Sortiarius

Blodsukkeret er individuelt fra person til person, og fra tidspunkt til tidspunkt, afhængig af madindtag, fysisk/psykisk aktivitet, genetiske faktorer der står for regulationen af relevante hormonspejl m.m., så i praksis kan man ikke lave et sådant program.

Øget fiberindtag forkorter fødens ophold i mave-tarmsystemet og dermed transittiden.

Hvad angår næringstoffer kan man vel ikke sige at der optages flere ved indtag af fibre, men opløselige fibre kan fermenteres i tyktarmen af den habituelle bakterieflora til bl.a. kortkædede fedtsyrer der har en række gavnlige effekter.

Desuden kan reflux gennem længere tid (sure opstød) have den samme virkning. Man behøver altså ikke at være langtidsalkoholiker for at opleve bristninger i spiserøret. Men det er formentlig mere sjældent end de alkoholbetingede bristninger.

Øsofagal reflux giver ikke i sig selv de livsfarlige varicer der kan rumpere og føre til hyperakut blødning. Der findes dog teorier om at hyppige acidiske refluxes kan fremprovokere ruptur af allerede eksisterende venøse varicer. Blødninger i øsofagus med baggrund i lokal vævsirritation er ikke et hyppigt symptom ved øsofagal reflux, selv ikke ved relativt kroniske patienter med metaplasiforandringer i vævet (går ud fra du tænker på en barrets ulcerering).

Potentielt livstruende øsofagale varicer opstår oftest ved såkaldt portal hypertension - dvs ophobning af blod udenfor den store tilførende levervene v. portae. Blodophobningen resulterer i at det venøse blod søger at nå til højre hjerte af anden vej - her via de store veneplexer der kan findes i spiserøret (og herfra til vena cava) - den store mængde passerende blod i disse veneplexer ekstenderer disse kraftigt og poser herefter ud i selve øsofagus. Grunden til lang tids alkoholisme disponerer til dette er at levervævet ved mange års kraftigt alkohol forbrug omdannes til delvist arvæv (bindevæv) med nedsat funktion til følge hvilket kompenseres for ved hypertrofi og hyperplasi af det eksisterende leverparenkym - disse poser herefter ud gennem bindevævstrøgene og øger herved trykket i de venøse kar i leveren der forplanter sig bagud til vena portae og herfra så til veneplexerne i spiserøret.

Blod fra mavetarmkanalen ser ikke typisk rødt ud (medmindre det er en relativt stor og frisk blødning) - i stedet vil det efter en tur i mavesækken ofte forekomme kaffegrumslignende.

Hvis du ikke til dagligt oplever nogen symptomer på irriteret maveslimhinde og det er en engangsoplevelse synes jeg ikke der er nogen grund til at gå til lægen på den konto, tror også snarere at redaktøren på netdoktor henvender sig sådan til skribenten pga. hans alkoholforbrug.

Kraftig opkastning af blod - hæmatemese - er typisk noget der ses i skadestuen ved folk med blødende mavesår, ved kroniske alkoholikere (gennem mange år) med bristede åreudposninger i spiserøret (rumperede øsofagusvaricer) samt ved meget kraftige blødninger andre steder i den øverste mavetarmkanal - her er det medicinske/kirurgiske nødsituationer som skal behandles øjeblikkeligt - men der er man heller ikke i tvivl - der er det opkastede blod ikke i størelsesordenen noget lidt rødt i opkastet (man kan på relativt kort tid bløde helt ned på øsofagusvaricer) - desuden sker opkastningen på grund af selve blodet (ikke som her pga. alkolen). Endelig vil der ofte også ses blodpåvirket afføring (melæna) som er ganske karakteristisk.

Hvis der skal laves diagnostik på en eventuel ikke-akut blødning i mavetarmakanalen foregår det ved en såkaldt gastroskopi - og der skal der med al sandsynlighed et helt andet sygdomsbillede til, for at henvise til en sådan (en yderst ubehagelig procedure, se eventuelt mit avatar billede på min profil på hvordan noget sådant ser ud). Ud over de akutte tilstande ved blødninger, laves gastroskopier (eller coloskopier) oftest på baggrund af mistanke om cancer (som har en aldersgruppe der oftest ligger over de 55årige) der kan være symptom på kronisk småblødning, eller ved mavesårsdiagnostik der driller.

Opsummerende synes jeg ikke der er nogen grund til at gå til lægen fordi du en enkelt gang har set lidt rødt i dit bræk - hvis du ellers generelt har symptomer på irriteret maveslimhinde, måske endda mistanke om et begyndende mavesår bør du derimod gå til læge - det samme hvis du flere gange oplever opkast med mistænkt blod i eller blodigt opspyt (hæmoptyse) - men ud fra det du fortæller her synes jeg ikke det lyder som tilfældet.

