Findes der noget, som hedder ligevægtsindtag?

[Stubbe]

QUOTE 

...hvad den, bagved liggende grund til et lidt "langsommere" vægttab eller stigning skyldes.

Det ved jeg godt (læs mine indlæg igen). Jeg kunne sågar tænke mig til det selv udfra basisfakta.

Vil du så ikke lige summere de kendte faktorer op, så jeg kan se om jeg har misforstået dine indlæg?

Det kan godt være fejlen vedr. kalorimetrityperne er min - mht. kalorimetri snakker vi om to forskellige situationer (kroppens metabolisering af en given mængde fødevarer kontra BMR).

Den direkte kalotiemetri du snakkede om har ikke noget at gøre med kroppens metabolisme. Den måler kun mængden af energi i fødevarer.

[Armoured female]

Den direkte kalotiemetri du snakkede om har ikke noget at gøre med kroppens metabolisme. Den måler kun mængden af energi i fødevarer.

Det er jeg klar over. Det fremgår ret åbenlyst, at dirkte kalorimetri i bombekaloriemeter ikke måler noget på kroppen.

Vil du så ikke lige summere de kendte faktorer op, så jeg kan se om jeg har misforstået dine indlæg?

Jeg har ikke lige en lærebogstekst jeg kan fyre af for at underbygge det nedenfor citerede:

Hav iøvrigt altid i mente, at jeg aldrig har sagt, at der OVERHOVEDET ikke forekommer vægtøgning ved øget kalorieindtag - det jeg siger er, at det foregår langsommere end man skulle tro ud fra den ekstra energi der bliver optaget - på grund af stofskiftejusteringer. Der er noget af det, som bliver fyret af som ekstra kropsvarme. Hvis overspisernes stofskifte ikke gjorde det, så ville vægtøgningen være endnu større på samme kalorieindtag.

Jeg synes det virker indlysende, at man udfra det øgede kalorieindtags thermogenetiske effekt ikke tager på i maximal hastighed ift. ændret kcal-mængde. Jeg har ikke brugt tid på at støve det op i en lærebog, og der kan sagtens være flere faktorer end thermogenese som jeg ikke lige kan tænke mig til på stående fod. Men det er lidt irrelevant for mit tankeeksperiment, som omhandler kalorieunderkud. Beklager.

[Stubbe]

QUOTE 

Den direkte kalotiemetri du snakkede om har ikke noget at gøre med kroppens metabolisme. Den måler kun mængden af energi i fødevarer.

Det er jeg klar over. Det fremgår ret åbenlyst, at dirkte kalorimetri i bombekaloriemeter ikke måler noget på kroppen.

Det var ellers hvad du sagde i indlægget inden.

Det kan godt være fejlen vedr. kalorimetrityperne er min - mht. kalorimetri snakker vi om to forskellige situationer (kroppens metabolisering af en given mængde fødevarer kontra BMR).

Eller hvad var det for en kaloriemetritype du snakkede om?

Jeg har ikke lige en lærebogstekst jeg kan fyre af for at underbygge det nedenfor citerede:

Hvad skal du bruge en lærebogstekst til når du siger:

Det ved jeg godt (læs mine indlæg igen). Jeg kunne sågar tænke mig til det selv udfra basisfakta.

Så må vi da gå udfra at det er noget du ved, når du kan tænke dig til det og har skrevet om det i dine indlæg, eller?

Jeg synes det virker indlysende, at man udfra det øgede kalorieindtags thermogenetiske effekt ikke tager på i maximal hastighed ift. ændret kcal-mængde. Jeg har ikke brugt tid på at støve det op i en lærebog, og der kan sagtens være flere faktorer end thermogenese som jeg ikke lige kan tænke mig til på stående fod. Men det er lidt irrelevant for mit tankeeksperiment, som omhandler kalorieunderkud. Beklager.

Igen, hvorfor støve det op i en lærebog, når du kan tænke dig til det udfra basisfakta?

