Bukse

Begrænsningen af skulderfleksion er ukendt - jeg troede, at det var brystmuskulaturen. Jeg er ikke længere sikker, men har tankerne på lattimus dorsi.

Det er samme resultat, om jeg løfter dem, eller om en anden løfter armene. Jeg når til ca. 160-165 grader fra anatomisk neutral - altså 15-20 grader foran kroppen. Hvis jeg skal videre derfra skal jeg hyperekstendere i ryggen (primært lumbal delen/lænden).

Følelsen i yderstillingen er lidt mystisk - nogle gange har jeg et godt stræk på brystmuskulaturen - andre gange føles det mere, at bevægelsen er begrænset i selve leddet.

Vi snakker, når armen er 90 grader i forhold til kropsstammen - hvis armen vinkel øges ifht. kropsstammen bliver problemet gradvist mindre. Men det bliver aldrig bare nogenlunde.

'

Lyder godt

Det er ikke noget problem at lave de øvelser... Problemet er snarere, at jeg har lavet rigtig meget, der er meget relateret uden de store resultater...

Derfor tror jeg, at jeg bør fokuserer andetsteds.

Den væsentligste forskel på de to stillinger er, at lænden slipper gulvet, hvis jeg ikke er meget opmærksom på, at den ikke skal det - Overaktive/spændte iliopsoas (jeg burde vist bare tage et par års Yoga-orlov ).

Men det ændre også lidt på fleksion i skulderen - men meget lidt, hvis jeg aktivt holder lænden i en tilsvarende postion - altså tyder det på, at det ikke lats, der er problemet.

Ja, du har ret. Jeg håbede bare på den simple løsning...

Mit største problem er, at der er rigtig svært at teste sig selv! Jeg må hellere tage til en fys. eller en ledknækker.

Hvorfor må din lænd ikke slippe gulvet?

Lænden skal/vil jo slippe gulvet når du ekstenderer knæ og hofte (hos nogen gør den det selvfølgeligt mere end hos andre). Når du har lænden i gulvet, som du har ved den første position med hofte og knæ flekterede, vil give et vist træk i lat dorsi. Når du så ekstenderer knæ og hofte øges lordosen naturligt og trækket i lat-dorsi bør mindskes. ´Når du ikke mener at der er forskel på de to situationer tror jeg ikke umiddelbart at lat-dorsi er et problem, som du selv siger.

Nogen ide om hvordan ekstension + rotation af især thorakal columna er?

Men uanset hvad er det sikkert en god ide at få noget hjælp, som du siger. Det er sku næsten håbløst at screene sig selv og man er sikkert også biased ud over det hele.

Hej folkens!

Jeg er i gang med en større prehab omgang, og er løbet ind i et par spørgsmål mht. ovenstående emne.

Nu har jeg lavet en del stræk på min brystmuskulatur og isoleret set, mener jeg, at jeg er blevet en del mere smidig her, men det har hjulpet zero i min skulder fleksion... Tanken er, at det måske er min lats, der er den begrænsende faktor nu - nogle ide til, hvordan man let kan isolerer lats fleksibilitet?

Iøvrigt nogle der har erfaring med nogle virksomme øvelser til forøgelse af mobilitet over den midderste part af rygsøglen (thorax og nedre cervical hvivler)? Jeg har prøvet meget, men det har været uden den store effekt!

Hej Yetti

Mht om din lat-muskel er problemet så prøv at lægge dig på ryggen på gulvet med ca 90-100 graders fleksion i hofte + knæ og flekter din skulder maksimalt. Hvis dine arme ikke rører gulvet så prøv at ekstender knæ og hofte. Hvis du kan få armene i gulvet når du ekstenderer knæ og hofte eller at du i hvert fald kommer tættere på er der formentligt noget at hente i noget stræk/form-rolling af lat. Hvis ikke der er nogen forskel mellem de to situationer er der formentligt noget andet på spil. Måske noget mobilisering af thoarakal (evt også cervikal) columna eller måske er der positioneringen af scapula der er et problem (det kan jo være en kombo af svage/inaktive + overaktive thorakal-scapulære/scapu-humurale muskler). Eller måske andre overaktive muskler på forsiden.

Hvor gammelt er det, og har du kvittering?

Uret er solgt. Beklager.