Har lvedhæftet selve undersøgelsen, hvis nogle skulle være interesseret

Læste lige hurtigt undersøgelsen igennem for at kunne kritisere studiedesignet, eventuelt kommentere hvor dårligt et signal et studie med store doser smertestillende (i DK over de normalt anbefalede værdier) og effekter af styrketræning kunne sende... men så læser man i studiet følgende:

The major finding of the present study was that over-thecounter doses of ibuprofen or acetaminophen did not influence muscle inflammatory cell concentrations 24 h after eccentric contractions in humans. Muscle soreness, blood creatine kinase activity, and muscle prostaglandin E2 (PGE2) concentrations were similarly unaffected by drug treatment (27,28). Interestingly, both acetaminophen and ibuprofen reduced protein synthesis and prostaglandin F2 (PGF2) concentrations after eccentric contractions (27,28).

Taken together, these data may indicate that therapeutic dosing of ibuprofen or acetaminophen does not influence muscle soreness and inflammation but impairs protein synthesis in humans after eccentric exercise.

og følgende i diskussionsafsnittet:

In summary, therapeutic doses of ibuprofen or acetaminophen do not blunt muscle inflammatory cell concentrations 24 h after a novel bout of eccentric contractions in humans. Interpretation of these results in combination with those of Trappe et al. (27,28) may indicate that in addition to being an ineffective treatment for muscle soreness and inflammation, therapeutic doses of ibuprofen or acetaminophen may negatively regulate muscle growth after eccentric exercise by inhibiting protein synthesis.

Er du sikker på du linker til det rigtige studie? - ellers kunne det da godt nok være pænt pinligt for fpn.dk

Lokalt indsprøjtet binyrebarkhormon er en syntetisk analog til det naturlige binyrebarkhormon cortisol som, som navnet antyder, produceres i binyrernes bark. Stoffet kaldes i folkemunde også for stresshormon fordi det hjælper kroppen med at cope igennem stress tilstande, fysisk såvel som psykisk.

En af de mest markante virkninger af stoffet er evnen til at dæmpe kroppens immunforsvar, både hvad angår udefrakommende infektioner som bakterier, men også tilstande hvor kroppens immunforsvar uhensigtsmæssigt angriber dele af kroppen selv. Binyrebarkhormon bruges derfor flittligt både indenfor hudsygdomme og bevægeapparatet.

Hvis der er en tilstand i et led eller lign. hvor der findes en betændelsestilstand som ikke er forårsaget af udefrakommende bakterier eller lign. og reaktionen er uhensigtsmæssig, som det fx er tilfældet for dit knæ ved mistanke om bursit, så kan man langt hen i et udredningsforløb med lægen vælge at give en lokalindsprøjtning af binyrebarkhormon i leddet. Stoffet optages så godt som ikke til resten af kroppen (hvilket er heldigt idet binyrebarkhormons virkning på hele kroppen over en længere periode er ret uheldig) og nedbrydes kun ganske langsomt. Samtidig er den eneste rigtig mulige bivirkninge en infektion i leddet, og hvis lægen der giver holder sig til de gængse procedurer så er denne risiko også relativ lav.

Binyrebarkhormon injektioner er imidlertid lidt en "sidste udvej" før mere drastiske indgreb som fx kikkertoperationer, og ofte finder man aldrig rigtig ud af hvad problemet er ved bare at give et skud binyrebarkhormon idet stoffet grundet dets karakter kan midlertidigt dæmpe symptomerne (og til en hvis grad problemet) på næsten enhver lidelse relateret til bevægeapparatet.

Men at give binyrebarkhormon til deciderede overbelastede led, eller bare generelt som første valg ved problemer er forkert - i stedet bør du måske overveje om du ikke skal give håndleddet en pause i stedet - ved overbelastning af led er binyrebarkhormon bare symptombehandling - og alligevel en ret invasiv procedure som ikke skal være første løsning på ethvert problem.

Hvad angår fedtnekrose er det lokal vævsirritation (af fedtvævet) grundet indsprøjtningen - det er svært helt at kunne gardere sig mod. Blå mærker grundet indsprøjtningen kan som nævnt tidligere persistere i rigtig lang tid uden der nødvendigvis er noget galt.

Det er usandsynligt at indsprøjtninger med binyrebarkhormon giver andre hormonelle symptomer - stoffet optages som sagt så godt som ikke til resten af kroppen - og selv om det er tilfældet er mængderne ved engangsindsprøjtning meget begrænsede (hormonet produceres normalt også cyklisk i kroppen), og endelig giver det slet ikke symptomer som hedeture o.lign (det påvirker bl.a. kroppens metabolisme hvad angår immunforsvar, blodsukker o.lign.)

