Bukse

lyder da spændende kunne det ik være mere praktisk relevant at sammenligne med almindelig barbell snatch ? det er vel de færreste der laver snatch med en dumbbell ?

Der kan endvidere være en fejlkilde i og med at i rekrutterer på basis af personer der kan snatche med en KB. Hvad nu hvis de ikke har prøvet at snatche med en DB ? Indlæringseffekten betyder rigtig meget for sådanne øvelser, så under alle omstrændigheder er det god med nogle tilvænningsrunder :4thumbup:

Tjaa. Jeg ved ikke om det ville være helt rimligt at sammenligne med et BB-snatch. Der er lavet et eneklt studie hvor man sammenlignede DB med BB snatch, men problemet er at det er vanskeligt at sammenligne kraftmoment ved de to typer af øvelser. Men du har ret i at det måske er mere praktisk relevant at sammenligne BB vs. KB snatch.

Når jeg snakker med forskellige (bl.a. lektorer på uni) om KB snatch kommer de ofte med spørgsmålet, om man ikke kan bruge en DB, hvilket kunne være rart at svare på . Desuden er det jo nemmere at styre den abolutte (og måske også den relative) belastning.

Mht indlæring tror jeg du har helt ret. Det er vi nødt til at finde en løsning på. Enten ved at de får nogleindlæringssæt inde i lab eller at de måske skal træne med DB et par gange inden de kommer. Det må vi lige fin tænke.

Hej Jean, godt at se at du er ved at få fyret op under specialet

Hvis du tør, ku du jo skitsere designet for MOL's læsere ku måske gi en god diskussion om hypoteser osv ...

Hej Lars

Hehe, det er egentligt ikke i forbindelse med specialet, men bare lidt "hygge-forskning" . Nu er KB's efterhånden blevet del af den danske træningsverden og sikkert med god grund. Men fakta er at der, så vidt jeg ved, ikke er lavet ret meget forskning på KB træning (ikke i følge pubmed i hvert fald). Kenneth har jo lavet noget, men det er lidt i en anden bold-gade end det som vi planlægger.

Vi har faktisk ikke helt planlagt forløbet endnu, men indtil videre vil vi primært kigge på kinetiske og kinematiske forskellen mellem at snatche med en 24 kg. KB vs. DB (altså et tværsnits studie). Planen er at placere vore fp'ere på en eller to kraftplatforme. Derefter få de sat markører på ankel, knæ, hofte, skulder, albue, hånd og KB/DB. Måske på både højre og venstre side, det er ikke helt afgjort. Så kan vi vha inverse dynamics udregne både hastighed/acceleration over de forskellige led, men måske mere interessant netto kraftmoment over de respektive led. Dette skal så selvfølgeligt opdeles i forskellige faser for både KB og DB.

Faktisk ved vi ikke helt hvad vi skal forvente af resultater. Som sagt er der endnu ikke rigtigt lavet denne type forsøg endnu. Intuitivt ville jeg forvente et større kraftmoment, særligt over hoften, ved KB's. Bygget på at i et RKC KB snatch er bevægebanen længere og dermed at KB's opnår en større hastighed og dermed impuls, som fp'eren skal modvirke for at reverserer bevægelsen. Desuden bliver vægtstangsarmen i et KB snatch længere end den er i et snatch med en DB. Hvad der lige har størst betydning ved jeg ikke. Der er muligvis også andre faktorer, men disse en vel de mest oplagte?

Dato?

Datoen ligger endnu ikke fast, da det bl.a. afhænger af hvornår vi har fp'ere nok. Men det kan aftales individuelt, så medmindre man skal ud på en større rejse eller lignende inden for de næste par måneder, så bør det ikke være noget problem.

Prøv at kontakte SL Fitness på handelshøjskolen gennem www.studenterlauget.dk. Jeg ved de har et par kb's og nogle af gutterne er bruger dem vist ifbm kampsportsstyrketræning. Har dog ikke styr på hvor meget de snatcher...

