for at skaffe overskydende aminogrupper af vejen. De skal så også en tur i urinstofcyklus, som jo altså også må "opreguleres" og altså give ekstra arbejde til leveren. Nedergaards "Human Ernæring" siger dog, at der sjøldent ses bivirkninger ved højt proteinindtag. Min reference til min anbefaling af tilbageholdenhed med ekstra proteintilskud er fra Mcardle et al's "Exercise Physiology", og de understreger, at det i hvert fald er ikke-anbefalelsesværdigt at indtage store mængder proteintilskud før en konkurrence på grund af den termiske effekt og den øgede udskillelse af urea.

Udfra den argumentation, vil fx et overvejende indtag af kulhydrat være en belastning for leveren idet der skal bruges flere ressourcer på glykogendepoter. Faktum er at der ikke på nogen måde mig bekendt er evidens, eller hypoteser der understøtter riscici eller leverskader ved store proteinindtag.

Undersøgelser (se http://news.bbc.co.uk/1/hi/health/2859733.stm)) har vist, at personer med tendens til nyrelidelser kan få øgede problemer, hvis de følger en meget proteinrig diæt (Atkins-kur).

Hos folk med nyrelidelser som nefrotisk syndrom, eller ligefrem uræmi, hvor glomeruli er utætte er det klart at excessive proteinindtag vil medføre øget proteinuri - men hos en nyre som fungerer normalt er der ingen evidens der peger i retning på nogen form for skadelige virkninger eller riscici ved store protein indtag - fordi folk med syge nyrer ikke har fordel af store proteindtag kan man ikke sige at store proteinindtag giver dårlige nyrer - sådan fungerer systemet ikke.

Så selv om jeg vil tage til efterretning, hvad du har skrevet, vil jeg holde fast i, at proteintilskud er inderligt overflødige for gennemsnitsmotionisten og begyndere, der træner med relativ lav intensitet. Der er ikke noget i det, du har skrevet, der siger, at det ikke er bedre at følge de anbefalde kostråd, som i det lange løb kan give et sundt liv, og så reservere proteinpulvere/barer mv til dem, der træner meget hårdt.

Igen fordrejer du tingene. Der er ingenting der tyder på at man ikke også kan indtage proteinpulver en mass og leve et "sundt liv". Der er ingen der har sagt at folk der spiser den perfekte varierede kost, med en god kombination af essentielle aminosyrer og centrale aminosyrer som cystein, ikke kan erstatte proteinpulver. Jeg stiller spørgsmåltegn ved om det er tilfældet. Selvom folk får deres proteinbehov dækket på en dag i forhold til de retningslinier du stiller op, så tror jeg på at et dagligt proteinpulvertilskud, ikke nødvendigvis i forbindelse med træning vil være gavnende for mange, fordi mange ikke fører den ideelle kost hvad angår aminosyreprofil. Der er også god evidens for de mange mulige positive virkninger ved et dagligt proteinpulvertilskud hos mange forskellige populationsgrupper. Desuden er forskningen på feltet stadig ret begrænset, og vi skal ikke mere end et par år tilbage før konklusionerne vil have været ganske anderledes, så at have en hvis skepsis i form af de konklusioner ernæringsrådets opsamlende rapport drager tror jeg er en god ting. Der er heller aldrig nogen der har ændret kliniske retningslinier på baggrund af et enkelt review.

Der er ikke noget der tyder på at proteinpulver skader. Der er meget der tyder på det er sundt. Der er nogen forskning der peger på det kan være gavnligt i forbindelse med træning. Endelig er det en relativ billig, let og velsmagende proteinkilde - så for mig er det helt klart ikke et svært valg i forhold til de mange andre kosttilskud der idag findes på markedet, uden nogen form for evidens.

Jeg skrev, hvad jeg skrev, og jeg mener det.

Du mangler at fortælle mig, hvad der er forkert i mine forestillinger om kroppens biokemi, og eftersom jeg faktisk er biokemiker, vil jeg sætte stor pris på at få korrigeret evt fejltænkninger og misforståelser!

Jeg kan godt se, at det er bedre at få protein nok end at have mangelsymptomer, så hvis det er det, der skal til, så er proteinpulver bedre end ingenting.

Men hvor har du fra, at "I virkeligheden har de fleste der træner, og vi snakker ikke det fjerneste "ekstremt" her, en ringe kost i forhold til styrketræning", og hvad mener du med det? Får de for lidt protein? Får de for lidt kulhydrat? Så vidt jeg ved, skal man ikke have mere end ca 10% af energiindtaget, hvis man får normal kost, og det anbefales 15%. Næringsundersøgelser viser, at proteinindtaget ligger på 14 procent af energiindtaget (9.2 MJ). Så får man 76 g lødigt protein er man dækket ind, og man har vel kun problemer ved lavt energiindtag eller vegetarkost.

