Sindbad

Hvis det er patellofemoralt smertesyndrom, skulle rehabilitering fokusere på tonussænkning i vastus lateralis (evt. via udspænding) kombineret med specifik træning af fyringen til VMO (vastus medialis obliquus). Træningsøvelser kunne være squat med (relativt) lav intensitet og minimal fremadføring af knæet. Men igen, så er PFPS ofte en diagnose som praktiserende læger (og visse fysser) kaster op, når de i virkeligheden er blanke for andre diagnoser...

Kilde til rehabiliteringen er Dansk Sportmedicin nr. 2/98: Mogens Dam: "Patellofemoral Pain Syndrome - rehabilitering"

Sindbad

Hej Hessel

Lidt genbrug fra en anden tråd:

Jeg har haft Polars s625x i lidt over ½ år. Mine erfaringer er noget blandede:

Pulsdelen er ret god, har kun haft et enkelt udfald. Senderen er kodet, så man ikke får sidemandens pulsdata, hvis man løber sammen med andre (fx i et felt til konkurrencer). Dette er sjældent tilfældet med billigere ure.

PC-delen er ok. Polar kører med infrarød overførsel på topmodellerne, hvilket klart kan anbefales! Jeg har aldrig haft nogen problemer, lægger bare uret ved siden af pc-en, så kører det derudaf. Hvis man har en stationær PC uden infrarød port, skal man købe extraudstyr, som vist nok kan være lidt ustabilt. Suunto T6 kører via USB, som er mere driftsikker.

Løbesenderen (footpod) er et kapitel for sig. Den er temmelig følsom overfor om den sidder præcis på samme måde hver gang. Desuden kalibreres uret til een bestemt hastighed på eet bestemt underlag. Dette gør, at hvis uret passer til din marathonhastighed, kan den være temmelig upræcis når du løber med din 5km hastighed... T6 fungerer på samme måde, dvs samme fejlmargen, men footpoden er kodet, hvilket jo er en fordel, hvis man løber sammen med andre med samme ur. Præcis distance fås med GPS-måler som fx Garmins Forerunner, men GPS er til gengæld upræcis hvis der er meget kuperet... Generelt har s625x fungeret fint for mig, men der har været tider hvor jeg har været frustreret over at den målte forkert.

Øvrige funktioner er der masser af; Polar kører noget OwnIndex som skulle vise om man er i overtræning... Jeg skal ikke kunne sige om det virker - på mit glade-amatør-niveau kører jeg mere på intuition. Suunto har EPOC, som er lidt det samme. Begge dele er nu noget akademiske, men kan være interessant hvis man er lidt kontrolfreak .

Udover det kan man overføre data til en Nokiatelefon og bruge uret som cykelcomputer. Sidstnævnte var grunden til jeg valgte polar over suunto (nåja, så selvfølgelig lige prisen, som var 1300 under).

Man kan spare penge ved at købe i fx Tyskland, men mit tyske og mit temperament er ikke til det...

MVH Sindbad

PS: der er en hel del snak om samme på dourun.dk, men som altid er det jo ikke de ivrigste debattører, der er de mest objektive...

PPS: God tur til Staterne.

Flot afslutning på dagens etape - interessant udvikling med tilsyneladende svaghedstegn fra Basso og Cunegos overbevisende magtdemonstartion overfor Di Luca - som nok vil dække sig ind under, at han fik trøjen under alle omstændigheder. Men han så ud til at køre alt hvad han kunne, da Cunego overspurtede ham. Surt med 2. forfølgergruppes styrt; Garzelli var sgu heldig at han fik lov til at få samme tid som gruppen. Mit personlige højdepunkt var dog, da Blaudzun trak så hårdt op ad stigningen, at han fik Peron til at bande og svovle. :4thumbup:

Sindbad

Hvad mener I er vigtigst for en god nedkører - teknik eller mod?

<{POST_SNAPBACK}>

Personligt har jeg kørt hurtigst nedad (godt nok på MTB) når jeg har bidt tænderne sammen og fyret den af! Men det er vel også når man kommer ud af sin "comfort zone" at man udvikler sin teknik?

Sindbad

Derudover har jeg en særinteresse i at fremføre evidensbaseret viden.

