Sindbad

"Sindbad" Jeg nævnte ikke på noget tidspunkt skuldren, da dette led er alt for specifikt til mine kompetencer og der højest sandsynlig kan være mange forskellige faktorer der spiller ind i de sammenhæng! Men, det ville ikke være først gang i historien, at jeg har hørt nogle der forbinder iskiassmerter med en tildels lænde smerte "Kropsforståelse"!

http://www.eorthopod.com/images/ContentIma...mis_intro01.jpg

Under alle omstændigheder er der ikke nogen nerver der løber fra lænd til skulder.

Iskiassmerter er smerter der stammer fra iskiasnerven. Iskiasnerven udgøres af en større række nerver, der udspringer i lænden. Under sit forløb passerer den normalt under m. piriformis, men i ca. 15% af befolkningen passerer en del af nerven igennem musklen, hvilket kan lede til piriformissyndrom. Piriformissyndrom kan også optræde sekundært til andre ryglidelser som fx diskusprolaps, men i disse tilfælde vil behandling af m. piriformis ikke hjælpe på hovedproblematikken.

Hvad du mener med kropsforståelse må du uddybe.

Jeg er en anelse smårusten på emnet, så hvis der er fejl i ovenstående skal jeg tage det til efterretning.

Sindbad

Nogen der kan fortælle mig om det er iskas nerve og hvad jeg kan gøre for at få det væk ?

Du skal gå til lægen. Punktum. Lægen kan sende dig videre til kiropraktor, fysioterapeut eller hvad der nu er mest relevant. Og fravær pga lægebesøg er der vist ingen skoler der brokker sig over.

Og i øvrigt: Iskiassmerter kan ikke mærkes i bagskulderen. Og afklemning af iskiasnerven i m. prirformis giver ikke lændesmerter.

Og jo hans hjemmeside er ikke særlig dansk hvor man helst ikke må sige at det man siger er rigtig uden at janteloven bliver presset ned over en.

I Danmark ville han nok have større problemer med markedsføringsloven end janteloven.

Der er da sikkert flere rigtige ting i den gode doktors bog, men kildekritik er nok ikke en dårlig ting i denne situation. Som altid.

Sindbad

Kompressionskraften mellem patella/femur er størst fra 90-120 gr. og den øges med 15% ved bredere stance.

Smider du ikke lige en reference eller 2 på denne? Det er altid godt med lidt skyts...

Sindbad

Jeg ved iøvrigt ikke, hvilket svar det er du søger hos Hamburger, Rolf, Riis og Holm. Den eneste af de 4 som mig bekendt ikke har svaret på det spørgsmål er Rolf Sørensen...

Rolf svarede idag i Politiken.

Super. Det er helt sikkert at hvis vi tager kompressionskraften i forhold til kontaktfladen (Newton/cm2) så vil dettet forhold være ret ens under den sidste del af arbejdet da kraften stiger, men ligeledes stiger kontaktfladearealet. 90 gr. guideline er også primært lavet som en sikerhedforanstaltning til dem med svage knæ (bruskskader, muskelatrofi, instabilitet, etc) eller nybegyndere.

Referencen er her.

Der står godt nok ikke noget i abstractet der direkte understøtter mit argument. Men der skulle være fundet, at kompressionskraften er "stort set ens i både 60 graders fleksion og i 120 graders fleksion." Citat fra kompendiet.

Fandt forresten dette studie. Det er samme forsker; studiet viser, at kompressionskraften er størst i 90 grader.

Sindbad

Mener nu at kompressionen mellem femur og patella er stort set den samme igennem størstedelen af bevægelsen - større kraft men også større kontaktflade. Jeg skal lige prøve at finde ud af hvor jeg har det fra...

Sindbad

OK - jeg har det fra et knækompendie fra sidste århundrede (1994) af John Verner. Men han siger i hvert fald at belastningen på patella er den samme ved 60 graders fleksion som ved 120 graders. (Jeg skal lige finde frem til hr. Verners reference).

Sindbad

Femur og patella.

Kompressionen mellem femur og tibia vil formindskes ved fleksion i knæet.

Mener nu at kompressionen mellem femur og patella er stort set den samme igennem størstedelen af bevægelsen - større kraft men også større kontaktflade. Jeg skal lige prøve at finde ud af hvor jeg har det fra...

