Bukse

Det venøse tilbageløb vil ikke blive direkte forhindret, men måske minimeret, da kraftig kontraktion(som squat jo skaber) vil presse blod tilbage i torso, dette er fra naturens side en sekundær funktion efter selve bevægelsen selvfølgelig.

Din konklusion er selvfølgelig rigtig. Hvis man kører flere gentagelser i træk og ikke er i stand til at trække vejret, vil det typisk være fordi den vægt man benytter sig af nok er en smule for tung.

Jeg ved faktisk ikke om det er noget kredsløbet direkte går ind og tilpasser, da svimmelheden er jo er noget der kommer som følge af fald i blodtryk. Men en ting man kan gøre for af undgå eller i hvert fald minimere svimmelhed, er bevidst at prøve at holde blodkrykket lidt højt efter løftet, sådan at faldet ikke vil være så kraftigt og dervej trække faldet i blodtrykket til at vare længere tid. Det vil give kroppen bedre tid til selv at geare til forandringen.

Njaaa. Hvis trykket i bughulen opretholdes hele tiden under øvelsen (hvilket man sikkert ikke kan/gør i praksis), så vil jeg ikke tro at det venøse tilbageløb kan være ret stort. Men noget vil der selvfølgeligt nok komme tilbage. Desuden kommer der nok noget tilbageløb fra overekstremiteten. Det må jo ganske enkelt handle om trykforskelle i underekstremiteten vs. bughulen. Blodet vil vel altid strømme fra højtryk mod lavtryk. Udover trykket i den enkelte dele af kroppen skal tilbageløbet fra underekstremiteten desuden overvinde det hydrostatiske tryk.

Generelt vil jeg nok ikke direkte anbefale valsalva til andet end belastninger som 1-2 RM. Derimod skal man måske lære at trække vejret rigtigt under øvelsen, således at man både kan ilte blodet, samt at opretholde spændingen i torsoen under øvelsen.

Det er en almindelig reaktion - men faktisk meget interessant.

Det er blodtryksfaldet der er problemet. Blodtrykket falder fordi blodet forsvinder ned i benene efter sættet. Det gør det fordi benmusklerne skriger på iltforsyning - de har lige arbejdet hårdt, men samtidigt været sammentrukket, hvilket blokerer for blodgennemstrømningen. Hvis du samtidig har holdt vejret under hele sættet vil blodet være iltfattigt hvilket gør sagen endnu værre. Resultatet er at blodkarrene i benene udvider sig maksimalt.

Normalt vil kroppen reagere ved at øge sympaticus-aktiviteten (den aktiverende del af nervesystemet) for at få pulsen op og hjertet til at trække sig kraftigere sammen, samt få blodkar til at trække sig sammen andre steder i kroppen.

Men her kommer det overraskende. Hvis blodtryksfaldet bliver for kraftigt reagerer kroppen modsat med en øget aktivitet i parasympaticus (den afslappende del af nervesystemet). Det får hjertet til at slå langsommere og mindre kraftigt, samt forhindrer at andre blodkar trækker sig sammen (bortset fra blodkarrene i huden som trækker sig sammen = bleg og koldsved). Resultatet er at blodtryksfaldet bliver endnu større og du for alvor får det dårligt og besvimer.

Man skulle tro at det sidste var en uhensigtsmæssig reaktion, men man mener at det måske udspringer af en stammer fra en overlevelsesmekanisme. Blodtryksfald kan komme fra kraftig blødning og ved at sænke blodtrykket kan kroppen forhindre at blodtabet bliver fatalt.

Har brugen af valsalva manøvren ikke også betydning? Forstået på den måde, at når bugtrykket øges voldsomt under en øvelse, for at stabiliserer torsoen, forhindres det venøse tilbageløb fra ekstremiteterne (vel primært fra benene grundet tyngdekraften). Således vil dette øgede tryk kunne forhindre blodet tilbageløb til hjertet og dermed mindske slagvolumet og blodtrykket. Men hvis man besvimer pga dette vil man måske nærmere besvime under selve øvelsen imens bugtrykket bliver opretholdt og ikke efter sættet er gennemført?

Jeg er så ikke klar over hvilken reaktion det autome nervesystem har det på dette. Umiddelbart skulle man jo tro at sympaticus aktiviteten øges, for at øge minutvolumen pga faldet i slagvolumen, men jeg er ikke klar over om det er tilfældet.