Tak for tippet. Det prøver jeg.

Hej alle

Jeg søger, som emnetitlen antyder , personer der træner med KB's og som bor i nærheden af århus. Du skal kunne snatche med en 24 kg. KB (og gerne > 10 gentagelser pr arm uden problemer).

Det vi gerne vil have dig til er, at komme ind på Institut For Idræt, Aarhus Universitet, og deltage i et lille forsøg bl.a. omhandlende KB vs. håndvægts træning. Du skal kun besøge os en enkelt gang og det vil ca tage en time. Det er ikke et forsøg der vil være fysisk krævende på nogen måde.

Hvis du har lyst til deltage så kontakt mig gerne på nedenstående mail med lidt oplysninger omkring:

Navn og alder

Addresse

Tlf og mail

Træningserfaring med KB's og med andre typer af træning og sportsgrene

Jeg håber at høre fra nogle friske og veltrænede kettlebellers

Mail kontakt: [email protected]

Her er nogen der har lavet noget lignende, men bare med et longitudinelt studiedesign. Deres resultater lyder dog lidt utrolige, så inden jeg har læst den fulde artikel, vil jeg nok lige tage den med et gran salt.

J Strength Cond Res. 2008 Mar;22(2):567-74.

The effects of combining elastic and free weight resistance on strength and power in athletes.Anderson CE, Sforzo GA, Sigg JA.

Exercise and Sport Sciences, Ithaca College, Ithaca, New York, USA.

This study was undertaken to determine whether combined elastic and free weight resistance (CR) provides different strength and power adaptations than free weight resistance (FWR) training alone. Forty-four young (age 20 +/- 1 years), resistance-trained (4 +/- 2 years' experience) subjects were recruited from men's basketball and wrestling teams and women's basketball and hockey teams at Cornell University. Subjects were stratified according to team, then randomly assigned to the control (C; n = 21) or experimental group (E; n = 23). Before and after 7 weeks of resistance training, subjects were tested for lean body mass, 1 repetition maximum back squat and bench press, and peak and average power. Both C and E groups performed identical workouts except that E used CR (i.e., elastic resistance) for the back squat and bench press, whereas the C group used FWR alone. CR was performed using an elastic bungee cord attached to a standard barbell loaded with plates. Elastic tension was accounted for in an attempt to equalize the total work done by each group. Statistical analyses revealed significant (P < 0.05) between-group differences after training. Compared with C, improvement for E was nearly three times greater for back squat (16.47 +/- 5.67 vs. 6.84 +/- 4.42 kg increase), two times greater for bench press (6.68 +/- 3.41 vs. 3.34 +/- 2.67 kg increase), and nearly three times greater for average power (68.55 +/- 84.35 vs. 23.66 +/- 40.56 watt increase). Training with CR may be better than FWR alone for developing lower and upper body strength, and lower body power in resistance-trained individuals. Long-term effects are unclear, but CR training makes a meaningful contribution in the short term to performance adaptations of experienced athletes.

Edit: Nu har jeg lige kort kigget på artiklen. Deres træning virker reel nok. De har brugt college atleter og anvendt træningsprincipper som bl.a. er baseret på simmons ideer om anvendelsen af bands. Jeg kunne dog godt tænke mig at vide noget om hvordan de har bedt deres fp'ere udføre de enkelte øvelser (altså om de skulle accelerere maksimalt eller hvordan). Desuden er jeg ikke helt sikker på hvordan de kontrollere for at kontrol træningsgruppen og bandsgruppen skal lave det samme gennemsnitlige arbejde i squattet og bænkpres. Deres power beregninger i deres CM-jump beskriver de ikke rigtigt og de ser lidt lave ud, så jeg tror ikke at de har brugt en kraftplatform til at udregne impuls og power, hvilket jo ikke er optimalt. Men så længe deres målinger er reliable er det jo til at leve med, at de absolutte værdier ikke kan bruges til noget.

