MOL Forum virker igen

Hessel

Medlemmer
 View Profile  See their activity

  • Posts

    2,180

  • Joined

  • Last visited

 Content Type 

Posts posted by Hessel

  1. Danskerne spiser sundt

    in Ernæring

    Posted

    Danskerne spiser mindre fedt:

    -----------------------------------------------------------------------------------------------

    Fødevareforbrug efter type, enhed og tid

    1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

    Smør

    Forbrug i alt (mio. kg.) 29.8 20.8 15.5 13.4 12.2 10.8 10.6 9.7 9.8 8.8 7.5

    Forbrug pr. indbygger (kg. pr. indbygger) 5.8 4.0 3.0 2.6 2.3 2.1 2.0 1.8 1.8 1.7 1.4

    Margarine

    Forbrug i alt (mio. kg.) 76.7 70.3 70.8 66.5 62.3 66.8 57.4 52.1 51.1 52.5 50.9

    Forbrug pr. indbygger (kg. pr. indbygger) 14.9 13.6 13.7 12.8 12.0 12.8 10.9 9.9 9.6 9.9 9.5

    -----------------------------------------------------------------------------------------------

    Danskerne spiser mindre sukker:

    -----------------------------------------------------------------------------------------------

    Fødevareforbrug efter type, enhed og tid

    1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

    Sukker

    Forbrug i alt (mio. kg.) 192.2 200.3 207.4 216.0 219.0 210.7 201.6 221.5 194.7 178.7 176.2

    Forbrug pr. indbygger (kg. pr. indbygger) 37.4 38.9 40.1 41.6 42.1 40.4 38.3 41.9 36.7 33.6 33.0

    -----------------------------------------------------------------------------------------------

    "Danskerne spiser flere grønsager:

    Tomater er mest spiste grønsag

    Hver dansker spiser flere grønsager end i midten af 90erne og tomaten er nu den mest populære grønsag på middagsbordet. Det viser en opgørelse for de mest anvendte grønsager beregnet ud fra tællinger af væksthusproduktionen i 1999 og frilandsproduktionen i 2000 samt importen og eksporten."

    Danmarks statistik Nr. 448, 2001: 2000

    -----------------------------------------------------------------------------------------------

    Konsklusion: Danskerne spiser, mindre fedt og sukker og flere grønsager. Man kan derfor undre sig over hvorfor der stadig rettes større og større fokus på at danskerne "usunde" kost.

    Hovedproblemet ligger i at vi simpelthen bevæget os mindre og ikke i kostens sammensætning:

    "Hvis man ser på danskernes fysiske aktivitetsniveau udover fritiden, så har en faktor som den stigende bilisme påvirket dette negativt. I 1999 cyklede danskerne i gennemsnit 450 km mod 625 km i 1990. Samtidig kørte personbilerne gennemsnitlig 13% længere i 1999 end i 1990. Antallet af biler er de seneste 10 år vokset med 21% til næsten 2.4 mio. Siden 1990 er kørsel med personbiler steget med 30%, togtrafikken er steget med 17%, hvorimod cykeltrafikken er faldet med 26%. "

    Sundhedsstyrrelsen

    -----------------------------------------------------------------------------------------------

  2. Energidrik

    in Ernæring

    Posted

    >TigerDyr

    I Matas kunne man engang købe det, men virksomheden som de fik leveret fra er desværre gået konkurs. :(

    Jeg ville mene at det er penge ud af vinduet, hvis det ikke er fordi man har lyst til at betale for den gode smag, men det kan være at der andre som kan komme med et kvalificeret svar.

  5. Hvad spiser du umildbart efter træning?

    in Ernæring

    Posted

    Jeg vejer 58 kilo så den optimale postshake for mig må derfor være:

    -Protein: 30 gram i form af whey protein

    -Kulhydrat 58 gram i form af dextrose

    -4 gram Alkavital

    -Samt Skummetmælk

    Kan der afgumenteres for at man skal indtage sit tilskud af essentielle fedtsyre (Udo's Choice eller Balance o.lign) sammen med postshaken?

    Og hvad med multivitaminpillen? Kroppen burde jo være mest modtagelig for næring umildbart efter træning?

    Når man nu blender sådan en shake kan man så lave flere af gangen og fryse dem ned? Det ville jo være let at lige at lave en stor portion til nedfrysning. :D

  8. Hvad spiser du umildbart efter træning?

    in Ernæring

    Posted

    Meget simpelt kan der opstilles to vigtige kostråd til den aktive udøver:

    1)

    - Efter træning og konkurrence spises så hurtigt som muligt. Det skal være kulhydrater med højt GI og stor energitæthed.

    - Indtag 1 gram kulhydrat pr. kg kropsvægt.

    - Kulhydratkilder med højt indhold af fruktose bør undgås.

    - Indtagelse af væske sammen med kulhydrat fremmer optagelsen fra tarmen.