Men alt i alt er konklusionen vil at man i hvert fald skal trække vejret mellem gentagelserne, medmindre man lige laver 1 RM

Hej alle,

Ved intervaltræning for løb bruger man normalt parametrene distance og tid som primær styrende, og puls som noget sekundært. Da puls er den objektive parameter for kredsløbets belastning, vil jeg høre om der er nogen her på forummet, der skulle kunne noget teori bag at bruge puls som primær parameter.

Med det mener jeg følgende; lad os antage at jeg vil løbe 8 intervaller. Jeg har ikke adgang til en opmålt distance, og er ikke bevist om hvor lang tid jeg kan løbe ved en given % af max puls. Jeg løber normalt 400 m intervaller på en fast tid, og efter slutningen af hvert interval er min puls lidt højere end på det forrige interval. Derfor tænkte jeg på - er der en fastlagt progressionsskala for at løbe udelukkende på pulsen.

Lad os tag de 8 intervaller, og sige at på det første interval løber jeg indtil min puls er 160 (85% af max). Jeg skeler ikke til tid eller distance, jeg løber bare hurtigt indtil pulsen er 160. Derefter holder jeg pause indtil pulsen er 120. Hvor meget skal pulsen op på i mit andet interval, og hvor meget skal jeg lade den falde i pausen. Angivelsen vil naturligvis være i procent, da man umuligt kan sige eks. 4 slag højere hver gang. Der er immervæk forskel på 160 til 164, i forhold til 180-184 (det sidste er hårdere :) ).

Hvis nogen ligge inde med en teori til at beregne dette, så ville det være cool. Teorien må meget gerne angive procent afhængig af hvor mange intervaller man løber. Eks: hvis parametrene eks. er max puls 200/4 intervaller/7% progression, med et startpuls på 85% efter første interval, og en pausepuls på 70% ville det se sådan ud, 170-140-182

/Michael

Nu skriver du jo selv at du løber intervaller á 400 m. Hvorfor så ikke finde ud af hvad din bedst mulige tid er på denne distance og så bruge det som udgangspunkt for din træning. Så kan du jo selv udregne hvilke tid du skal løbe på hvis du ønsker at træne på 90 % af den maks. Det vil jo mere eller mindre svare til at bruge din maks hastighed som rettesnor for træningen.

Problemet med pulsen er, som flere andre vist også har skrevet, at den ikke er nogen særlig god indikator for hvad der sker under 400 meter (forudsat at de 400 klares indenfor et rimeligt tidsrum). Pulsen bruges ofte fordi at den korrelerer ret godt med din iltoptagelseshastighed på det givne tidspunkt. Men på sådan en 400 vil en meget stor del af den energi du producerer komme fra anaerobe processor og derfor siger pulsen ikke umiddelbart noget om hvad der sker inden i musklerne. At den så formentligt alligevel vil komme op over 80 % af maks under de 400 meter skyldes selvfølgeligt at kroppen ikke kun bruger af den ene type af energigivende processor og at det er bedre for kroppen at udvinde energi fra iltgivende processor.

Så lang historie kort, så mener jeg det samme som de fleste andre svar Du kan altså ikke umiddelbart have noget fast bud på hvor meget din puls skal stige under dine intervaller. Derfor det foreslag til intensitets beregning som jeg gav i toppen.

Helt enig i at der kan være andre ting end fibertypen som spiller ind. Det er derfor jeg ikke er en stor fan af at bruge bencurl til at forklare noget så generelt om musklers biologi, som Poliquiin forsøger. En øvelse, hvor det meste af musklen bliver passiv insufficient i store dele af bevægeudslaget (iøvrigt en del af bevægeudslaget som mennesker meget sjældent bruger) nægter jeg at tro er repræsentativt

mikrodynamikken i hvordan der selekteres/roteres motorenheder under udmattende arbejde er svært og så vidt jeg ved ikke et emne, der er voldsomt godt belyst. Jeg kan dog stadig ikke se nogle overbevisende argumenter der skulle kunne støtte op om at muskler med langsomme fibre skal trænes på den ene måde og muskler med hurtige på en anden...