Interessant er det i hvert fald, synes jeg.

Nu har jeg ikke lige tid til at komme med den store forkromede gennemgang af div studier på området, men der er faktisk lavet nogle ting med både kæder og bands som kan være interessant at kigge på

Eks:

1: J Strength Cond Res. 2006 May;20(2):268-72.

Effects of elastic bands on force and power characteristics during the back squat exercise.

Wallace BJ, Winchester JB, McGuigan MR.

Musculoskeletal Research Center, Department of Exercise and Sport Science, University of Wisconsin-La Crosse, La Crosse, Wisconsin 54601, USA.

Athletes commonly use elastic bands as a training method to increase strength and performance. The purpose of this study was to investigate the effect of elastic bands on peak force (PF), peak power (PP), and peak rate of force development (RFD) during the back-squat exercise (BSE). Ten recreationally resistance-trained subjects (4 women, 6 men, mean age 21.3 +/- 1.5 years) were tested for their 1 repetition maximum (1RM) in the BSE (mean 117.6 +/- 48.2 kg) on a Smith machine. Testing was performed on 2 separate days, with 2 sets of 3 repetitions being performed for each condition. Testing was conducted at 60% and 85% of 1RM with and without using elastic bands. In addition, 2 elastic band loading conditions were tested (B1 and B2) at each of the 2 resistances. No bands (NB) represents where all of the resistance was acquired from free-weights. B1 represents where approximately 80% of the resistance was provided by free-weights, and approximately 20% was provided by bands. B2 represents where approximately 65% of the resistance was provided by free-weights, and approximately 35% was provided from bands. The subjects completed the BSE under each condition, whereas PF, PP, and RFD was recorded using a force platform. There was a significant (p < 0.05) increase in PF between NB-85 and B2-85 of 16%. Between B1-85 and B2-85, PF was increased significantly by 5% (p < 0.05). There was a significant (p < 0.05) increase in PP between NB-85 and B2-85 of 24%. No significant differences were observed in RFD during the 85% conditions or for any of the measured variables during the 60% conditions (p < 0.05). The results suggest that the use of elastic bands in conjunction with free weights can significantly increase PF and PP during the BSE over free-weight resistance alone under certain loading conditions. The greatest differences are observed during the higher loading conditions, with the B1-85 condition appearing to be optimal for athletic performance of the ones we tested. The strength training professional could use variable resistance training (VRT) to increase PF and PP more than the traditional BSE can. VRT could also be used to train these 2 performance characteristics together, which might be especially useful in season, when weight-room training volume can sometimes be limited.

Jeg kan prøver at finde nogle flere frem når jeg har tid engang, hvis det har interesse. Som sagt har jeg ikke lige gennemlæst studiet og kender derfor heller ikke deres præcise metode opsæt mv.

Med forbehold for de eventuelle usikkerheder der stort set altid er i denne type målinger, mener jeg ikke at det lyder helt umuligt. Hvis man tager udgangspunkt i at værten i programmet går fra at være meget aktiv løber (altså en aktivitet, hvor musklerne udsættes for en anselig mængde mekanisk stress) til næsten fuldstændigt inaktiv (ikke engang noget transport-cykling eller lignende) så burde det kunne lade sig gøre. Der er en enorm forskel på at være bare en lille smule aktiv og fuldstændigt inaktiv i forhold til hvordan musklerne responderer. Jesper L. Andersen mv. har blandt andet registreret en nedgang i fiber CSA på 11 % (så hut jeg visker) hos fp'ere efter en detræningsperiode på kun 10 dage (med 12-14 ugers styrketræning forinden). Disse fp'ere kan ikke nødvendigvis sammenlignes med værten i dette program mht muskel fiber CSA mv., men det sætter alligevel tingene lidt i perspektiv.