Jeg sælger et, som godt som nyt, Polar FT80 pulsur. Beskrivelsen nedenfor er fra en anden hjemmeside, men giver et kort overblik over urets funktioner. Jeg gav 2500 kr for uret, men kan se at det nu sælges til 2000 rundt omkring. Uret er brugt 2-3 gange og står derfor som godt som nyt. Jeg sætter som udgangspunkt prisen til 1500, men kom evt med et realistisk bud. Original embalage haves.

Funktioner:

Unikke funktioner:(© Pulsure.dk 2008)

Star Program - Dit eget træningsprogram.

OwnZone - Uret kalkulere selv dine korrekte træningszoner

Owncal - Kalorietæller

Polar Fitness Test med Ownindex

OwnCode - Kodet sender, så du ikke bliver forstyrret af andre pulsure

Wearlink sender i blødt stof m/ udskifteligt batteri

OwnRelax

Trænings- og dagbogsfunktioner:

Træningsdagbog

Træningsdagbog med personlige mål

Træningstid (Total)

Tid i træningszonen

Puls under træningen

Gennemsnitspuls

Træningsdato

100 Træningsfiler

Trådløs pulsvisning i % af makspuls

Automatisk aldersbaseret træningszoner i slag pr. minut eller % af makspuls

Alarmsignal for pulsinterval

Vandtæt til 50m

Baggrundslys

HeartTouch - Betjening af uret ved at føre ur til sender

Pulskurver i personaltrainer.com

Dansk brugervejledning medfølger

2 års garanti

Urfunktioner:

Ur med alarm

Dato & ugedag

Dataoverførsel:

Overførsel af data til Polarpersonaltrainer.com

Upload af data via flowlink.

Muligt ekstraudstyr:

Polar G1 GPS sensor

Polar S1 Fodpod

I kassen medfølger:(© Pulsure.dk 2008)

Polar FT-80

Polar Wearlink kodet brystsender

Polar Flowlink interface

Dansk brugervejledning

Dansk garanti/support gennem den danske Polar importør

Bump!

Vi prøver at sætte dem ned til 550, hvis det skulle hjælpe på købe lysten

Jeg har igennem noget tid diskuteret med en ven om hvilke fordele der er ved at ligge lige bag en anden svømmer (drafting). Vi er begge enige om, at det er en fordel, men er usikker på i hvilken udstrækning. Specielt er vi interesserede i hvor stor virkningen er (dvs hvor meget mindre energi der skal bruges) når man sammenligner drafting i svømning og cykelløb. Der er naturligvis mange faktorer på spil, men kan der siges noget generelt om dette? Hvad er teorien bag?

Håber i kan svare - tak for hjælpen.

Morten

Mht svømning har forskningen vist en reducering på 9 % i passivt drag ved at ligge lige bagved en foranliggende svømmer (Janssen et al. 2009 MSSE). Det ser ikke umiddelbart ud som om at der skulle være nogen fordel i at ligge ved siden af en anden svømmer (tværtimod) som man vel ofte gør i triatlon. De her resultater er selvføgeligt lavet under standardliserede forhold og kun målt ved en hastighed. Det er derfor ikke sikkert at resultaterne kan overføres til alle andre situationer. Men som udgangspunkt er det en fordel at ligge lige bagved en foranliggende svømmer.

8kg protein pulver 38+ sælges billigt, da jeg foretrækker chokoladesmag.

4kg med jordbærsmag

4kg med vaniljesmag.

Sælges til en samlet pris på kun 500 kr. Ny pris 900 incl fragt.

Der er taget ca. 3 portioner af vaniljen, og 1 portion af jorbæren.

Fragten betaler køber. (100 kr. ifølge Post DK)

Kan kontaktes på:

mobil: 20938444

e-mail: [email protected]

Kan du ikke smide et link til hvor det er købt, så man kan se en indholdsbeskrivelse af produktet?

Øv, hvis bare de havde været 2,5 numre mindre.

Er du begyndt at træne seriøst, siden du er ude og investere i sådan noget?

Hej Fist

Tjaa.... Gik og legede med tanken om det. Har dog ikke nået at melde mig ind nogle steder endnu og ved heller ikke om jeg gør det. Men uanset hvad er det jo altid rart at stå ordentligt fast i div øvelser

Hejsan Bukse

problemet med de undersøgelser af central træthed er som jeg ser det, at datamaterialet alt i alt er tyndt. Der kan spekuleres i type III afferenters betydning. Men som skrevet, synes jeg det er lidt tyndbenet.

