Hessel

Thomas J og Crawdaddy ->

Hmm...jeg var faktisk ikke klar over at lav-kylhydrat diæter er blevet brugt så langt tilbage. Men man bliver jo klogere! :)

Thomas J ->

Spørgsmålet er så bare ved hvilken vægttabsmetode man bibeholder mest muskelmasse. Det er jeg ikke nok inde i det til at kunne svare på, men jeg må indrømme at jeg er skeptisk overfor diæter som nedsætter præstationsevnen, når der findes vægttabsmåder hvor man kan opnå samme resultat og bibeholde sin præstationsevne.

Videnskaben bliver jo klogere....så argumentet med at "det gjorde man i gamle dage" holder jo ikke helt. Men hvis der er tilstrækkelig med videnskabelige beviser for det så bøjer jeg mig naturligvis. :)

Litopsi -> Kunne ikke siges bedre! B)

ok, der var Thomas J lidt hurtigere, men jeg tror godt at mange bb kunne lære lidt af JS erfaring om cutting. Han har jo netop overført almen vægttabsmetodik til konkurrenceforberedelse, (med stor succes) hvilket i sig selv er ret interresant.

Thomas J ->

Og det er heller ikke målet. Målet er at skralde så meget fedt af kroppen og fjerne overflødigt væske UDEN at miste alt for meget muskelmasse.

Thomas du har ret i at målet er forskelligt, men når det gælder om at tabe sig på den mest hensigtsmæssige måde og bibeholde så meget af muskelmassen så muligt, så mener jeg at tabe sig ca. 500 gram om ugen er bedre end alskens kotogeniske diæter, morgen-sulte-træning osv.

Jo, men når nu "den gammeldags måde" er videnskabeligt bevist, hvorfor så ikke benytte sig af det i stedet for noget nyt og populistisk, som man måske senere finder ud af er rent nonsens.

Hvorfor tage chancer når man kan nå sikkert frem til målet.

Træning er jo en anden historie da målet er for de fleste er uendeligt.

Pointen er jo netop at kroppen er udsultet efter en 8-10 timers søvn. Kroppen er også udsultet efter træning. I bund og grund samme prencip! Glykogen depoterne er begge steder tømt.

Efter træning, tærre kroppen jo på samme måde af fedtet og ikke mindst musklerne idet kroppen er i en ernæringsmæssig mangeltilstand.

Hvorfor gøre det at tabe sig så indviklet. Getbig.dk's guru Jørgen Storm (JS) er da blevet ribbet (fedtprocent på 4.6) uden alle mulig usunde og mærkværdige diæter.

Hvorfor ikke bare spise mindre end man forbrænder? <_<

Crawdaddy ->

Hvis du har ret så er argumentet om at man ikke skal indtage mad efter træning jo også sandt. Det er jo samme prencip.

Crawdaddy -> For mig at se er det samlede energiforbrug - det samlede energi intag bestemmer om man taber sig eller tager på. Derfor bør man tilstræbe sine måltider således at ens præstationsevne hele tiden er på sit højeste. Det får man mest ud af både træningsmæssigt og vægtmæssigt.

Ikke at spise inden morgenløb kan ikke anbefales og føre til bl.a.

Nedsat præstationsevne

Tærring af muskler

Udtømte glygogen depoter = dårligere restitution.

Skumle sager, men ville denne tråd ikke være bedre placeret i off topics eller doping?

Ice eye ->

citat : Dette vil resultere i meget hurtigere restitution og bedre muskelforøgelse.

Er den ikke lidt tynd ?

Det vil jeg ikke mene. Det betyder meget for din restituin at du får fyldt glygogen depoterne op igen. Jeg har læst et sted at protein og kylhydrater øger insulin responsen med ca. 200 procent. Der bliver altså transporteret energi hurtigere ud til musklerne. Om kylhydrat hæmmer optagelsen af protein tør jeg ikke sige, men i en tidligere trød fik jeg lært at en øget insulin response ikke øger optagelsen af protein.

Men personligt indtager jeg altid druesukker (80 gram) og valleprotein (25 gram) efter træning. Cacaomælk er ok, men langt fra optimalt. Mælkeprotein optages så vidt jeg ved langsomt og den alm. sukker der er i cacao mælken optages også langsomt i forhold til druesukker. Altså en langsomere optagelse af både kylhydrat og protein, hvis man drikker cacaomælk. Cacaomæl er derfor ikke den optimale måde hvorpå man kan udnytte det såkaldte "the window of oportunity".

