Hessel

Medlemmer
  • Posts

    2,180
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Hessel

  1. Kunne være rart med et dementi fra Frederikke og/eller Julemanden hvis det MZ siger er forkert. Ellers synes jeg godt nok vedkommende er ude på et farligt skråplan. Hvilket menneske bliver nødt til at oprette fake-profiler på et Motions-forum? :crazy:

    Det er forståeligt når 14-årige er nødt til at gejle hinanden og sig selv op på Arto.dk via et alterego eller 10, men her?! :laugh:

    Pinligt.

    Det er ikke første gang at Frederikke bruger flere profiler. Jeg forstår ikke at der ikke bliver slået hårdt ned på dette. Det er noget svineri og personer der gør det burde bannes.

  2. Jeg er begyndt at få ondt i ryggen efter nogle dages cykling. Derfor tænke jeg at det måske kunne skyldes at cyklen er at indstillet korrekt. Jeg har forsøgt at finde svar på indstilling af cykel på nettet, men fandt hurtigt ud af at der er rigtig meget information om emnet. Det er svært at sotere i materialet for en nybegynder.

    Mit spørgsmål er derfor: "Hvordan indstiller man sin cykel korrekt?"

    Er det normalt at have en sovende fornemmelse i ryggen efter flere dages træning, selvom det kun er 6 timer totalt i alt?

  3. Hvis jeg ikke husker meget galt har fredderikke i sin skikkelse som Elsebeth Hansen bedrevet mange indlæg, artikler, interviews og en hjemmeside om, hvor usundt det er at tabe sig.

    Umiddelbart kunne det virke som om disse postulater er underbygget med videnskabelige undersøgelser, men desværre bliver de fleste af forskningsresultaterne misfortolket, overfortolket eller i værste fald bevidst manipuleret således at de passer ind i Elsebeth Hansens retorik.

  4. Hej Jan,

    Det lyder som en god plan mht. mere gradvise ændringer i kosten. Det betyder jo selvfølgelig også at tidshorisonten for hvornår resultaterne kan ses og måles er længere. Held og lykke med din nye strategi! :smile:

    Jeg har et spørgsmål til dig vedr. cykelbukser. Jeg har fundet ud af at jeg nok ikke kommer uden om at skulle investere i et par cykelbukser selvom jeg kun cykler 2x26 km. om dagen. Efter at have været inde på bikebuster.dk er jeg kommet frem til at det er en jungle. Hvad skal jeg kigge efter? Hvilke mærker er gode og hvad bør et par cykelbukser som minimum koste?

    Hessel

  5. Jan D., som altid kan dine indlæg bruges. Tak for det!

    Det er ved at være tid til at jeg får opdateret min log. Det er blevet til en række chokbølgebehandlinger, en lille smule løb og så er jeg begyndt til cykle frem og tilbage fra seminariet. Aabenraa Haderslev tur/retur.

    Jeg forventer at komme med en mere detaljeret opdatering senere hen over weekenden.

    Såfremt der (tilfældigvis) er nogle cykeleksperter som kigger fordi (ellers må jeg jo lave et indlæg om det i konditionsforaet) har jeg et spørgsmål vedr. cykelbukser. Hvad skal man kigge efter?, hvor er de bedst at købe? og er der evt. nogle mærker som som kan anbefales?

    Jeg tror jeg er ved at nå frem til at man ikke kan undvære cykelbukser selvom det kun er i transport øjemed og ved beskedne distancer.

  6. Der foretages ikke nødvendigvis en scanning inden en behandling. Jeg vil tro at, scanning typisk foretages ved fokuseret shockwaves, hvorimod det ikke i så stor udstrækning foretages ved radial shockwave behandling.

    En scanning kan måske være hensigtsmæssig for at udelukke andre årsager end fx hælspore. Fx gigt, overrivninger osv.

  7. Kære CuqRouge,

    Hvordan går det med achillesenerne? Det lyders som om det var spild af penge og smerten kunne du have brugt på Billatinspireret intervaltræning. Jeg havde ellers håbet på at det måske var løsningen for dig. Har du været til et kontrolbesøg og i givet fald, hvad sagde de til det dårlige resultat?''

    Hessel

  8. Jeg kom til at tænke på om du nogen sinde har overvejet Shock Waves mod dine achilleseneproblemer? Det skulle efter sigende også kunne fjerne arvæv. Metoden er forholdsvis ny i Danmark, men en hvis Michael Harbo skulle være førende indenfor feltet. Behandlingen skulle være effektiv ved inflammationsskader. Dog relativ dyr.

    De 180 gentagelser af Aldredsons øvelse laver du dem i et stræk eller i sæt? Har du belastning på? og hvilken en af versionerne er det du laver?

  9. CoqRouge ->

    Umiddelbart efter, hvad jeg kunne se på filmen (og hvad fysioterapeuten sagde), var det tilfældet at jo højere hastighed jo ringere løbestil. Vi testede op til 18 km/t. Nu er jeg ikke så priviligeret som dig at få æren af at få foretaget en løbestilsanalyse af Karl Aage Søltoft. Billat og Karl Aage Søltoft er ihvertfald inde på at intervaltræning er Kenyanernes hemmelig hed (som du også selv tidligere har været inde på), men det er helt klart relevant at få klarlagt om skadespotentialt er hastighedsbestemt. Dette er interresant både personligt, men også udfra et genrelt perspektiv for løbefolket. Efter dit indlæg bliver jeg i tvivl, men måske kan vi ikke helt sammenlignes. Det er nærliggende at forestille sig at en sprintertype som dig der løber under 12 på en 100 meter har en bedre fodstilling ved høj fart en ved en lavere fart.