Så er der spørgsmålet om kulhydrater, og det kan jo altså nemt dækkes ind med nogle gulerødder, havregryn, rugbrød og frugt.

Så jeg har svært ved at tro på, at disse næringsstoffer skulle være et problem!

Hertil kommer, at hvis folk vil leve en sund livsstil med motion, så synes jeg faktisk også, at de på et site som dette samtidigt skal rådes til at få en sund og afbalanceret kost, så man alt i alt vælger en livsstil, der kan holde i mange år. Og her (og dette er personligt, indrømmet) synes jeg ikke proteinpulver virker langtidsholdbart.

Igen: Ekstremsportsfolk har andre krav og dem vil jeg ikke forholde mig til.

mvh

LarsBj

Hvis du er biokemiker er dine udtalelser jo dybt sørgelige. Al kulhydrat som indtages i forbindelse med energioverskud lagres som fedt (ligesom alle andre energikilder). Proteinindtag i store mængder belaster ikke nyrer eller lever, til gengæld opreguleres leverens transaminaser meget hurtigt. Kulhydrater er ikke en pind bedre til at forhindre muskelnedbrydning end proteinpulver, og alt andet lige vil indtaget protein før/under/kort tid efter træning medføre øget proteinsyntese og nedsat proteinkatabolisme.

Størstedelen af de grunde jeg indtager proteinpulver for skyldes ikke styrketræning, som jeg tidligere har redegjort for, men derimod fordi det er en fordel for mig i forbindelse med mine diæter, og fordi jeg er af den overbevisning at et valleproteintilskud dagligt er gavnligt for immunforsvaret (bl.a. gennem cystein og glutation, men også en række andre faktorer), BMD, samt generelt træningsrelateret og metabolsk stress. Derfor irriterer det mig når du hopper frem og er den første til at fraråde proteinpulver.

At proteinpulver så sandsynligvis kan være positivt hos mange i styrketræning gør jo ikke værdien mindre. Først og fremmest er der timingen af et indtag. Selvom både kulhydrater og protein kan være gavnlige i forbindelse med begrænsning af muskelkatabolisme efter træning, så vil den eventuelle anabole effekter ved kostindtag umiddelbart efter (eller før) træning alt andet lige være størst ved indtag af protein. Personer med normal kost tilrettelægger oftest ikke deres hovedproteinindtag i forbindelse med træning og også derfor mener jeg indtagelse af proteinpulver efter træning er en god ting, selvom der kigges på gennemsnitsenergifordeling i de fleste studier, så kan en reel kost der ikke er tildelt eksperimentielt godt variere kraftigt i energiindtag fra dag til dag, således der er dage med for lidt indtaget protein og dage med for meget. For øvrigt tror jeg de fleste er enige om at 10-15% af den dagligt indtagede energi i form af protein hos en styrketræner er liige i underkanten - der er forskel på ikke at degenere på baggrund af deficient kost, og så på at have en kost der fremmer optimal muskelhypertrofi. Endelig er der mange der vil mene at en god proteinkilde i form af pulver blandet op med en anden god energi/proteinkilde som mælk er lettere at have med ned til træning, end en sufficient mængde gode kulhydrater (går ud fra du ikke mener yankee bars er fantastisk supplement til at begrænse muskeltab) - nogen vil endda mene bedre smagende?

ved ikke om du associerer proteintilskud med proteinbarer fra matas når du tænker priser, men hvis der købes kosttilskud hjem i bøtter, fx af 5kg 80% protein, så er det overhovedet ikke en dyr investering i forhold på at få kalorier/protein indenbords - du får omkring 10g protein pr kr. prøv at sætte det op med fx kalorier/protein i skummetmælk, kakaomælk eller æbler.

Nej, for det er ikke "nyreligiøst"!

Det er evidensbaseret! Og indtil jeg ser evidenser for noget andet, vil jeg holde fast i mit råd til trådstarteren. Derimod virker den hektiske indtagelse af det ene mystiske pulverprodukt efter det andet af folk, der træner 2-3 gange om ugen i 1-2 timer temmelig mystisk og religiøst.

Og jeg har i øvrigt ikke nævnt nyrer og lever med et ord i mit indlæg. Det skyldes vist dine egne forestillinger!

Der er ingen grund til at en nybegynder i træning fokuserer på proteinpulver, og øser penge ud på dette, når det ikke har nogen virkning i forhold til fornuftig træning og fornuftig kost. En nybegynder skal fokusere på teknik og gentagelser.

Hvad styrkeløftere og bodybuildere, der træner ekstremt, spiser, har jeg derimod ikke tænkt mig at blande mig i. Jeg formoder, de er under tilstrækkelig kvalificeret vejledning til, at de ved, hvad de gør! Og desuden anerkender jeg jo også, at proteintilskud kan anvendes med fordel under ekstrem træning.

