Kulhydrat

[LeCerveau]

Hejsa Alle

Jeg kom lige til at tænke på noget, som jeg selv finder lidt latterligt. Men det kunne jo være der var en som havde et fornuftigt svar.

Som man kan læse 1000 steder her på mol, så skal drenge/mænd have ca 3000kcal om dagen for at holde sin vægt og kvinder pige ca 2000kcal.

Jeg kom til at tænke på : Hvis nu man ikke træner eller dyrker anden form for motion, hvad ville der så ske hvis man spiste over 3000kcal i SUND mad. Altså ingen fedt. F.eks Ris, eller pasta

Ville man blive fed? Hvis man blev fed ville det jo bare være kulhydrater?

Jeg ved det mærkeligt spørgsmål.

[banan911]

Det du har læst om at mænd skal have så og så meget og kvinder så og så meget, er nok ikke helt rigtigt.

Det er jo meget forskelligt hvor mange kcal man skal indtage. Det afhænger jo af køn som du selv nævner, samt af vægt, alder og fysisk aktivitet og om du ønsker at øge eller tabe vægt

Om du så indtager for meget energi i form at fedt, kulhydrat eller protein ja så vil du tage på af det, om end jeg mener at en kalorie ikke nødvendigvis er en kalorie, men det er nok mere for min egen regning.

Ret mig, I andre, hvis det ikke passer

Edited August 25, 2005 by banan911

[heffehurtig]

Man kunne i den forbindelse fristes til at spoerge om det kan lade sig goere at blive fed ved at indtage præcist 1000 kcal om dagen. Kun i form af smoer. For det feder jo

Jeg er ikke af den overbevisning at en kalorie er en kalorie. Men alt andet lige vil du tage på af en kulhydratrig kost, hvis du spiser over dit energibehov. Hvordan denne vaegtforeogelse vil fordele sig afhaenger af dit aktivitetsniveau. Mindre akiv=mere fedtlagring og omvendt.

[LeCerveau]

Men hvordan kan kulhydrat lager sig som fedt???

[heliotropen]

Citat; Ugeskrift for Læger · 7. april 2003, nr. 15:

Omdannelse af sukker og andre kulhydrater

til fedt hos mennesker

Bjørn Quistorff & cand.scient. Niels Grunnet

Kulhydrat (her eksemplificeret ved glukose) kan i alle væv hos mennesker omsættes til pyruvat og lactat. I de fleste væv kan pyruvat tillige oxideres til acetylCoA via pyruvatdehydrogenase eller transamineres til aminosyren alanin. Kulhydrater kan endvidere lagres som glykogen. Normalt oxideres acetylCoA til kuldioxid og vand via tricarboxylsyrecyklus og respirationskæden, men molekylet kan også anvendes til syntese af fedtsyre, typisk palmitat. Fedtsyredannelse fra acetylCoA betegnes de novo-lipogenese. En proces hvor de nødvendige enzymer hos mennesket er til stede både i leveren og i de perifere fedtvæv. De novo-lipogenesens aktivitet er stærkt afhængig af substrattilbudet og af organismens hormonelle status. Det ser således ud til, at den lipogenetiske flux er nær 0 under betingelser, hvor tilbuddet af fedt i kosten er højt, mens aktiviteten er høj såfremt organismen i længere tid (dage) har været udsat for store mængder af kulhydrat. Dette er veldokumenteret hos dyr, men mindre veldokumenteret hos mennesker (1, 2). Dog viser flere undersøgelser i de senere år klart, at der ved kulhydratoverfodring (dvs. indtagelse af flere kalorier i form af kulhydrater end der kan omsættes) også hos mennesker sker en betydelig fedtdannelse fra kulhydrat (3-5).

En stor del af fluxkontrollen i lipogenesen ser ud til at ligge i enzymet acetylCoA carboxylase (ACC), som er et inducerbart enzym, der tillige er reguleret ved kovalent modifikation (aktiveret i defosforyleret tilstand) samt aktiveret af den cytosolære citratkoncentration (6 og referencer heri).