<{POST_SNAPBACK}>

Man kunne godt få den tanke, at det lige præcis er dén særinteresse, som Concept 1010 ikke bryder sig om.

Sindbad

Og hvis man vil have det meget teknisk:

Physiology of Concept 10 10 Training

An objective of Concept 10 10 resistance training is to create more tension in a muscle for a given workload. This is accomplished by decreasing the speed of movement. The amount of force or tension a muscle can develop during a muscle action is substantially affected by the rate of muscle shortening (concentric phase) or lengthening (eccentric phase) (Smith, Weiss, and Lehmkuhl, 1995). The amount of tension generated in a muscle is related to the number of contracting fibers. Each muscle fiber (or muscle cell) contains up to several hundred to several thousand myofibrils, which are composed of myosin (thick) and actin (thin) protein filaments (Guyton and Hall, 1996). The repeating units of thick and thin filaments within each myofibril comprise the basic contractile unit, the sarcomere. In a muscle fiber, the slower the rate at which the actin and myosin filaments slide past each other, the greater the number of links or cross-bridges that can be formed between the filaments (Smith, Weiss, and Lehmkuhl, 1995). The more cross-bridges there are per unit of time, the more tension created. Thus at slow muscle action speeds, a higher number of cross-bridges can be formed, which leads to a maximum amount of tension for a given workload.

The tension in a muscle is related to the number of motor units firing and to the frequency with which impulses are conveyed to the motor neurons (Berger, 1982). Physiologically, using a slower speed protocol requires the activation of more muscle fibers and an increase in the frequency of firing in order to maintain a force necessary to lift a given workload (Smith, Weiss, and Lehmkuhl, 1995). This provides stimulation for muscle strength development. The initial strength development involves neurological adaptations (stimulation of muscle fibers through increased firing and recruitment) followed by muscle hypertrophy (Enoka, 1986). In muscle hypertrophy, an increase in protein synthesis results in a multiplication of myofibrils within muscle fibers leading to an enlargement of the cross-sectional area of the muscle (Berger, 1982). There is also a corresponding increase in the number of actin and myosin filaments, which subsequently increases the capacity for cross-bridge formation (Guyton and Hall, 1996).

<{POST_SNAPBACK}>

Meget teknisk er nok en mindre overdrivelse. Og ingen af de ovennævnte fakta siger noget om, at Concept 1010 skulle være overlegent. Langt de fleste fakta er jo basal fysiologi... Uden at have checket kilderne kan jeg have mine tvivl om hvorvidt de i det hele taget kan bruges til dokumentation for Concept 1010. Havde der været specifikke henvisninger, kunne man vel have set efter (jeg har ikke det store incitament til at rode Pubmed igennem). Til gengæld har jeg kigget på Concept 1010's egen hjemmeside på et tidligere tidspunkt, og der var ingen af de referede forskningsresultater, der viste andet end at styrketræning er godt, hvilket vel ikke er den helt store banebrydende nyfundne viden for folk med blot minimal indsigt i træningsfysiologi.

Jeg forbeholder mig dog retten til at blive klogere; et veludført videnskabeligt studie der påviser at Concept 1010 er bedre end "traditionel" styrketræning vil da være et skridt på vejen. Indtil da forholder jeg mig skeptisk: "Extraordinary claims demands extraordinary proof".

Sindbad

”starte med et rent system” bla….

<{POST_SNAPBACK}>

hmmm minder lidt om Mr. Naturals råd: "Stik hovedet i spand vand 3 gange og træk det op 2 gange".

Sindbad

Et fint lille billede af Bettini der kanter Cooke.

<{POST_SNAPBACK}>

Cooke: avav

Bettini: Så ka du lære det, Tudefjæs!

Delfeltet er meget komplekst,thi træning i forhold til ernærning er ikke afklaret.

www.pol.dk:kilde: Bengt Saltin.

Hvis det ligger online, kan du vel komme med et link? Søgning på pol.dk giver nemlig ikke noget...

Det sagte- og sandheden er ikke identifikatoriske.

<{POST_SNAPBACK}>

Hvor vil du hen med det?

Sindbad

Spøjst den tendens folk - især "alternative" - har til at skyde skylden på "affaldsstoffer". Hvad er det for nogle affaldsstoffer, hvor kommer de fra og hvor bliver de af???

