Sortiarius

Du skal selvfølgelig gå til læge, hvis det er noget du har været udsat for flere gange.

Selv har jeg haft det sådan i mange år, uden at lægerne kunne finde ud af, hvorfor jeg havde det sådan.

Mit begyndte i 13 års alderen, men blev værre i 17-22 års alderen, og til sidst blev det en mindre angst hos mig, for om jeg skulle besvime. Fra midt i 30erne har jeg næsten ikke mærket det (er idag 45). Jeg har aldrig fundet ud af, hvad det skyldtes, men jeg har altid været meget tynd. De sidste 10 år har jeg dog taget en del på, og det mener jeg har været medvirkende til at jeg ikke lider af svimmelhed mere. Men det er min egen lille lommehypotese.

Men gå til lægen, hvis det kommer igen, så du lige kan blive undersøgt.

Fedt når ortostatisk hypotension efterhånden modvirkes af aldersrelateret essentiel hypertension

Spiser selv en forfærdelig cutting morgenmad for tiden:

7 dele vand

2 dele havregryn

1tsk kanel efter ovenstående er kogt sammen

efter det er nogenlunde afkølet så 3tsk HUSK psyllium frøskaller + 1scoop 80% valleprotein m. jordbær

Kunstig sødemiddel (foretrækker det nye fra ISIS, perfekt sød tror jeg det hedder)

+lidt fiskeolie og vitaminpiller

fyffer-pyffer så er en sund morgenmad sikret - og det behøves ikke engang tykkes!

Hvis man er på en nefrologisk afdeling er EPO heller ikke ligefrem det sværeste at få fat på...

Lige præcis

Sortiarius, kan se du studerer medicin. Var det svært at komme ind, og hvor langt er du henne?

Lige pt. har jeg gang i et forskningsprojekt vedrørende smerte i forbindelse med skulderoperationer, men på selve studiet er jeg på 5. år

Havde store problemer med at komme ind, havde 0,1 for lidt i snit da jeg søgte kvote 1, så måtte ud i at ansøge på kvote 2 - her kvalificerede jeg mig ved at have været i england et år og arbejde på plejehjem for særligt demente, generelt er det en fordel at have erhverserfaring, bo i et engelsksproget land og her arbejde med noget (fjernt) relateret til den medicinske profession når man søger ind på kvote 2.

Muskeltræning:

Lad nu være med at bruge Ipren eller andre muskelafslappende midler.

Din flyvetur vil styrke dine muskler helt afsindigt, men effekten ødelægges helt sikkert med Ipren

Vent med at bruge Ipren til der er noget alvorligt galt.

Henrik

hvad er det for noget vrøvl?

de to stoffer supplerer hinanden godt, så alt afhængig af hvor ondt du har vil det være fordelagtigt at tage dem sammen.

400mg Ibuprofen (fx ipren) og 1g paracetamol (fx pinex eller panodil) er klassikere til let smertebehandling - vær dog opmærksom på ubehag i maven i forbindelse med ibuprofenen.

Lidt studier angående effekten af indtagelse/infusion af protein/aminosyrer i forhold til muskelproteinsyntese og nedbrydning. Det kan godt være at indtagelse af visse aminosyrer øger glukagon-secerneringen (det var ikke sådan jeg lærte den menneskelige biokemi men ok) og derved teoretisk kan forstyrre muskelopbygning - men i praksis tror jeg ikke der er ret megen tvivl om de positive effekter på indtagelse af aminosyrer hvad angår balancen mellem opbygning og nedbrydning af muskler, være det både efter træning, men også som natmåltid:

Kimball SR, Jefferson LS. 2002. Control of protein synthesis by amino acid availability.

Curr. Opin. Clin. Nutr. Metab.Care 5:63–67

Bennet WM, Connacher AA, Scrimgeour CM, Smith K, Rennie MJ. 1989.