Jeg oplever også selv lidt akne, især i forbindelse med opstart af træning efter længere pause - selv på trods af jeg efterhånden er oppe i en alder hvor det værste efterhånden burde være overstået - men det plejer hurtigt at gå i sig selv.

Kender ikke til nogen evidens på området, men årsager kunne, udover ændrede nievauer af kønshormon også være at det at træne regelmæssigt udtørrer huden (grundet sved) hvilket kunne forestilles at øge produktionen af talg og herved indirekte øge risikoen for at udvikle akne. Men som sagt blot en teori.

Er dog som andre her i tråden enig om at det på ingen måde skal forhindre dig i at træne hvis det er det du gerne vil - hvis du oplever det og det generer dig tilstrækkeligt meget til at genoverveje træningen så synes jeg du i stedet bør overveje at gå til lægen og få dig en snak med ham om problemet.

Det er efterhånden svært at være med her, men synes da også lige jeg vil knytte et par kommentarer op af norahs.

Det er fint nok, at du prøver at rette mig, men jeg vil igen pointere, at kroppen IKKE kan omdanne fedt til glukose. Glycerol, som du rigtig nok siger, er en lille bestanddel af triglycerider; et glycerol-molekyle pr. 3 fede syrer. Glycerol er et sukkeralkohol og dermed ikke fedt. Det er derfor decideret forkert at sige, at kroppen kan omdanne fedt til sukker, da dette ikke er tilfældet.

Jeg har ikke noget imod pedanteri men går ud fra du selv kan se ironien ved det her. Vi har hele tiden snakket om fedt til sukker, men det at bruge ordet fedt for glycerol er lige så rigtig/forkert som det at bruge ordet sukker for glukose. Så for at fortsætte i din egen stil så er det ikke helt rigtigt at glycerol omdannes til sukker - næeh glycerol kan omdannes til monosakkaridet glukose. I daglig tale bruges ordet "sukker" om disakkaridet sukrose. Og så synes jeg da også at det lige er værd at nævne i en lille sidebemærkning at glycerol (der helt korrekt ikke er "fedt") reelt kun kommer fra beta-oxidation af triglycerid ("fedt") og at glukoneogenesen med glycerol som substrat kun kan køre med energien fra denne beta-oxidation - så måske man i retrospektiv alligevel kunne tillade sig at lave den grove tilnærmelse at fedt bliver omdannet til sukker?

Jeg har ikke sagt, at kroppen ikke benytter energi når vi sover, men den benytter ikke ret meget i forhold til, når man er aktiv. Ved en streng diæt og ved tidligere fysisk aktivitet, så er det meget muligt at kroppen går over til at brænde fedt af for at kompensere for den manglende energi til restitutionsprocessen, men jeg kan virkelig ikke forestille mig, at den er specielt krævende. Men, det område har jeg ikke undersøgt.

Ved ikke lige hvordan den kommentar skal tolkes (som norah skriver udgør BMR en meget væsentlig del af det samlede stofskifte hvorfor jeg nok ikke ville have valgt at formulere mig som dig). Men som jeg skrev tidligere er det kun initialt under søvnen at glykogenolysen er dominerende til glukose-homeostase, efter en normal nats søvn er kroppen i højeste grad i fastetilstand og størstedelen af glukosen kommer her fra glukoneogenesen hvorfor det er ganske sandsynligt at denne proces ved powerwalking er blevet overbelastet og Rikke derfor er blevet let hypoglykæmisk.

Nonsens. Uanset hvordan du strukturer din træning, kommer du aldrig over 30/70 fedt/kulhydrat forbrænding. Kulhydrat er det absolut primære der forbrændes i musklerne i form af glycogen.

Det er tilgengæld det rene nonsens, som norah også har pointeret. Hos et typisk individ vil der kun være muskelglykogen nok til at understøtte gennemsnitlig træning i omkring en time. Herfra vil fedtsyrer være primære energikilde (støttet af katekolaminaktiveret hepatisk glykogenolyse)

Noget andet er dog, at leveren primært forbrænder fedt. I leveren foregår gluconeogenesen som under muskelarbejde omdanner lactat til glucose ved energi(fra fedt). Og senere efter muskelarbejdet, skal leveren genopfylde glucogendepoterne og dette sker igen v.h.a. fedt. Derfor forbrænder muskler mest fedt indirekte og er på ingen måde den 'primære forbrændingskilde'.

