C-vitamin

[BA007]

Jeg har fået at vide at det er vigtigt at få nok C-vitamin når man træner og i øvrigt er meget fysisk aktiv. Men hvad er den anbefalede dosis i ovenstående tilfælde?

Jeg indtager dagligt 2 stk. Omnimin indeholdende 500mg C-vitamin. Er dette tilstrækkeligt eller vil der være en ide i at supplere yderligere?

[gazmend]

Hey BA007.

den anbefalede dagsdosis er 60 mg, men jeg vil anbefale dig at højst indtage 180 mg.

hvis der er mer du er i tvilvl om skal du gå ind på www.netdoktor.dk

og søge efter c vitamin

håber det kunne hjælpe dig ;)

[BA007]

Jeg mener ikke man kan bruge den anbefalede daglige mængde til ret meget.

Denne mængde er så vidt jeg ved fastsat meget lavt samt er der ikke taget højde for meget fysisk aktivitet. Der er altså stor forskel på behovet hos en person der styrketræner seriøst og en "alm. person".

Jeg har flere andre steder læst om personer der indtager mellem 1000-2000mg. Jeg har også læst at det måske skulle kunne forebygge flere alvorlige sygdomme. Det er dog primært i forbindelse med træningen jeg er i tvivl om den optimale dosering.

Der må være nogle der har praktiske erfaringer med dette?

[gazmend]

du kan prøve dette link ;

http://getbig.dk/vis_artikel.php?id=115

det skulle forhåbentlig hjælpe dig ;)

men altså.. jeg er jo ik 110% sikker på noget

[bobben]

Det max anbefalet dose er 2000 mg c - vitamin ED

[Flinke9]

Jeg har fået at vide at det er vigtigt at få nok C-vitamin når man træner og i øvrigt er meget fysisk aktiv. Men hvad er den anbefalede dosis i ovenstående tilfælde?

Jeg indtager dagligt 2 stk. Omnimin indeholdende 500mg C-vitamin. Er dette tilstrækkeligt eller vil der være en ide i at supplere yderligere?

<{POST_SNAPBACK}>

Her er the low down på C osv.

Tilsyneladende er max 2000mg, men det er inkl. det du får via alm. føde

Husk iøvrigt også jern tilskud. osv.

http://lpi.oregonstate.edu/s-s00/recommend.html

http://lpi.oregonstate.edu/infocenter/mine...iron/index.html

http://lpi.oregonstate.edu/infocenter/vita...minC/index.html

[BA007]

Jeg har fået at vide at det er vigtigt at få nok C-vitamin når man træner og i øvrigt er meget fysisk aktiv. Men hvad er den anbefalede dosis i ovenstående tilfælde?

Jeg indtager dagligt 2 stk. Omnimin indeholdende 500mg C-vitamin. Er dette tilstrækkeligt eller vil der være en ide i at supplere yderligere?

<{POST_SNAPBACK}>

Her er the low down på C osv.

Tilsyneladende er max 2000mg, men det er inkl. det du får via alm. føde

Husk iøvrigt også jern tilskud. osv.

http://lpi.oregonstate.edu/s-s00/recommend.html

http://lpi.oregonstate.edu/infocenter/mine...iron/index.html

http://lpi.oregonstate.edu/infocenter/vita...minC/index.html

<{POST_SNAPBACK}>

Tak for informationerne, det var lige hvad jeg skulle bruge. For lige at opsummere anbefaler Linus Pauling Instituttet et indtag på mindst 400mg dagligt og et maksimalt indtag på 2000mg.

Hvis vi antager at de 400mg anbefales til "alm. mennesker" og at os der styrketræner har et højere behov sker der vist ikke noget ved at tage lidt mere end de 400mg.

[MissDumbell]

Er C-vitaminer ikke en af dem man bare udskiller hvis man får for meget?

Tror også man får mere ud af det hvis man fordeler doseringen udover dagen? altså tager 1x3 ?