Jeg har heller ikke kunnet finde noget på det. Jeg mente nu heller ikke det ovenståede ift diskussionen om hvorvidt muskler skal trænes efter deres fibertype fordeling, men mere som en mulig forklaring på hvorfor der kan være forskel på antallet af gentagelser ved forskellige øvelser udført ved samme intensitet. Men som du siger er det (muligvis) ikke noget der er undersøgt.

Jeg kender godt til forskellen. Under antagelse af samme stabilitetskrav og fysiologisk "relevans" af bevægebanen, så forklarer fibertypeforskelle imellem musklerne sandsynligvis det meste af de observerede forskelle. Jeg synes at Kraemers forklaring er lidt søgt, for vi ved fra stort set alle dyr at lokomotoriske muskler er større og har langsommere fibertypesammensætninger end kroppens gennemsnit. Så istedet for at sige at det er muskelmassen som er den forklarende faktor, så vil jeg nok satse på at det er fordi der er tale om lokomotoriske muskler (hvilket så samtidig forklarer hvorfor de er større)

Generelt mener man at man har 100% fiber rekruttering allerede ved 70-80% intensitet og lavere endnu ved stor udmattelsesgrad. Jeg har svært ved at se hvorfor størrelsen af muskelmassen skulle påvirke rotationen af muskelfibre ved stor udmattelse? Det må du gerne uddybe...

Og nej jeg er ikke stødt på litteratur der understøtter differentierede intensitetsanbefalinger på baggrund af muskelsammensætning og jeg har efterhånden ledt en del....

Tjow. Det kan sagtens tænkes at fibertype fordelingen i de aktuelle muskler er det der er afgørende. Nu har jeg ikke lige artiklen ved hånden, men jeg mener at huske at Hoeger et al. lavede noget tilsvarende, hvor de både kiggende på benpres og leg extensions, hvor de fandt det samme som Kreamer ved benpres, men ikke ved leg extensions. Derfor kunne man jo godt tro at andre parametre end fibertypen influerer på antallet af gentagelser. Nu er vi så igen ude i om man kan sammenligne to øvelser der er rent forskellige rent bevægelses mæssigt. Især i squat er der jo store forskelle på hvordan denne øvelse udføres og dermed også hvilke muskelgrupper man aktiverer mest. Det gør det vel muligt at ændre i bevægelsesmønstret fra gentagelse til gentagelse og dermed at taksere forskellige muskelgrupper mere eller mindre og dermed, måske, forhøje antallet af gentagelser inden udmattelse. Desuden kunne man jo komme med den antagelse at det der i høj grad afgør hvor meget man kan squatte måske ikke er muskelstyrken i quadriceps eller glutterne, men derimod smertetolerancen i led eller nedre ryg, eller noget helt andet. Hvilket naturlivis vil ahve indflydelse på antallet af gentagelser ved en given sub-maks intensitet.

Mht. rekruttering så kan dette mønster vel muligvis ændre sig under en kompleks øvelse som squat? (jeg aner ikke om det er tilfældet, det er kun tanke spin) Men du har ret i at rekrutteringen er maksimal omkring 85 % af maks (i følge Enoka, jeg har ikke læst original studierne på dette). Men igen er dette baseret på isometriske studier. Derefter er det overvejende rate coding der øger kraften. Men derfor kan der vel godt være variationer i hvor aktive de enkelte motoriske enheder er. Altså hvor stor fyringsfrekvensen er for de enkelte motiske enheder. Hvis muskelmasse er større og dermed også antallet af motoriske enheder, kunne det måske have betydning for at der ligge reserve (absolut, ikke relativt) af moriske enheder der kan øger fyringen.

Giver det mening?

Som sagt er det ikke noget jeg ved. Jeg spekulerede bare over det.

Hej i loggen

Til det med antallet af gentagelser vs intensitet er der generelt stor forskel på forskellige øvelser. Man har tidligere fundet signifikante forskelle på antallet af gentagelser der kan gennemføres med 90 % af 1 RM i squat vs bænkpres. Kraemer har foreslået at der muligvis er en sammenhæng mellem muskelmassen der er involveret og antallet af gentagelser der kan gennemføres med en intensitet < 1 RM. Jeg ved ikke om man har fundet nogen fysiologisk forklaring på hvad det skyldes. Man kunne jo forestille sig at når man arbejder med intensiteter < 1 RM så fyres der ikke op under alle motoriske enheder i de aktive muskler. Når så nogle af de motoriske enheder udtrættes kan mindre aktive (måske inaktive) overtage. Hvis øvelsen involverer mere muskelmasse kan denne form for rotations rekruttering måske i højere grad udnyttes og dermed kan flere gentagelser gennemføres ved submaximale belastningen (< 1 RM). Men det er jo kun spekulationer. Det kunne skyldes andre ting eller en kombination af flere ting.