Sikke noget vrøvl. Først og fremmest er der som norah nævner andre vigtigere substrater i glukoneogenesen end laktat, her hovedsagligt muskelprotein (igen er det teknisk set forkert da det er aminosyrer vi snakker, men jeg håber du bærer over med min sproglige tilnærmelse her) og glycerol (fedt ) Men vigtigere er det fuldstændig forkert at foreslå at glykogenesens hovedsubstrat kommer fra fedt. Som vi efterhånden er kommet frem til kan der kun dannes sukker udfra glycerol ved glukoneogenese og denne proces er først dominerende i den sene postabsorptive (faste) fase. Jeg håber derfor du kan se det ironiske i at kroppen ved glukoneogenese (som du selv har skrevet er en meget bekostelig affære hvad angår energinyttevirkning) ved brug af vigtige komponenter som "fedt", muskelprotein og laktat skulle bruge det netop dannede glukose til at gemme som glykogen der kan bruges under .... øh faste....

Nej vel? Når kroppen dominerer med glukoneogenese dannes der så godt som intet hepatisk glykogen - nemlig fordi kroppen da er i faste-fase, og al energi derfor skal bruges på glukonormostase. Ved den postprandiale fase derimod - hvor der er mere end rigeligt glukose til stede i blodet (og hvor glukoneogenesen er så godt som slukket) der kører glykogenesen, og her bruges glukose som den helt centrale komponent. Ikke "fedt", og ikke glukose dannet fra "fedt".

Men alligevel kunne det være ret spændende at se, hvordan de kan drage sådan en konklusion i en forskningsartikel...

en god start kunne jo så være fra jp's side at henvise til artiklen

men det skulle ikke undre mig at forsøget kører noget i stil med at 10 personer indtager på en tom mave om morgenen en ½ liter isvand hvor i minutterne efter hvilemetabolismen midlertidigt går 30% op (i forhold til den ellers stærkt nedsatte metabolisme efter en nats søvn) i forbindelse med den lokale afkøling vandet har medført.

Så skulle tallene i hvert fald nok passe, og så står du med et videnskabeligt forsøg som man kan bruge til ... ingen verdens ting, i forbindelse med et vægttab.

Jeg bliver lige nødt til at pointere, at det er meget ukorrekt at skrive, at kroppen kan danne sukker ud fra fedt. Det kan den ikke.

Og til "Rikke". Jeg er ikke så meget inde i kroppens buffermekanismer, at jeg kan vurdere hvorvidt du er kommet til et stadie om morgenen, hvor du er i 'faste', men hvis du er, skal du ikke frygte for for lavt blodsukker. Det synes jeg faktisk næsten ikke du skal. Hvis du bare har en nogenlunde normal kost, tror jeg ikke du får for lavt blodsukker. Du forbrænder nærmest ingenting om natten, så kan virkelig ikke se hvorfor du skulle have for lavt blodsukker?

Jeg tror nærmere, at du simpelthen blev ramt af god gammeldags morgen-kvalme e.lign.

Om du skal powerwalke før eller efter morgenmad?

Jeg vil nok ikke kalde powerwalking for høj intensitetsarbejde; du går jo bare halv-hurtigt kort tid, du hverken løber eller virkelig anstrenger dig selv og dermed stiller du ikke store krav til forbrændingen. Jeg tror altså ikke, at du overhovedet når at forbrænde ret meget mere end det som er i musklerne + lidt fedt, som man altid gør.

Desuden; hvis du udfører hårdt fysisk arbejde(selvom jeg selvfølgelig stadigvæk ikke kalder powerwalking for hårdt fysisk arbejde), så reduceres blodtilførelsen til fordøjelsessystemet enormt alligevel, fordi musklerne skal bruge blod. Dermed får du under hårdt arbejde ikke glæde af det mad du lige har spist, anyways. Men, men, men, dermed skal det pointeres at blodtilførelsen kun var reduceret og der alligevel forbrændes lidt af det indtagede energi.

Men helt ærligt, om en powerwalk er nok til at slagte dit blodsukker så meget, at indtaget morgenmad har SÅ stor en indflydelse, det tror jeg ikke.

Klokken er lort, jeg ved ikke om jeg har tåget rundt, men jeg poster alligevel :s

Tja norah skriver det jo sådan set meget godt.

Processen hvor kroppen omdanner sukker udfra bl.a. fedt (glycerol dannet fra bl.a. betaoxidation af TAG), muskelprotein (bl.a. dannes der i alanin som så kan indgå som substrat) og laktat er helt central og kaldes glukoneogenese. Allerede et par timer inde i søvnen begynder kroppen at overgå mere og mere fra glukogenolyse (dannelse af sukker ud fra glykogen, typisk i leveren) til glukoneogenesen. De to vil dog altid i en eller anden grad supplere hinanden.