[BA007]

Er C-vitaminer ikke en af dem man bare udskiller hvis man får for meget?

Tror også man får mere ud af det hvis man fordeler doseringen udover dagen? altså tager 1x3 ?

<{POST_SNAPBACK}>

Jo, C-vitamin er vandopløselig, så det der ikke optages kommer bare ud igen.

Jeg tror også du har ret i at det er bedst at fordele det over hele dagen. Jeg tager en Omnimin morgen og aften, samt ekstra c-vitamin midt på dagen.

[heliotropen]

Jeg har før postet denne artikkel andet steds; nu kommer den her:

C-vitamin står for skud - igen

 

Denne artikel publiceredes i "Tidslerne" (November 2002, nr.4)

Med DR1's indslag i TV-Avisen onsdag den 15. maj , der handlede om overdosering af vitaminer og kosttilskud som et alvorligt samfundsproblem, er det endnu en gang lykkedes for DR1 TV-Avis at skabe bred forvirring i den danske befolkning. Udtalelser i indslaget var stort set en gentagelse af et væld af tilsvarende udtalelser bragt i et ensidigt, propagandistisk indslag i DR1's TV-Avis den 9. april: "for stort forbrug af vitaminer kan give alvorlige sygdomme", "kosttilskud i visse tilfælde kan være dødsårsagen", "for meget C-vitamin kan øge risikoen for kræft".

Alle disse udtalelser mangler først og fremmest publiceret forskningsdata som bevis. Endvidere strider påstandene om C-vitamin direkte imod den massive dokumentation for, at C-vitamin tværtimod er et vigtigt behandlingsmiddel i kampen mod kræft og åreforkalkning.

I begge udsendelser tillod DR1 formanden for Ernæringsrådet Arne Astrup og Fødevaredirektoratets Lars Ovesen at komme med udokumenterede påstande, som om de var videnskabelige kendsgerninger. Misinformationen og forvirringen kunne være undgået, hvis DR1 havde gjort deres arbejde ordentligt og stillet krav til højtstående embedsmænd "Vis jeres dokumentation!" i forhold til deres vildt forvirrende og skræmmende udtalelser.

Indslaget om kosttilskuddene den 15. maj var bedre tilrettelagt end det første indslag den 9. april, idet man i det mindste denne gang sørgede for en second opinion. Men når der udøves kritisk journalistik i kontroversielle sager mellem læger, må det være et krav til begge parter, at de fremlægger deres synspunkter med lødig dokumentation som grundlag. Det savnede man fuldstændigt i DR1's sammenklipning af indslaget.

Måske kommer det som en overraskelse for de fleste, men der findes stærke politiske-økonomiske interesser inden for lægevidenskab. Medicinalindustrien er nervøs for at højdosis kosttilskud vil udvikle sig til en klasse af farmaceutiske produkter, der kunne komme til at konkurrere med receptpligtig medicin. Denne bekymring er specielt aktuelt når flere og flere forskningsstudier tyder på, at højdosis C-vitamin kan erstatte mange slags medicin.

Det må kraftigt understreges, at der ingen kliniske eller epidemiologiske beviser findes i den lægevidenskabelige litteratur til at underbygge påstanden om, at megadoser af C-vitamin er forbundet med øget dødelighed med cancer eller en hvilken som helst anden degenerativ sygdom. Man har anslået, at 5% af den amerikanske befolkning indtager mindst 1600 mg C-vitamin dagligt. Hvis C-vitamin havde toksiske virkninger som påstået, ville negative bivirkninger ikke kun være almindelige, men højst sandsynligt epidemiske.