Ville det være forkert at sige at, hvis man træner med en krop som ikke har fået energi tilført i 8-10 timer at så er chancerne for at kroppen begynder at tære på fedt, men i høj grad også muskler stor? Hvis dette er korrekt er det derfor uhensigtmæssigt, hvis man ønsker at bibeholde sin muskelmasse.

Dette link skulle vidst være svar nok til hvorfor det er bedst at indtage kylhydrat og protein samtidig.

http://www.getbig.dk/vis_artikel.asp?id=296

:wave:

Det er ikke det mest effektive løbeprogram som står for skud, men mere diskussionen om hvorvidt intervaltræning bidrager med andet end skader for den utrænede.

Arne ->

Ja, lad os holde motivationen udenfor denne gang da dette selvfølgelig er individuelt og danner grundlag for mange forskellige og subjektive meninger. Selvom motivation selvfølgelig spiller en væsentlig rolle.

Jeg er ikke lige tid til at svare dig Arne, men jeg indrømmer at punkterne er meget firkantede, men jeg skal nok vende tilbage på et senere tidspunkt. Her vil jeg prøve at rette et mere detaljeret approach til højintensitets versus lavintensitetstræning i forhold til forskellige mål med trænigen.

Vi skrives ved arne! :wave:

Håber der er andre som har lyst til at komme med erfaringer m.m.

:)

Zoa -> Jeg havde faktisk helt glemt det indlæg! :o Tråden er fortsat lidt i tråden "MOL-træning....." Men ja, jeg kunne godt tænke mig at Morten Z svare på denne lille strøtanke:

Hvis vi nu forestiller os at der er mange elite løbere som kan løbe 2.20 min. på 1000m. Dog er der ingen som nogensinde har formået at have stamina nok til at løbe 11.40 min. på en 5000m!!!

Dette må vel give stof til eftertanke.

Foresten så er eksemplet endnu mere skræmmende (og ekstrem) for marathon:

2.20x42,195= 1 time, 32 min og 49,74 sek.

Specielt når verdensrekorden i øjeblikket er 2.05,?? timer!

Kort sagt så har det altid været udholdenheden/stamina som har været den afgørende hæmsko for langdistanceløb - og ikke evnen til at udholde lactat, samt det vaskulære område eller en løbers hurtighed.

Morten Z hvor er foresten hvor er den artikel fra Henrik Larsen? Jeg kan ikke finde den her på MOL.

Det der er mest skærmmende er at hvis en utrænet person begyndte at træne efter MOL's anbefalinger ville sandsynligheden for at de blev skadet være meget stor.

Intervaltræning og høj intensitetstræning er KUN som supplement og KUN for veltrænede løbere.

Men gennerelt så savnes: Morten Z, bassen, ping, med fl. til at følge op på diskussionen.

Mit proteinpulver er ved at slippe op og derfor var jeg lige inde på getbig.dk for at finde ud af hvad jeg skal købe. Men hvad er egentlig bedst? Jeg søger et hurtigt optageligt whey-produkt, med så lidt fedt som muligt. Smagen og prisen er af mindre betydning da jeg kun spiser ca. 25 gram om dagen. Er her nogen som har nogle bud på hvad jeg specielt skal ligge mærke til ved køb af proteinpulver?

Nogle bud?

Her er lige en undersøgelse fra British Journal of Sports Medicine:

British Journal of Sports Medicine, Vol 20, Issue 2 56-59, Copyright © 1986 by British Association of Sport and Medicine

--------------------------------------------------------------------------------

ORIGINAL ARTICLES

Alcohol and its effects on sprint and middle distance running

L McNaughton and D Preece

Alcohol has been used as an aid to performance for a considerable period of time in many athletic endeavours. Five sprinters and five middle distance athletes were tested to determine whether differing levels of alcohol (0.01 mg X ml-1, 0.05 mg X ml-1 and 0.10 mg X ml-1) had differing effects upon performance times in the 100 m, 200 m, 400 m, 800 m and 1500 m events. Blood alcohol concentration (BAC) was estimated from breath alcohol concentration (BrAC) using a hand held Drager Alcotest 7310 and a Borkenstein Breathalyser. Alcohol affected all but the 100 m event to varying degrees. In the 200 m the performance decreased when the level of intoxication increased. This was not the case in the 400 m which showed a difference between the two lower levels of alcohol consumption (0.01 mg X ml-1 to 0.05 mg X ml-1) but not between the 0.05 mg X ml-1 and 0.10 mg X ml-1. In the middle distance events the 800 m was most adversely affected. We concluded that alcohol is not an ergogenic aid in so much that it does not improve performance. In the 100 m events, performance remained stable. More research in this area is warranted.