Problemet med glukoneogenesen er at det er en langt mere kompliceret proces end glukolysen og glykogenolysen (man går bogstaveligt talt baglæns i glukolysen) og at der derfor er begrænet kapacitet. Begynder man derfor at træne om morgenen hvor leverens glykogendepoter i forvejen er pressede kan man ofte komme i den situation, selv ved mindre aktiviteter, at blodsukkeret vil dykke midlertidigt ved selv begrænset fysisk aktivitet. Herefter vil der ofte kunne adapteres afhængig af aktivitetens intensitet og fastens varighed.

og forresten, teknisk set er kroppen definatorisk i en fastetilstand om natten (en postabsorptiv tilstand defineres som faste). Desuden er kroppen altid i stand til at optage energi fra GI systemet, selvom der selvfølgelig er en sammenhæng mellem træningsintensitet og absorptionshastighed.

Der er skrevet en del herinde omkring glykogenolyse, glukolyse, glukoneogenese og glykogenese samt ketogenese/ketolyse prøv at søg lidt på det herinde på forummet.

Først og fremmest er jeg godt klar over, at det nok er det forkerte fora jeg poster dette i, men kan sq ikk helt finde ud af, hvor jeg ellers skal poste det...!!

Jeg prøver på at tabe mig vha. kost og motion... Derfor forsøger jeg at powerwalke inden morgenmad... Normalt kan min krop godt klare denne tur, men forleden fik jeg det rigtig skidt...

Det første jeg lagde mærke til var, at mine fingre blev ømme og og motorikken i dem ligesom var nedsat... Jeg fik det generelt ubeghageligt, med energiforladthed, småsvimmel og kvalm... Det var ikke sådan, at jeg følte, jeg skulle kaste op, men bare lidt små-kvalme... Det var en kamp at komme hjem, men det lykkedes og efter 10-15, hvor jeg sad ned og fik lidt vand at drikke, havde jeg det udemærket igen... dog var mine fingre lidt længere om at komme sig (de var normale igen inden for en time)... Jeg vil umiddelbart mene, at jeg simpelthen er gået sukkerkold, da jeg havde sovet længe pga. påsken og det var derfor mindst 11 timer siden, jeg havde fået noget at spise, mod de normale 8-9 timer... Det er egenligt mere mine fingre der undrer/bekymrer mig...!!

Nogen der har prøvet noget lignende, eller som kan give en forklaring...??

Rikke

Lavt blodsukker kan godt være en forklaring. Lavt blodsukker kan manifestere sig på en lang række måder, hyppige symptomer for lavt blodsukker er hjertebanken, koldsved, træthed, irritation, kvalme og føleforstyrrelser. Sådanne anfald kan sagtens afhjælpes uden at indtage noget energi blot ved hvile idet kroppen selv til visse niveauer kan danne sukker udfra bl.a. fedt.

Medmindre det decideret er pga. tidsmangel er der ingen grund til at træne/powerwalke før morgenmaden - det er ikke stimulerende for hverken vægttab eller muskelopbygning - ofte lige modsat. Et andet alternativ at bygge sukker udfra er fra muskelprotein - så hvis det overhovedet er muligt vil jeg da anbefale dig at ligge morgentræningen efter morgenmåltidet - eller i det mindste spise et eller andet med energi i før træningen.

4 reviews der i abstractet kort berører calciums (indtaget gennem fødevarer) rolle i forbindelse med fedtmetabolismen:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1637395...Pubmed_RVDocSum

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1596920...Pubmed_RVDocSum

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1587956...Pubmed_RVDocSum

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1199954...Pubmed_RVDocSum

Indgående beskrivelser kan findes ved at læse oversigterne og deres studie-kilder.

Derimod findes der et par mindre studier der synes at foreslå at samme effekter ikke ses ved indtag af calcium som kostttilskud.

At man skulle kunne tabe sig ved at indtage excessive mængder af vand er blot... tåbeligt.

... det er det meste af den resterende jp artikel for øvrigt også ... bare se på de glimragende forklaringer om de fede fisk og fødevarenes glykæmiske indexes

Tja et indlæg der ikke rigtig kan bruges til, nogetsomhelst. Har du hørt om evidens?

Er ved min læge blevet bedt om at stoppe med vægttræning pga. forhøjet blodtryk. Ifølge min læge giver den øgede muskelmasse et øget tryk på blodkarrene, og dette er ikke sundt, da hjertet skal arbejde hårdere for at press blodet igennem. Det skal siges, at jeg har altid kombineret min vægttræning med konditionstræning.

Især mit diastoliske tryk er meget højt. Er der nogle der ved om øget konditionstræning kan nedsætte netop det diastoliske tryk ? Eller er der andre metoder udover medicin ?

Og er der nogle der ved, hvorfor netop det diastoliske tryk er for højt, mens det systoliske tryk kun er forhøjet i mild grad ?