Sindbad

Belastningen på knæet vil indiskutabelt stige jo længere du går ned i knæene.

Er det belastningen mellem femur og tibia eller mellem femur og patella? (eller begge)

God pointe Sinbad (hvilket du jo altid har )

Er enig i begge dine pointer. Både at det ikke nødvendigvis er forkert, og at det - som alt andet - skal læses med kildekritik.

Lad os i denne forbindelse ihukomme at begge lejre i C-vitamin-debatten - som i så mange andre debatter - har en tendens til at fremhæve kilder til støtte for deres position; jeg, du eller andre ikke undtaget.

Derfor skal Nulls kritiker (e.g. dit link) også læses med kritiske øjne. Når alt kommer til alt har alle en dagsorden ligegyldig hvilken side af hegnet de står på

Nu er jeg generelt skeptisk af natur - også overfor quackwatch.com.

Og i denne debat er jeg vist ikke på nogen sider af hegnet. Jeg er ikke engang på marken - jeg kører bare forbi på cykel...

Sindbad

Her er lidt læsestof:

En masse tekst her

Gary Null, Ph.D.

References

69 referencer

Gary Null

Ikke at det betyder at ovenstående ikke er rigtigt - men det skal måske læses med en smule kildekritik (hvilket du jo altid gør RH ).

Sindbad

Da jeg døjer med skævhed i lænden er det sikkert der problemmet stammer fra, jeg undre mig bare lidt over, at der skabes smerte ved pullups, da de primært skulle træne lat-muskulaturen

Ved for tung vægt, laves der en låse mekanisme i de nederste trocanter!

Dét forstår jeg ikke?

Jeg gætter på at det er din nuværende træning. Hvad har du gjort dig af tanker om progression?

Jeg tror det vil være en god ide for dig at lægge et par laaange ture ind (>25km) for at lære hvordan du reagerer på det. Mest fordi din marathontid er så markant dårligere end din 1/2-marathontid (lidt over 4 minutter til næsten 6 minutter per kilometer).

Jeg tror godt du kan komme ned omkring 3 timer. Jeg løb mit første marathon sidste år på 3:23 efter 10 måneders træning og havde en 1/2-marathontid på 1:35. Men det bliver hårdt .

Interessant.

Det vil dog først være rigtig interessant, når de kan påvise hvad den faktiske effekt kunne være af forskellige øvelsesvalg.

Dog synes jeg ved en nærlæsning ikke at deres P-værdier for lipolysen er fantastiske. Den første er 0.06, den anden >0.05 og kun den sidste er mindre (lav P betyder stor forskel mellem de to grupper).

Det vil vel sige, at der kun er signifikans ved 85% workload.

Et andet problem er så hvordan det skal bruges i praksis. Hvis fedtet sidder ved mindre muskelgrupper (maven, armene f.eks.), er det så ikke nødvendigt at de pågældende muskelgrupper udfører arbejde svarende til det fedt der ligger omkring dem. Når der skal forbrændes nok til i det hele taget at skabe et vægttab, så kan man sjældent være kræsen med hvordan energien forbrændes. Der skal gang i de store muskelgrupper for at forbrænde mest muligt energi på en given tid.

Så for at give punktforbrænding på maven skal der laves mavebøjninger på 85% af max i 30 min. Av.

Hey - 34 posts i denne tråd før dén blev spillet ud!

Så vidt jeg husker er der ikke evidens for at ultralyd skulle virke på inflammation; så det er ikke underligt ingen af jer har mærket effekt. Aktiv genoptræning (selvom du er skeptisk, kmdl1) lyder bedre - såfremt det er relevante øvelser og de bliver udført korrekt og med den rette belastning.

Sindbad

Et enkelt godt råd, hvis du vil lære noget om styrketræning ift. klatring: Køb "Training for Climbing" af Eric Horst. Det er temmelig svært at sige noget entydigt om træning i forhold til klatring - der er fx stor forskel på træning til sportsklatring, traditionel klatring, bjergbestigning og bouldering. For slet ikke at tale om alle nuancerne derudover...

