Fedtforrbrændingszoner og R-værdi


søren
 Share

Recommended Posts

Artiklen på mol, påstår at der ikke er nogen fedtforbrændingszone.

I dag i idræt begyndte vores lærer at snakke om 'R-værdi' = forholdet mellem udskilt CO2 og optaget O2.

Ved sukkerforbrænding skulle denne værdi være 1, imens den ved fedtforbrænding skulle være 0,7.

Der står desuden at: 'hvis arbejdet er lettere og langvarigt, slår vi mere og mere over til fedtforbrænding'

Nogen der ved noget om denne respiratoriske kvotient..?

Link to comment
Share on other sites

Jeg kender ikke noget til R-værdier, men kan komme med følgende betragtning.

Du træner i x antal minutter svarende til at du har forbrændt 1000 kcal.

Hvis du trænede med relativt lav intensitet og dermed længere tid er energibehovet i større grad blevet dækket direkte med fedtforbrænding ift kulhydrat, hvor imod hvis du havde trænet med højere intensitet og kortere tid, var der under selve træningen blevet brugt væsentlig mere energi fra kulhydrat-depoterne til at dække det umiddelbare energibehov.

Men uanset hvordan du vender og drejer det så har du brugt 1000 kcal, og da kulhydrat-depoterne skal fyldes op igen må energien i sidste ende komme fra dit største energilager - fedtet.

Så pointen er at der findes en "pulszone" hvor du relativt set forbrænder mest fedt under selve aktiviteten, det er bare bedøvende ligegyldigt set i det store regnskab - sådan lidt sat på spidsen. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Nogen der ved noget om denne respiratoriske kvotient..?
Tja, hvad vil du vide?

MaxP siger det faktisk meget godt. Der er en "pulszone" hvor man relativt forbrænder meget fedt, men en begrænset mængde energi total i forhold til højere intensiteter. Da det er det totale energiforbrug der er interessant er denne fedtforbrændingszone ikke meget bevendt. Der ses i den respiratoriske kvotient som har de laveste værdier omkring "fedtforbrændingszonen", og ved max belastning kan den endda være over 1, hvilket i dette tilfælde tyder på anaerob forbrænding og ellers kan en værdi over 1 påvise de novo lipogenese (dannelse af fedt fra kulhydrat).

Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

hmm..

Der nævnes i min bog at nettonyttevirkningen er 10% lavere, ved fedtforbrænding. Er nettonyttevirkningen et udtryk for et samlet energiforbrug?!

Nu ved jeg ikke det store om cardio med alt der hører til, men min bog siger at når R=1, er det udelukkende en forbrænding af kulhydrat. Denne kulhydrat er vel glykogenet lagret i musklerne og leveren? Hvad skulle det ellers være...?! Er der ingen ide i en hurtig opfyldning af glykogenlagrene ved cardio, selvom den står på vægttab...? -For lagrene vil vel blive mindre og mindre, hvis man venter på en opfyldning af lagrene fra fedtdepoterne...

Link to comment
Share on other sites

Nytteværdien er populært sagt udtryk for hvor stor en andel af energiforbruget, der effektivt udnyttes til den fysiske aktivitet, dvs. fx. energioverførslen til pedalarmene i cykling, fremdriften ved løb etc.

Kulhydrater/glykogen er et mere effektivt brændel end fedt. Ved højintensitetstræning forbruger kroppen derfor primært af glykogenlagrene. Ved lavere intensitet i træningen eller i hvile er det derimod muligt i højere grad af forbrænde fedt.

Under forsøg på vægttab, hvor der er et dagligt kalorieunderskud vil det selvfølgelig ikke være muligt med fuld genopfyldning af både glykogen- og fedtlagre. Glykogenlagre har dog forrang ift. opfyldning af fedtdepoter. Der lagres meget groft sagt kun fedt, hvis der er overskudsenergi (formålet med fedtlagrene er netop at gemme et forråd til perioder med fødevaremangel/energiunderskud). Selv om der kun trænes højintensivt forbrændes der fedt i "hvile". Man skal altså se kaloriebalancen over hele døgnet. Fordøjelses- og forbrændingsprocesserne er dog betydeligt mere komplicerede end som så.

De antagelser der er gjort i artiklen og de tidligere kommentarer i denne tråd er dog ud fra en forudsætning om en bestemt fastlagt træningstid elller træningsmængde. Altså fx. ½ time eller 5 km løb. På en ½ time forbrændes der selvfølgelig flest kalorier ved meget høj intensitet. Ved samme distancen vil den samlede forbrænding typisk være noget højere end ved lav intensitet (bl.a. som følge af større efterbrænding).