Man kan købe noget på tube som er en slags flydende magnesium. Når man smører det på hænderne fordamper noget sprit-lignende og så sidder magnesiummet tilbage på hænderne. Jeg synes det fungerer rigtigt godt. Jeg har det i et mærke der hedder "Beal". Jeg købte det i friluftsland. De har det typisk steder hvor de sælger klatre udstyr og lignende.

I almindelighed er pennationsvinklen en konsekvens af musklens tykkelse/størrelse. Der findes nogle få, der mener at den kan ændres uafhængigt deraf, men det er vist ikke koncensus.

Det mener jeg også Blazevich A.J. 2005 konkluderede. Aagaard siger i øvrigt det samme. Der er lavet en række (primært japanske) tværsnitsstudier på området. Ofte i enten triceps brachii eller vastus lateralis og eksempelvis bodybuildere har større pennationsvinkler end alm mennesker. Formentligt pga den øgede hypertrofi som muligvis tvinger muskler fibrene til at ændre deres pennationsvinkel. Ændringen i pennationsvinkel skulle teoretisk afstedkomme en øgning i styrken når både det øgede PCSA, den mindskede effekt i trækretningen mv. tages i betragtning. Desuden vil det formenligt ændre arbejdsforholdene for fibrene under kontraktion, således at fibrene kommer til at arbejde med en mere optimal længden, samt at kontraktionshastigheden ved i en given ledvinkelhastighed sænkes, hvilkelt vil være en fordel de fibrene kommer til at arbejde på en lavere (eller højere afhængigt af hvordan man definerer kurven) del af force-velocity kurven.

Der er en masse usikkerheder da musklerne jo sjældent fungerer som de matematiske formler gerne vil have dem til. F.eks. betyder aponorosens vinkel ift senens trækning også noget for den kraft der reeelt genereres i trækretningen (dette er nok kun tilfældet i unipenate muskler). Desuden er pennationsvinkel bestemmelse også kraftigt påvirket af, under hvilke forhold denne måles (muskellængde, kontraktion, hvor på musklen der måles), samt at ultralyd har visse begrænsninger og usikkerheder. Man er dog ved at finde ud af at bruge MRI (DT-MRI) til at finde pennationsvinkler med (se Lansdown et al. 2007). Det arbejdes der pt på i århus også.

Snakker "de" (Mel Siff og andre) ikke ofte om det de kalder myofibrillær hypertrofi vs sacroplasmatisk hypertrofi? Det første er den hypertrofi som øger mængden af kontraktilt protein (altså det eneste rigtige hypertrofi), hvorimod den anden skulle øge muskelvolumet uden at øge mængden af kontraktilt protein væsentligt. Det skulle så angiveligt skyldes vækerentention, øget mængde non-kontraktilt protein mv. Så vidt jeg er orienteret (og som incognito vist også skriver) skulle der ikke umiddelbart ske nogen ændring af den procentvise fordeling mellem kontraktilt vs non-kontraktilt protein som følge af træning (det er der vist studier der har undersøgt, men det er ikke lige nogen jeg har liggende). Man kunne vel forestille sig at denne ide er kommet af den umiddelbare observation at bodybuildere typisk ikke er så stærke som andre atleter ift deres størrelse. Det har man så forsøgt forklaret på denne måde.

Tænker du på centre hvor det er muligt eller bare generelt?

Jeg plejer at hænger mine op i smith-stativer eller et power-rack. Smith-stativet er ikke optimalt, men det går for mig da jeg ikke er så høj(175 cm). Hvis du er højere end det kan det sikkert godt blive problematisk. Power-racket plejer at fungerer rigtig godt. Smith-stativer har de fleste centre vist. Power-rack plejer jeg at bruge i AUS's center.