litopsi og jarvig13 -> Hvad er det for et program? Det lyder spændende! Engang brugte jeg kraks program til at opmåle ruter. Har i foresten hørt om det nye elektroniske ur? Det skulle kunne måle distancen med 99 procent nøjagtighed.

jarvig13 håber det er ok jeg skriver i din log. (ellers må du lige sige til)

Flot med din fremgang! :wave:

Arne ->

Tjek denne artikel fra runnersworld.com

Improving your Max VO2

http://www.runnersworld.com/home/0,1300,1-...54-1047,00.html

Uddrag:

The best and most efficient way to increase your aerobic capacity is to run slightly faster (10 to 30 seconds per mile) than your 5-K race pace. Faster runners should be closer to the 10-second figure, and slower runners closer to the 30-second figure. For example, if you can race a 5-K at 7:40 per mile, you should run your max VO2 workouts at 7:20 to 7:30 pace. This isn't a pace that you can maintain very long in training. You can run for distance (800 meters) or time (3 to 5 minutes).

Det er vi vidst begge to enige om. Det minder lidt om din træning. (overført)

Don't do these aerobic-capacity workouts more than once a week, and skip them on weeks when you have races. These workouts cover less distance than tempo workouts, but they're more taxing because the pace is considerably harder. If you were to do several max VO2 workouts a week or include one in your training program during the week of a race, you might soon find your race performances deteriorating because you'd be too fatigued to race at full strength.

Se her kommer det ind hvor hårdt intensitetstræning er for kroppen. Derfor anbefaler Runners World - velvidende om videnskabelig fakta - også kun en gang om ugen. Faktisk opfatter Runners World intervaltræning/intensitetstræning, som et supplement og ikke som den primære del af træningen. Og det er der vi er uenige - tror jeg. ;)

Se denne artikel fra Runners World:

Making Your Long Runs Count

http://www.runnersworld.com/home/0,1300,1-...-54-626,00.html

Uddrag:

Over the years I've learned that whether you're a recreational runner or a hard-core marathoner, the long run is the backbone of any successful training program.

Like any extended aerobic exercise, the long run delivers the predictable physiological benefits: increased max VO2 and blood volume, maximum stroke volume (the amount of blood ejected from the heart with each beat), and new capillaries and red blood cells.

Just as important, the long run teaches your body to spare glycogen and rely more on fat as a fuel source. Translation: You delay glycogen depletion during a long race, so you delay bonking.

And let's not forget the mental angle: To prepare for the psychological challenge of racing for hours, you have to train for hours.

How fast? If it feels too hard, it probably is. Tempo runs and interval workouts are for building lactate threshold. Long runs are not. They should be carried out at a comfortable, conversational pace. (Remember that even a "comfortable" pace will feel challenging in the last few miles.)

Endnu nogle argumenter for at intensitetstræning skal betragtes som et supplement til træningen. Den overvejende del af træningen skal stadig komme fra lavintensitetstræning.

Lidt tungt stof, men....håber der er nogen som gider læse det alligevel! :lol:

øøhhh ...nej!

Ikke som jeg forstår højntensitet. Jeg taler - og det gøres der også i "molmodellen", og f.eks. i den gode artikel om kort hård træning på kondicykel se her, om træning der ligger tæt på den maksimale iltoptagelse - jeg tale ikke om anaerob træning - decideret aneaerb træning i forbindelse med løb, roniong, cykling o.lignmener jeg faktisk at det er de færste motionister der har brug for

Ja, det har du ret i i i denne artikel. Men så lige et spørgsmål. Når du f.eks. laver dine 500 meter (tror jeg nok det er) på dit roergometer, er det så ikke overvejende anaroeb? Kommer kroppen ikke i næsten i ildgæld?

decideret aneaerb træning i forbindelse med løb, roniong, cykling o.lignmener jeg faktisk at det er de færste motionister der har brug for.