Endvidere er der vigtig, skelsættende forskning, som argumenterer for anvendelsen af højdosis C-vitamin i behandling af alle kræftformer på så tidligt et stadie i sygdommen som muligt. I 1973 indledte den dobbelte Nobelpris-vinder, Linus Pauling, i samarbejde med Ewen Cameron fra Vale of Leven Hospital i Skotland en kontrolleret, randomiseret undersøgelse af 100 terminale, opgivne kræftpatienter for at måle, om overlevelse ved højdosis C-vitamin behandling kan forbedres. Disse patienter fik 10 gram C-vitamin dagligt. Deres overlevelsestid blev sammenlignet med 1000 patienter i kontrolgruppen fra samme hospital. Resultatet blev offentliggjort i 1976 og viste, at den gennemsnitlige overlevelse var 4,2 gange højere for C-vitamin behandlede patienter sammenlignet med kontrolgruppen.

Man var så imponeret over resultatet, at undersøgelsen blev gentaget for at bekræfte C-vitamins livsforlængende effekt hos kræftpatienter. Den nye undersøgelse publiceret i 1978 viste en 22% forbedret overlevelsestid hos terminale patienter efter 1 år på en daglig indtagelse af 10 gram C-vitamin sammenlignet med en 0,4% overlevelse hos patienter, som ikke fik C-vitamin. Japanske forskere gennemførte Pauling-Cameron undersøgelsen i to studier fra henholdsvis 1979 og 1982 med tilsvarende resultater. De hyppigt citerede studier fra Mayo-klinikken i 1979 (Creagen et al) og 1985 (Moertel et al), der skulle modbevise de skotske og japanske resultater, er ikke sammenlignelige på grund af væsentlige ændringer i fremgangsmåden.

I september 1990 blev C-vitamins alsidighed i behandling mod cancer belyst, da den amerikanske National Cancer Institute afholdte et symposium, hvor videnskabsfolk fra hele verden (130 videnskabsfolk, 40 afhandlinger) deltog. De forskellige afhandlinger omhandlede vigtige kliniske emner vedrørende C-vitamins forebyggende effekt overfor en lang række kræfttyper samt kliniske virkninger som hæmning af tumorvækst og beskyttelse mod bivirkninger fra kemo- og stråleterapi.

I juni 2001 har British Journal of Cancer publiceret spændende, ny forskning, som påviser, at C-vitamin i høje koncentrationer dræber kræftceller. Forskningsholdet tog udgangspunkt i videnskabelige studier, der går helt tilbage til 1969, hvor både C-vitamins evne til at slå kræftceller ihjel påvises samt den biokemiske redegørelse for, hvordan C-vitamin er i stand til at gøre det. Man spørger sig selv, hvorfor disse nyheder aldrig høres på TV Avisen.

Inden for de sidste år har man fra visse kredse set forsøg på at mistænkeliggøre højdosis C-vitamin som "genotoksisk"; det vil sige noget, der kan øge risikoen for kræft ved at skade cellens arveanlæg (DNA). I april 1998 antydede en engelsk undersøgelse (Podmore et al), der blev publiceret som læserbrev i tidsskriftet "Nature", at indtagelse af så lidt som 500 mg C-vitamin om dagen kunne skade DNA i blodets lymfocytter. Undersøgelsen, der blev afsluttet i 1995, er aldrig blevet publiceret i sin helhed i et lægeligt tidsskrift på grund af den anvendte målemetode, som er tilhæftet stor usikkerhed ifølge eksperter, blandt andet professor Henrik Poulsen fra Rigshospitalet i Danmark. På trods af at der var tale om en afvigende undersøgelse, og i øvrigt kun et læserbrev, gik denne unuancerede, sensationsprægede nyhed verden rundt, og blev i april 1998 formidlet videre i Danmark med overskriften "C-vitamin fremkalder kræft".

En rapport fra University of Pennsylvania i Juni 2001, der påstod, at højdosis C-vitamin under visse omstændigheder kan fremkalde toksiske forbindelser, som er skadelige for cellens arveanlæg, blev også blæst ud via medierne med svulstige overskrifter. Dette på trods af, at der var tale om et reagensglaseksperiment under ekstremt kunstige forhold, som på ingen måde er et bevis for, at disse abnorme reaktioner kan forekomme i et levende menneske.