En egentlig central træthed der er blevet sandsynliggjort er høj temperaturs indflydelse. Se Nybo, Lars på Pub Med. Men den er igen lidt uden for trådstarters område.

mvh

Hej Peter

Det ville være fint hvis du ville forklare hvad du mener med at data matrialet er tyndt. Har du gennemlæst reviewene?

Fordi at der ikke findes direkte årsagssammenhæng mellem eks. type III + IV afferentes rolle ifm udtrætning er jo ikke er jo ikke det samme som at der ikke er evidens for den centrale udtrætning. Vi ved bare ikke hvorfor den opstår. Når man under maksimale kontraktioner kan lave superimposed twitch på moter cortex og finder at dette giver en øget kraft, er det da en indikation på at den volentære kraft er sub-optimal/maksimal og dermed at aktiveringen fra moter cortex ikke er maksimal (Gandevia SC et al. Supraspinal factors in human muscle fatigue: evidence for suboptimal output from the motor cortex. J Physiol 490: 529–536, 1996.).

Det er helt sikkert voldsomt komplekst og hvorfor denne udtrætning opstår er jo også svært at svare på. Måske skyldes det mindre excitatorisk input fra muskel afferente og spinale refleks mekanismer, måske mere inhibitorisk input, øget recurrent inhibering eller måske ændringer i hvor responsive moterneuronerne er eller noget helt andet. Hvis du har noget indsigt i området må du gerne komme med nogle guldkorn.

Jeg har et par vægtløfter sko som jeg gerne vil af med. De er kun brugt 2-3 gange da de er købt for små til mig. Det er størrelse 44 (9.5). Jeg troede at jeg kunne vende mig til at de klemte lidt, men det går sku ikke. De er købt i januar i år.

Modellen kan ses her:

http://www.pullum-sports.co.uk/clothing-an...s/prod_121.html

Det er en super model som også er ret dyr. Nyprisen var omkring 1100 kr + fragt.

Jeg sælger dem for ca 750-800 kr, men kom gerne med et bud og så tager vi den derfra.

Ps: Bor i århus, men jeg kan godt sende dem hvis man ønsker det

Ligger hjemmet på lars tynd....'s mark, sådan at det vil være nødvendigt at have bil for at komme ud til vedkommende? Kan du eventuelt kort beskrive hvad det er for en type af træning som vedkommende umiddelbart regner med at ville i gang med? Altså hvad er formålet med at få en PT tilknyttet og hvilke mål vedkommende har med træningen. Bare så man havde en ide om hvilke type af kunde der er tale om.

Og her er lidt mere også omhandlende central udtrætning:

Taylor JL, Gandevia SC. A comparison of central aspects of fatigue in

submaximal and maximal voluntary contractions. J Appl Physiol 104: 542–550,

2008. First published November 21, 2007; doi:10.1152/japplphysiol.01053.2007.—

Magnetic and electrical stimulation at different levels of the neuraxis show that

supraspinal and spinal factors limit force production in maximal isometric efforts

(“central fatigue”). In sustained maximal contractions, motoneurons become less

responsive to synaptic input and descending drive becomes suboptimal. Exerciseinduced

activity in group III and IV muscle afferents acts supraspinally to limit

motor cortical output but does not alter motor cortical responses to transcranial

magnetic stimulation. “Central” and “peripheral” fatigue develop more slowly

during submaximal exercise. In sustained submaximal contractions, central fatigue

occurs in brief maximal efforts even with a weak ongoing contraction (15%

maximum). The presence of central fatigue when much of the available motor

pathway is not engaged suggests that afferent inputs contribute to reduce voluntary

activation. Small-diameter muscle afferents are likely to be activated by local

activity even in sustained weak contractions. During such contractions, it is difficult

to measure central fatigue, which is best demonstrated in maximal efforts. To show

central fatigue in submaximal contractions, changes in motor unit firing and force

output need to be characterized simultaneously. Increasing central drive recruits

new motor units, but the way this occurs is likely to depend on properties of the

motoneurons and the inputs they receive in the task. It is unclear whether such

factors impair force production for a set level of descending drive and thus

represent central fatigue. The best indication that central fatigue is important during

submaximal tasks is the disproportionate increase in subjects’ perceived effort

when maintaining a low target force.

Jeg elsker simpethen titlen på dette emne. Når man vælger at sige neuromuskulær er man jo rimeligt godt dækket ind. Lidt ligesom at sige at man laver neuromuskulær træning. Hvornår fanden laver man ikke det?

