Sindbad

Medlemmer
  • Posts

    437
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Sindbad

  1. <_< Hmmm, min fejl. Jeg tog selvfølgelig argumentationen i artiklen for pålydende, hvilket man jo skal lade være med, når man bevæger sig på det lommepsykologiske felt. :rolleyes: Derfor er det naturligvis MIG, der har skrevet noget elitært vrøvl; det er jeg sørme ked af. :4slap:

  2. Jeg synes faktisk ikke at det emd de 50 kg's overvægt kraæver så meget mere.

    CS's argument er, at manden er tilfreds, fordi de ting han får ud af sine 50kg's overvægt mere end opvejer de negative ting. Måske. Men at påstå - ud fra sine egne erfaringer om at løfte 315 pund - at denne mand (og alle andre overvægtige og andre med lignende problemer) har erkendt dette fuldt ud og derfor selv er ude om sin overvægt er noget elitært vrøvl.

    Når det er sagt har han som sagt fat i noget, og hvis hans artikel kan få folk op af stolen, så er det jo fint.

    Og Mads har sgu også fat i noget der... Hmmm

  3. Jamen det ER da banalt. Derfor kan han stadig have fat i noget. Problemet er, at han insinuerer, at vi er bevidste om vores valg. Manden med 50 kg's overvægt er måske klar over, hvad der kræves for at tabe sig, men jeg tror nu ikke, at det er så enkelt igen. På den anden side henvender CS sig til folk, som måske går og piver over, at de godt kunne tænke sig at løfte lidt mere - og der har han da ret: Jamen så træn hårdere og tag de afsavn det kræver eller hold op med at pive!

    Artiklen kan give lidt eftertanke: Gør jeg i VIRKELIGHEDEN nok for at nå mine mål? Er jeg klar til at give afkald på noget af det, jeg har nu, for at nå de mål?

  4. Jeg er enig med dig i at det - generelt - er en god ting at have prøvet tingene på egen krop. Ligesom jeg med en naturlig fedtprocent på 9 nok skal være varsom med at fortælle overvægtige, at de bare skal spise lidt mindre, så skal de nok tabe sig. Jeg synes måske, at CS kommer en anelse let til sine konklusioner, men hans (som jeg læser det) idé om at prioritere de ting, man VIRKELIG vil højest i stedet for at tude over dem, er jeg helt enig i.

  5. Lad mig lige få den igen...jo mere man løfter, jo mere kan man tillade sig at udtale sig om mål i livet?

    Man kan være enig eller uenig i artiklen, men det er vel ikke eens fysiske styrke, der skal afgøre, om eens argumenter holder???

    Ja, og jo, det er det.

    Jeg håber du tager pis på mig.... B)

  6. Desuden squatter manden 450 pund, eller 200kg+ med to dårlige knæ, en valen abductormuskel og en alder på 44. Og et power-clean på 275 pund, eller 125kg er mere end de fleste herinde kan klare, dig og mig inklusive, er jeg sikker på. Så dine udtalelser stempler dig lidt som en punk..

    Du kan jo få dig en log, så vi kan se hvor meget DU kan løfte. Er det mere end Charles Staley tager jeg mine ord i mig igen, ellers såee.

    Lad mig lige få den igen...jo mere man løfter, jo mere kan man tillade sig at udtale sig om mål i livet?

    Man kan være enig eller uenig i artiklen, men det er vel ikke eens fysiske styrke, der skal afgøre, om eens argumenter holder???

  7. øge antallet af gentagelser: kondition

    øge mængden af kg som løftes: styrke

    Noget forenklet; hvis jeg træner fx cable rows, er det ikke konditionstræning, hvis jeg går fra 10 til 20 gentagelser over en periode. Det er heller ikke styrketræning at løbetræne med blybælte og derved gå op i kg. ;)

    Men mit spørgsmål var nok for vagt formuleret, min fejl. Jeg prøver igen: Når man siger "en stærk ryg" menes der så en ryg, der er statisk stærk eller dynamisk stærk? Med andre ord, skal man træne stabilitet (lille bevægelse, fx dødløft) eller dynamisk styrke (større bevægelse, fx rygstrækninger)?

    Funktionelt set vil stabilitetstræning måske minde mere om hverdagsbevægelser, mens der ved dynamisk træning vil være større overførbarhed, eller hvad?

  8. Jeg er ikke enig i, at Lægemiddelforstyrrelsen er hverken formynderisk eller arrogant. De gør, hvad de er sat til at gøre. De skal IKKE kunne vælge at slække på reglerne. Det kan man gøre politisk, enten direkte fra partier eller indirekte fra interesseorganisationer. Alt andet vil være noget rod. Skriv hellere til Sundhedsstyrelsen og/eller Sundhedsministeriet.

    Hvad jeg til gengæld ikke fatter er:

    A: Hvorfor har ingen producenter forlængst fået det godkendt? Det er lissom ikke, fordi det ikke sælger, vel?

