Team Danmark Støtte


JesperT
 Share

Recommended Posts

Hvad skal håndbolden med alle de penge??

fra JP:

"Team Danmark påbegyndte allerede efter OL i Sydney en reduktion i antallet af idrætsgrene, som kan modtage støtte til elitearbejdet. Hvis det nye støttekoncept vedtages, vil ca. 20 af Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund helt have mistet støtten fra Team Danmark i løbet af en periode på fem-seks år."

post-1142-1100538418_thumb.jpg

Link to comment
Share on other sites

For en del år siden - dengang DIF og DGI konstant var i flæsket på hinanden, og der vitterlig var forskel på bredde(DIG) og elite(DIF), var det en del af hele støttekonceptet at man støttede alle forbund - også de små, så man kunne fremelske et elitemiljø i selv de mest obskure forbund(synkro-svøm).

P.Kragelund var ude og sige at Danmark aldrig skulle være som USA og Tyskland, hvor man bl.a. testede meget unge udøvere for på den måde at finde dem med størst chance for at klare sig internationalt.

Sidste gang var da L.Ørnstedt endnu var under 15, og man havde store idrætspolitiske diskussioner om hvorvidt Danmark i det hele taget kunne/skulle/burde deltage i idrætsgrene der notorisk var for småpiger(gymnastik/redskabsgymnastik), og som man ikke lovligt kunne støtte med offentlige midler. Slaget bølgede frem og tilbage, og man endte med stor enighed om at ikke støtte udøvere før de blev 15, og en noget selvretfærdig erklæring om at det kunne da godt være at vi ikke var så mange, men vi kunne stadigvæk lave fremragende internationale resultater, på trods af at vi havde en meget smal elite, da pengene også skulle fordeles til bredden og div. talentordninger.

De fleste sider da også og krymper sig når Danmark er med til div. mesterskaber med en eller anden total ukendt udøver, der på trods af sin totale dominans i Danmark, måske ender på en stor 20.plads!!! Folk vil se Dannebrog til tops, og det sker kun ved en massiv ensidig satsning på nogle ganske få idrætsgrene hvor vi har en åbenlys dominans - håndbold & badminton - eller traditioner og fremragende elitemiljø.

Team Danmark har lavet en Bjørn Lomborg, og sat sig ned med en cost/benefit-analyse og skåret hårdt og usentimentalt til benet. På en måde kan jeg da godt se at det er underligt at støtte Dansk Faldskærmspringer Union, på trods af at de har en verdensmester, for det er jo ikke ligefrem den vildest publikumssport, og der er vel ikke de store udviklingsmuligheder i den idræt.

Men, verden kan overraske - bare se curlingquinderne. Hvem havde i deres vildeste tanker troet på at mere end 2 mio. danskere ville sidde natten igennem og se på en række danske forstadshustruer hyle sig til en olympisk medalje :w00t: Interessen for denne idræt steg da også voldsomt, og der er så vidt vides planer om at bygge 3-4 nye haller med baner, hvilket er mere end en fordobling af den nuværende kapacitet.

Og nu vi er ved kapacitet: er man helt rask når man(en nu afgået socialdemografisk overborgmester) proklamerer at København skal til at tiltrække eliten, samtidig med at faciliteterne forfalder, og flere klubber rent faktisk må ophøre fordi deres klubhuse/omklædningsrum osv. ikke må bruges længere?

Jeg læst for nogle år siden en opgørelse af idrætshaller pr. indbygger i forskellige kommuner, og selvfølgelig falder hovedstaden laaangt bagud, mens nogle landkommuner i både Jylland og Fyn havde mere end 3 gange så mange....

Bare at surt opstød,

Niske

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes også, at det er underligt at fodbold får 7mio om året. Så vidt jeg ved har DBU selv en egenkapital på mange millioner.

Generelt mener jeg også at Team Danmark har for meget magt, nu skal de jo også godkende landstrænere i de forskellige forbund (bortset fra Morten Olsen).