Anyways så er her et abstract vedr spinal og supraspinal udtrætning, hvis det skulle ha interesse:

Gandevia, S. C. Spinal and Supraspinal Factors in Human Muscle Fatigue. Physiol Rev 81: 1725–1789, 2001.—

Muscle fatigue is an exercise-induced reduction in maximal voluntary muscle force. It may arise not only because

of peripheral changes at the level of the muscle, but also because the central nervous system fails to drive the

motoneurons adequately. Evidence for “central” fatigue and the neural mechanisms underlying it are reviewed,

together with its terminology and the methods used to reveal it. Much data suggest that voluntary activation of

human motoneurons and muscle fibers is suboptimal and thus maximal voluntary force is commonly less than true

maximal force. Hence, maximal voluntary strength can often be below true maximal muscle force. The technique of

twitch interpolation has helped to reveal the changes in drive to motoneurons during fatigue. Voluntary activation

usually diminishes during maximal voluntary isometric tasks, that is central fatigue develops, and motor unit firing

rates decline. Transcranial magnetic stimulation over the motor cortex during fatiguing exercise has revealed focal

changes in cortical excitability and inhibitability based on electromyographic (EMG) recordings, and a decline in

supraspinal “drive” based on force recordings. Some of the changes in motor cortical behavior can be dissociated

from the development of this “supraspinal” fatigue. Central changes also occur at a spinal level due to the altered

input from muscle spindle, tendon organ, and group III and IV muscle afferents innervating the fatiguing muscle.

Some intrinsic adaptive properties of the motoneurons help to minimize fatigue. A number of other central changes

occur during fatigue and affect, for example, proprioception, tremor, and postural control. Human muscle fatigue

does not simply reside in the muscle.

Først tak for svar begge 2... jeg vil prøve at besvare jer så godt jeg kan og hvis ikke må I be' mig uddybe det der ikke er forklaret forståeligt nok

1 Nej det er ikke et isokinetisk dynamometer da disse maskiner (i følge vores skole i fald) er meget dyre... det er en dynamisk knæekstension/fleksions-maskine hvor der er påsat en dims der gør at maskinen bliver låst i en vinkel så at kun den isometriske kraft bliver målt... altså kan den som måleenhed kun bruges til at måle isometrisk kraft men kan som træningsredskab bruges dynamisk også

2 Jeg har allerede omregnet alle data til Nm

3 Tak det kan jeg da godt se men havde egentlig ikke tænkt over det... jeg skal som sådan ikke sammenligne det med anden litteratur men istedet sammenligne 2 grupper af ældre hvor den ene gruppe bor hjemme og klarer sig selvstændigt og den anden gruppe bor på plejehjem... skal jeg så stadig tage højde for tyngdekraft og underben?

4Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med papirstrimmel og datasæt? problemet er jo at softwaren ikke selv udregner RFD hvorfor jeg blev nødt til at gøre det manuelt... vil du uddybe hvad du mener for jeg er ikke helt med

ad 3) Altså hvis du skal sammenligne forskellige fp'eres styrke så mener jeg at du bør gøre det. Hvis opsættet istedet havde været således at du testede de samme fp'ere før og efter en given intervention vil det være mere acceptabelt at undlade at gøre det. Nu skal du jo formentligt ikke have det publiceret i Nature, så det kan godt være at du kan leve med at gøre opmærksom på at det havde været optimalt at korrigere for tyngdekraften, men at du af beregningstekniske årsager ikke har gjort det. Jeg er ikke engang sikker på at underviserere og sensorere på fys udd ville være opmærksom på det

ad 4) Jeg tænker på hvordan det er du får dine data ud? Det ser ud som at du har tegnet på et stykke papir med kraftkurven fra iso-målingen. Men det er måske ikke tilfældet? Hvis du får rå-data ud som data-sæt med tid og kraftmoment er det jo det bedste. Hvad er samplingsfrekvensen så egentligt? For hvis du har rå-data som data-sæt kan du vel smide det ind i excel og bare udregne RFD i de tidsintervaller som du er interesseret i. Problemet med RFD i dit tilfælde er, som jeg skrev, at samplingsfrekvensen er voldsomt lav. Det betyder at bare små udsving i kraftmoment-kurven vil få stor betydning for dine RFD data. I sidste ende kan det være vanskeligt at konkludere noget ud fra sådanne RFD data da reliabiliteten er meget lav.