Målinger på menneskelever har vist en ACC-aktivitet, der svarer til en palmitatproduktion på 15-20 g pr. dag hos et normalt menneske (70 kg). I det perifere fedtvæv er aktiviteten målt til en tilsvarende palmitatdannelse, altså 15-20 g pr. dag. (5, 7).

Der er således god grund til at antage, at der hos i øvrigt normale mennesker sker signifikant lipogenese fra kulhydratkulstof i en situation, hvor kulhydratindtagelse i kalorier overstiger behovet. Argumentet er, at kulhydratdepoterne (glykogen) i denne situation allerede er fyldte, og da kulhydratindtagelse ikke - ej heller i store mængder - giver anledning til nævneværdig stigning i hvileenergiomsætningen, vil organismen ikke have andre muligheder for at slippe af med den overskydende mængde kulhydrat end at danne fedt.

Det har ofte været anført, at det at omdanne kulhydrat til fedt er en »energimæssig dyr« proces, og at lipogenese derfor ville give anledning til »ekstra« forbrænding. Dette ræsonnement bygger på en misforståelse. Det er rigtigt, at organismens måde at omdanne glukose til palmitat på indebærer, at kun ca. 77% af energien i den omsatte kulhydrat bliver til fedt. Men da den samlede energiomsætning som nævnt ovenfor ikke øges i forbindelse med lipogenetisk aktivitet, betyder dette »tab« blot, at en del af organismens normale energiforbrug nu bliver dækket af den til lipogenesen obligatorisk koblede glukoseoxidation. Desuden vil selv en relativt høj lipogenese ikke bidrage mere end nogle få procent til den samlede energiomsætning (.

Det er også ofte anført, at kulhydrater giver mindre anvendelig energi (dvs. adenosintrifosfat [ATP]) end fedt. Altså at en større del af energien i kulhydrater bliver til varme. Det er imidlertid ikke tilfældet, idet forholdet mellem ATP-dannelse og iltforbrug tværtimod er større for kulhydrat end for fedt (hhv. 5,0 og 4,6).

Det er rigtigt, at der udskilles en lidt større del (svarende til 1-2% af den samlede ernergiomsætning) af en kulhydratrig end af en fedtrig kost med fæces, i hvert fald hvis man overspiser (5); men det er ikke afklaret om dette har indflydelse på vægtøgningen.

Hvordan er det så i virkeligheden? Bliver man fed af at overspise kulhydrat? Ja, det gør man, og når den samlede kulhydratindtagelse overstiger energiomsætningen, bliver overskuddet lagret som fedt. Er kulhydratindtagelsen derimod mindre end energiomsætningen, vil fedtaflejringen formentlig hovedsagelig stamme fra kostens fedt. Sidstnævnte situation vil være det almindeligste i vores del af verden, men slutresultatet - overvægt - er det samme. Motion er slet ikke taget med i betragtning her, men motion spiller naturligvis en helt afgørende rolle i balancen mellem energiindtag og energiomsætningen og udgør som sådan den måske vigtigste og lettest kontrollerede parameter for vægtkontrol (9).

I ovenstående er sukker, dvs. sukrose, ikke nævnt. Sukker nedbrydes til glukose og fruktose, og der er ikke noget, der tyder på, at sukker skulle være hverken værre eller bedre med hensyn til lipogenese end andre kulhydrater. Nyere resultater (10) kunne dog tyde på, at sukker i sodavand og frugtsaft påvirker appetitreguleringen, så man ikke kompenserer fuldt ud ved at indtage en tilsvarende mindre energimængde ved efterfølgende måltider, dvs. at indtagelse af større mængder sodavand og frugtsaft kunne se ud til at give en større risiko for at få overvægt.

M.V.H

Helio

[Totti]

Men hvordan kan kulhydrat lager sig som fedt??? 

<{POST_SNAPBACK}>

Det er fordi det er energi. Overskydende energi vil lagre sig i kroppen i form af fedt.

[banan911]

Du kan jo se på det på den måde at kulhydrater indeholder energi. Når kroppen så har fået dækket sit behov for energi, hvor skal den overskydende energi fra kulhydraten så blive af?? Den forsvinder jo ikke bare ud i den blå luft

Kroppen lagrer energien i kroppen til dårligere tidere så at sige ;-)

[zulore]

Lidt mere af de novo lipogenese. en tabel over fedtaflejringer.