    - Indtag af protein sammen med kulhydrat øger insulin udskillelsen og fremmer optagelsen af kulhydrat til musklerne. Drik skummetmælk eller brug proteinpulver.

    - Både udholdenhedstræning og styrketræning øger behovet for protein. En del af dette ekstra behov kan derfor indtages efter træning.

    2)

    - Dagens øvrige måltider bør bestå af "grove" kulhydratkilder, der indeholder mange vitaminer og mineraler. Disse har oftest et lavt GI.

    - Her skal indtagelsen af essentielle fedtstoffer og hovedmængden af protein også ligge. Kulhydrater med lavt GI bør vælges som "før trænings måltid".

    - Det sidste måltid før træning eller konkurrence bør afsluttes to til tre timer før aktivitet.

    - Spis gerne flere mellemmåltider bestående af kulhydrater eks. frugt.

    - Skal der trænes om morgenen uden tid til morgenmåltid, kan der indtages kulhydrater umiddelbart før man går i seng.

    Luciferase -> Baardi Bilder har mange gode pointer. Jeg påpejede bare at det var uhensigtsmæssigt at spise frugt som æbler, appelsiner osv. lige efter træning da disse har en meget lavt glykemisk værdi. Lige efter træning ønsker man en høj insulin response og det er derfor vigtigt at indtage kulhydrater med en så høj glykemisk værdi så muligt. Dette hænger sammen med at insulinen er med til at transportere glukogen ud til musklerne, hvorfor man får en hurtigere restitution.

    Pumba -> God idé med hensyn til at købe dextrose i Matas. Dextrose har en meget høj glykemisk værdi på 100. Kun maltodextrin ligger højere. (105)

    Nogen der ved om de også har maltodextrin i matas og hvad koster det?

    Buchardt -> Cacao skummetmælk er ok. Men ikke optimalt. Cacao indeholder stødt melis og har en forholdsvis høj glykemisk værdi. Men langt fra lige så godt som en f.eks. en banan eller dextrose. Desuden optages mælkeprotein ikke lige så hurtigt, som f.eks. whey protein.

  14. V-max og anarobe træning

    in Konditionstræning

    Posted

    Efter MO indlæg om V-maxtræning har jeg været mere kreativ med hensyn til min løbetræning. Mine sidste 3 ugers træning har derfor set sådan ud:

    Inden programmets start:

    Ingen intervaller, kun lavintensitstræning.

    Kunkurrence: 800m på 2.09 min.

    Første uge:

    8 x 400m 60 sec P    1500m Tempo (400m på 66 sek.)

    4k TDL 10 minP  +  8 x 300m 60 sec P

    Bane 45 min DL + 10 x 100m

    Anden uge:

    3 x (1000 + 400)  90 sek / 3min (1000m på ca. 3.15 min. og 400m på 61 sek.)

    4 x 600m 5 min P     1500m tempo

    Bane 45 min DL + 10 x 100m

    Tredje uge:

    10 x 200m / 200m jog (på 27-28 sek.)

    Konkurrence: 800m 2.04 min.

    Forklaring af tempo:

    1500m 66 / 400m

    5000m 80 / 400

    TDL 3:45 - 4:00 / km

    DL 4:00 - 4:20 / km

    LDL 4:20 - 4:40 / km

    Dagene i mellem den anarobe træning er fyldt ud med lav intensitetsrestitutionstræning. Dvs. træning som hedder TDL, DL og til tider endda LDL når jeg har været rigtig træt da jeg har oplevet en del mælkesyre i benene. ;-)

    Konklusion: En forbedring på 5 sek på en 800m, selvom træningsmænden var nedsat med ca. 30 procent. Altså en væsentlig forbedring af iltoptagelsen (VOmax) på kun 3 uger, desuden er min vægt faldet fra 60 til 58 kilo. (Højde 1.72), hvilket tildels også må tilskrives højintensitetstræningen.

     

    Er her andre på MOL som har erfaring med anarobe træning?

  15. "Det mest effektive løbeprogram"!?

    in Konditionstræning

    Posted

    Morten Z

    Hvis vi nu forestiller os at der er mange elite løbere som kan løbe 2.20 min. på 1000m. Dog er der ingen som nogensinde har formået at have stamina nok til at løbe 11.40 min. på en 5000m!!!

    Dette må vel give stof til eftertanke.

    1. Udholdenhed bliver opbygget ved at løbe lange ture med lav intensisitet.

    2. Hurtige og korte intervaller med høj intensitet øger hypigheden af skader.

    3. Lange ture er mere behageligt og derfor bedre på sigt.

    4. Lange ture er bedre til at holde vægten nede.

    5. Det er meget svært at holde motivationen oppe hvis træningen primært består af intensitetsintervaller. (Der er et stort præstationspres hele tiden.)

    6. "Slave af stopuret" = Kedsomhed og demotivation.

    Nogen kommentare...jeg er ikke ekspert så forklar venligst!