Increase in anterior tibialis muscle protein synthesis in healthy man during mixed amino acid infusion: studies of incorporation of [1-13C]leucine.

Clin. Sci. 76:447–54

Rasmussen BB, Tipton KD, Miller SL, Wolf SE, Wolfe RR. 2000. An oral essential amino acid-carbohydrate supplement enhances muscle protein anabolismafter resistance exercise.

J. Appl. Physiol. 88:386–92

Borsheim E, Tipton KD,Wolf SE,Wolfe RR. 2002. Essential amino acids muscle protein recovery from resistance exercise.

Am. J. Physiol. Endocrinol. Metab.283:E648–57

Biolo G, Tipton KD, Klein S,Wolfe RR. 1997.An abundant supply of amino acids enhances the metabolic effect of exerciseon muscle protein.

Am. J. Physiol. Endocrinol. Metab. 273:E122–29

Tipton KD, Borsheim E, Wolf SE, Sanford AP, Wolfe RR. 2003. Acute response of net muscle protein balance reflects 24-h balance after exercise and amino acid ingestion.

Am. J. Physiol. Endocrinol. Metab. 284:E76–89

Hytteost med frikadeller fra den grønne slagter fylder godt i maven, indeholder mange proteiner og minimalt kcal indhold, og så smager det tilmed godt (IMO) :4mewantfood:

hmm det lyder sgu meget fornuftigt, det må jeg lige prøve, takker for rådet!

Fordi man, alt andet lige, taber mindst muskelmasse, hvis man spiser inden sengetid.

Hvis man er sulten på diæt, så gør man desuden også noget forkert (craveing er dog noget helt andet :4mewantfood: ).

Rock’n Roll

SaintPauli

Ja ok set ud fra muskelbevarende synspunkt , tænkte mere det måske var ud fra et rent slankesynspunkt.

Er netop startet med at cutte fra her i mandags - selvom jeg synes jeg går og kører grøntsager ned hele tiden så synes jeg dælme stadig jeg er sulten hele tiden

Hey

Nu har jeg ikke lige fulgt med i cutting-debatterne på det seneste - men hvordan kan det være det er blevet smart at spise før man går i seng? - umiddelbart skulle man da synes at sult-følelsen er mindst problematisk når man nu engang alligevel ligger og sover, og så i stedet for bruge et eventuelt sent aften/natmåltid til at stille sulten om dagen? eller hvordan tager jeg fejl der?

Fint nok han tager til lægen, her vil han med al sandsynlighed få samme besked som her. Måske går lægen med til at lave et alm. EKG for at berolige patienten, måske finder man her LQTS men min pointe er at man i det tilfælde lige så godt kunne undersøge en person der kom ind med ondt i ryggen for arytmisubstrater - den nuværende anamnese giver ingen grund til at undersøge for syndromet, modsat fx synkope, væsentlig genetisk disposition eller arytmi (som torsades des pointes).

Hvad der ikke er fint som jeg ser det, er at gå til lægen og "kræve" EKG og da slet ikke arbejds-EKG eller Holter som der blev foreslået herinde - i mange tilfælde vil en læge gå med til det selvom der overhovedet ikke er indikation for det. Jeg har ikke noget problem med manden tager til sin læge og får en snak om det - men der vil han højest sandsynlig få samme besked som herinde.

Rolig nu hr.

Nu ved jeg hellere ikke hvor meget en holter koster, men ved at de fleste har indbygget smarte algoritmer der selv detektere problem-områder, så tvivler på det er en KÆMPE byrde for sundhedsvæsnet, da kun få sekvenser skal gennemses af en speciallæge.

Men jeg siger ikke alle unge-mennesker skal screenes, men faktum er at det sker unge render rundt med en hjertefejl om det er lang QT-syndrom eller noget andet. Derfor mener jeg det nok er en god ide at hans læge tager stilling til hvad der skal gøres (og ikke gøres), og ikke en ung (smart?) lægestuderende på et internetforum.