Sindbad

Selvfølgelig er der nogle, som har en ganske velfunderet teoretisk viden indenfor

visse delfelter,dog synes det ikke at fremgå af særligt mange af indlæggene på mol,synes jeg.Men så ved du sikkert også at antallet af folk som er uddannet indenfor antropologisk fysiologi,biokemi o.lign. er yderst begrænset på landsplan.

Men selvfølgelig giver en naturvidenskabelig baggrund enn´,de metodiske- og analytiske evner til at kunne sætte sig ind i kompliceret videnskabelige rapporter.Ligeldes har man styr på de teoretisk fagtermer,hvilket er nødvendigt for at trænge ind i problemernes "egentlige natur".

<{POST_SNAPBACK}>

Hvad er din baggrund?

Sindbad

Nu behøver PFPS jo ikke at være en skraldespandsdiagnose... Selvom jeg er enig i at mange behandlere giver diagnosen PFPS eller Chondromalaci, når de ikke véd hvad der er i vejen .

Hvis det er PFPS, er der - som jøjpee nævner - meget at hente ved vægtbærende øvelser. Leg extension er i hvert fald ikke ingen speciel god idé, da det ikke træner det du har brug for, nemlig stabilitet over knæet.

Sindbad

Som sagt, kig lidt på www.dourun.dk

Men nu ved jeg jo heller ikke hvor meget du kræver af dit ur, udover at de skal kunne uploade til PC.

Jeg ville klart sige Polar s625x, eller Suunto t6! To meget lækre ure!

<{POST_SNAPBACK}>

Hej Lundgren

Jeg har haft Polars s625x i lidt over ½ år. Mine erfaringer er noget blandede:

Pulsdelen er ret god, har kun haft et enkelt udfald. Senderen er kodet, så man ikke får sidemandens pulsdata, hvis man løber sammen med andre (fx i et felt til konkurrencer). Dette er sjældent tilfældet med billigere ure.

PC-delen er ok. Polar kører med infrarød overførsel på topmodellerne, hvilket klart kan anbefales! Jeg har aldrig haft nogen problemer, lægger bare uret ved siden af pc-en, så kører det derudaf. Hvis man har en stationær PC uden infrarød port, skal man købe extraudstyr, som vist nok kan være lidt ustabilt. Suunto T6 kører via USB, som er mere driftsikker.

Løbesenderen (footpod) er et kapitel for sig. Den er temmelig følsom overfor om den sidder præcis på samme måde hver gang. Desuden kalibreres uret til een bestemt hastighed på eet bestemt underlag. Dette gør, at hvis uret passer til din marathonhastighed, kan den være temmelig upræcis når du løber med din 5km hastighed... T6 fungerer på samme måde, dvs samme fejlmargen, men footpoden er kodet, hvilket jo er en fordel, hvis man løber sammen med andre med samme ur. Præcis distance fås med GPS-måler som fx Garmins Forerunner, men GPS er til gengæld upræcis hvis der er meget kuperet... Generelt har s625x fungeret fint for mig, men der har været tider hvor jeg har været frustreret over at den målte forkert.

Øvrige funktioner er der masser af; Polar kører noget OwnIndex som skulle vise om man er i overtræning... Jeg skal ikke kunne sige om det virker - på mit glade-amatør-niveau kører jeg mere på intuition. Suunto har EPOC, som er lidt det samme. Begge dele er nu noget akademiske, men kan være interessant hvis man er lidt kontrolfreak .

Udover det kan man overføre data til en Nokiatelefon og bruge uret som cykelcomputer. Sidstnævnte var grunden til jeg valgte polar over suunto (nåja, så selvfølgelig lige prisen, som var 1300 under).

Man kan spare penge ved at købe i fx Tyskland, men mit tyske og mit temparement er ikke til det...

MVH Sindbad

Jeg får mange modsigende argumenter for hvordan og meget man skal restituere, i forhold til hvor meget man løber.

Jeg løber ca. 4-5 gange om ugen.

Jeg begyndte at løbetræne for ca. 3 måneder siden.

Er det overkill at løbe 3 dage i træk, hvis man holder en rimelig hård intensitet (70-80%) over 5km hver dag.

Jeg løber engang imellem en 2400m test, hvor jeg giver mig fuldt ud.

Hvor lang tid tager det (generelt) at komme sig efter det, så man er 100% restitueret igen?