1 Du har ret i at det er en kvinde... mht den store variation tror jeg at det til dels hænger sammen med at man som ældre er væsentlig stærkere i sin lårekstensorer fremfor flexorer... samtidig har det at gøre med at den vinkel ekstensionen blev udført i er meget mere gunstig i forhold til muskellængdens udgangspunkt og dermed kraftudvikling i forhold til fleksionen... giver det mening?

2 Jeg skulle mene at den er 0,16m

3 3530 Leg Extension/Curl testmaskine link

4 Jeg er ikke helt med på hvad du mener her

Jeg skal lige forstå hvordan dit dynamometer fungerer. Er det sat op som et alm isokinetisk dynamometer? Hvorfor måles det i kg? Er det sådan maskinen er sat op eller laver du selv en kalibrering? Laver du selv kalibreringen var det jo nemmere at etablerer en sammenhæng mellem volt og Nm med det sammen, således at du med det samme får resultatet i Nm. Men hvis du allerede har lavet alle målingerne er det jo ligemeget.

Lige mht til dine Nm-værdier, så skal du (hvis det skal være rigtigt godt) huske at korrigerer for tyngdekraften. Dvs at hvis vi snakker om knæ-ekstension skal ekstensor musklerne lave en hvis mængde kraft bare for at holde benet oppe, svarende ca til fod + underbenets masse ganget med tyngdeaccelerationen. Hvis du har højde og vægt på dine fp'ere kan du beregne vægt af fod + underben ud fra nogle tabelopslag. Så kan du finde en ca afstand fra fod + underbensmassemidtpunkt og indtil omdrejningsaksen. Alternativt kan du jo nøjes med at gøre opmærksom på (i opgaven) at man burde beregne det således. Hvis du kun skal sammenligne før og efter data på samme person er det vel ok. Skal du sammenligne med absolutte værdier med lignende værdier i anden litteratur bør du nok overveje at korrigerer for tyngdekraften.

Jeg tror umiddelbart at din udregning af RFD er ok, principielt set. Problemet er at du har så få data punkter. Normalt kan det være vanskeligt at bruge RFD data hvis det er samplet med eks 100 Hz. Vi skal gerne op på 500-1000 Hz for at vi får reliable data. Du er jo nede på noget der ligner 5 Hz. Det kan sikkert gå i en skole opgave, men jeg tvivler på om du vil kunne bruge dine RFD data til noget, da meget små udsving i kraftkurven kan give nogle resultater der er way-off. Du har kun data liggende på sådan en papirstrimmel og ikke som et data-sæt?

Jeg forstår ikke hvorfor du ligger vægt på timing af styrke i forhold til cardio istedet for cardio i forhold til styrke...

Jeg mener du burde sikrer dig at holde styrke dagen adskilt fra cardio og sikrer dig at du har haft langtids nok restitution af de perifære trætheds mekanisme efter cardio træning så det ikke påvirker dine løft...

f.eks undgå

cardio

styrke

fri

og istedet lave

styrke

cardio

fri

misforstod jeg...

Du burde respondere godt på cardioen så jeg tror ikke det gør noget med træthed i benene fra styrke. I

Interval af kort varighed virke mindre katabolet end 1 times tur og er mere effektivt i forhold til vo2max.

Din træningsdagbog burde indikere om det bliver et problem for din styrketræning. Herunder også overtræning

Jeg kan ikke komme på noget skades risikomæssigt udover overbelastning.

Nu tænkte jeg ikke kun på restitutions-aspektet, men også de forskellige stimuli's påvirkning på muskulaturen og hinanden. Det er flere parametre der spiller ind i optimeringen af træningsplanlægningen, hvor restitutionen så er en af dem.

Det med intervaltræning kommer jo meget an på hvad du mener med interval træning. Men hvis det skal være intervaltræning der virker effektivt på Vo2max kommer den samlede træningstid vel også op i nærheden af en time. Og så er jeg i øvrigt ikke sikker på om denne type af træning nødvendigvis er mindre katabolsk end en time med fuld gas. Hvis vi havde snakket om meget højintensiv vs langvarig udhold ( 6-10 x 30 sek max vs. 2.5 time kontinuerligt) kunne jeg måske se at det ville spille en rolle. Så ville det sikkert også have stor indflydelse på intramuskulære signalmekanismer.

Jeg tror måske egenligt mit råd ville være at holde en god pause imellem de forskellige stimuli på de samme muskler. Dvs hvis der er tale om MTB i over en time ville det formentligt ikke gøre noget at have trænet overkropsmuskulaturen ca 24 timer før MTB-passet.