Mht det med at træne muskler efter deres fibertype fordeling er jeg også meget skeptisk. Jeg vil tro at antallet af gentagelser skal vælges efter hvilke parametre man gerne vil forbedre. Har du (incognito) set noget forskning på det område, for det er noget man ofte hører i styrketrænings miljøet?

Ja lige netop. Helt enig.

(men måske er der bare nogen der er født til at springe, så de kan springe højt selv om de ikke er specielt stærke ved de langsomme hastigheder. Det må da jo være side der er nogen der springer meget højt selm om de aldrig har lavet tung styrketræning.)

Der er naturligvis flere ting der har betydning. Men generelt er folk, der kan hoppe højt, også ret stærke. Måske ikke lige i et squat, da det kræver en del træning, men sætter du dem i et isokinetisk dynamometer kan de som regl godt præsterer en del.

Folk der kan hoppe højt er som regl også trænede gennem en del år (ikke nødvendigvis styrketræning) hvilket betyder at de over den tid har udviklet en betydelig styrke gennem mange hop, udfald mv. hvor kraftpåvirkningen som jeg tidligere skrev, bliver ret stor. Men det er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med at det er den nemmeste/hurtigste måde at opnå denne styrke på. Det kunne jo godt tænkes at de var blevet endnu bedre til at hoppe højt endnu hurtigere, hvis de havde lavet tung styrke træning. Hvem ved?

Desuden er der selvfølgeligt også nogle der har andre fordele så som bedre koordination, muskelfiber sammensætning, stivere tendiøse strukturer mv.

Helt sikkert interessant, men det er stadigvæk uhørt, at plyometrisk arbejde har det samme hypertrofi potentiale... Man bør nok skelne groft mellem styrke og hypertrofi her! Men jeg må lige nær læse artiklen, så jeg kan vurdere det samlede arbejde osv.

Lige præcis....

RFD har dog en del at sige i et alm. countermovement jump - jo hurtige du kan udvikle høj kraft, jo mere af den elastiske energi kan du opretholde...

kort sagt - lav RFD - Lav power udvikling i hurtige bevægelser... herunder counter movement jump, da det primært er afsætstiden, der er afgørende.

Fornenklet i denne formel - F * t = m * v

CMJ er dog et i mine øjne et dårligt mål, da teknikken har en relativt afgørende betydning..!

Lige en anden ting. Hvis du henviser til formlen for liniært momentum (jeg ved ikke hvad det hedder på dansk - bevægelsesmængde måske) er den:

Momentum = m*(dv/dt), som du vel bare har omskrevet.

Impulse-momentum, som vi ofte bruger til at beregne hoppe højde ud fra, er ændringen i momentum og kan bl.a. skrives således:

Impulse = ∫Fdt

Bare for lige at klargøre det.

Jeg mener bare at belastningen (kraften) skal være lav hvis power skal være høj. For hvis belastningen bliver for høj bliver hastigheden lille og derved bliver power lille.

Power= (Kraft x vej)/ tid

Power= Kraft x hastighed

simpel teori som holder i virkeligheden.

Det er rigtigt at den Pmax opnås ved ca. 30 % af maks kraft og 30 % af den maksimale forkortningshastighed. Men når man eks hoppe, så starter man jo ofte ikke i den høje hastigheder, men gennemgår en række hastigheder, hvor man gerne skulle kunne próducerer så høj kraft som muligt ved alle hastigheder (altså at man forbedre/ændre force-velocity kurven). Derfor skal man både være stærk ved lave såvel som høje hastigheder.

Når man hopper foregår det ofte med SSC bevægelser, hvor der laves en excentrisk forspænding inden den koncentriske fase hvor man bevæger sig opad. I denne forspændingsfase er det vigtigt at være stærk, da det muliggør at man starter den kocentriske fase på et højere kraftniveau, hvilket igen har betydning for den mængde arbejde man kan lave på underlaget. Derefter er det, som jeg skrev før, og som du selv er inde på, vigtigt at kunne producere kraft ved alle de kontraktionshastigheder som muskelfibrene gennemløber under den koncentriske fase. Netop derfor at det nok vigtigt at træne den maksimale kraftudvikling ved en række forskellige hastigheder (og dermed også power ved flere forskellige belastninger).

