Distancetræning eller intervaltræning?

[CoqRouge]

Det er yderst prisværdigt, at Politiken er begyndt at tage motionsstoffet alvorligt. Mere af den slags, tak!

I sidste søndags udgave var der et interview med den tidligere topløber Svend Erik Christensen, der gjorde sigt til talsmand for, at nutidens bedste løbere i Danmark løber for få km til at gøres sig gældende i toppen på marathon-distancen. Der stod ikke noget om intervaltræning. I dag er der så et svar, hvor skribenten understreger, at distancetræning ikke er særlig væsentlig, men at intervaltræning til gengæld er fuldt tilstrækkeligt til at give overordentlig gode resultater, også på marathon.

Mine herrer og damer, please! Der er ikke tale om enten/eller! I dag lægger verdens bedste løbere af såvel han- som hunkøn næsten uden undtagelse stor vægt på intervaltræning, men man inkluderer også den lejlighedsvise rigtig lange tur - typisk med ca. 35 km som max. Det er fuldstændig rigtigt, at man er gået bort fra at løbe langt flere gange ugentligt, men herfra og til at konkludere, at man kan udvære langdistancetræning og alligevel løbe verdensklassemarathon - her er der et spring så stort, at følgeslutningerne brister.

Svend Erik Christensen virker i artiklen som en ganske flink mand. Jeg går derfor ud fra, at det ikke er tilsigtet arrogance, når han "komplimenterer" de langsommere løbere, der er 4 timer eller mere om at gennemføre et marathon for selve det, at de kan holde ud at løbe så længe, underforstået, at det har han jo aldrig selv haft brug for. Ikke desto mindre er udsagn af den art efter min mening nedladende og arrogante grænsende til det utålelige over for alle os, der ikke er født med marathongenerne.

Tilbage til emnet: Almindelige mennesker, der vil træne til marathon, bør efter min mening fokusere på træning med intervaller fra 400 m til 3 km, suppleret med bakketræning samt en lang tur ca. hver 14. dag i månederne op til løbet.

[FastRunner]

Hejsa!

Jeg tror ikke at ham Svend prøver at virke nedladende over for 4-timers motionister. Det han prøver at sige er nok at han ikke selv ville kunne løbe 4 timer i max tempo, og han derfor er imponeret over folk som vitterligt løber 4 timer på grænsen.

Jacob.

[CoqRouge]

Jeg tror heller ikke, at han prøver at være nedladende - men det kommer bare let til at virke sådan, da vi jo alle ved, at den eneste grund til, at han ikke løber "på grænsen" i f.eks. 4 timer er, at det har en mand med hans talent slet ikke brug for. Som sagt - i interviewet i øvrigt virker SEC som en flink mand!

[Dr. Sport]

Om den ene træning er bedre end den anden, kan selvfølgelig diskuteres. Men der er ingen tvivl om at intervaltræningen har vundet stort ind hos selv de garvede topløbere. Dette betyder at de kan sætte træningsmængden ned og intensiteten op, med et forbedret resultat til følge. Om man sværger til det ene eller det andet, kan selvfølgelig på indflydelse på resultatet. Hvis SEC mener at intervaltræning er spild at tid er det enten fordi det mente man i hans tid, ellers er det fordi han ikke har praktiseret det rigtigt, hvilket jo kan være svært hvis man ikke tror på virkningen...

Er man nybegynder ud i løbetræningen, og har et marathon som mål, vil jeg dog anbefale at man ikke starter på dag 1 med interval trænng.. Når man har trænet et stykke tid og formen er god, kan den forbedres med intervaltræning.

Så diskussionen er god nok, men om det ene eller det andet er bedst, mener jeg er afhængigt af flere faktorer, men ingen tvivl om at har man trænet nogle år og har fokuseret på at løbe langt, vil intervaltræningen nok få tiderne til at forbedre sig... Det er der set flere tilfælde af i den danske løbeverden....

Men et spændende emne at bringe til diskussion.....

[Jan D.]

Jeg mener en diskussion af intervaltræning contra mængde i træningsprogrammer bør tage udgangspunkt i træningens formål og personens konditionsmæssige baggrund, samt i hvilken fase i træningsforberedelsen man befinder sig.

Desuden er det vigtigt at fastholde at der ikke nødvendigvis er tale om et enten/eller (som du nævner CoqRouge), men snarere 2 hovedgrupper af træningsformer som kan supplerer hinanden.

ELITETRÆNING.

Hvad angår marathon for eliteløbere, der i forvejen har en lang træningsbaggrund og træningsmængde, kan tendensen i retning af mere intensiv træning og mindre mængde formentlig som Dr. Sport (det var dog et ambitiøst navn) er inde på medvirke til bedre konkurrenceresultaterer. Det er dog sjældent at møde eliteløbere der alene løber intervalbaseret med henblik på marathonkonkurrence (så kan man diskutere hvornår der konkret er tale om intervaltræning og mængdetræning, samt hvad der forstås ved mængdetræning). Dette hænger jo bl.a. sammen med at intervaltræning i sagens natur er en meget hård træningsform. Dette sætter dermed begrænsninger i enten træningsmængden eller intensiteten. Set pr. tidsenhed er intervaltræning klar det mest effektive, men dette modsvares i et eller andet omfang af længere træningstid ved mere mængdebaseret træning. Man kan også tage en anden indgangsvinkel og se på løberesultaterne generelt. Godt nok er der på de fleste distancer sat recorder, men hvis tendensen til øget intervalbaseret træning var universalløsningen, hvorfor er der ikke sket en radikal forbedring af recorderne (bemærk i øvrigt at Henrik Jørgensen record på marathondistancen stadig er gældende - 1985). Nej vel!

TRÆNEDE MOTIONISTER/SUBELITE.

Selv om en øget basering af træningen på intervaltræningen evt. vil give bedre resultater for eliten - gælder dette også for progression og træningsopbygning for motionister og subelite på marathondistancen??? Konditionsmæssig pr. tidsenhed - ja, men måske ikke så givet i en opbygningssituation, hvor mængdeopbygning kan foretages hurtigere end progression i intensitet. Her savner jeg i høj grad undersøgelsesresultater der belyser dette aspekt.

NYBEGYNDERE.

Som Dr. Sport er inde på er hård intervaltræning ikke for begyndere. Her er målet ofte primært at gennemføre marathon og ikke en bestemt sluttid. Intervaltræning indgår derfor typisk først i sidste del at træningsopbygningen.

FASEOPDELING.

Ud over ovenstående overvejelser er det jo også væsentligt at vægtningen imellem intensitet og mængde ses i.f.t. forskellige træningsfaser og en hel løbssæson, hvor mængdetræning typisk indgår med større vægt i grundtræningsfasen og sæsonforberedelsen.

CYKLING.

Her lige en parallel til cykeltræning. Her er DCU (Cykelunionen) sjovt nok gået igang med i højere grad at prædike mængdetræning ved at fastsætte vejledende mængdeangivelser for eliten efter en periode med højere fokus på intervaltræning (stadig ikke enten/eller).