Endorfin, Dopamin og Serotonin

[RunnersHigh]

For mange er den ydre fysiske forandring en vigtig årsag til at træne, men der er jo også en stor indre gevinst i form af markant øget velvære.

Det er ihvertfald vigtigt for mig, så jeg satte mig for at undersøge hvorfor jeg får det så godt når jeg træner og især hvorfor jeg bliver høj af det.

Der er mange gode sider om disse emner men denne beskrivelse ramte hovedet på sømmet for mig:

"Mange løbere har oplevet det fænomen, som kaldes ”runners high”. Det kan nærmest beskrives som en lykkerus, som typisk indfinder sig efter 30-45 minutters løb eller anden form for intensiv motion. Så er kroppen på toppen, rytmen er god og man synes nærmest, man svæver – og synes, man kan blive ved med at løbe i al evighed, for ens tidsfornemmelse er mere eller mindre sat ud af kraft. ”Runners High” tilskrives normalt de endorfiner, der frigives under motion, men skyldes måske snarere det massive sanse-bombardement af hjernen under hård træning. Mens man løber, strømmer det ind med impulser fra både hjerte, lunger og muskler, og det får hjernecellerne helt op på mærkerne. Lykkerusen er ikke en oplevelse, man skal regne med hver gang, man løber – den opstår kun, når forholdene er optimale og den kan ikke fremprovokeres. Pludselig er den der bare."

http://www.krop-fysik.dk/temablade_artikel.asp?id=203

Det er ligeledes min erfaring at det gælder om at ramme det optimale tempo for lige pludselig at løbe ind i et sus der er svært at sammenligne med noget andet. Endorfin har længe været regnet som hovedårsagen til dette "high", men mere sandsynligt er det et samspil mellem endorfin og en række andre vigtige neurotransmitorer så som dopamin og serotonin som de vigtigste. Eftersom regulering af præcis dopamin og serotonin er centralt i meget psykofarmaka mod eksempelvis depression, psykoser og andet godt er det måske ikke så underligt at man får så meget overskud og velvære ved at træne hårdt

Hva er jeres erfaring med træningssuset og hvordan det evt. påvirker jeres humør og dagligdag?

[PatrickGO]

For mange er den ydre fysiske forandring en vigtig årsag til at træne, men der er jo også en stor indre gevinst i form af markant øget velvære.

Det er ihvertfald vigtigt for mig, så jeg satte mig for at undersøge hvorfor jeg får det så godt når jeg træner og især hvorfor jeg bliver høj af det.

Der er mange gode sider om disse emner men denne beskrivelse ramte hovedet på sømmet for mig:

"Mange løbere har oplevet det fænomen, som kaldes ”runners high”. Det kan nærmest beskrives som en lykkerus, som typisk indfinder sig efter 30-45 minutters løb eller anden form for intensiv motion. Så er kroppen på toppen, rytmen er god og man synes nærmest, man svæver – og synes, man kan blive ved med at løbe i al evighed, for ens tidsfornemmelse er mere eller mindre sat ud af kraft. ”Runners High” tilskrives normalt de endorfiner, der frigives under motion, men skyldes måske snarere det massive sanse-bombardement af hjernen under hård træning. Mens man løber, strømmer det ind med impulser fra både hjerte, lunger og muskler, og det får hjernecellerne helt op på mærkerne. Lykkerusen er ikke en oplevelse, man skal regne med hver gang, man løber – den opstår kun, når forholdene er optimale og den kan ikke fremprovokeres. Pludselig er den der bare."

http://www.krop-fysik.dk/temablade_artikel.asp?id=203

Det er ligeledes min erfaring at det gælder om at ramme det optimale tempo for lige pludselig at løbe ind i et sus der er svært at sammenligne med noget andet. Endorfin har længe været regnet som hovedårsagen til dette "high", men mere sandsynligt er det et samspil mellem endorfin og en række andre vigtige neurotransmitorer så som dopamin og serotonin som de vigtigste. Eftersom regulering af præcis dopamin og serotonin er centralt i meget psykofarmaka mod eksempelvis depression, psykoser og andet godt er det måske ikke så underligt at man får så meget overskud og velvære ved at træne hårdt 

Hva er jeres erfaring med træningssuset og hvordan det evt. påvirker jeres humør og dagligdag?

<{POST_SNAPBACK}>

Det er sket for mig enkelte gange, hvor jeg har ramt det rimeligt hurtigt..

Man føler sig jo som en ironman der bare kan blive ved!

Har haft det fantastisk lige siden.. Måske også fordi det er noget tid siden jeg har trænet igennem.. Er dog i form, det kan jeg mærke!

I går ramte jeg i al fald toppen!

Det indtraf forresten også i mit træningspas i går..