Kan man lave en restitutionsdag hvor man løber 2 km med meget lav intensitet, eller er det bedre bare at holde helt fri?

<{POST_SNAPBACK}>

-----------------------------------------------------------------------------------------

Hejsa!

En bog som "træningens idrætslære" svare på dit spøgsmål meget uddybende.

Hilsen Jens

<{POST_SNAPBACK}>

Nu er det jo tydeligt at bogen er din bibel (hvis man ellers ser dine øvrige indlæg), så måske var det en idé at give den korrekte titel?

Bogen fås i øvrigt bl.a. her.

Sindbad

Hvis man har lyst kan man jo kigge forbi Lene H.'s side og danne sig sit eget indtryk her

<{POST_SNAPBACK}>

Nogen burde invitere hende med i debatten her. Gad godt høre hende forsvare det ævl hun står og siger.

<{POST_SNAPBACK}>

JesperT har jo allerede inviteret hende. Desuden har hun ingen glæde af at deltage; hun kører jo en fin forretning! På samme måde som den programrække, hvor alternative kunne få muligheden for at bevise deres teorier. Danmarks mest kendte "erhversastrolog" blev spurgt om hun ville deltage... Selvfølgelig ikke! Hun kører en topprofessionel business, hvor hun rådgiver topchefer i store koncerner; hun skulle sgu ikke nyde noget af at få belyst at astrologi er noget fis!

På den anden side kunne Lene Hansson selfølgelig bruge det andet trick: Affærdige enhver kritik med at "det er jo fordi de ikke forstår konceptet/ikke har sat sig ind i teorien bag/ikke tror på det".

Sindbad

Påstod fru Hansson ikke, at kvinden havde tabt 2½ kg fedt på en uge? Det er da vist i omegnen af 23000kcal i underskud på een uge?!?

Sindbad

Jeg synes nok jeg havde set noget på MOL om detder: Lige her.

Essensen er at det er muligt, men i praksis (og især med henblik på markering) er det a complete and utter waste of time.

(Og for ikke at blive flået levende af ptpoul, så kan der naturligvis være tilfælde hvor det kan forholde sig anderledes. Mit indlæg er altså ikke skråsikkert og dækker ikke HELE sandheden, blot en begrundet fortolkning af samme. )

Sindbad

-----LØB------

--Coopertest--

Xebra 4026 (78 kg) 23år

Roberto 3900 m næsten 10 omgange (62 kg)

FastRunner 3810 m (64 kg)

MultiCoach (3800m)

Reni 3780 - 80 kg.

Tenace ca. 3775m (67 kg, roede dengang )

Jan D 3725 m (dengang)

Creole 3675 m (74 kg)

Saarndaars 3650m (73kg)

Curly 3620 (78 kg)

Quantum 3555 (75kg)

Multiatlet 3550 (18 år, 75kg)

CoqRouge 3450 m (19 år, 78 kg)

Quantanamo 3415 (løbet som yo-yo test og omregnet)

The Bear 3400 m (72 kg)

Tolle 3285 (71 kg)

Incognito 3275

Tind 3200 (71 kg)

airforce1 3150 (78 kg)

DeerInHeadlights 3134 (80 kg)

AndreasB 3100 (90 kg)

homer simpson 3050m (83 kg)

Tube 3000 m (52 kg)

Joergen 2860 m (77 kg)

mvp. næsten 2700 m (101 kg)

allerup 2650m (71kg)

Litopsi 2557m (67 kg, på løbstidspunktet)

--100 m løb--

CoqRouge 11.7 sek (18 år, stående start)

Tind 12 (dengang)

Jan D 12,1 (dengang)

Devito (+-120) >15,39

--400 m løb--

FastRunner 52'10

CoqRouge 52.8 (26 år, 78 kg)

Hessel 56:16 sek

Curly 58:8

--800 m løb--

FastRunner 1'54"57 ( årgang 1986 og 64 kg)

Hessel 2:01:56 min.

Roberto Baggio 2:02.00 min(62 kg)

Saarndaars 2:07 (uofficiel tid)

--3000 m løb--

FastRunner - 9'09"10

Hessel 9:14:8

MultiCoach 9:15

Jan D. 9:31 (dengang)

Reni 9:51 (75 kg.)