Jeg er som bekendt begyndt at køre en smule MTB.

Det er naturligvis ikke på et super hardcore plan, men jeg tager nogle ture af en times varighed, i ny og næ.

Men jeg sad og tænkte lidt over, hvordan effekten af det mon er, i forhold til feks ben træning.

Nu trænede jeg squat igår, og i dag har jeg så taget en time "off/on track" på cyklen.

Er der nogen synergi, eller en negativ impact?

Det er jo et meget interessant, men også temmeligt kompliceret emne. Der er lavet en del studier på området, med lidt varierende resultater. For det første er udholdenhedsstimuliets virkning på muskelfiber størrelse og maximal styrke formentligt afhængigt af; længden og intensitet af udholdenhedsstimuli, volumen og intensitet af styrketræning, timing af udhold ift styrketræning, den samlede træningsintensitet (styrke + udhold), diæt osv. Desuden er de sikkert også stor individuel variation.

Når det så er sagt, tror jeg at konsensus er at maximal-styrken vil blive påvirket af udholdenhedstræning (særligt for veltrænede) og muligvis også graden af hypertrofi. Kreamer et al. har lavet nogle studier på bl.a. militær-personale der indikerer at de muskler der bliver udsat for begge stimuli viser et mindsket hypertrofi og styrke respons. Derimod har det måske ikke så negativ påvirkning af på muskel som ikke udholdenhedstrænes. Dvs at noget tyder på at det negative respons ikke er systemisk men mere et lokalt fænomen i musklerne. Det skal så lige siges at der her er tale om temmeligt intensivt udhold, med både længere og kortere intervaller (65-100 % Vo2max) flere gange om ugen!

De seneste par år er der lavet en del arbejde med de intramuskulære signalmekanismer som bliver sat i gang ved udhold vs styrke stimuli. Der er ikke lavet en frygteligt masse på humane modeller, men noget tyder vist på at de to forskellige stimuli påvirker hinanden negativt. Dvs at noget af den kinase aktivitet som der eksempelvis sættes i gang under et udholdenheds stimuli vil have en inhiberende virkning på hypertrofi-pathways'ne. Det er sikkert temmeligt komplekst, men der ligger helt sikkert nogle udholdenheds mekanismer som ikke er fordelagtige at sætte gang i hvis man ønsker hypertrofi.

Igen er det meget påvirkeligt af diæt mv. Mit råd ville naturligvis afhænge af hvad det overordnede mål med træningen var. Jeg tror ikke at et MTB-pas i ny og næ ville have meget negativ indflydelse. Dog ville jeg nok forsøge at skille de to typer af stimuli lidt ad, således at man ikke lavede et udhold stimuli på benene, hvis man inden for de sidste måske 24 timer havde lavet et tungt styrke pas. Sådan ville et lidt forsigtigt råd fra mig lyder.

Her er et par foreslag der enten involvererer forskellige typer af træning (kon/ecc) og deres morphologiske og neurale adaptationer heraf. Desuden noget om ældre og max styrke + RFD og den funktionelle betydning. Det meste er lavet på bispebjerg.

Caserotti P, Aagaard P, Buttrup Larsen J, Puggaard L. Explosive heavy-resistance training in old and very old

adults: changes in rapid muscle force, strength and power. Scand J Med Sci Sports, Epub ahead of print, 2008

Häkkinen K, Kallinen M, Izquierdo M, Jokelainen K, Lassila H, Malkia E, Kraemer WJ, Newton RU, Alen

M.Changes in agonist-antagonist EMG, muscle CSA, and force during strength training in middle-aged and

older people. J Appl Physiol 84, 1341-1349, 1998

Higbie EJ, Cureton KJ, Warren GL, Prior BM. Effects of concentric and eccentric training on muscle strength,

cross-sectional area, and neural activation. J Appl Physiol 81, 2173-81, 1996

Narici MV, Roi GS, Landoni L, Minetti AE, Cerretelli P. Changes in force, cross-sectional area and neural

activation during strength training and detraining of the human quadriceps. Eur J Appl Physiol Occup Physiol

59, 310-319, 1989

Suetta C, Aagaard P, Rosted A, Jakobsen AK, Duus B, Kjaer M, Magnusson SP. Training-induced changes in

muscle CSA, muscle strength, EMG and rate of force development in elderly subjects after long-term unilateral

disuse. J Appl Physiol 97, 1954-1961, 2004

Suetta C, Magnusson SP, Beyer N, Kjaer M. Effect of strength training on muscle function in elderly

hospitalized patients. Scand J Med Sci Sports 17, 464–472, 2007

Håber det kan bruges til noget.