På Fødevaredirektoratets webside står der: "C-vitamin fremmer indtagelsen af jern, hvilket for mennesker med store jerndepoter i kroppen øger risikoen for kræft og hjertekarsygdomme". I en stor oversigtsartikel har den verdens kendte C-vitamin forsker Adrienne Bendich et al (1995) vurderet 24 studier, hvor jern- og C-vitamin- indtagelse blev grundigt undersøgt. Resultatet: Der er ingen beviser for, at højdosis C-vitamin øger tendensen til for store jerndepoter hos personer med i forvejen forhøjede jerndepoter. Ved indtag af tiltagende koncentrationer af C-vitamin aftager jernabsorptionen, hvorefter jernoptagelsen standses, når kroppens behov er nået. Med andre ord: Selv personer med højt jernindhold i kroppen har intet at frygte ved indtag af C-vitamin.

Et definitivt bevis imod påstanden om, at C-vitamin i høje doser er genotoksisk - som antydet i den engelske undersøgelse, Pennsylvania-studiet samt Fødevaredirektoratets for nyligt udtalte påstand om jern og C-vitamin - er lige kommet fra Sloan-Kettering Cancer Center i New York og publiceret i marts 2002-udgaven af Journal of Biological Chemistry. Man har påvist, at høje koncentrationer af C-vitamin i cellen beskytter mod skader i cellens DNA. Disse positive og relevante nyheder kan man åbenbart ikke forvente at være interessante i TV-mediet. Her har man kun øje for negative nyheder.

Endvidere står der på Fødevaredirektoratets webside, at mere end 2 gram C-vitamin dagligt kan medføre "kvalme, diarré og risiko for nyresten". Påstanden ligner mest et stykke skrivebordsarbejde fra folk, som tilsyneladende ingen klinisk erfaring har med levende patienter. Riskoen for nyresten findes ikke i klinisk praksis og er tilbagevist i mindst seks nyere forskningsstudier. Kvalme ved indtag af C-vitamin er en sjældenhed. Den eneste bivirkning er stort set kun diarré ved for store doser. I Tyskland udnyttes denne virkning ved at bruge C-vitamin pulver som afføringsmiddel.

Det lange af det korte er, at der er solid dokumentation for, at det er helt ufarligt at indtage C-vitamin i de store doser, der skal til for at afgifte kroppen for giftstoffer, slå vira ihjel eller standse en svulst. Oversigtsrapporter siden 1970, som har vurderet C-vitamins brugsværdi, konkluderer enstemmigt at der er intet, der tyder på, at C-vitamin er skadeligt.

Lad os til slut understrege, at på baggrund af ovenstående facts har Ernæringsrådets og Fødevaredirektoratets negative indslag om C-vitamin behandling været helt ude af proportion. Hermed håber jeg at vi fremtidigt kan få en mere saglig og konstruktiv debat, hvor diskussionen ikke afspores med udokumenterede data og skræmmetaktiske udtalelser til pressen.

--------------------------------------------------------------------------------

Litteraturliste:

1 Cameron E, Pauling L. Supplemental Ascorbate in the Supportive Treatment of Cancer: Prolongation of Survival Times in Terminal Human Cancer. Proc Natl Acad Sci USA 73: 3685-3689, 1976 

2 Cameron E, Pauling L. Supplemental Ascorbate in the Supportive Treatment of Cancer: Reevaluation of Prolongation of Survival Times in Terminal Human Cancer. Proc Natl Acad Sci USA 75: 4538-4542, 1978 

3 Klein MA. A Major Symposium on Vitamin C Sponsored by the National Cancer Institute. Linus Pauling Institue of Science and Medicine, (Address: 440 Page Mill Road, Palo Alto, CA 94306-2025, Tel: 415-327-4064), December 1990 

4 Block G., Annals Intern Med., vol. 114, p.909, 1991 

5 Casciari et al, Cytotoxicity of Ascorbate, Lipoic Acid, and other Antioxidants in Hollow Fiber in vitro Tumors. British Journal of Cancer, 84(11): 1544-50, June 2001 