Du har helt ret, Den skal ikke afskrives...og jeg for formuleret mig lidt for hurtigt...men

- Jeg kender godt undersøgelserne af aagard og behm & sale.. men det skal sættes inden i sportslig kontekst for at være anvendeligt. Tung styrketræning er selvfølgelig et meget afgørende redskab off season til at forbedre neural aktivering. Ikke desto mindre er det kendt at kontakten tiden falder for sprinter ved tung styrketræning...Samtidig er det ikke godt at løft tungt ved maks. hastighed i en konkurrence sæson bl.a. pågrund af for stor neural træthed. Man skal skelne imellem undersøgelser og så den praktisk virkelig for trænede udøver.

- De lette løfte stagnere hurtigt hvis de ikke periodiseres med de tunge løft de har i helt ret i...men de er tilgengæld langt bedre formtopnings mæssigt. Ved at bygge den lette træning på overførsel af den tung styrketræning til de olympisk løft (f.eks.power clean som er ballistisk af natur) vil man i sidste ende få en højere RFD og en kortere kontakt tid/højere power udvikling.

Begge træningstyper forbedre RFD og den tung styrketræning skal bestemt ikke afskrives. træning skal bare planlægges i perioder.

---- Nu er jeg lidt rusten i min fysiologi... er der nogen forskelle i de 2 formers neural adaptioner... altså den hurtige og lette...

Nu snakkede vi vel egentligt ikke om sprinterer eller andre eliteatleter, men pyt nu med det.

Du skriver at kontakttiden (det er det du mener, ik?) falder med tung styrketræning. Det lyder som positiv adaptation for mig. Kortere kontakttid skulle jo umiddelbart betyde at du hurtigere har fået udviklet den kraft du har brug for i sprintet (den korte kontakttid er vel netop det der kendetegner sprint). Hvis du ikke er enig med mig i dette må du gøre det mere klart. Desuden kunne det være rart ´med en ref eller noget, når du udtaler dig om styrketræningen virkning på sprint (hvis det ellers ikke er lægmandsviden). Det med neural træthed er muligt, men nu ved jeg ikke hvor meget man reelt ved om neurale udtrætningsmekanismer, andet end der formentligt sker noget inhibering fra supraspinale centre (både refleksinhibering og inhibering direkte af alpha-neuronerne)(måske en slags sikkerhedsmekanisme??).

Hvad mener du med forskellige adaptationer til "hurtige og lette"??

Det citat du har femhævet.. Passer det ikke at det tager 24 timer at superrestituere, og lidt mindre for trænede personer? hvis ikke så sig endelig til, det er bare hvad jeg har læst mig frem til i bla. "Fysisk træning for badmintonspillere" af Morten Frost, og det er den information jeg har fra mine fysser.. Jeg håber sku ikke de tager fejl, det ville være rimelig nedern for mig.. hehe

Derudover er jeg meget enig i at eksplosive øvelser for bla. ben giver store fordele i benarbejdet.. Det er noget jeg ikke selv har skrevet fordi jeg egentlig kun koncentrerede mig om kondition.. Det var en fejl fra min side.. God addering til foraet..!

Træningshjernen

Problemet med din udtalelse omkring restituionstiden er, at praktisk talt er umuligt at sige noget om, når du ikke siger noget om, under hvilke forhold dette gælder. Forhold som kost før, under og efter træning, træningen form (aerob/anaerob/styrke/eksplosivitet), intensitet, volumen, udmattelsen efter træning, eventuelle andre resitutions regimer (isbad, massage, whatever), samt ikke mindst den store individuelle forskel på resitutionstiden, gør at når du siger 24 timer er det en meget grov forsimpling af tingene. Desuden kommer det jo desuden an på hvad du mener med restitueret. Er det når du kan præsterer på samme niveau som sidste træning? Er det når proteinsyntesen igen ligger på normalt niveau? Det kommer jo helt an på hvad dit fokus med træningen er.

Desuden skal man jo ikke nødvendigvis lave det samme to dage i træk og kan derfor godt træner forskellige energisystemer effektivt selvom der ikke lige er gået 24 imellem træningerne (eller hvor lang tid der nu skal gå).