Jammen der kan vi kun være enige. :)

Jeg startede for 18 måneder siden fra nulpunktet. Jeg havde et kondital på 18 med en maksimal iltoptagelse på 2600 ml/min.

Det er flot at du har fået så megen fremgang og jeg må da også indrømme at jeg smuekigger lidt i din log engang imellem. :D Men det skal lige siges at jeg at den overvejende del af din forbedring skyldes vægttab og en mindre del den "egentlige" forbedring af iltoptagelsen. (maksimal iltoptagelse er særdeles variable i forhold til vægt) Ikke at der er noget galt i at fremgangen er kommet ved hjælp af vægttab. Det er jo kun godt og flot for dig da det er et af dine mål.

i høj grad på baggrund af en træning der byggede på træning ved i starten 70-75% af pulsreserveren, hurtigt stigende til 80-90 %

Jo, det mener jeg også er optimalt. 70-75 procent af pulsreserven? Mener du så 75-75 af din maximale puls eller vo2max? Selv hvis det er af den maksimale iltoptagelse vil jeg da mene at det er overvejende anaerob. Men jeg skal lige indrømme at jeg ikke er helt inde i begrebet anaerob. Hvad er definitionen på anaroeb og aerob? Det er vi nødt til at få defineret præcist inden vi kan fortsætte.

Ja det har du lang hen af veje nok ret i - jeg vil dog nok moderere det til at der skal udvises forsigtighed. Træning ved lav intensitet føre kun indledningsvis til fremgang i ydeevne - og det er i høj grad fremgangen der motivere de fleste - men ja der skal være balance i tingene - skader er ikke den bedste motivator...

Den motiverende faktor er i høj grad individuel. Jeg har mødt mange der er blevet motiveret af at før kunne de kun løbe i 10 min. men nu kan de løbe i 30 min. (i samme langsome tempo) Jeg har også mødt ældre løbere (som typisk er lettere til moderat overvægtig) som synes det er hyggeligt at møde op til træningen 3 gange i ugen. Her spiller det at man kan snakke imens en stor rolle for motivationen. De fleste motionister i den klub hvor jeg løber, hader intensitetstræning som pesten. De vil langt hellere bare jogge derudaf mens de snakker og oplever sceneriet - årstiderne.

Som det også kan ses referet på MOLs forside, så viser forskningen at den hurtigste vej til øgning i makismal iltoptagelse ,sker gennem relativt kort og hård intervaltræning. Du ser næste ingen i top atletik der længere bruger de principper som f.eks. Lydiard stod for.

Nu må jeg hellere forsvare den kære Lydiard. Nu er det jo ikke sådan at Arthur Lydiard ikke også havde intervaller og ekstrem højintensitetstræning med. F.eks kan det nævnes at en konkurrenceperiode på 10 uger indeholdt ekstremt meget anaerob træning. f.eks. 20x400 meter, 20x200 meter, tempoløb osv. Essensen i hans tænkning er at hele vinterperioden bruges på LSD, styrketræning osv. for at gøre kroppen klar til højintensitetstræning da man herved kan opnå en hurtig forbedring af den maksimale iltoptagelse. Noget helt andet er jo oså at f.eks. verdensrekorden på 800meteren som blev sat af Sebastian Coe. holdt i mere end 16 år...og blev først slået da "danskeren" Wilson Kipketer kom ind i billedet. Slutteligt skal det lige siges at Lydiards tænkning danner grundlag for de fleste programmer jeg har set af topidrætsudøvere. Intensiteteten er blevet øget. Ja, det er klart for man har jo opdaget at formen stagnere ved 160 km i ugen. Dette retter de fleste sig efter og når en løber kommer op på 160 km. i ugen ja så begynder man at sætte intensiteten op. Derfor en samlet forøgelse hos topløbere i intensiteten.

Men derfor kan/skal man supplere med andre træningsformer end løb - hvis mulig.

Ja, der kan jeg kun være helt enig. (medmindre man selvfølgelig er løber og vil forbedre sit løB)

Et lidt rodet svar måske - klokken er mange  

Jo, men nu har jeg gjort mit bedste og svaret på det! :D

Her er foresten lige en artikel fra sportspoint, hvis der er nogen, som gider læse den.