[JHM]

Somme tider når jeg forlader mig på at tage en tur på løbebåndet, til tider i naturen, hænder det at jeg pludseligt løber med et kæmpe smil på læben uden umiddelbar mulighed for at tørre det af igen. Kombineret med en følelse af nærmest uendelig udholdenhed kunne jeg godt gå hen og blive afhængig af det.... :4thumbup: :4thumbup:

Edited May 25, 2005 by JHM

[PatrickGO]

Er det ikke normalt, efter sådan en tur, at man syns hele verden bare er et godt sted? Syns jeg at jeg kan huske..

[camillabruun]

Er det ikke normalt, efter sådan en tur, at man syns hele verden bare er et godt sted?  Syns jeg at jeg kan huske.. 

<{POST_SNAPBACK}>

Så er du da heldig hvis du har det sådan efter hver løberur.

Jeg bliver generelt i godt humør af at løbe og har et par enkelte gange oplevet at blive høj, og have følelsen af bare at kunne fortsætte og fortsætte... Bl.a da jeg løb halvmarathon. Men jeg har da også haft dage hvor jeg slet ikke har fundet rytmen på løbeturen. Ture hvor det er hårdt fra start til slut og sølle 5 km virker helt uoverskuelige. Og så er jeg altså sjældent i bedre humør efter turen.

Så jeg tror det handler meget om lige at finde tidspunktet hvor kroppen er klar og så at finde det optimale tempo på turen. Og så blive ved længe nok, de gange jeg har oplevet at blive "høj" har det altid først været efter 8-10 km.

Hmm, det var bare lige mine tanker om emnet, som forøvrigt er vildt spændende.

-Camilla

[RunnersHigh]

jeg tror det handler meget om lige at finde tidspunktet hvor kroppen er klar og så at finde det optimale tempo på turen.

<{POST_SNAPBACK}>

ja, det er også min erfaring: timing og tempo har en vis rolle at spille i forbindelse med disse oplevelser..

[TAZZ]

Endorfin har længe været regnet som hovedårsagen til dette "high", men mere sandsynligt er det et samspil mellem endorfin og en række andre vigtige neurotransmitorer så som dopamin og serotonin som de vigtigste. Eftersom regulering af præcis dopamin og serotonin er centralt i meget psykofarmaka mod eksempelvis depression, psykoser og andet godt er det måske ikke så underligt at man får så meget overskud og velvære ved at træne hårdt.

Det kan jeg í hvertfald nikke genkendende til.

Har lige afsluttet en periode som forsøgsperson i et lægemiddelforsøg, hvor jeg fik piller mod depression (lykkepiller eller SSRI - selective serotonin reuptake inhibitors).

Selv om jeg kun tog pillerne i en kort periode (det tager normalt 2-4 uger inden man ser en effekt ved depression) fik jeg virkelig forstyrret min søvnrytme.

Jeg kunne OVERHOVEDET ikke falde i søvn - var hyperaktiv hele dagen og når jeg endelig faldt i søvn, vågnede jeg nok 10-20 gange i løbet af natten.

Sådan havde jeg det i et par dage.

Da jeg sluttede med medicinen havde jeg en hel dag med "tomhedsfølelse", "tristhed" og generel "uoplagthed" samt "irritation".

Det varede heldigivis kun en dags tid.

Og det var efter bare én uge. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det kunne blive, hvis jeg havde taget medicinen over en længere periode. Så var jeg f...... røget lige tilbage på pillen.

Ikke så underligt, at der er nogle, der bliver "pissed" og "annoyed", hvis de ikke får deres daglige træning.

Edited June 1, 2005 by TAZZ

[kasperd]

Hva er jeres erfaring med træningssuset og hvordan det evt. påvirker jeres humør og dagligdag?

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg kender helt bestemt suset fra spinning. Særligt på de gode dage, hvor benene er perfekte, væskebalancen i orden og energien i top. Sådanne dage er det muligt at køre sig selv langt længere ud end man tror. På de dage går jeg næsten i trance - hvilket må være endorfinerne.

Efter sådan et træningspas er jeg meget afslappet - næsten zen-agtig rolig, men alligevel frisk, energisk og glad. Hvis vi skal bruge store ord, vil jeg sige at hård træning inducerer lykke på højde med forelskelse (hvilket, rent kemisk, svjv ikke er helt ved siden af sandheden).

[RunnersHigh]

Efter sådan et træningspas er jeg meget afslappet - næsten zen-agtig rolig,

<{POST_SNAPBACK}>

det lyder meget bekendt! jeg plejer at sige "behagelig stenet", men "zen-agtig rolig" fungerer også meget godt

[Sindbad]

Aldrig. Desværre kan jeg vel sige - det lyder jo tillokkende. Jeg har da haft dage med superstærke ben, men jeg bliver ikke "høj" af det. Det nærmeste har været når jeg har klatret en rute eller et problem med godt flow og balance; så er der dender "YESSS"-følelse. Men høj, næ...

Sindbad

[RunnersHigh]

Det er jeg da ked af at høre Sinbad!