Edited August 26, 2005 by zulore

[LeCerveau]

Helio

Det er kan du godt få oversat til Dansk før du poster sådan noget..

[LeCerveau]

Citat; Ugeskrift for Læger · 7. april 2003, nr. 15:

Omdannelse af sukker og andre kulhydrater

til fedt hos mennesker

Bjørn Quistorff & cand.scient. Niels Grunnet

Kulhydrat (her eksemplificeret ved glukose) kan i alle væv hos mennesker omsættes til pyruvat og lactat. I de fleste væv kan pyruvat tillige oxideres til acetylCoA via pyruvatdehydrogenase eller transamineres til aminosyren alanin. Kulhydrater kan endvidere lagres som glykogen. Normalt oxideres acetylCoA til kuldioxid og vand via tricarboxylsyrecyklus og respirationskæden, men molekylet kan også anvendes til syntese af fedtsyre, typisk palmitat. Fedtsyredannelse fra acetylCoA betegnes de novo-lipogenese. En proces hvor de nødvendige enzymer hos mennesket er til stede både i leveren og i de perifere fedtvæv. De novo-lipogenesens aktivitet er stærkt afhængig af substrattilbudet og af organismens hormonelle status. Det ser således ud til, at den lipogenetiske flux er nær 0 under betingelser, hvor tilbuddet af fedt i kosten er højt, mens aktiviteten er høj såfremt organismen i længere tid (dage) har været udsat for store mængder af kulhydrat. Dette er veldokumenteret hos dyr, men mindre veldokumenteret hos mennesker (1, 2). Dog viser flere undersøgelser i de senere år klart, at der ved kulhydratoverfodring (dvs. indtagelse af flere kalorier i form af kulhydrater end der kan omsættes) også hos mennesker sker en betydelig fedtdannelse fra kulhydrat (3-5).

En stor del af fluxkontrollen i lipogenesen ser ud til at ligge i enzymet acetylCoA carboxylase (ACC), som er et inducerbart enzym, der tillige er reguleret ved kovalent modifikation (aktiveret i defosforyleret tilstand) samt aktiveret af den cytosolære citratkoncentration (6 og referencer heri).

Målinger på menneskelever har vist en ACC-aktivitet, der svarer til en palmitatproduktion på 15-20 g pr. dag hos et normalt menneske (70 kg). I det perifere fedtvæv er aktiviteten målt til en tilsvarende palmitatdannelse, altså 15-20 g pr. dag. (5, 7).

Der er således god grund til at antage, at der hos i øvrigt normale mennesker sker signifikant lipogenese fra kulhydratkulstof i en situation, hvor kulhydratindtagelse i kalorier overstiger behovet. Argumentet er, at kulhydratdepoterne (glykogen) i denne situation allerede er fyldte, og da kulhydratindtagelse ikke - ej heller i store mængder - giver anledning til nævneværdig stigning i hvileenergiomsætningen, vil organismen ikke have andre muligheder for at slippe af med den overskydende mængde kulhydrat end at danne fedt.

Det har ofte været anført, at det at omdanne kulhydrat til fedt er en »energimæssig dyr« proces, og at lipogenese derfor ville give anledning til »ekstra« forbrænding. Dette ræsonnement bygger på en misforståelse. Det er rigtigt, at organismens måde at omdanne glukose til palmitat på indebærer, at kun ca. 77% af energien i den omsatte kulhydrat bliver til fedt. Men da den samlede energiomsætning som nævnt ovenfor ikke øges i forbindelse med lipogenetisk aktivitet, betyder dette »tab« blot, at en del af organismens normale energiforbrug nu bliver dækket af den til lipogenesen obligatorisk koblede glukoseoxidation. Desuden vil selv en relativt høj lipogenese ikke bidrage mere end nogle få procent til den samlede energiomsætning (.