    B: Hvorfor siger Sundhedsministeren, at folk sgu selv må finde ud af at få det godkendt. Og hvis de vil have fat i det, kan de bare fise til Sverige og købe det. Man kunne forstille sig, at han eventuelt SELV kunne komme til lommen og få den godkendelse igennem. Men nej.

    C: Hvis det er godkendt i andre EU-lande, kan det for helvede ikke være svært for stort set hvemsomhelst at få det godkendt. Det er vel derfor vi har detdersens EU?

    Min personlige holdning til glucosamin er, at forskningen tyder kraftigt på at det virker, og at det derfor skal være medicin. I håndkøb. At jeg kun har hørt godt om det fra folk der har prøvet, anser jeg for fuldstændig irrelevant.

    Sindbad

  9. Få en henvisning til fysioterapeut så hurtigt som muligt, så du kan fortsætte træningen... Det er sandsynligvis en lille ting som fejlsporing af knæskallen pga muskulær dysbalance, men det KAN også være mere alvorligt som fx springerknæ, som er røvsvært at komme af med. Det vil en fys kunne vurdere, og vejlede dig til korrekt træning for at undgå skader. Find en fys, der er ekspert i idrætsskader - ellers får du bare at vide at du skal holde pause :) ; ikke så fedt...

  10. Det er måske ikke så sundt, men pommes frites bliver altså bedst, hvis de får max varme...  Brug IKKE olivenolie - den har det ikke så godt med høj varme og får også fritterne til at smage lidt spøjst. Og jeg kan derudover anbefale at købe et pommes fritesjern og lave dem selv, i stedet for dem fra brugsens fryser, som ofte er forkogte og allerede har en fedtprocent (hvilket er temmelig unaturligt for rå kartofler :) ). For at få den gode sprødhed - når nu man allerede er igang med at svine sig til - bør kartoffelstængerne ligge i blød i koldt vand, inden de steges. Husk at duppe dem tørre, ellers sprøjter det. Steg dem i hold. Spis med salatmayo, eller hvis du er bekymret for fedtprocenten - med ketchup!!

    Bon Appetit

    dumdumdumdumdumdum, dumdumdumdumdumdum osv. (Temaet fra TV-køkken)

  11. :biggrin2: !! Jeg er selv i den modsatte ende af skalaen på cykel (og bliver altid sat i spurten).

    Mit argument er såmænd bare, at jeg tror at:

    (Øget styrke pga kreatin) minus (øget vægt pga kreatin) minus (alle de andre faktorer med indvirkning på præstationsevnen, såsom teknik, kondition etc.) i de fleste idrætter er lig med eller tæt på nul...

    Men heller ikke jeg er ekspert, hverken i human fysiologi eller differentialregning...

  12. Mine erfaringer er ellers gode mht. AT-træning, men måske er det en ren psykisk ting... Dét kunne føre til et ændret AT-træningsprincip:

    - At træne tæt på dén grænse, hvor man føler at man "syrer til". Dette vil øge eens evne til at udholde mere og mere syre?!?

    Eller hvad?

  13. mht. flere "cykler" så er MET(Muscle Energy Technique)-udspænding virkelig effektivt, især ved skader. Princippet går i (meget) korte træk ud på, at man ikke spænder ud til max, men kun til "barrieren" - dvs dér hvor strækket begynder. Problemet er, at det stort set er umuligt at mærke barrieren på sig selv...

  14. Med hensyn til forsøget, der viser at sprintere bliver langsommere af udspænding:

    1. De principper, der blev brugt, var gammeldags.

    2. Konklusionen var, at sprinterne blev langsommere, fordi musklerne blev længere. Dette er ikke korrekt, da muskler ikke bliver længere af udspænding jf. Peter Magnussens forsøg.

    3. Der blev ikke målt løbetider i forsøget, kun kraftudøvelse over tid.

    Med hensyn til udspænding kan jeg klart anbefale stretching (somme tider kaldet spænd-slap af):

    Stræk langsomt musklen til max længde. Pres modsat bevægelsen i ca. 10 sek med 1/4 kraft. Stræk helt ud i ca. 30 sek.

    Dette er blot een af mange metoder i aktiv udspænding.

  15. Cykelryttere skal da også bære deres vægt? Den er måske ikke så "vigtig" som for løbere, men den har da stadig betydning...

    Jeg tror, at hvis man brugte den energi, man bruger på at finde det rette kreatinniveau på træning ville præstationsevnen øges mere. Problemet er, at de fleste undersøgelser af kosttilskud måler styrken og/eller udholdenheden i stedet for præstationsevnen.

  16. Ifølge seminar om doping i kosttilskud kan man øge præstationsevnen til den afgørende spurt i udholdenhedssport som fx cykling eller langdistanceløb. Men er det ikke sådan, at kreatin binder væske i musklerne (= større muskler og højere vægt)? Så kan det sguda være negativt; jeg mener: Fint nok at kunne sprinte 10% bedre, men hvis man har jodlet rundt med et par ekstra kilo kilometer efter kilometer, har man da allerede fået røvfuld forlængst?!?