Jeg tror skam du har ret i hans problem sikkert kan relateres til brystmusklen mm. men at skræmme ham for at tage en snak med lægefar er små dumt.

btw. kender en i min omgangskreds med LQTS som faldte død om under en løbetræning, meget tragisk.

Det handler ikke (kun) om hvor meget det koster, det handler om at der er mangel på læger der er i stand til at vurdere såvel arbejds-EKG'er såvel som holter monitoreringer der arbejdsmæssig er en endnu større opgave end et arbejds-EKG, og her er ventetiden i DK for tiden så stor at det er ekstremt vigtigt at det kun er de mennesker der har brug for monitorering der kommer under en, og aktuelle historie er på ingen måde god indikation for dette.

Det er muligt du synes jeg er en smart lægestuderende, men i mange tilfælde kan det lige så godt være en person på mit aktuelle niveau der går ind og vurderer hvorvidt en person skal under en holter eller have taget EKG som det kan være en alment praktiserende læge - det er ganske givet suboptimalt, men det er ikke desto mindre forholdene i dagens Danmark.

Det er aldrig muligt at give 100% seriøs lægefaglig vejledning over nettet, men når trådstarter nu specifikt forespørger den, vil jeg mene at jeg væsentligt bedre til at stille den end dig (medmindre du da har en lægefaglig baggrund jeg ikke kender til, og du argumenterer for dine holdninger). Det betyder ikke at jeg er ekspert på området, eller jeg ikke kan tage fejl - men alt andet lige er jeg mindst lige så kvalificeret på at byde ind på denne tråd som dig - og min vurdering af situationen er at der ikke umiddelbart er grund til at gå til lægen og kræve et arbejds-ekg (for slet ikke at nævne holter) taget vedkommenes symptomer (der ikke er indikation) og de nuværende ventetidssituationer her i DK i betragtning.

øhhh???

Det sker unge og ellers "raske" mennesker har mefødt hjerte deficits og falder om pludseligt. Det har vi blandt andet set med Ståle solbakken og Anja Andersen - kender forøvrigt flere tilfælde fra min egen omgangkreds. En række af disse sygdome som f.eks. lang QT-syndrom mm. kan obseveres på ekg´et.

Derfor synes jeg vi skal lade hans læge tage stilling til hvad der skal gøres.

så du vil hvad? - screene baggrundpopulationen af unge mennesker der dyrker idræt med et arbejds EKG - der for nuværende, med folk der har relevant indikation på undersøgelsen (og som reelt kan være i livsfare) har en gennemsnitsventetid på omkring 3 måneder - eller måske bare screene folk der har totalt urelaterede symptomer men som er bange for "det kan være hjertet"?

brystsmerter, værende det muskelsmerter, eller reelt symptomatiske symptomer på angina/AMI har jo ikke relation til folk med LQTS der er en asymptomatisk lidelse der resulterer i relativt højere risiko for reentry arytmier, som ikke rigtig relaterer sig til eventuelle iskæmismerter

det er altid let på et forum at henvise til egen læge, og her kræve xxx undersøgelser, men må man tillade sig at minde om at der rent faktisk er mangel på speciallæger i dette land? ... for øvrigt pænt uheldigt du ligefrem har flere i din egen omgangskreds der er faldet om pga LQTS, dets prævalens, og her incidensen for arytmi taget i betragtning.

Hvilket kan forklare, hvorfor der er tilsyneladende friske unge mennesker, der falder døde om på fodboldbanen.

Hellere være på den sikre side, og få lavet et ekg. Jeg ved godt, at læger i DK har det svært med at teste raske mennesker, men det skal ikke afholde folk fra selv at tage initiativ til det, hvis ikke det i forvejen er normal procedure ved de faste helbredstjek.