Ps. Jeg har ikke lige hørt udtrykket "superrestituerer" før. Mener du i stedet superkompentation?

Nu er det jo ikke nødvendigvis hastigheden på stangen (eller hvad man nu træner med) der afgør om man fyrer maksimalt op under sine motoriskeenheder. Behm & Sale (1993) viste jo netop at det nærmere er intentionen om at udføre bevægelsen balistisk der afgør hvilken adaptation der sker som følge af træningen. Omformuleret til træningssprog betyder det jo så at vægten godt må være (eller skal) meget tung, således at man kan fyrer maksimalt igennem og forsøge at flytte vægten så hurtigt som muligt, selvom den egentlige hastighed på stangen er lav. På den baggrund er der vel ikke noget der antyder at tung styrketræning ikke skulle være en god ting for RFD. Den skal bare udføreres rigtigt, altså med intentionen om at lave den hurtigt. Det er selvfølgeligt vigtigt at træningen netop er meget tung. Ellers skal man nok over at lave de mere ballistiske (plyometriske) øvelser. Hvis alm styrkeøvelser laves med medium tung belastning, vil man formenligt bruge en stor del af bevægelsen på at sænke kraften i de givne muskler for til sidst at bremse bevægelsen helt, som man nu engang gør i alm øvelser (i hvert fald i de fleste reps hvor vægten egentlig er noget under submaksimal).

Og når de nu fandt ud af, at denne type træning var ligeså effektiv som alm ballistisk træning, understreger det nok vigtigheden af neurale adaptationer i forbindelse med øgningen af RFD. Aagaard (har ikke lige de præcise ref lige nu) har også gentagne gange fundet store fremgange i RFD ved Tung styrketræning. En del af denne adaptation har Aagaard tillagt ændringer i alpha-neuronernes excitabilitet samt øget supra-spinal aktivitet.

Dermed ikke sagt at der ikke er adaptationer perifært der har betydning som eks. ATP-ase aktivitet, ændrede calsium bevægelseser, ændret stivhed i serie-elastiske elementer og sikkert en masse mere.

Det jeg egentligt bare ville sige var, at jeg ikke tror at man skal afskrive den tunge styrketrænings meget gunstige indflydelse på netop RFD. Nu ved jeg jo ikke hvordan trådstarterens styrketræning tidligere har været struktureret eller om det rent faktisk skulle være styrketræningens skyld at du ikke har kunnet præsterer så godt i den sport. Det er der for mange usikkerheder i, til at jeg vil begynde at resonerer over det.

Yes. Den er solgt.

Det giver fin mening men er det rimelig at foreslå at vedkommende skal flektere så meget over columna når det er det der giver symptomerne, nej vel... forskning har vist (bl.a. Stuart Mcgill som tidligere nævnt i tråden) at mange gentagelser og fleksion over columna ikke går godt i spænd sammen i forhold til protusion og andre ubehageligheder så de øvelser du foreslår er det sidste trådstarter skal lave... som tidligere nævnt skal trådstarter lave øvelser hvor columna (rygsøjlen er i neutral position) og som udfordrer så mange bugmuskler som muligt

Jeg er slet ikke uenig. Hvis du læser mit tidligere indlæg kan du også se at jeg henviser til at fleksion af rygsøjlen formentligt ikke er hensigtmæssigt. Det sagt så synes jeg måske du med det samme maler fanden lidt på væggen. Det er jo ikke sikkert at vedkommende har problemer ved fleksion af columna, hvis vedkommende mindsker aktiviteten i m. psoas major. Nu er det jo ikke sådan at fordi man har lavet tonsvis af traditionelle mavebøjninger, at man automatisk får problemer med ryggen. I så fald ville mere eller mindre alle, der har lavet fysisk træning, have problemer med ryggen. Jeg mener under ingen omstændigheder at mavebøjninger er nogen god øvelse, og slet ikke for mennesker med rygproblemer, hvilket jeg også skrev tidligere! Jeg er langt hen af vejen enig med McGill i at der ikke skal være fokus på enkelte mavemuskler, i så høj grad som fitness industrien ellers elsker (eks. voldtagelsen af TvA aktivering mv.) Men var det den øvelse der blev spurgt ind til og derfor svarede jeg på det. Så længe man alligevel ikke har vedkommende inden til en fysisk dianogstigséring af de nævnte smerter, er det jo pænt vanskeligt at afgøre om vedkommende er fleksions intolerant.