Billiard og Styrkeløft får næsten lige meget......

Jeg tror, at der en del flere billiardspillere end styrkeløftere.

Link to comment
Share on other sites

Det værste er, at det er pebernødder det drejer sig om. Man kan prøve at forestille sig, hvad fx hockey, squash, skøjteløb og dart kunne lave af elitearbejde for blot 250.000 kr om året. De ville blive kisteglade, og for fx håndbolden ville det ikke gøre en døjt, om de fik 9.029.361 eller 8.029.361 om året.

Jeg synes nuværende omlægning, er et udtryk for en kortsigtet, medaljefikseret og idiotisk elitepolitik. Er det medaljer man vil have så giv de mindste sportsgrene de fleste penge og voila! Med 9 mio om året så ville Danmark blive en altdominerende stormagt i banegolf de næste 2 - 300 år.

Link to comment
Share on other sites

True.. Afkastet til en sportsgren burde afspejle hvor stort et potentiale sportsgrene ville have for at udvikle sigog derved valuta for pengene. Lækker sammenligning by the way :4thumbup:

..

Med 9 mio om året så ville Danmark blive en altdominerende stormagt i banegolf de næste 2 - 300 år.
Link to comment
Share on other sites

Hvad er TeamDanmarks præcise formål?

De har jo lige skåret støtten til en del små forbund, så skal de støtte bredden eller eliten.

Hvis de går efter medaljer, så får de jo som allerede nævnt ikke meget for pengene ved at give så mange penge til håndbold og fodbold, da de forbund er så store, at de næppe behøver TeamDanmark pengene for at klare sig, og der i øvrigt ikke bliver uddelt så mange medaljer i de to sportsgrene.

Link to comment
Share on other sites

Hvad er TeamDanmarks præcise formål?
Siden begyndelsen i 1985 har TEAM DANMARKs overordnede værdiggrundlag været, at der skulle opnås resultater ved at stille elitesportsudøverne i centrum for institutionens virke. Efter OL i Sydney udarbejdede TEAM DANMARK hertil en ny vision:

Vision

Danmark - det bedste sted i verden at dyrke eliteidræt.

Mission

TEAM DANMARKs arbejde skal være eksponent for, at dansk elitesport indgår som en integreret del af dansk kultur.

TEAM DANMARK skal i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og Danmarks Olympiske Komite, specialforbundene samt andre relevante organisationer og institutioner iværksætte, koordinere og effektivisere fælles foranstaltninger for eliteidrætten i Danmark.

Foranstaltningerne omfatter planlægning, rådgivning, udvikling, service- og støttevirksomhed samt indtægtsgivende aktiviteter.

TEAM DANMARK skal arbejde for en større forståelse i samfundet for eliteidrætsudøvernes særlige vilkår.

Strategier

Det er fastlagt i eliteloven, at TEAM DANMARK skal varetage den overordnede planlægning af elitesporten i Danmark. Det indebærer følgende 12 hovedopgaver:

at varetage den overordnede planlægning vedrørende eliteidrætten,

at sikre en kulturpolitisk forsvarlig udvikling af eliteidrætten,

at iværksætte trænings- og instruktionsmuligheder for eliteidrætsudøvere,

at sikre en forsvarlig udvikling af eliteidrætsudøvere fysisk, personligt og socialt,

at varetage talentrekruttering og -udvikling,

at yde individuel økonomisk støtte til eliteidrætsudøvere,

at iværksætte rådgivning, forskning og formidling,

at tilvejebringe uddannelsestilbud til eliteidrætsudøvere,

at etablere arbejdsmarkedsmæssige og sociale støtteforanstaltninger for eliteidrætsudøvere,

at yde rådgivning og økonomisk støtte til specialforbundene under Danmarks Idræts-Forbund,

at samarbejde med de kommunale og amtskommunale myndigheder om eliteidræt, herunder faciliteter, og

at samarbejde og indgå aftaler med medier og sponsorer, bl.a. om salg af rettigheder og ydelser.

Niske

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share