Er der nogle i dette forum der døjer med forhøjet blodtryk, og som evt. har fået en sænkning af blodtrykket ved at holde med vægttræning ?

Det er noget værre vrøvl. Så er den ikke længere, rekomandationerne på området er lige modsatte - omend vægttræning nok ikke er den optimale sportsgren i forbindelse med non-farmakologisk behandling af hypertension. Er for øvrigt selv hypertensiv.

Det systolske blodtryk er det tryk der skal udøves mod et kar for at forhindre blod ud at strømme ud i et kar (ved konservativ måling en ekstremitet - overarmen) når hjertet kontraherer sig selv (systolen) - mens det diastolske tryk er det tryk der skal til at forhindre bloodflowet i hjertets hvilefase - diastolen.

Under hjertets systole ophobes en stor mængde blod i legemespulsåren - aorta - der er yderst elastisk - når hjertet efterfølgende afslappes (fyldes op med blod) fortsætter bloodflowet (dog med et mindre tryk) grundet den elastiske kraft der er ophobet i aorta - dette mindsker samtidig bloodflowets pulsatile karakter.

Man snakker ikke decideret om diastolsk hypertension, der findes dog isoleret systolsk hypertension der typisk beror på mindre eftergivelighed (elasticitet) i de store arterielle kar. Ofte vil man dog vælge at bruge pulstrykket (forskel mellem systolsk og diastolsk tryk) som prognostisk parameter snarere end det isolerede systolske (eller diastolske).

Som det for øvrigt er nævnt andetsteds i tråden så er der reelt ikke nogen risiko ved det akutte forhøjede tryk under træning - den reelle risikofaktor ved hypertension er det generaliserede høje tryk (gennem mange år) der medfører karskader som kan accelerere "den specifikke åreforkalkning" også kaldet aterosklerose. Aterosklerose gennem mange år kan medføre risiko for forsnævringer, blodpropper og blødninger i kar som er den reelle dræber.

Evidence and possible mechanisms of altered maximum heart rate with endurance training and tapering

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1068828...Pubmed_RVDocSum

Training induced changes in maximum heart rate

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1796050...Pubmed_RVDocSum

Har nogle referencer lige ved hånden (bogstavligt talt!!) da jeg netop har vundet et vædemål på selvsamme spørgsmål

Nej... det er ikke hele grunden - det ville jo ikke være sindssygt smart hvis hjertets salg per minut blev formindsket uden de andre fysiologiske ændringer også var tilstede ... for ellers ville du ende op med hypoxi .... men er også en del af det - ja.... OG DOG!!!

Er det 100% up-to-date viden?

Jeg havde forstået efter en diskussion med en af mine undervisere at netop denne sammenhæng ikke er spor sikker!

Det er noget med at man bruger respiratorisk sinus arytmi som et udtryk for hjertets vagus tonus (en ikke-invasiv test metode) og heraf påvirkning, men netop den måde at teste folk på er forbundet med stor usikkerhed og dermed videre sammenhæng! Derfor er der ikke nogen sikker konklusion på dette område andet end formodninger.... mig bekendt

Og dertil en side note som er, at man godt nok har noteret sig en øget vagus tonus hos utrænet som moderat trænet atleter der begynder at træne med højere intensitet men er du på et højt intensitetsniveau i forvejen går vi over i modsatte grøft og snakker konstant sympatikus dominans.... det er ikke S/H

Nu afhænger hjertets frekvens jo udelukkende af den sympatiske/parasympatiske modulation af hjertets pacing, så hvis pulsen i hvile (eller gennemsnitspulsen for den sags skyld) bliver generelt lavere med forbedret træningstilstand må denne effekt nødvendigvis tilskrives højere aktivitet i n. vagus (omvendt m. øget frekvens og aktivering af sympatikus). Den højere hviletonus er selvsagt ikke ikke vigtigste udslagsgivende faktor (så ville parasympatomimetika jo kunne erstatte træning) men hovedsagligt derimod bare medierende faktor - de bagvedliggende grunde er vel i for sig stadig delvist ukendte. Dog er øget kapillarisering, hypertrofi og (bedre) anordning af muskelfibriller som du selv nævner nok vigtige i den proces.