6 Benade L et al. Synergistic killing of Erlich ascites carcinoma cells by ascorbate and 3-amino-1, 2, 4-triazole. Oncology, 23:33-43, 1969 

7 Podmore ID et al, Vitamin C Exhibits Pro-oxidant Properties. Nature, vol. 392 No. 6676: 559 (4.April 1998) 

8 Lee SH, Oe T, Blair IA. Vitamin C Induced Decomposition of Lipid Hydroperoxides to Endogenous Genotoxins. Science 15; 292 (5524): 2083-6, June 2001 

9 Bendich A & Langseth L. The Health Effects of Vitamin C Supplementation: A Review. J Am Coll Nutr, Vol 14, No. 2: 124-136, 1995 

10 Lutsenko EA et al. Vitamin C Prevents DNA Mutation Induced by Oxidative Stress. J Biol Chem 2002 March 7; (epub ahead of print) 

11 Wandzilak TR et al. Effect of high dose Vitamin C on urinary oxalate levels. J Urology, vol. 151: 834-837, 1994 

12 - The AMA Drug Evaluations (First Edition), JAMA, 3:391, Sept. 1971 

- Korner WR & Weber F. Tolerance for High Doses of Ascorbic Acid, Int J Vitam Nutr Res, 42:528-544, 1972 

- Barnes LA, Safety Considerations with High Ascorbic Acid Dosage, Ann NY Acad Sci, 258:523-528, 1975 

- Hornig DH & Moser U, The Safety of High Vitamin C Intakes in Man (Vitamin C, eds. JN Counsell and DH Hornig, New Jersey, Applied Science Publ, s. 225, 1981 

- Dietary Reference Intakes for Vitamin C, Vitamin E, Selenium and the Carotenoids, National Academy of Sciences, April 2000 

Det samme gælder denne!

-vitamin og kræft

En dansk undersøgelse, sponsoreret af Kræftens Bekæmpelse, og offentliggjort i den hollandske tidsskrift Cancer, Causes, Control 14:695-704 (2003), blev udgivet til det danske TV- og pressemedie den 22. december 2003 med den sensationsprægede nyhedsoverskrift: ”...fremkomsten af brystkræft hos kvinder i overgangsalderen stiger med tiltagende indtagelse af C-vitamin. Til trods for den melodramatiske måde at meddelelsen blev udgivet, viser en forsigtig nærlæsning af undersøgelsens egne data, at fortolkningen er i bund og grund usandfærdig og videnskabelig uholdbar.

Det ses i alt tydelighed med et af resultaterne fra undersøgelsen, som pressemeddelsen var forsigtige ikke til at omtale. De fik det åbentbart absurde resultat, at den omtalte risiko for brystkræft er fordoblet (2,06), når C-vitamin indtages gennem frugt og grønsager i diæten, mens risikoen er lidt større end statistiske ubetydelighed (1,00), når det indtages som tilskud (1,06).

Fra et biologisk perspektiv er dette nonsens. Kroppen ikke skelner mellem diæt-C-vitamin og tilskuds-C-vitamin. Biologisk set er det den samme substance. Hvis C-vitamin virkelig generelt var kræftfremkaldende, som de danske forskere forbløffende vil have os til at tro, så vil det synes mere følgerigtig ud fra deres påstand, at fraråde for stor indtagelse af vitaminet gennem frugt og grønsager.

Når et hold af videnskabsfolk får et resultat, som afviger så stærkt fra tidligere forskning om et emne, ikke at tale om sund fornuft, kunne man forestille sig, at forskningsgruppen ville stille alvorligt spørgsmålstegn ved designet af deres eksperiment eller den måde de fik deres tal. Dette var absolut ikke tilfældet med Kræftens Bekæmpelses seniorforsker Anne Tjønnelund, som var ikke tilbageholdende, men hellere bombastisk i udtalelser til pressen om sin banebrydende undersøgelse: ”....Undersøgelsen er den første af sin art, der viser, at kvinder efter overgangsalderen har øget risiko for at få brystkræft, hvis de indtager store doser af C-vitaminer fra kosten eller i form af kosttilskud og naturlægemidler.”