Hvis du brænder inde med gode råd om (unødvendigt) proteinpulver p.g.a. forumreglerne, kan du da bare sende en besked til trådstarteren i stedet for at lade det gå ud over mig.

mvh

LarsBj

PS! Hvis jeg nu rent faktisk opretter en tråd om pro et contra for proteinpulver, vil du så forklare mig, hvorfor du mener, jeg tager fejl?

Nå, sorry, så må jeg have forvekslet dig med en anden kvaksalver der skrev nedenstående:

Der er ingen risiko, så vidt jeg ved, ved at øge kulhydratindtaget. Kulhydrat lagres kun meget dårligt som fedt, og kun i ekstreme tilfælde. Tværtimod er det godt at få meget kulhydrat ved intens træning. Det beskytter mod muskelmassenedbrydning. Protein skal man passe på med at få (alt) for meget af, da omsætningen af store mængder aminosyrer belaster nyrerne og leveren, p.g.a. deaminering, urinstofsyntese og -udskillelse.

I erkendelse af at langt de færreste har en "god kost", så kan du ikke bare tage udgangspunkt i sammenligninger med den helt ideelle kost, hvis du da vil relatere dig til virkeligheden. I virkeligheden har de fleste der træner, og vi snakker ikke det fjerneste "ekstremt" her, en ringe kost i forhold til styrketræning, proteinpulver er rent faktisk relativt billigt og kan være med til begrænse ulemperne ved en ringe kost. Som kosttilskud har proteinpulver desuden en række betydelige helbredsmæssige "fordele" i forhold til mange andre kosttilskud hvis gevinster dårligt er dokumenteret.

Så at du i en tråd hvor trådstarter spørger om typer af proteinpulvre, pøser ud af din tilsyneladende ikke altid helt korrekte forestillinger om kroppens biokemi, og fraråder et af de, i mine øjne, bedste kosttilskud i forhold til hvad man får for pengene, finder jeg til stor irritation. Og det at en nybegynder (såvel som en øvet for den sags skyld) skal fokusere på teknik, har i øvrigt ikke noget at gøre med diskussionen pro/kontra proteinpulver.

Du har overhovedet ikke brug for proteinpulver, så spar pengene!

Hvis du spiser fornuftigt og får ca 15% af dit kaloriebehov dækket af lødigt protein, mælk eller kød f.eks., så har du ikke brug for ekstra protein. Det er først ved ekstreme træningsmængder, det kan komme på tale at indtage ekstra protein.

Derimod skal du have nok kulhydrater for at undgå, at kroppen omdanner muskel til sukker.

En fornuftig kostplan er derfor: 15% energi fra protein, max 25% fra fedt, undgå mættet og trans-fedtsyrer, og 60-70% fra kulhydrat, men undgå sukker.

mvh

LarsBj

Kan du i det mindste ikke begrænse dine egne nyreligiøse ideer med hvordan proteinpulver belaster nyrene og kroppen praktisk taget ikke omdanner kulhydrat til fedt, til tråde hvor der i det mindste spørges til dette. Topic-starters post må ikke besvares jf. dette forums regler, så hvorfor går du ikke ud og prøver at skræmme folk væk fra proteinpulver i din egen post, lavet til samme formål?

Frugt er fint under "slankekure". Indeholder relativ lidt energi og giver for de fleste en god mæthed ift energiindholdet. Dette skyldes det høje vandindhold, og relativt fine fiberindhold.

Undrer mig over dit synspunkt, men kan ikke huske hvornår vi sidst var enige om nogetsomhelst så alting er vel egentlig bare som det plejer

Jeg er enig med dig i at frugt mætter bedre end en række uheldige fødevarer hvad angår "slankekure", fx flydende kalorier. Jeg er også enig med dig i at såfremt frugt erstattes af noget mindre energitæt, fx slik eller lign. så er det en god måde at få noget sødt på under en kur. Men at det decideret er en god ting pludselig at begynde at spise masser af frugt som mange gør i tegnet af en slankekur, synes jeg ikke er nogen god idé. Man kan begynde at spise grøntsager en massé grundet en slankekur, man kan erstatte juice, sodavand, saft og mælk med vand en massé under en slankekur, man kan erstatte lyst brød med mørkt osvosv. men synes ikke det er en god idé at begynde at æde frugt en massé for at tabe sig - hvis man skal skære sit daglige kalorieindtag væsentligt ned kan kalorier i form af frugt hurtigt tælle en del.

Har også tidligere tabt mig fint på en kost indeholdende godt med frugt - omend lige præcis æbler af en eller anden grund bare gør mig mere sulten :4mewantfood:

Har også selv indtaget frugt ved alle mine slankekure, siger ikke det er nono - men når jeg har taget frugt har det været fordi jeg hungrede efter sukker, og et alternativ til frugt kunne have været noget kalorietæt mad - jeg har ikke haft taget frugt ind i en "slankekur" bare for at tage frugt ind, som jeg fx gør med proteinpulver og grøntsager.