Jeg mener dog ikke det er korrekt ift. vægttab specielt at anbefale højintensitets-konditionstræning. Ved en lidt lavere intensitet vil træningen kunne videreføres i længere en ved høj intensitet. Kan løb fx. opretholdes i 8-10 km i stedet for 5 km vil den samlede forbrænding være klart større. Derfor bør man i.f.m. vægttab anvende progression (dvs. træningsforbedringer) ved mængdeøgning fremfor intensitetsøgning (intensiteten må dog stadig gerne være højere end den oprindelige teori omkring fedtforbrændingszoner). For de "dovne", der ikke "gider", at træne i lang tid er højintensitetstræning dog det bedste.

Langvarig træning optræner tillige fedtforbrændingsevnen, hvilket må være en fordel ifm. en vægttabsperiode, hvor mange ellers oplevet stagnation p.g.a. nedsat stofskifte (spareblus).

Jeg mener dog du delvist har fat i en relevant problemstilling vedr. genopfyldning af glykogendepoterne. Højintensiv idræt vil forudsætte en genopfyldning af depoterne (som dog sker over mange timer) ellers medfører dette et træningstab. Ved langvarig træning forbrændes af begge typer af lagre. Ift. træningsevnen er det imidlertid "kun" nødvendigt med glykogengenopfyldningen.

Link to comment
Share on other sites

Søren, det er rigtigt som der står i din bog, at når R (rer/RQ) er = 1 så bruges der groft sagt kun kulhydrat som du selv skriver kommer fra muskler, og senere hen også fra lever, og evt blodbanen, hvis der indtages kulhydrat i forbindelse med aktiviteten.

Kroppen vil helst bruge fedt som substratvalg ved aktivitet for at spare på kulhydratdepoterne, men hvis intensiteten bliver for høj, falger valget på sukker i og med processen er hurtigere - altså der skal bruges mere ilt for at danne ATP fra fedt, end der skal for at danne tilsvarende mængde fra kulhydrat.

Derudover vil fødeindtagelsen også have en effekt på hvad R værdien, samt ikke mindst den enkeltes træningstilstand.

PS - Stubbe, der er vist ikke noget der hedder anaerob "forbrænding" :-P

Edited by -Elvirus-
Link to comment
Share on other sites

Man kalder det anaerob spaltning, ikke vigtigt overhovedet i sammenhængen lidt flueknep fra min side bare :blush::tongue:
Ok så :bigsmile: har du en kilde på det :4thumbup: .

Ellers har jeg også set faglige betegnelser som anaerobic metabolisme og anaerob energifrigørelse, hvor jeg tog anaerob forbrænding som et logisk synonym :blush:

Link to comment
Share on other sites

Ok så :bigsmile: har du en kilde på det :4thumbup: .

Ellers har jeg også set faglige betegnelser som anaerobic metabolisme og anaerob energifrigørelse, hvor jeg tog anaerob forbrænding som et logisk synonym :blush:

Mht. kilder så kig i danske bøger om træningsteori.

Fx "Idrættens træningslære" og sandsynligvis også bogen "Aerob og Anaerob træning".

Link to comment
Share on other sites

Fik svar på mit spørgsmål, men kom til at tænke på flg.:

Hvis man 'cutter', vil det vel være en fordel med en så ren fedtforbrænding som mulig. Der vil selvf. blive brugt glykogen fra depoterne inden man får et tilpas stort minutvolumen.

Vil det så ikke være smart med noget lavintensitet cardio, med efterfølgende indtagelse af en passende mængde kulhydrat. Man vil vel nødig have mindsket sine glykogendepoterne, da man ved siden af cardio-træningen, kører ens styrke/bb-program. Denne fremgangsmåde vil vel effektivt forbrænde fedt, uden at tære for meget på glykogendepoterne - hvilket vel er det mest optimale mens man cutter...?!

Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...
Ok så :bigsmile: har du en kilde på det :4thumbup: .

Ellers har jeg også set faglige betegnelser som anaerobic metabolisme og anaerob energifrigørelse, hvor jeg tog anaerob forbrænding som et logisk synonym :blush:

Tror den er god nok med anaerobic metabolism - og nej er bange for jeg ikke kan finde en kilde der siger man ikke kan kalde det forbrænding :blush: Men det der sker i cellen ved den anaerobe energifrigørelse er vel i teorien ikke en forbrænding, men en spaltning - men nevermind! :bigsmile:

(jeg må kede mig for at hive en ældre tråd op, men synes lige jeg ville erkende jeg ikke er sikker i min sag)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share