Quantum 10:10 (75kg)

multiatlet 10:18 (18år, 75kg)

Tolle 10:39 (75 kg)

Rommel 10:56 (ca. 82 kg)

Creole 11:05 (76 kg - ikke på bane)

Tube 11:10(64 kg)

Los 12:30 (95,5 kg - ikke på bane)

airforce1 14:25 (78 kg)

DaDane 14:41 (93 kg)

xax 16:20 (95 kg)

--Marathon--

MultiCoach 2:30:30

Hessel 2:49:49 (Debut)

Jan D. 2:59:38 (dengang)

Curly 3:08:57 (Debut)

Creole 3:12:43 (76 kg)

Canoing(Reni) - 3:14:05 (debut - med rygsæk, ca. 3-4kg.)

Tolle: 3:14:37 (69kg)

Saarndaars 3.17 (67kg)

Xebra 3:31:06 (78 kg) 23år (debut)

CoqRouge 3:32;47 (39 år, 79,8 kg)

AndreasB 3.39 (90 kg)

xjyden 4t39 (82 kg dengang)

AndreasB 2.43.54,4 (90 kg)

--1/2 Marathon--

MultiCoach 1:12:45

FastRunner 1'17"38

Hessel 1:18:43

Canoing/Reni 1:19:05

Curly 1:20:08

Quantum 1:21:48

Multiatlet 1:24:59 (18 år, 75kg)

Creole 1:24:18 (74 kg)

AndreasB 1:30:48 (90 kg)

Rommel 1:31:16 (ca. 84 kg)

Tolle 1:31:26 (73kg)

Xebra 1:31:29 (78kg) 23 år (Løbet i en ½ jernmand)

saardaars 1:33 (78kg)

Sindbad 1:33:04 (65kg) 34år

homer simpson 1:35:56 (80 kg)

CoqRouge 1:36:15 (36 år, 77 kg)

Dillerman 1:44:32 (95 kg)

Fozzy 1:48:00 (84 kg)

Diddley 1.50.31 (85kg)

Tulle 1.58.43 (61 kg) (21,5 km)

xjyden (husker ikke helt tiden omkring 2 timer)

Litopsi 2.05.48 (67 kg)

meadow 2.06.33 (76 kg)

AndreasB 1.16.9,5 (90 kg)

watts 1.38.23

--Eremitageløb (13,3 km)--

Jan D. 53.21 (testløb 48.43 - dengang)

CoqRouge 53:37 ( 30 år, 77 kg) Løbet var vistnok ca 200 m. længere dengang!

AndreasB 56:39 (90 kg)

Creole 58:43 (78 kg)

Valdemar 1:10:51 (92 kg)

Nightbringer 1:18:04 (8? kg)

--5 km løb--

FastRunner 15'37

Jan d. 16:15 (test)(dengang)

Hessel 16:19:38

Linder 16:23 (65 kg) 16år

Xebra 16:42 (78 kg) 23år

Curly 16:58

Quantum 17:56

Multiatlet 18:00 (18 år, 75kg)

Quantanamo 18:07

Creole 18:16 (76 kg)

Tube 18:23 (14 år, 62 kg)

Incognito 18:45

CoqRouge 18:45 (30 år, 77 kg)

Henrik C 18.45 (32 år, 73 kg)

Tolle 18:55 (75kg)

Sindbad 19:31 (65kg) 34år

AndreasB 19:45 (90 kg)

Tind 20:58 (78 kg)

Diddley 21:12 (87kg)

Nightbringer 23:05 (83kg)

Fozzy 23:28 (84 Kg)

Litopsi 24.58 (67 kg)

Tulle 25.18 (61 kg)

Madman 25.40 (80 kg)

DaDane 28:41 (96 kg)

--10 km løb--

Roberto Baggio ca. 32 min (62 kg)

MultiCoach 32:45

Jan D. 33:28 (dengang)

Hessel 34:47

Xebra 36:06 (78 kg) 23år (løbet i Tønder triathlon)

Curly 36:27

Quantum 37:17

Multiatlet 37:59 (18 år, 75kg)

Ranger 38:16 (78 kg)

Creole 28:17 (74 kg)

Saarndaars 38:20 (øhh det for længe siden)

Reni 38:24 ( 80 kg. )