Det er også ofte anført, at kulhydrater giver mindre anvendelig energi (dvs. adenosintrifosfat [ATP]) end fedt. Altså at en større del af energien i kulhydrater bliver til varme. Det er imidlertid ikke tilfældet, idet forholdet mellem ATP-dannelse og iltforbrug tværtimod er større for kulhydrat end for fedt (hhv. 5,0 og 4,6).

Det er rigtigt, at der udskilles en lidt større del (svarende til 1-2% af den samlede ernergiomsætning) af en kulhydratrig end af en fedtrig kost med fæces, i hvert fald hvis man overspiser (5); men det er ikke afklaret om dette har indflydelse på vægtøgningen.

Hvordan er det så i virkeligheden? Bliver man fed af at overspise kulhydrat? Ja, det gør man, og når den samlede kulhydratindtagelse overstiger energiomsætningen, bliver overskuddet lagret som fedt. Er kulhydratindtagelsen derimod mindre end energiomsætningen, vil fedtaflejringen formentlig hovedsagelig stamme fra kostens fedt. Sidstnævnte situation vil være det almindeligste i vores del af verden, men slutresultatet - overvægt - er det samme. Motion er slet ikke taget med i betragtning her, men motion spiller naturligvis en helt afgørende rolle i balancen mellem energiindtag og energiomsætningen og udgør som sådan den måske vigtigste og lettest kontrollerede parameter for vægtkontrol (9).

I ovenstående er sukker, dvs. sukrose, ikke nævnt. Sukker nedbrydes til glukose og fruktose, og der er ikke noget, der tyder på, at sukker skulle være hverken værre eller bedre med hensyn til lipogenese end andre kulhydrater. Nyere resultater (10) kunne dog tyde på, at sukker i sodavand og frugtsaft påvirker appetitreguleringen, så man ikke kompenserer fuldt ud ved at indtage en tilsvarende mindre energimængde ved efterfølgende måltider, dvs. at indtagelse af større mængder sodavand og frugtsaft kunne se ud til at give en større risiko for at få overvægt.

M.V.H

Helio

<{POST_SNAPBACK}>

Prøver lige igen... Sådan noget der skal oversættes til dansk....

[plindboe]

Citat; Ugeskrift for Læger · 7. april 2003, nr. 15:

Omdannelse af sukker og andre kulhydrater

til fedt hos mennesker

Bjørn Quistorff & cand.scient. Niels Grunnet

Kulhydrat (her eksemplificeret ved glukose) kan i alle væv hos mennesker omsættes til pyruvat og lactat. I de fleste væv kan pyruvat tillige oxideres til acetylCoA via pyruvatdehydrogenase eller transamineres til aminosyren alanin. Kulhydrater kan endvidere lagres som glykogen. Normalt oxideres acetylCoA til kuldioxid og vand via tricarboxylsyrecyklus og respirationskæden, men molekylet kan også anvendes til syntese af fedtsyre, typisk palmitat. Fedtsyredannelse fra acetylCoA betegnes de novo-lipogenese. En proces hvor de nødvendige enzymer hos mennesket er til stede både i leveren og i de perifere fedtvæv. De novo-lipogenesens aktivitet er stærkt afhængig af substrattilbudet og af organismens hormonelle status. Det ser således ud til, at den lipogenetiske flux er nær 0 under betingelser, hvor tilbuddet af fedt i kosten er højt, mens aktiviteten er høj såfremt organismen i længere tid (dage) har været udsat for store mængder af kulhydrat. Dette er veldokumenteret hos dyr, men mindre veldokumenteret hos mennesker (1, 2). Dog viser flere undersøgelser i de senere år klart, at der ved kulhydratoverfodring (dvs. indtagelse af flere kalorier i form af kulhydrater end der kan omsættes) også hos mennesker sker en betydelig fedtdannelse fra kulhydrat (3-5).

En stor del af fluxkontrollen i lipogenesen ser ud til at ligge i enzymet acetylCoA carboxylase (ACC), som er et inducerbart enzym, der tillige er reguleret ved kovalent modifikation (aktiveret i defosforyleret tilstand) samt aktiveret af den cytosolære citratkoncentration (6 og referencer heri).