Smerterne fremkom ved mavebøjninger med strakte ben, hvilket jeg så frarådede. Det er muligt at fleksion af columna er et generelt problem, men det ved vi jo egentligt ikke og derfor holdte jeg mig til det første råd i denne omgang.

På hvilken baggrund mener du det? og det leder mig til næste spørgsmål, hvordan definerer du mavemuskulaturen, for den er meget andet end bare bare m. rectus abdominis også kaldet sixpacken

For at starte med dit sidste spg, så er jeg godt klar over at mavemuskulaturen er mere end Rectus abdominis. Men for ikke at skulle til at skrive alt for meget, har jeg bare forholdt mig til den øvelse som spørgsmålet gik på. I den forbindelse, var det primære formål at træne mavemusklerne (og dermed primært rectus abd.) i denne øvelse. I dette tilfælde mener jeg at hvis rectus abd. skal trænes dynamisk, må bevægelsen vel være fleksion af columna. Er det ikke rimeligt? Jeg har ikke lige nogen artikel ved hånden der har sammenlignet overflade eller intra muskulært EMG ved forskellige udførsler af den givne øvelse.

Giver det mening?

Prøver næste gang at bøje benene. Har indtil nu som du antog aft udstrakte ben.

Skal jeg hæve mig op så meget det er muligt (så næsen rammer knæene) eller skal man kun op i en bestemt vinkel? Skal man rulle sammen eller være udstrækt i ryggen. Altså, skal man "rulle" op eller "vippe"? Hårber det gav mening

/McFly

Hvis målet er maksimal aktivering af mavemuskulaturen, vil jeg mene, at du skal "rulle"(flektere) i ryggen, så meget som det er muligt for dig.

Sådan som jeg forstår det, ligger du med strakte ben og laver mavebøjninger, korrekt?

Hvis det er tilfældet er det først og fremmest nok en god ide at bøje benene, som man normalt gør ved mavebøjninger. Morten Z har, så vidt jeg husker også en artikel på området liggende i arkivet. Det er som udgangspunkt ikke nogen god ide at lave mavebøjninger når rygsøjlen er hyperekstenderet, hvilket den er, når du ligger med strakte ben. Når ryggen er hyperekstenderet og du begynder at løfte dig op, aktiverer du i høj grad hoftebøjerne (iliopsoas). Psoas delen af denne muskel har delvist udspring fra ryghvirlerne og vil derfor, når den aktiveres, bevirke at kompressionskræfterne som rygsøjlen og dermed discus udsættes for, øges betydeligt. Dette kan minimeres ved, som sagt, at bøje benene og dermed delvist inaktiverer iliopsoas.

Som Athlete X er inde på, er der flere fagfolk der ikke umiddelbart anbefaler mavebøjninger. En af grundende til dette, er at mange ryg-patienter ikke tolererer fleksion (bøjning) af rygsøjlen særligt godt. Generelt er flektion af rygsøjlen nok en skidt position. McGill anbefaler i høj grad øvelser hvor lænderyggen ikke fjernes fra sin neutralposition, men derimod forsøges stabiliseret i denne position, ved hjælp af aktivering af mavemusklerne (og alle mavemusklerne! Ikke noget transversus pjat!). Generelt er det nok de færreste mennesker (eller atleter for den sags skyld) der har et stort behov for at være meget fleksions stærke, men derimod er stabiliserings styrke af mave- og lænderegionen nok vigtigt.