Coq Rouge 39:45 (22 år, 80 kg)

AndreasB 41:00 (90 kg)

niceman 41:46 (80 kg)

Diddley 44.50 (85kg)

Tube 45:44 (55 kg)

airforce1 45:53 (78 kg)

Tulle 52.02 (61 kg)

Nightbringer 53:56 (86kg)

meadow 55.17 (76 kg)

Litopsi 57.44 (67 kg)

--20 km løb--

Hessel 1:11:59 timer

Jan D. 1:15:01

------CYKEL------

--1000m rullende start flad vej--

allerup 1:09 52 km/t, sidevind

MR 1:15 eller 1:16

Tolle 1:28 (gns. 40,9 km/t - kørt på MTB)

Fast legs 1:09 stående start - let medvind

--20 km enkeltstart--

Fast legs 28:53 (Morsø 2004)

--30 km enkeltstart--

Vincent Vega 39min30sek - bah

Ziggymund 40m24s... OK kun 28 km

Saarndaars 42:? (uofficielle europamesterskab for ikke-licens, Holme Olstrup 1999)

Ziggymund 44min.30sek (den var altså lige over 30 km)

allerup 47min40sek

Jan D. 53:08 (egen test - rundstrækning)

CoqRouge 55:01 (45 år, 82 kg)

Sjælland Rundt (Jeg ved at jeg ikke bliver populær hos konkurrence folket)

CoqRouge 10:30 (39 år, 80 kg)

**Hvem har lavet denne**10t31 min (319Km 1999)

120 km (mellemtid i en VM distance triathlon)

Creole 3:17:08 (75 kg) - 38,22 km/t non draft

--Højeste snit i et løb--

Vincent Vega 49,5 km/t (180km) - selvlysende af coke

Ziggymund 42.7 km/t (105 km)

Quantum 42,5 km/t (210km Fyn rundt 2004)

Roberto Baggio 40,21 km/t

allerup 38,767 km/t

-- Flest løb i træk med præmiegivende placering--

Vincent Vega +10 - let krudtet

Ziggymund 5 (2002 BEG)

Fast legs 12 (c-klassen 2004) - incl. en enkeltstart

--Højeste snit på ruller--

Metalman (40 minutter ~ 39.3 km/t)

------SVØMNING------

-- 50m --

Arnbak 0.23.92 (kortbane)

Arnbak 0.24.71 (langbane)

Blitzer 0.25.11 (kortbane)

Multiatlet 0.25.71 (18 år, 75kg, sat da jeg var 15)(kortbane)

Blitzer 0.25.64 (langbane)

Quantum 0,26,03 (kortbane)

Jenz 0.27.40 (kortbane efter et års pause og med 3 træningspas)

Creole 0.28.20 (kortbane, 81 kg)

Tind 34 (MP 5 kamp)

-- 100m --

Arnbak 0.51.62 (kortbane)

Arnbak 0.53.30 (langbane)

Blitzer 0.55.03 (kortbane)

Blitzer 0.56.39 (langbane)

Multiatlet 0.57.89 (18 år, 75kg, sat da jeg var 15)(kortbane)

Creole 0.58.50 (76 kg, kortbane)

Quantum 1.00.02 (kortbane)

--200 m --

Arnbak 1.56.12

Arnbak 1.59.78 (langbane)

Quantanamo 1:59

Creole 2.01.76 (kortbane)

Blitzer 2.02

Curly 2:04

Blitzer 2.06 (langbane)

Multiatlet 2.07.61 (18 år, 75kg, sat da jeg var 15)(kortbane)

Quantum 2.16.77 (kortbane)

allerup 2:56 (nu)

--1000m --

Quantanamo 11:32

Curly 11:58

Quantum 12:30

Multiatlet 14.06 (18 år, 75kg, sat da jeg var 15)(kortbane)

allerup 14:30 (da)

Saarndaars 14:56

Reni 15:20

niceman 16:24

Jesus 23:10

--1500 m --

Arnbak (17.06.59)

Quantanamo 17.29

Curly 17:56

Creole 17:56 (kortbane)

Blitzer 18:15 (langbane)

Quantum 19:52

-- 2000 m --

Quantanamo 23.20

Reni 33:37

-- 4000 m -- (mellemtid i en VM distance triathlon)