Videnskabeligt set kan hendes undersøgelse ikke holde til at underbygge en sådan fortolkning. At tillægge C-vitamin en kausalitetseffekt for brystkræft ud fra marginalt forhøjede værdier af C-vitamin indtaget per dag, og beregnet ud fra spørgeskemaer udfyldte af ikke-overvåget forsøgspersoner før observationsperioden begyndte, er ikke kun ugyldig ud fra almindelige spilleregler af videnskabelig forskning, men det understreger samtidigt hvor virkelighedsfjern meget af den akademiske, medicin-orienteret forskningsindustri er blevet. En vigtig organisation som Kræftens Bekæmpelse burde have tænkt sig om, inden de udsendte så alvorlig en fejlinformation som en julegave til den danske befolkning, fordi der er massive og voksende dokumentation for, at højdosis C-vitamin (2-100 gram) er et af de vigtigste midler vi har i kampen mod kræft.

Forskningsresultater gennem de sidste 40 år har påvist at C-vitamin:

• forebygger mange former for kræft

• hæmmer tumorvækst i dyreforsøg

• forbedrer effekten ved mange former for kemoterapi

• er cytotoksisk for kræftceller i tilstrækkelige høje koncentrationer

• er praktisk talt uden bivirkninger ved selv de højeste intravenøse koncentrationer

• styrker immunresponsen (dræbercelle aktivering, lymfocytdannelse)

• er det eneste næringsstof som gentagne gange har påvist at øge den forventede levealder, når taget i doser der overstiger det anbefalede daglige behov (100 mg).

Hvad har undersøgelsen målt?

Det danske studie var en tilfælde-kontrol undersøgelse, hvor 24.697 kvinder i overgangsalderen blev observeret over 4,7 år med henblik på at analysere forholdet mellem vitaminindtagelse (A, C, E) og udvikling af brystkræft. Hver gang der var en person i databasen som udviklede brystkræft, blev der udvalgt en kontrolperson af den samme alder. I alt blev der registreret 418 tilfælde af brystkræft i forhold til 394 kontrolpersoner. Årsagen til at der var færre kontrolpersoner var, at kontrolpersonerne ikke altid tog tilskud. Derfor forskningsholdet blev nødt til at bruge den samme kontrolperson for flere af de brystkræftramte.

For resultaterne fra en videnskabelig undersøgelse at bevise årsagsforhold, er det normalt et af kriterierne, at der er to tydelige adskilte grupper, som ligner hinanden på alle vigtige måder undtagen eksponering for den påståede skadelige effekt. Den ene gruppe er udsat og den anden er ikke. Dette kaldes randomisering. I denne undersøgelse er denne betingelse ikke opfyldt. Både brystkræftramte og kontrolpersoner er udsat for C-vitamin indtagelse gennem kost og kosttilskud.

Det er en af grundene at tilfælde-kontrol undersøgelser er kendt for at være ekstremt sårbare for fejlkilder; det vil sige, afgørende faktorer som påvirker resultatet. Man kan justerer for fejlkilder som er kendte, men man kan ikke justere for dem som er ukendt. Ifølge eksperter inden for statistik, må den relative risiko med tilfælde-kontrol studier være mindst større end 3 inden man kan påstå at have kompenseret for skjulte fejlkilder.

I den danske undersøgelse er den relative risiko 2,06 per 100 mg for diæt-C-vitamin; 1,06, hvis C-vitamin indtages som tilskud; og 1.10 med de to samlet beregnet. Tilliden til forholdet mellem udsættelsen (C-vitamin) og det negative udfald (brystkræft) er derfor svag. Hvis den relative risiko havde ligget på 1,0 , ville brystkræft ikke være mere eller mindre sandsynlig med eller uden den påståede skadelige årsag. Der er derfor tale om så marginalt små statistiske målinger, at det ikke ville have taget meget at få et helt forskellig resultat.