Helt sikkert interessant, men det er stadigvæk uhørt, at plyometrisk arbejde har det samme hypertrofi potentiale... Man bør nok skelne groft mellem styrke og hypertrofi her! Men jeg må lige nær læse artiklen, så jeg kan vurdere det samlede arbejde osv.

Lige præcis....

RFD har dog en del at sige i et alm. countermovement jump - jo hurtige du kan udvikle høj kraft, jo mere af den elastiske energi kan du opretholde...

kort sagt - lav RFD - Lav power udvikling i hurtige bevægelser... herunder counter movement jump, da det primært er afsætstiden, der er afgørende.

Fornenklet i denne formel - F * t = m * v

CMJ er dog et i mine øjne et dårligt mål, da teknikken har en relativt afgørende betydning..!

Tja....

Det er da rigtigt at hvis du kan udvikle kraften hurtigere, så kan du komme højere op på kraftkurven (relativt ift din maks kraft). Spørgsmålet er jo så bare om det er RFD der er den begrænsede faktor eller om det er andre parametre. I CMJ har du jo relativt god tid til at udvikle kraften og derfor stille jeg mig bare kritisk overfor vigtigheden af RFD i denne sammenhæng. Derimod tror jeg som sagt, at den eccentriske styrke (og styrken generelt er vigtig) da det formentligt er vigtigt ift hvor meget arbejde man kan lave på underlaget og dermed hvor højt man kan hoppe. Jo stærkere du er, desto mere kan du tillade dig at "slukke" for musklerne således at du accelererer maks på vej ned og dermed formentligt i sidste ende lave et større arbejde på underlaget = højere hoppe højde. Groft sagt.

Men mon ikke vi er enige langt hen ad vejen

Henrik fandt desuden at ligament påvirkningen i knælleddet ikke var større ved stykeøvelsen vs. den plyometriske øvelse. Igen med de begrænsninger der ligger i en inverse dynamics analyse.

Ift Plyometrisk vs. Tung styrketræning er der nok flere ting der skal overvejes. Men for at se på de enkelte øvelser kan jeg henvise til en fremlæggelse af Henrik Sørensen (Lektor, IFI, Århus) ved ICST 2008- - Colorado Springs. Han sammenlignede peak krafterne ved et benpres, hurdle-jump og drop-jump i knælleddet vha inverse dynamics analyse (både kraftmomenterne i knæ-ekstensor musklerne og forskydningskrafterne i knælleddet). Det viste sig faktisk at der ikke var signifikant forskel på peak krafterne (kraftmomentet) i benpres vs. drop-jump i knæ-ekstensorne. Derfor er det måske ikke underligt at utrænede bliver stærkere ved begge typer af træning. Der er selvfølgelig visse parametre der har betydning, som ikke tages i betragtning i inverse dynamics analysen, såsom co-aktivering af antagonister, time-under-tension osv. Men jeg synes nu stadig at det er interessant.

Når det er sagt tror jeg bestemt ikke at man skal undervurderer betydningen af tung styrketræning for at kunne hoppe højt. Jeff McBride, Cormie mv har lavet en del omkring power (hvor især mean power i den koncentriske fase er væsentlig) som er væsentligt for hoppehøjde og de konkluderer gentagende gange at styrke er vigtig. Det giver selvfølgeligt sig selv at vi ikke bare kan øge muskelmassen uhæmmet, da den øgede vægt vil påvirke hoppehøjde, men det er jo også muligt at øge styrken uden for meget muskel hypertrofi. Mht RFD har Per Aagaard nu også gentagende gange vist at tung styrketræning (måske især eccentrisk træning) har en meget gunstig virkning på RFD, så hvis RFD er vigtig i et alm hop, så må tung styrketræning også være en god ide. Personligt ved jeg nu ikke hvor vigtig RFD er i et alm countermovement jump. Derimod tror jeg stor eccentrisk styrke (og altså styrke generelt) og evne til at producerer en høj gennemsnit koncentrisk power er vigtigere, så længe vi altså snakke countermovement-jump.