som endnu en lille indspark vil grebsstyrke spille langt mere ind ved håndvægte end med KB's

I øvelser hvor man forsøger at opbygge moment, så vægten selv kan rejse igennem det område hvor man ikke kan overføre kraft til den, har jeg svært ved at se hvad det skulle nytte at lave kinematik og inverse modeling ved lave intensiteter, da mekanikken kan være ret forskellig mellem maximale og meget submaximale løft

Hej incognito

Du mener vel impuls, når du skriver moment (moment = impuls på eng)? Men jeg ved ikke om problemet bliver så stort i et KB snatch, så længe at vi er oppe i en KB vægt klasse hvor fp'erne ikke kan snatche > 20 stykker pr arm. Jeg tror egentligt at fp'erne mere eller mindre vil bruge den samme teknik som hvis de i stedet brugte en 32 kg KB som de måske kunne snatche 6-10 gange. Såfremt at de ellers har trænet øvelsen igennem længere tid. Jeg bygger det udelukkende på egne erfaringer med KB så det er ikke noget jeg ved med sikkerhed. Desuden er teknikken i et KB snatch, som tidligere nævnt, væsentligt mindre kompliceret end i et alm snatch (hvilket du sikkert ved alt om), så indlæringen og optimeringen af teknikken ville nok ikke kræver mange års træning med dette redskab (ift alm snatch). Man kunne jo evt bare teste om var teknik forskel på eks 16-24-32 kg KB.

Hvis forsøget skal sige noget omkring KB vs DB burde teknikken vel holdes forholdsvis ens.

Problemet er bare at KBs sikkert er bedre til svingteknikken og DBs bedre til hivteknikken.

Det betyder nok også at du vil kunne finde større afvigelser på dine målinger med de 2 versioner (som nok også er de 2 mest udbredte)

At måle på et øvelse med redskab som bruges på en ikke-optimal måde virker desuden ikke som noget nogen vil interesserer sig for.

Glæder mig til at hører fra dig når squatforsøgene går i gang

Yes, jeg tror heller ikke at det vil give mening at begynde at lave en swing teknik med en DB. Det ville ikke give praktisk mening. Skulle man alligevel sammenligne de to kunne man lave DB hiv og KB swing snatch. Så skulle man kun sammenligne dem på resultaterne i den koncentriske fase. Det er muligt at KB stadigvæk ville give "bedre" resultater pga den excentriske fase, men så må de jo altså være bedre til unilateralt snatch.

Alternativt kunne man vælge at sammenligne med noget der har en lignende SSC bevægelse (eks. Counter-movement-jump, drop-jumps, hurdle-jumps). I disse øvelser kommer der også en væsentligt excentrisk komponent (især i DJ). Hvis nu et KB snatch havde nogenlunde samme profil (i de forskellige fase, over de forskellig led mv) som disse øvelser ville det være en reelt alternativt til disse mere plyometriske/SSC øvelser.

Teknikken er meget forskellig og afhænger af hvilken type KB træk der benyttes - hiv eller sving. De fleste eksempler jeg har set bruger sving men det kræver jo et forsving for at starte bevægelsen. Ved flere gentagelser vil KB give en stor eksentrisk belastning som jo næsten ikke findes med DB og det vil være en SSC effekt.

Hej Niels

Du har formentligt helt ret. Som udgangspunkt er det meningen at vi undersøger et RKC snatch (dvs med startende tilbagesving og hvor kuglen flippes hen over hånden når den skal ned fra top-positionen). Jeg har så ikke helt afgjort med mig selv (eller Henrik Sørensen) om de skal forsøge at lave DB snatch på samme måde, eller om de skal lave den som et mere konventionelt træk (som også er den type af DB snatch der tidligere er undersøgt i litteraturen). Umiddelbart hælder jeg mest til at lave den konventionelt, da det vel er sådan man i praksis ville gøre det. Hvad er din holdning til det, Niels?

Ps. Jeg regner stadigvæk med at vi skal lave de squat forsøg som vi tidligere har mailet lidt om. Vi mangler bare stadigvæk at få en ny kraftplatform

Jeg har ikke prøvet at snatche med en kb, men er det sværere end med db? I så fald vil det måske forstyrre jeres resultater en smule, at en 24 kg db vil svare til en mindre andel af fp'ens max med db end en 24 kg kettlebell vil ifht. fp'ens kb-max?