Giver undersøgelsens fortolkning biologisk mening?

Forskningsresultatet er betydningsløst ud fra kendte biologiske mekanismer men fremhæves som værende vigtig og ”...den første af sin art”. I virkeligheden, repræsenterer fortolkningen af resultatet et misbrug af statistik.

Forestil, for eksempel, at kvinder prædisponeret til brystkræft på grund af genetisk sårbarhed, tobaksrygning, pesticider i kost og drikkevand samt andre former for kemisk forurening og fri radikal stress (bare til at nævne nogle fejlkilder ikke beregnet i studiet), begynder at includere mere frugt og grønsager i deres kost samt C-vitamin som tilskud. Senere hen udvikler de kræft alligevel.

Seniorforsker Anne Tjønnelund ville argumentere, at øget indtagelse af C-vitamin har øget riskoen for brystkræft. En mere forståelig forklaring ville være, at den relative risiko for brystkræft er steget med tiltagende indtagelse af giftige sprøjtemidler. C-vitamin-holdige frugter og grønsager kan være meget forurenede afhængig af hvor de dyrkes. Iøvrigt, er sprøjtemidler fyldt med østrogenlignende kemikalier, som er kendt at forårsage kræft, specielt i den kvindelige bryst, hvor diverse giftstoffer ophobes i fedtceller der findes tæt ved de mælkeproducerende celler.

Det er langt mere sandsynligt og logisk ud fra den biologiske viden vi har i dag, at C-vitamin har hjulpet de brystkræftramte til at forebygge og bekæmpe sygdommen. C-vitamin er kendt for at stimulere immunsystemet, afgifte kræftfremkaldende kemikalier samt beskytte vores DNA fra mutationsskader. Både kemo- og stråleterapi forårsager kræft. Højdosis C-vitamin beskytter patienten mod disse bivirkninger og samtidig forbedre deres cytotoksisk effekt. Det vil undertegnede glædeligt dokumentere for interesserede kolleger.

Hvad er konklusionen?

Det sande forhold mellem C-vitamin og kræft er blevet vendt på hoved. Ledelsen for Kræftens Bekæmpelse har valgt at ignorere en umådelig stor samling af forskningsresultater, som påviser højdosis C-vitamins betydning som livsforlængende, kræftcelledræbende, immunstyrkende kræftmiddel. Deres pressemeddelse er ikke kun misinformation af værste slags, men er potentielt til skade for et utal af danske kvinder, som måtte tage undersøgelsens resultater alvorligt og undgå indtagelse af C-vitamin.

Man kan kun håbe på, at Kræftens Bekæmpelse får nogle nye folk i huset, som er mere modtagelig for den enorme information, der blandt andet findes på internettet og i den holistiske videnskabs fremgang over de sidste årtier. For en mere sandfærdig information end den der i øjeblikket findes på Kræftens Bekæmpelses webside, tilrådes interesserede individer, at undersøge forholdet mellem C-vitamin og kræft på følgende websider:

http://www.vitamincfoundation.org/

http://www.orthomed.com/

http://www.garynull.com/documents/vitaminc.htm

http://www.cforyourself.com/Conditions/Can...l#CancerProject

M.V.H

Helio

Edited August 15, 2005 by heliotropen

[MRburns]

Rigtigt spændende indlæg Helio. Kan godt huske da det kom frem at C-vitamin skulle være kræftfremkaldende. Med din fremlægning, bliver man bare endnu engang bekræftet i, hvor god medierne er til at fremføre ensidet journalistik Rart at se en saglig gennemgang for, hvorfor det ikke holder at C-vitamin er skadeligt :4thumbup:

Baa007 -> Mig bekendt har man stort set ikke et ekstra behov for c-vitamin, selvom man dyrker meget idræt.