Derudover er det da absolut relevant for dit tankeeksperiment om du har den nødvendige grundlæggende viden.

1. Der er flere faktorer som ligger til grund for at man ikke taber sig eller tager på så hurtigt som nogle tror.

2. Ernæringsvidenskaben har klarlagt de metabolske forhold der sker under et vægttab/vægtøgning og buffermekanismen er ikke en af dem.

3. Hvis de kendte til bufferen, men blot havde underkendt den, ville der være undersøgelser og matriale der påviser den samt underbygger den, hvilket heller ikke findes, eller holder de undersøgelserne skjult for offentligheden?

4. Når man sættes på en kontrolleret energireduceret diæt, taber man sig i vægt, indtil du rammer dit nye energibehov, og det ligemeget om det er med 17, 117 eller 1117 Kj i underskud, hvor skulle bufferen være?

5. Hvorfor skulle bufferen kun findes hos overvægtige kvinder som ikke kan tabe sig? Hvornår, hvordan og hvorfor skulle den komme? Findes der så en modsatrettet buffer hos dem der har svært ved at tage på i vægt?

Men nu skal jeg nok forlade denne tråd og lade andre komme til med ideer om bufferen.

God jagt efter bufferen. :)

[Armoured female]

Tak for diskussionen, omend den blev noget langtrukken, sikkert fordi jeg ikke kan udtrykke hvad jeg mener i fagkorrekte termer. Jeg har i hvert fald følt mig misforstået et par gange eller 3 :)

Jeg spekulerer stadig på, hvordan det går til, at jeg oplever lette hypothyreoide symptomer (træthed, kuldskærhed, let nedtrykt sindstilstand, tør hud og udeblevet vægttab) efter et par uger til en måned i moderat-svært kalorieunderskud. Jeg styrer ikke mit kcal indtag ved tælling, men føden var temmelig sparsom i forhold til hvad den plejer at være. Dvs, jeg kan med 1 måneds mellemrum spise to vidt forskellige kaloriemængder uden at vægten ændrer sig særligt, men istedet opstår ovenstående symptomer. Symptomerne retter sig når jeg begynder at spise 'normalt' igen. Hvis det ikke er skjoldbruskkirtlen som spytter færre T3/T4 ud som en reaktion på kalorieunderskuddet, så ved jeg ikke hvad det er. Iodmangel eller hypothyroidisme af andre årsager (struma etc), som tilfældigvis opstod og forsvandt igen med kalorieunderskuddet? Virker mystisk på mig.

Flere (kvinder) beretter om nogenlunde det samme i deres logbøger m.v.

[Armoured female]

God jagt efter bufferen. :)

Jeg har iøvrigt lavet en brøler ved at drage ordet 'buffer' ind i denne forbindelse. Det fremgår ikke særlig tydeligt i første indlæg, at det mht stofskiftet egentlig er det modsatte jeg mener (aldrig eksemplificere noget ved at bruge en modsætning...):

  Ovenstående kunne blot være et fysiologisk eksempel blandt mange, som kroppen kan byde på. Fx kan pulsårerne til hjernen vedligeholde et nogenlunde konstant blodtryk til hjernen inden for en vis bufferzone, selvom der er store variationer i det systemiske (kroppens) blodtryk. Med stofskiftet er det bare omvendt, da stofskiftet i stedet for at holde sig konstant, i stedet tilpasser sig de ydre vilkår (kalorieindtaget).

Ordet buffer er dårligt valgt, da en buffer (dem fra kemitimen) består af en blanding af en svag syre og en svag (korresponderende) base i nogenlunde ens mængder. Man kan fx hælde relativt mange H+ ioner ned i bufferblandingen uden der sker ret meget med blandingens pH ud fra hvad man skulle tro, fordi ionerne bindes til basen. Eksemplet med BT og hjernens pulsårer passer ind i dette billede, mens min formodede 'tilpasningsmekanisme' reagerer omvendt, hvilket fremstår temmelig plumret i mit indledende eksempel citeret ovenfor. My mistake :)