Der var en længere stil, jeg fik skrevet der. Håber at det giver mening.

- Jeg siger ikke at man ikke skal styrketræne

- Jeg skelner mellem tung langsom styrketræning, og styrketræning med høj power (som opnås ved LAV belastning og HØJ hastighed) Dvs. jeg anser fx squat-jumps som springtræning og ikke styrketræning.

-Konklusion: Jeg mener det er vigtig(ere) at træne RFD og Power end at forbedre sin 1RM. (Hermed ikke sagt at man ikke forbedrer sin springhøjde ved konventionel tung langsom styrketræning)

- Og til dem der måtte have misforstået det med "springhøjde", så taler jeg om tyngdepunktsløfts og ikke hvor højt man kan løfte sig ved at bøje i knæene:)

- Yetti: Tror vi taler forbi hinanden, jeg henviser egentlig bare til en helt almindelig force-velocity kurve (som det meste basallitteratur vel inkluderer).

Til trådstarter: Få gentagelser, lange pauser mellem sættene vil jeg anbefale. Jeg kan anbefale jump-squat (med lav vægt ca. 30 % af din 1RM i squat), power-clean, hækkehop og straktbenshop

100euro inkl forsendelse. Jeg har ikke kunne finde dem billigere andre steder.

Hejsa...

Du skulle vel ikke have et link til hjemmesiden, du har købt dem fra??

Man bliver jo helt misundelig.

Hvor bor du henne af i verden, hvis man nu var intersseret i at købe noget?

Okay. Hos os er det obligatorisk at man har en fagpakke udenfor studiet på 30 ECTS.

Du kan se opbygningen her:

http://www.idraet.au.dk/uddannelse/kandidatudd

Nu er det jo første gang uddannelsen køres, så der kommer jo sikkert en masse æmdringer, hvis det er som det plejer at være

Der er nok både fordele og ulemper ved at skulle ud på andre institutter. Det begrænser selvfølgeligt mængden af deciderede idræts relaterede fag, men omvendt bliver man måske stærkere indenfor eksempelvis den mere grundliggende naturvidenskab.

Det skal i hvert fald vise sig.

Jeg synes egentligt at mange af de naturvidenskabelige fag der udbydes på kandidaten hos jer lyder spændende. Ærgeligt at man ikke kan få det hele

Tak for linket. Jeg kunne nemlig ikke selv finde noget inde på jeres hjemmeside. Det lyder jo umiddelbart rigtigt spændende og det der med at det er første gang at faget kører er vi jo ret vant til i århus

Mht. kandidaten i århus så er der egentligt en del forskellige fag indenfor bit-området. Sports biomekanik, numerisk biomekanik, ilttransport og udtrætning osv. Jeg er egentligt positivt overrasket over fag-udbudet indtil videre. Men man skal jo så også ud at hente 30 ECTS fra andre dele af eksempelvis naturvidenskaben. Det ved jeg ikke om man skal på SDU. Indenfor det molekylærbiologiske har vi nok især Kristian Visssing. Han kommer i hvert fald fra det område og beskæftiger sig, så vidt jeg ved, en del med gen ekspression ved forskellige typer af fysisk påvirkning osv.

Og yes, det er Klavs Madsen der er kommet op til os. Han virker som en sympatisk mand. Jeg tror at der er rimeligt seriøse ambitioner omkring uddannelsen i århus efterhånden, hvilket er fedt.

Men jeg tror da lige, at jeg skal have undersøgt muligheden for at tage et fag nede hos jer.

Ok... nu har jeg vist udsat det længe nok ;)

Du kan læse fag beskrivelsen under dette link side 10 - http://www1.sdu.dk/health/download/studiei...de-01-09-08.pdf

Erfaringer er dyrtkøbte på dette område, da faget får sin debut i foråret næste år. Men jeg har snakket lidt med Aagaard om det, og det lyder til at blive rigtig spændende. Personligt overvejer jeg at strække min overbygning (er på 8.semester), så jeg kan tage det.

Hvordan ser det ud med kandidat fag oppe hos jer..., det er jo Klaus Madsen fra SDU, der er blevet institut leder hos jer. Jeg har på fornemmelsen, at jeres forskere primært er specialiserede indenfor stofskifte, iltoptagelse og des lige, og I ikke rigtig har nogle folk indenfor det mere anaerobe / muskelfysiologiske / molykolærbiologiske felt?