Creole 0:59:39 (middelhavet)

---------------RONING CONCEPT-II------------

--2000m--

AndreasB 6.23,0 (90 kg)

Tenace 6.52,4 min

---5000m---

Arnbak (19.00.08) (95 kg)

---6000m---

AndreasB 20.01,8 (90 kg)

Tenace ca. 22min

-- 10000m --

AndreasB 33.59,0 (90 kg)

--------------------TRIATHLON---------------------

-------Ironman distancen-------

Creole 10t.22m.16s Fredericia Ironman 2001

Multisport 10t.35m.27s Fredericia Ironman 1999

-------ITU VM distancen (4km-120km-30km)------

Creole 6:56:26 VM 2003 (Ibiza)

-------½ Ironman distance--------

Quantum 4.55:45 DM langdistance Fredericia 2002

Xebra 5:06:25 Silkeborg triathlon 1995

Henrik C 5:40:00 ca. Silkeborg triathlon 1998

En af de mest langt-ude-undskyldninger jeg har hørt var da Simoni blev testet positiv for kokain og påstod, at det var fordi han havde spist nogle sydamerikanske bolscher han havde fået af sin bedstemor.

Hvad der er endnu mærkeligere er, at det rent faktisk var sandt!

Sindbad

Et klassisk to-trinsforsvar:

1. dopingtesten er for usikker!

Hvis dette ikke er tilfældet, så:

2. Det er en anden årsag (i dette tilfælde en tvilling)

Jeg tror han går fri på nummer 2, selvom sandsynligheden er temmelig lille for at det kunne være årsagen...

Hamilton skal da være lykkelig for, at hans tvilling ikke sidder fast på siden af hovedet...

Sindbad

men så tænker jeg bare; Hvordan ved kroppen hva klokken er?? Også måtte folk der arbejder om natten være mega fede jo!! tror defor ikke på det...

<{POST_SNAPBACK}>

Det ville ellers være den ultimative nemme slankekur: Når klokken er 1900 sætter man uret tilbage til klokken 0700, så tror kroppen at den skal forbrænde som om det var dag!! Ergo kan man indtage dobbelt så mange kcal uden at tage på!!! Jeg tror sgu jeg opfinder et ur der stiller sig selv og sælger lortet til TV-shop - jeg bliver stinkende rig!!!

Sindbad

Ellers er det bare at begynde og holde BT.

<{POST_SNAPBACK}>

Aargh!! Det bliver da et temmelig heftigt "tilmeldingsgebyr" for det løb!

(Så længe det ikke kræves at man også læser "avisen", såee...)

Sindbad

Hvis du - som jeg ser din tegning 1 - rammer med ydersiden af hælen og "ruller" skråt indover foden, er du sikkert overpronationsløber. I så fald skal kilen sidde på indersiden af hælen. Grunden er, at efter hælisættet vil hælen "vælte" over så trykket ligger på indersiden af hælen. Dette modvirker den lidt hårdere pronationskile, så man ruller mere "fremad". Kig eventuelt på dine gamle løbesko: Hvis hælkappen læner sig indad tyder det også på overpronation - dine ankler vinkler altså indad under løb... (Håber dette giver mening)

Mht. skinnebenet så kan det gody skyldes dine løbesko: Netop fordi de støtter korrekt, kan der være belastning et andet sted, fordi du jo har vænnet dig til at løbe "ukorrekt". Derfor kan det være en god ting at skifte mellem to par sko, i hvert fald indtil dine nye sko er "løbet til".

Mvh & go bedring med benet

Sindbad

Så kører det endnu en gang på landevejene i nord! Denne gang med en superafslutning af Tom Boonen... Ærgerligt at Peter Van Petegem ikke kunne komme op til ham.

Fedt at se rytterne tæske igennem henover brosten på bratte stigninger - her kan man ikke forlade sig på at have gode hjælperyttere, du er nødt til selv at fyre den af!!

Og skønt at kunne sidde indendørs i det gode vejr og se cykling igen! Gode kommentatorer på begge kanaler (Eurosport & TV2); og så kan man tillade sig at træne imens! (Backstedt m.fl. var i udbrud - jeg tog en lang løbetur - Backstedt m.fl. var stadig i udbrud da jeg kom tilbage :4thumbup: )

Sindbad