'Pyt

Tilbagevendende stikkende smerter i brystet hos en ung person i god form er lige så meget indikation for EKG som en CT-scanning af foden efter min mening ... hvis man skulle gøre det skulle det da udelukkende være for at berolige patienten. Som angel skriver er symptomerne på stabil angina (eller AMI for nu at være dramatisk) trykken for brystet og kortåndethed, men det kan lige så godt være smerter i maven, kæben eller ryggen. At en ung person en god form skulle have væsentlige coronare aterosklerotiske forandringer der kunne give angina med atypiske symptomer er nok næppe så sandsynligt.

... unge mennesker der uforklarligt falder døde om med hjertetilfælde er folk der får akut opståede blodpropper i hjertet, ikke noget man kan se forinden på et EKG, og nok ej heller noget der skyldes udtalte aterosklerotiske forandringer som giver angina.

og for øvrigt... hvordan havde du forestillet dig at de få kardiologiske afdelinger der er her i DK med massiv personalemangel skulle køre rundt, hvis der skulle foretages arbejds-EKG på alle de unge folk der regelmæssigt får stikken i brystet ved fysisk aktivitet, uden de i øvrigt præsenterede med symptomer eller risikofaktorer for stabil eller ustabil angina? det er sådanne ideer der resulterer i at folk med genuin angina kommer for sent i behandling fordi de venter på en ledig tid til et sted hvor der kan foretages og fortolkes arbejds-EKG

Generede selv min ulnaris-nerve for godt et halvt år siden ved et usædvaneligt ondt "albuestød" hvor jeg fik en spids genstand lige derind hvor den løber. Resulterende blev hånden svarende til nervens innervationsområde meget let følelsesløs og der opstod snurren bare jeg støttede armen en smule når jeg sov, ligeledes begyndte det at snure hvis blot fingrene blev en smule kolde. Det tog omkring 4-5 måneder før det holdt op igen, så mon ikke det også forsvinder for dig, det tager bare nogen tid.

Hvad er det der er noget vrøvl? Man kan godt argumentere for at blodkarrene er mere "fleksible/afslappede" i timerne efter motion. De er det selvfølgelig kun når der er brug for det, men en af motions effekter er, at dilatationssensitiviteten (elsker det ord) øges. Dvs. at ved en given mængde signalstoffer (der signalerer at de små blodkar skal udvide sig), så øges dilatationen (udvidelsen) af de små blodkar.

Ved hypertensive personer kan man forvente et umiddelbart fald i blodtrykket på 15/4 mmHg efter en seriøs gang motion. Denne effekt klinger af i løbet af et døgns tid.

Okay, denne var jeg ikke klar over, klassisk set har jeg været af den forståelse at blodtrykket typisk var højere i timerne efter træning, bl.a. pga. et antaget højere katekolaminspejl, troede kun at niveauet af vasodilatorer var aktuelt umiddelbart under og lige efter træning. Stadigvæk var ordet fleksibelt nok ikke lige det jeg vil vælge til beskrivelse af fænomenet.

http://www.sst.dk/publ/publ2005/cff/Fysisk...aandbog2udg.pdf

side 253

Takker for reference (3)

Skylder dig vidst en undskyldning turb.

Sort.

#1

Nej

#2

Det du skriver med blodkarrene er noget vrøvl, men ellers ja, ses tendensen med marginalt faldende blodtryk ved træning hos mange.

Der findes mig bekendt ingen idrætsmedicinudannelse.

Idrætsmedicin er et subspeciale under medicinen som ofte varetages af ortopæder eller reumatologer.

Det er en vurdering fra min side, har ikke lige sådan noget udstyr til at ligge hjemme. Men jeg ved, at det plejer at hjælpe hvis jeg spiser noget "hurtig" sukker.

For at omformulere mig, giver kaffe ikke lavt blodsukker, men mimerer derimod det respons som patienter med lavt blodsukker oplever.