Hej Yetti....

Nu så jeg lige at du læser idræt på SDU. Hvor langt er du på uddannelsen?

Jeg læser selv på IFI i århus og skal formentligt også i gang med kandidaten her til næste år. I den forbindelse har jeg set at Per Aagaard har et kursus nede hos jer på kandidat året. Det hedder vist bare styrketræning og fylder 15 ECTS point. Er det et fag du kender noget til? Det er vist helt nyt så vidt jeg har forstået. Selvom jeg endnu ikke har fundet nogen fag beskrivelse, lyder det umiddelbart ret spændende. Aagaard plejer jo at have ret godt styr på sit stof. Det kunne jo være at man skulle i gang med at pendle lidt

Mht. kettlebells så går der nok ikke ret lang tid inden de også bliver at finde i AUS :4thumbup: .

Desuden er der både et squat rack og et power cage, så det plejer ikke at være noget problem at komme til. Der arbejdes på at flytte træningslokalerne og få tilført bl.a. løbebånd o.s.v. Så hvis du giver det lidt tid vil AUS sikkert ikke være så tosset et sted at lave crossfit.

På fredag er jeg dernede midt på formiddagen og frem til ca. kl 12. Så hvis du er der kl 12 kan jeg lukke dig ind, hvis det kan lade sig gøre for dig.

Hvornår regner du med at skulle træne onsdag? Jeg er nok dernede midt på formiddagen.

Altså det træningskoncept som kører i fdk i KBH, som bl.a. Guarden her på sitet har udviklet?

For nej, det er der ikke. Endnu i hvert fald. I hvert fald ikke præcis dette træningskoncept, jeg ved ikke om man skulle kunne finde noget lignende, men jeg tvivler.

Som titlen siger har jeg et helt nyt eksemplar af denne bog, som jeg gerne vil sælge.

Bogen er et fejlkøb over nettet, da jeg faktisk havde et eksemplar i forvejen og på trods af at jeg har læst min egen et par gange og synes den er rigtig fed, så tror jeg ikke at jeg får glæde af en ekstra udgave.

Som sagt mener jeg, at denne bog giver en rigtig god indsigt i hvorledes den fysiske træning af atleter kan/bør foregår, på et fagligt højt niveau. Forfatteren må også siges at være en af de store kanoner indenfor bogens emne.

Jeg forestillede mig, at den skulle koste noget i retning af 180 kr.

Ellers kom med et bud. Jeg bor i århus, så hvis du kan hente den her, er det jo det nemmeste og billigste. Ellers kan jeg evt. sende den.

Jeg vil gerne købe den. Sender dig en PM.

Nu siger han vel egentligt ikke at hele RICE princippet er forkert. Det som han tydeligvis vil have frem, er at brugen af is er spild af tid og måske skader mere end det gavner. Dette kan han tildels have ret i, vil jeg mene. Effekten af isen på en akut skade, er muligvis begrænset i forhold kompression og elevation. Jeg tror isen har den største effekt som smertelindrende, hvilket jo også kan have sin ret. Men formentligt ikke i den grad som man ser isen brugt rundt om i forskellige idrætsklubber. Nogle steder skal man jo knap nå at snuble, inden der står en træner klar med en pose is, og så tror man ellers at den klare alt. Det er nok denne overdrevne brug af is til alle skader, som man skal være skeptisk overfor.

Han nævner jo også selv at kompression og elevation har deres ret. At han så siger, at rest er noget pjat, vil jeg mene kommer meget an på den givende situation. Nogle gange skal man måske i gang med det sammen. Men jeg vil nu mene, at det, at give en akut skade ro i den akutte fase, samt kompression og elevation, som oftest er en god ide.

Så egentligt er det han siger vel ikke så kontroversielt, som det umiddelbart kan lyder. Som du selv er inde på, har han jo et produkt at sælge. Så hvis man vil have noget opmærksomhed omkring det, skal man jo helst lyde som om man har noget nyt og revolutionerende, for at skaffe opmærksomhed omkring produktet.

Det er i hvert fald min umiddelbare mening.....

Kanon...

Jeg vil godt slippe 400 kr. for den når nu jeg kan slippe for fragten :4thumbup:

380 kr :4mewantfood: .

Bor du i Esbjerg? Skal nemlig derned næste weekend, så det ville evt. passe fint.