Det har er selvfølgeligt, ligesom så meget andet, et område hvor alle tilfælde af rygsmerter skal vurderes individuelt, da årsagerne og dermed også løsningerne på smerte i ryggen er mangfoldige.

Pose med 2,5 kg proteinpulver. Chokolade smag. Posen er selvfølgelig uåbnet og holdbar til engang i 2010.

Overordnet næringsindhold (100 g):

Kcal 370

Protein: 75,5 g

Kulhydrat 5,5 g

Fedt: 1,9 g

Jeg sælger det for 160 kr. Hvis det skal sendes skal du selv betale fragt. Ellers kan det afhentes i Århus C

Super svar. Takker.

Tastaturet ser jo fint ud. Så er det mere et spørgsmål om man kan få den uden operativsystemet. Det kan sikkert godt blive et problem.

Men igen tak for svaret.

Hej

Jeg sidder og overvejer at bestille en ny bærbar fra en svensk hjemmeside. I den forbindelse tænkte jeg på om der måske er nogen af jer der har erfaring med computere fra sverige. Er tastaturet til at leve med? Og hvad med operativ systemet (typisk windows XP)? Kan man bare indstille den til dansk eller hvad? Nu har en tidligere købt en vista opgradering så jeg kunne opgraderer min gamle pc fra windows XP til vista. Er det noget man måske bare kan installere på den svenske computer og dermed få et dansk operativ system?

Håber der er nogen der kan komme med lidt info, som har mere styr på det end mig.

Triceps Surae - Den trehovede tyklægsmuskel, er det et samlet navn for Gastrocnemius - Den tohovede lægmuskel og Soleus - Flyndermusklen ?

Hvis der lige skulle være nogen med lidt viden herom !

EDIT: Jeg fik skrevet skinnebensmuskler, men mente selvfølgelig lægmuskler !

Jeg er ikke helt klar over hvad du er ude efter.

Men Triceps surae er en samlet betegnelse for gastrocnemius og soleus. Gastrocnemius har en medial og lateral del (dvs den har to hoveder) og ligger posteriort på underbenet (dvs. det er den mest synlige på bagsiden af underbenet). Soleus ligger under gastrocnemius og kaldes, som du skriver, flyndermuskelen. Den kan ses liggende under gastrocnemius og bliver særligt synlig distalt på underbenet, hvor muskelmassen på gastrocnemius aftager.

Hjalp det?

Det lyder faktisk som en god ide at lave testen selv.. Jeg skal bare have nogle højtalere! :)

Normalt træner jeg således:

30 min. styrketræning (mave og ryg)

30 min. på crosstræner (kontiuerligt) - altså ved ikke om I kender de maskiner..

15 min. på stepmaskine..

I løbet af de 8 uger optrappede jeg så:

30 min. styrketræning (mave og ryg)

40-50 min på løbebånd.. (af og til på crosstræner) men nu løb jeg oftest i intervaller. Det skulle være effektivt i forbindelse med konditionen..

20-25 min. på stepmaskine..

Du har naturligvis tjekket at du vejede det samme før og efter din træningsperiode? Konditallet er som nævnt dels afhængigt af din Vo2max og din dels kropsvægt. Små ændringer i kropsvægten kan give ret store udslag i konditallet.

Såfremt du vejede det samme før og efter træningsperioden er jeg mere eller mindre enig med resten af indlæggene. Afhængigt af dit udgangspunkt burde 8 uger være nok til at give ændringer i din Vo2max. Det er jo så klart at jo mere upræcis din testmetode er, desto større fremgang i din Vo2max vil der være påkrævet, for at du med sikkerhed kan finde en fremgang. I sådanne "felt-tests" er der altid en række usikkerheder der kan fører til store variationer i resultaterne. Derfor er man ofte også nødt til at have en del forsøgspersoner (som dig) for at kunne signifikante fermgange.