Målinger på menneskelever har vist en ACC-aktivitet, der svarer til en palmitatproduktion på 15-20 g pr. dag hos et normalt menneske (70 kg). I det perifere fedtvæv er aktiviteten målt til en tilsvarende palmitatdannelse, altså 15-20 g pr. dag. (5, 7).

Der er således god grund til at antage, at der hos i øvrigt normale mennesker sker signifikant lipogenese fra kulhydratkulstof i en situation, hvor kulhydratindtagelse i kalorier overstiger behovet. Argumentet er, at kulhydratdepoterne (glykogen) i denne situation allerede er fyldte, og da kulhydratindtagelse ikke - ej heller i store mængder - giver anledning til nævneværdig stigning i hvileenergiomsætningen, vil organismen ikke have andre muligheder for at slippe af med den overskydende mængde kulhydrat end at danne fedt.

Det har ofte været anført, at det at omdanne kulhydrat til fedt er en »energimæssig dyr« proces, og at lipogenese derfor ville give anledning til »ekstra« forbrænding. Dette ræsonnement bygger på en misforståelse. Det er rigtigt, at organismens måde at omdanne glukose til palmitat på indebærer, at kun ca. 77% af energien i den omsatte kulhydrat bliver til fedt. Men da den samlede energiomsætning som nævnt ovenfor ikke øges i forbindelse med lipogenetisk aktivitet, betyder dette »tab« blot, at en del af organismens normale energiforbrug nu bliver dækket af den til lipogenesen obligatorisk koblede glukoseoxidation. Desuden vil selv en relativt høj lipogenese ikke bidrage mere end nogle få procent til den samlede energiomsætning (.

Det er også ofte anført, at kulhydrater giver mindre anvendelig energi (dvs. adenosintrifosfat [ATP]) end fedt. Altså at en større del af energien i kulhydrater bliver til varme. Det er imidlertid ikke tilfældet, idet forholdet mellem ATP-dannelse og iltforbrug tværtimod er større for kulhydrat end for fedt (hhv. 5,0 og 4,6).

Det er rigtigt, at der udskilles en lidt større del (svarende til 1-2% af den samlede ernergiomsætning) af en kulhydratrig end af en fedtrig kost med fæces, i hvert fald hvis man overspiser (5); men det er ikke afklaret om dette har indflydelse på vægtøgningen.

Hvordan er det så i virkeligheden? Bliver man fed af at overspise kulhydrat? Ja, det gør man, og når den samlede kulhydratindtagelse overstiger energiomsætningen, bliver overskuddet lagret som fedt. Er kulhydratindtagelsen derimod mindre end energiomsætningen, vil fedtaflejringen formentlig hovedsagelig stamme fra kostens fedt. Sidstnævnte situation vil være det almindeligste i vores del af verden, men slutresultatet - overvægt - er det samme. Motion er slet ikke taget med i betragtning her, men motion spiller naturligvis en helt afgørende rolle i balancen mellem energiindtag og energiomsætningen og udgør som sådan den måske vigtigste og lettest kontrollerede parameter for vægtkontrol (9).

I ovenstående er sukker, dvs. sukrose, ikke nævnt. Sukker nedbrydes til glukose og fruktose, og der er ikke noget, der tyder på, at sukker skulle være hverken værre eller bedre med hensyn til lipogenese end andre kulhydrater. Nyere resultater (10) kunne dog tyde på, at sukker i sodavand og frugtsaft påvirker appetitreguleringen, så man ikke kompenserer fuldt ud ved at indtage en tilsvarende mindre energimængde ved efterfølgende måltider, dvs. at indtagelse af større mængder sodavand og frugtsaft kunne se ud til at give en større risiko for at få overvægt.

M.V.H

Helio

<{POST_SNAPBACK}>

Prøver lige igen... Sådan noget der skal oversættes til dansk....

<{POST_SNAPBACK}>

Kort oversættelse: Kulhydratoverspisning omdannes til fedt og lagres i kroppen, så ja, kulhydrater kan gøre én fed.

Peter

[Mr.Freeze]

Vi har da en meget god Kulhydrat FAQ her på MOL. Der står det i lidt mere lægmandstermer så det burde være til at forstå for os dødelige.

Der findes i øvrigt også en FAQ for fedt og for protein