Så når jeg skriver at træning giver højere vagustonus er det jo ikke ensbetydende med at hyppige træningsstimuli går ind og direkte giver højere tonus, men derimod at hyppig træning medfører ændringer i det kardiovaskulære system (og det neurovaskulære center) som således resulterer i højere aktivitet i n. vagus. På den måde bliver hvilepulsen et hint om den vagale tonus der igen kan fungere som et hint for (ændringer) i træningstilstanden hos den enkelte.

og at hviletonus generelt er højere hos trænede betyder jo ikke at vagus hos veltrænede ikke, som hos alle andre, kan mere eller mindre fuldstændig blokeres ved kardiovaskulært behov, til fordel for sympatikus (eller vice versa) - her snakker vi jo om den generelle aktivitet i hvile (her i form af hvilepulsen) og ikke vagal tonus i forbindelse med hård træning el. lign.

hvad angår ren praktisk måling af vagal hviletonus er jeg pas på hvordan man gør - hvis man skulle gøre det eksakt kunne man vel måle indirekte elektricitets afledninger fra n. vagus som det gøres ved perifere neuropatier - hele min pointe var såmænd bare at pointere at hvilepulsen afhænger af den vagale tonus og at denne falder ved regelmæssig træning (samt at dette kan relateres til kardiomortalitet), ikke så meget selve de faktorer der resulterer i den højere tonus.

For det første ....

Jo -makspulsen falder signifikant når du kommer i bedre form - mener det er et sted mellem 5-7%

Mange undersøgelser har kunne konkludere dette, men mener endnu ikke nogen har beskæftiget sig med de konkrete mekanismer bag

Okay. Kender ikke til sådanne undersøgelser, kunne dog være interessant at høre om det er et veletableret faktum at pulsen falder, eller det bare er en række observationer i enkelte studier. Du behøver ikke komme med referencer, tager dig gerne på ordet.

Og nej... hvilepulsen falder ikke grundet en højere tonus i nervegrenene som relakserer hjertet i sammenhæng med at formen bliver bedre.... tværtimod ... det er jo helt hat og briller at skrive det andet??! Folk ville jo død af hypoxi indenfor 5 minutter hvis det var sagen!!!

Det som som får dit hjerte til at slå langsomt med bedre fysisk form er en begynde tilstand af det man kalder "athlete's heart" og dækker over at hjertet forstørres fysiologisk. Hjertets kamre samt muskelmasse øges i omfang, hvorved slagvolumen kan øges markant og deraf behøves hjertet ikke at pumpe så mange gange som tidligere for at få blodet rundt i kroppen

"Athlete's heart" syndromet er karakteriseret af

- bradykardi (langsom hjerterytme - det vil sige alt under 60-65 slag per minut)

- Kardiomegali (forstørret hjerte)

- Hjerte hypertrofi (fortykning af hjertets muskler, i reglen venstre hjertekammer hos løbere)

En anden og mere farlig grund til at man kan opleve at hvilepulsen falder på samme tid man kommer i form/er ved at træne sig i form kan skyldes en ALT for markant overtræning, så du får en direkte udtrætning af sympatisk, hvilket gør at parasympatikus kommer til at dominere... før dette er de første tegn på overtræning i regel forhøjet hvilepuls, specielt om morgenen

Når det så er skrevet så skal man være opmærksom på at langsom hvilepuls faktisk både kan være et tegn på ekstrem god kondition som det kan være et tegn på en patologisk tilstand i kroppen som indikere en alt for hård og lang træningsperiode med dertil hørende udtrætning af binyrerne!!

Grunden til hvilepulsen falder hos folk der træner regelmæssigt er netop en højere hviletonus i n. vagus, og netop denne højere hviletonus har i en række studier vist at være en væsentlig faktor for den velkendte nedsættelse af kardiomortaliteten hos folk der træner fremfor utrænede. At vagustonus øges markant ved træning ændrer ikke på det sympatiske respons under fysiske eller psykiske belastninger. Og selvfølgelig hypertrofierer hjertet under træning, hjertemuskulaturen kapillariseres yderligere og der ses kardiomegali men hvilepulsen falder altså fordi vagus tonus ændres, mekanismerne for dette kom jeg slet ikke ind på i min første post.

I forbindelse med almindelig anabol træning er der ingen grund til at indtage aminosyrer fremfor almindeligt proteinpulver. De fleste valle-pulvre indeholder i forvejen en meget fordelagtig aminosyreprofil. Ved ernæringsdeficitter eller ved træning på professionelt niveau kan aminosupplementer muligvis forsvares.

Hej

Jeg er 34 år og har lige købt et pulsur. Jeg startede for 1 måned siden med at løbe træne med Berlin Marthon for øje. Jeg træner sammen med 2 kammerater 2-3 gange om ugen og mine pulsmålinger er så forskellige fra deres at jeg tror der kan være noget galt.

Jeg er i OK form, og løber 10KM på 1 time. I det tempo er jeg i stand til at tale med den jeg løber med, men til trods for det, så har jeg en gennemsnitspuls på 174-176 og min maks puls ligger på omkring 195, og 200 hvis der er en bakke. Deres makspuls er lavere end min gennemsnitspuls, og det overrasker mig. Jeg har 3 spørgsmål jeg håber i kan hjælpe mig med:

1) Kan der være noget fysisk galt?