For at koge det meget ned fremmer koffein et stress respons i form af øget sympatikusaktivitet i det perifere nervesystem. Stofferne frigjort herved, bl.a. adrenalin og (i mindre grad) cortisol søger at frigøre energi til kroppen her og nu, bl.a. ved lipolyse som nævnt, men også ved frigivning af ressourcer i form af øget blodsukker fra glykogen som elvirus er inde på. At indtage store mængder kaffe giver også umiddelbart samme reaktion som den desperate reaktion i kroppen der ses hos folk med hypoglykæmi, dvs. diffus koldsved, hjertebanken, stress m.m.

Dette er teorien, men som der også har været andre der har været inde på, forskes der netop nu bl.a. i kaffes positive indvirkninger på glukosehomeostasen hos diabetikere, samt dets eventuelle rolle i eventuel modvirkning af udviklingen af NIDDM, at det så skulle være pga. koffeinen i kaffe er ikke nødvendigvis givet.

Jeg formoder, at når din læge siger at du ikke har astma, at han så har lyttet ordentligt på dine lunger og målt lungevolumen med mere og konkluderet at der umiddelbart er noget sygeligt eller unomalt. En specialist kan muligvis finde noget mere, men prøv at kigge kritisk på dig selv og dem, du løber sammen med. Måske kan du finde noget der.

Dem du løber sammen med kan f.eks

-være bedre skabt til at løbe end dig: f.eks. lavere vægt, relativt lavere tyngdepunkt, smallere hofter. Endelig er nogen jo i deres muskelfibre ikke skabt som udholdenshedsløbere.

-have bedre løbeteknik (herunder løbeøkonomi).

-have bedre kondition.

Hverken auskultation eller beregning af lungevolumina er nok den bedste diagnostik for astma...

det er ret usandsynligt at du har en læge der ikke kan finde ud af at udrede dig for en eventuel astma sygdom, men synes da du skal spørge din læge om mulighederne for eventuel yderligere udredning hvis du føler det er et stort problem, uanset hvad vil en sådan være en specialistopgave og ikke noget du vil få meget ud af at spørge om her på siden, så jeg synes da du skal tage en snak med din læge om hvad planen er fra hvor du er nu.

Blodsprængningerne skyldes at trykket i brystkassen under løft stiger så meget (under løftet forsøges luften i lungerne pustet ud mens luftafløbet er lukket, valsalva manøvren) at blodtilbageløbet til brystkassen (og hjertet) hæmmes hvorved blodet staser op i de venøse kredsløb hvor sårbare vener kan rumpere ved store trykstigninger. Fænomenet ses også ved strangulering, hvor små punktformede blødninger, petekkier, blandt andet ses i øjnene.

Det er naturligvis ikke ret sundt, men omvendt skal man godt nok også være uheldig hvis det skulle gå hen og være decideret farligt.

Det kan også være en spændingshovedpine som skyldes muskelkontraktioner i baghovedet og nakkens muskulatur. Hvad du derimod kan gøre for at undgå det, har jeg desværre ingen gode bud på. Eventuelt kan du forsøge at undgå at bruge nakkemuskulaturen til at presse ned i bænken med når du løfter. Men det er nok et long-shot.

Det var også derfor jeg skrev estimerede blodsukkerniveau efter et givent måltid.

Er 100% klar over, at den ikke vil være brugbar overhovedet, da der er SÅ mange faktorer der spiller ind ift. blodsukkerniveau end bare GI og mængde for den indtagne fødevare, men jeg vil bare gerne have et overblik over, hvordan mit blodsukkerniveau sådan circa ser ud på en bestemt diæt.

Nå, men må bare frem med blodsukkermåleren. Når nok bare at blive temmelig øm i fingerspidserne efter ca. 15 stik om dagen et par dage i træk. Men overlever jo nok .

Den ville være 100% ubrugbar hvorfor jeg tvivler på nogen har sat sig ned og lavet den , vi snakker ikke bare upræcis men decideret ubrugbar selv til at lave en profil. Hvad angår blodsukkermåleren overlever du nok det er der folk der gør et helt liv.