  10. Dine resultater er imponerende, specielt set i lyset af de relativt få km. Måske er volumentræning i virkeligheden ikke ideelt for dig!?

    CoqRouge tak for roserne. Mht. til om volumentræning ikke er mig medgiver jeg gerne at intervaltræning/intensitetstræning er nødvendigt såfremt jeg virkelig ønsker gode tider. Dette er jeg fuldt ud klar over. Men på den anden side er jeg også nødt til at forholde mig til at kroppen ikke pt. kan holde til den intensive træning. Den øbestilsanalyse jeg fik lavet viser klart at der er en korrelation mellem hvor hurtigt jeg løber og selve fodstillingen. Derfor vil jeg starte med at bygge et fundament i år og senere måske allerede i 2007 inkoporere noget mere intensivtræning.

    Jan D, også tak til dig for roserne. Måske er roserne mere et kompliment til mine gener. Den kendsgerning at løbe relativt stærkt ved ringe træning må vidst tildeles dette. Mht. til styrketræningen er det helt klart noget jeg har haft med i overvejelserne. Omkring dette punkt vil der komme en opdatering. Nogen foreslag til styrketræningen? Jeg har selv tænkt på en 5x5 rutine.

  11. Status for året 2006

    Så er det tid til at gøre status over det forgangne år. 2006 var året, hvor jeg kom igang med at løbetræne. Jeg kom mig endelig over inflammationen i achillesenerne. Jeg fik lavet løbestilsanalyse og fik lavet Super Sole indlæg. Træningen startede langsomt, hvor jeg gennem vinteren primært beskæftigede mig med spinning, ihvertfald på det sportslige plan. Samtidig med at jeg langsomt kom i form begyndte jeg langsomt at indlægge små korte løbeture. Hen over vinteren fortsatte løbetræningen og til min overraskelse har jeg faktisk løbet 1.229,8 km i 2006 - gennemsnitsligt 22 km. i uge. Pga. cyklingen og spinningstimerne har jeg brugt 154 timer på træning - gennemsnitsligt 2:45 timer i ugen.

    Når jeg ser tilbage på denne mængde og ikke mindst taget i betragtning at meget af træningen rent faktisk har været med høj intensitet er det måske ikke overraskende at jeg har problemer med skader. Særligt problematisk er det vel også at jeg i 2005 ikke lavede den store træning. Der er med andre ord tale om en væsentlig stigning i volumen og intensitet.

    Selvom træningsmængden og intensiteten har været relativt stor i forhold til 2005 er der ikke tale om noget impornerende. Derfor er jeg tilfreds med mine konkurrencetider som dog har været meget svingende.

    Konkurrencetider 2006

    28. maj. 5000 meter. Danmarkstunering. 2. div. 17.40 min.

    11. juni. 5000 meter. Danmarkstunering. 2. div. 18.38 min.

    17. juni. 10 km. landevej. Bjergmarathon. 37.55 min. (Nr. 2)

    13. okt. 10 km. landevej. Sønderjydsk Mesterskaber. 36.16 min. (Nr. 1.)

    27. august. 5000 meter. Sæby. Danmarkstunering. 2. div. 17.17,2 min. (Nr. 2)

    3. sep. 12,5 km. landevej. Minority Marathon Staffel. Flensburg. 49.28 min. (Nr. 2)

    4. nov. 6 km. Cross Synderjydsk Cross. Haderslev. . 23.41 min. (Nr. 6)

    Skader

    Årsagen til skaderne kan tildels skyldes den store øgning, men også at jeg er blevet ældre. Jeg har, her sidst på året, døjet med en begyndende hælspore og begyndende løberknæ. Jeg har derfor fået tilpasset mine indlægssåle og påny fået lavet en løbestilsanalyse. Her fandt jeg, hvor vigtigt det er at jeg har snørrebåndene i yderste hul og at de strammes hårdt. I videoanalysen ses det tydeligt at dette har en overraskende betydning for føddernes bevægelser. Den sidste måned har jeg fået laserbehandling, som i starten har hjulput næsten mirakuløst. Jeg har dog stadig en snert af smerte, men fremtiden ser lys ud. Jeg vil derfor langsomt bygge løbetræningen op i volumen. Intervaltræningen er droppet. Denne vil måske blive genindført, men først til sommer. Som forebyggelse af skadesproblemerne vil jeg lave et træningsprogram for achillesenerne inspireret af CuqRouge.

    2007 fortsat

    Jeg har tilmeldt mig Hamburg Marathon sidst i April, men pga. problemer med hælen er ambitionsniveauet naturligt sat ned. Jeg går nu blot for at gennemføre. Dog har jeg stadig planer om et marathonløb senere på året. Det er dog svært, på nuværende tidspunkt, at sige noget om forventningerne idet det kommer an på, hvordan skadessituationen er og hvordan formen arter sig.

    Jeg forventer at inkorporere en del cykling i det nye år, men ellers regner jeg med at træningen bliver som sidste år - bare mere af det. Dog mere volumen- og mindre intensitetbaseret.

    Godt nytår til dem som har kigget fordi min log! :smile:

    Km. to go: 36.628,2