Kvalitet eller kvantitet i langdistance- træningen? Af: Bjarte Vik

http://www.sportspoint.dk/artikler/kvalite...tkvantitet1.htm

Arne-> Se nu nærmer vi os kernen i diskussionen-

erfaringer, både fra kit eget seneste forløb og fra min tid som elitetræner, vil jeg til en hver tid råde meget utrænede (og overvægtige) til at starte på cykel, motionscykel - eller måske i roergometer (eller roningpå vandet) I sær på motionscyklen er det muligt at træne interval træning med ret høj intensitet, selv i meget utrænet tilstand

Ja, det vil jeg give dig fuldstændig ret i. Cykling bruger dog kun ca. 60 procent af kroppens muskler, men roergometer er optimalt. Specielt hvis man er "tung" og er utrænet da intensiteten netop kan komme op så det betyder noget.

Spørgsmålet kommer i sidste ende ned til intensitet kontra kvantitet. Dette er i og for dig også individuelt. Nogen har ikke noget i mod at løbe langt og langsomt i længere tid. Andre forsøger sig med høj og kortere intensitet.

Af erfaring vil jeg dog mene at man er nødt til først at vende kroppen til løbetræning gennem lav intensitettræning. Når man så når et plateau eller føler ens muskulatur er klar til det - ja så kan man få hurtige og gode resultater med høj intensitetstræning, samt intervaltræning.

Folk skal starte på egne præmisser - men det er ingen skade til at kende til hvad der ville være "optimalt" - eller skulle vi kalde det det mål man skal tilpasse sig mest muligt - ud fra egne forudsætninger.

Det er ingen skade til - det har du fuldstændig ret i. Men hvad er egentlig optimalt? Kvantitet eller kvalitet. Det er vel et spørgsmål om en balancegang.

Vi er enige om at højintensitetstræning er overvejende anaerob og lavintensitetstræning er aerob. En marathonløber bruger f.eks. 98 procent aerobe procceser i løbet af de 42,195 km. Der er ingen tviv om at marathonløbere er i ekstrem god form - dog er deres træning overvejende aerob. (ok han bruger også ekstrem meget tid på træningen)

Ok det var et lille sidespring.

Men forstil dig at en person kan blive ved med at få fremgang ved at øge kvantiteten (løbe i et behageligt samtale tempo) i helt op til 160 km. i ugen. Når en løber når dette punkt så kan man ikke få mere fremgang og er altså nødt til at øge intensiteten hvis man ønsker yderligere fremgang.

Om ikke andet så burde man ihvertfald have opbygget en vis aerob kapacitet inden man begiver sig over i anaroeb træning.

Essensen er at langt langsomt løb er behageligt og derfor fremmer en kontinuerlig træning.

jarvig13 -> Du har ret. Jeg vil tro at hvis vi tager de forskellige faktore med i vores definering af højest mulige intensitet. Her tænker jeg træningsniveau, mentalt, vægt osv. (men specielt mentalt:) ) så kan vi godt mødes på midtvejen. Problemet ligger bare i at MOL's artikler ikke tager dette med i betragtningen af højintensitetstræning.

Men hvis intensiteten ikke er særlig høj jvf. dit eksempel med "At løbe 10 min med 7 km/t og 2 min med 8 km/t er også intervaltræning" så bliver udbyttet af træningen - i forhold til lavintensitetstræning jo også markant mindre.

Jo lavere intensitet - jo mindre effekt. (dvs. jo længere tid skal man løbe)

Jo højere intensitet - jo større effekt. (og jo større risiko for skader)

Og her er så lige en :)

jarvig13-> Det kan jeg godt se, men selvom man benytter den højest mulige intensitet for en given periode, så er min pointe at det er særdeles ubehageligt. Det jeg prøver at sige at den vigtigste faktor indenfor konditionstræning faktisk er den mentale idet den danner grundlag for den nødvendige kontinuerligtet.

Noget helt andet er at en utrænet krop ikke kan klare denne form for træning. Jeg kan prøve at give dig et personligt eksempel:

Når jeg er træner i konkurrencefasen, så kan jeg mærke - selvom jeg er veltrænet -hvor meget enkelte muskelgrupper bliver stresset så meget at risikoen er væsentlig større end i opbygningsperioden. (lavintensitetstræningen) Det er bl.a. ryg, læg og baglår som bliver belastet.

Forestil dig at en utrænet person skal til at løbe med højest mulig intensitet for en given periode. Chancen for skader er - efter min mening -for stor.

For løbere som er har nået et plateau, er intervaltræning eller højintensitetstræning det eneste rigtige, men for begyndere bør det frarådes.