Horst har dog nogle gode retningslinier, og han har rimeligt godt styr på træningsfysiologi. Og for lige at give et direkte råd fra bogen, som du måske kan bruge:

Horst vurderer, at en begynder i klatring skal bruge sin tid således:

70% på direkte klatring

5% på specifik styrketræning

25% på generel træning (dvs almindelig træning med både styrke og kondition)

Den del der består af specifik styrketræning vil normalt bestå af en blanding af chinups (eller pullups - i hvert fald skal det være med overhåndsgreb) og udholdenhedstræning = hænge i fingre osv.

Og som allerede nævnt er det vigtigt at sørge for at holde sine fingre og underarme skadesfri (bl.a. ved træning) samt få noget smidighed i benene...

Du er velkommen til at smide en PM.

Sindbad

Sindbad:

Sagen er jo netop, at jeg vil ha' lidt fart på vægttabet. Jeg er nu nede på 86kg, men skal ned på 80 inden jul. Sker sgu nok af sig selv, men det irriterer mig, hvis det går for langsomt. Desværre er jeg lidt overbelastet i stængerne for tiden. Min form er gået lidt op på det sidste = flere km om dagen ved højere hastighed = overbelastede stænger... lort. Hvornår har du kørt, og for hvem?

Stud

Hmmm...regneregne...med et energiunderskud på omkring 500kcal/dag skulle du næsten kunne nå det. Og 500kcal er ikke specielt meget, når du ligger på ca. 5000/dag...

Jeg har kørt 3 1/2 vinter i 95-99. Hos nu hedengange Pestrotterne og Den blå Kurder.

Sindbad

Husk at spise nok. Dvs. spis, så du ikke lige pludselig går kold og kører et par onsdags-negle ned for at få noget sukker... Og så kan du måske prøve at holde et lidt mindre energiunderskud og tab dig over lidt længere tid i stedet.

Og selvfølgelig: Se at snatche nogle ture så du får kørt lidt ekstra i stedet for at sidde på gammel...

- Hvilken type specialist bør jeg indledningsvis søge med netop denne type skade ? Ortopædkirug? Fysioterapeut ?

Prøv fx. hos John Verner i Parkens fysioterapi. Han har mange års erfaringer med patellarelaterede problemer.

VMO-træning er som regel meget effektivt, men det er også lidt svært at være sikker på at der "fyres" nok til VMO. Har selv haft gode erfaringer med udspænding af tractus iliotibialis og derefter specifik VMO-træning (et-bens squat på vippebrædt - med let støtte og et par fingre på vmo). Men har ikke lige evidens på det...

Sindbad

Manuel Amoros blev jo også smidt ud i 84. Samesame - man må altså bare ikke nikke skaller i fodbold. Ikke en gang hvis det er Jesper Olsen, det går ud over.

Serguei Gonchar var desvære impliceret i et alvorligt styrt i dag og mistede 13 minuter, så farvel klassement til den sympatiske veteran.

Hvad skete der egentlig? Det var vist efter blot 10 km og gik også ud over Cioni og Laiseka...

Men Ullrich har den fordel at han ikke skal køre igennem på de sindssyge bjergetaper i Giroen og han kan i "værste" fald udgå for ikke at køre sig selv ud. Men Basso er jo tvunget til at køre sig selv ud da han har ambitioner om at vinde. Og det mener jeg er forskellen.

Basso kørte også igennem sidste år. Efter han gik ned med maveonde på en af de sværeste etaper kom han tilbage og vandt 2 etaper. Jeg tror forskellen vil være om Giroen er god for Ullrich eller ej. Han kan komme til Touren stærkere end i mange år men også nå at være svækket den sidste uge (Han plejer jo at køre sig i form under Touren).

Tempoet i Giroen er vist ikke så meget lavere end i Touren, men løbet er kortere og konkurrencen har i hvert fald de sidste mange år været lidt "svagere". Til gengæld har bjergetaperne traditionelt været hårdere og med flere afslutninger på toppe (også små toppe på ellers flade etaper), hvilket jo typisk favoriserer italienske ryttere.

Sidste år tabte Ullrich næsten 3 minutter alene på bjergetaper i forhold til Basso, mens Basso smed 1:30 på enkeltstarten. Så det bliver tæt når der nu er 2 enkeltstarter i år...

Basso kørte jo også Giroen sidste år (hvilket Ullrich ikke gjorde) så hvorvidt det er godt eller skidt at gøre begge GT'er er nok individuelt... Under alle omstændigheder vil både Basso og Ullrich komme til at lide på de extremt hårde bjergetaper i den kommende tid.