Men det kunne da bestemt være interessant, hvis man kom frem til, at kb's i virkeligheden ikke har de store fordele ifht. db's, deres indtog i branchen og deres promovering in mente

Jeg vil mene at det i hvert fald giver en anden bevægebane at snatche med en DB vs KB. Det er rigtigt at det umiddelbart kan give en forskel, da det jo egentligt bliver to forskellige øvelser som man sammenligner. Jeg vil dog mene, at det bedste sammenligningsgrundlag må være at vælge den samme absolutte belastning. Jeg tror heller ikke at der er så stor forskel at det vil påvirke resultaterne markant, så jeg tror godt man kan sammenligen en 24 kg DB vs KB.

Du finder nok ikke lige 8 fp'ere i Århusområdet, som mestrer træk tilstrækkeligt godt til sådan en undersøgelse.

Træk er langt mere krævende rent teknisk end snatch med en db, og heller ikke noget der egner sig til at lave flere reps i.

Men kan du ikke uddybe, præcis hvad det er for en praktisk forskel på at lave snatch med db eller kb, I vil forsøge at afdække om findes?

Det var jo også min tanke og derfor ville jeg ikke umiddelbart anvende et alm. bb snatch til vores forsøg. Dog kunne det muligvis også gennemføres selvom fp'ere ikke havde vægtløfter teknik.

Vi undersøger om der er forskel i de forskellige faser af løftet mht: hastighed, acceleration, netto kraftmoment over de forskellige led (nok særligt knæ og hofte led vil jeg tro). Det kan så fortælle os noget om kraftgenereringen over disse led i de forskellige faser. Hvis kraftmomentet over hoften eksempelvis er større ved et KB snatch i den eccentriske fase vil vi måske kunne sige at KB snatch er bedre end DB snatch og KB på denne måde har sin berettigelse i denne forbindelse ved at give en større belastning (og måske derfor også større aktivering) på hofteekstensor muskulaturen. Det kunne måske også være sjovt at udregne noget RTD (RFD) i den forbindelse og se om kraftmoment-udviklingsraten er forskellig mellem de to løft. Under alle omstændigheder er det interessant at kende de kinematiske (hastighed/acceleration) og kinetiske (kraftmomentet) data af de løft som man anvender i træningen, for at vide noget om hvilke type af øvelser der er "gode" til at belaste bestemte bevægelses- og aktiveringsmønstre.

Der er endnu ikke lavet nogle biomekaniske analyser af KB øvelser (i hvert fald ikke noget der er publiceret), hvorimod der er lavet en del på BB og DB snatch. Det i sig selv gør det lidt interessant, da KB's som sagt vinder mere og mere indpas i træningsverdenen.

eller tag både BB, DB og KB snatch og sørg for at de er godt tilvænnende til alle tre ...

Da BB og DB udføres med henholdsvis 2 og 1 hånd er det temmelig vanskeligt at bestemme belastningen så den bliver "ens". 48 kg i BB er ikke nødvendigvis det samme som 24 kg i DB da man løfter en del af kropsvægten samtidig. Så måske er det mest relevant i at bestemme den maksimale belastning de kan køre i de respektive øvelser (med god stil) ... hvis det altså skal have praktisk relevans bagefter

Yes, jeg tror også at den eneste relevante måde at sammenligne BB med KB/DB er at den relative belastning er den den samme (eks 3 RM). Så tror jeg bare vi skal fat i nogle temmligt erfarne fp'ere. BB snatch er vel mere teknisk krævende og derfor kan der også være stor forskel i teknikken fra fp til fp, hvis de ikke ligefrem er vægtløftere eller meget veltrænede atleter af anden slags. KB/DB snatch vil jeg ikke umiddelbart mene kræver så meget tilvænning/erfaring. Men hvis man nu havde 8 vægtløftere der var klar, ville jeg absolut mene at det kunne være et interessant opsæt.

Hmm, nu kommer jeg i tvivl - hvad forstår du ved snatch - Hvordan snatcher man med en DB?

Med snatch (træk) mener jeg det KB varienten af det olympiske løft (KB snatch findes også i flere varianter, men vi vil anvende den stil som anvendes i RKC). Dette kan også laves med en DB i stedet for en KB, omend jeg tror at løftet uværligt vil blive noget anderledes end med en KB.