2) Hvis ikke, kan man gennmeføre et marathon med en snit puls på 175?

3) Vil den falde, jo bedre kondi jeg kommer i?

Jeg har lavet den Polar konditals test der er på mit ur, hvor man ligger og slapper af i 3 min, og ifølge den ligger jeg på "average", så det indikere ikke der er noget galt med min hvilepuls.

Mvh

Morten

1. Ikke noget som din puls kan indikere.

2. Ej heller noget som din puls umiddelbart kan sige noget absolut om, desuden kan det forventes at din gennemsnitspuls ændres som du kommer i bedre form.

3. Din makspuls falder ikke ved at komme i bedre form, hos nogen vil hvilepulsen derimod falde grundet en højere tonus i en af de nervegrene der umiddelbart relakserer hjertet (den vagale hviletonus)

Bare træn som normalt - binyrebarkhormons bivirkningsprofil ses oftest under langvarig konstant forbrug - forvent dog ikke at stoffet på nogen måde er anabolsk -det virker lige modsat.

Lige et andet spørgsmål: Jeg har en max puls på 191 bpm. og rammer den ofte, når jeg spinner.

Min bekymring kommer så om de fodboldspillere, man hører falder døde om til træning/kamp.

Så jeg vil høre, om der er nogen der ved, hvor man kan få testet sit eget hjerte for evt. fejl? Er det bare hos sin praktiserende læge eller hvad?

Ætiologien for sådanne dødsfald er endnu ikke sikker (der findes dog masser teorier, især involverende overforbrug af NSAID's), og man kan derfor heller ikke blive testet for det hos egen læge - det ville også kræve enorme ressourcer - så nej. Desuden involverer undersøgelse af hjertet som regel også hospitalsbesøg.

Hvor smart synes du selv det er at rådgive folk i at tage stoffer der er skidefarlige for den menneskelige organisme uden du, med egne ord, ikke selv forstår hvordan de virker? - har du overvejet hvad der vil ske hvis nogen kommer til skade // mister livet på baggrund af din eventuelle fejlagtige rådgivning?

Man kan ikke korrelere hvilepuls til fysisk form, specielt ikke hos unge individer. Har selv en kammerat der aldrig har trænet der ligger med en hvilepuls på 32-35 når han sover - det er langt under det normale og kan nærmest kaldes en arytmi. Til gengæld kan man til en hvis grænse korrelere ændring af en hvilepuls hos et individ i forbindelse med træning eller inaktivitet.

Vigtigste faktor for den absolutte hvilepuls er genetik.

Det er med al sandsynlighed blot en DOMS smerte som mange andre har peget ud, umiddelbart ingen grund til at tage til lægen de første par dage. Hvis alle reagerede på smerter som DOMS med at tage til lægen ville vort sundhedssystem være i endnu større problemer end det er tilfældet nu.

Det handler også om hvor meget protein kroppen kan optage på en gang (er der nogen der ved noget om dette ?)

Vi snakker meget store mængder, hvad der til gengæld benyttes til anabolisme er en anden sag.

(...) kan kroppen tage skade af for store mængder protein ?).

Nej.

Som Kauf er inde på omhandler problemet med al sandsynlighed laktoseintolerence.

Kort sagt skal mælkesukker (som er et disakkarid) nedbrydes til monosakkarid (glukose og galaktose af en laktase) for at kunne optages i tarmen. Imidlertid er det kun nogle befolkningsgrupper der har den mutation der tillader nedbrydningen, og selv hos de der besidder evnen (altså tåler mælk) er effektiviteten variabel. Laktasenzymet kan modsat mange andre enzymer som regel ikke opreguleres ved hyppig mælkeindtag, omvendt kan genet dog lukkes ned ved længere perioder uden mælkeindtag.

I praksis betyder det at mælkesukkeret forbliver i tarmen i stedet for at blive optaget, dette medfører diarre idet laktose fungere som osmotisk partikel i tarmlumen samt medfører luft og oppustethed fordi bakterier i tyktarmsfloraen kan nedbryde laktosen under dannelse af CO2.

Personligt kan jeg kun tåle at indtage en ½ liter mælk på een gang - alternativt kan du hvis du skal have din mælk, fordele det ud over så små portioner dagligt som muligt, og indtage godt med kostfibre der kan normalisere tarmfunktionen en smule (mindsker diarreen, og sænker samtidig transittiden).

Det er yderst sjældent i det humane tarmsystem (modsat fx grise og køer) at indtag af proteinpulver giver mavegener, trods det er det som regel (desværre) oftest proteinpulveret og ikke mælken man indtager sammen med shaken der får skylden for den dårlige mave.