Jeres erfaringer med sygdom og forbyggelse heraf!

[barak112]

Hejsa folkens!

Den her her vinter/forår har nok været det mest frustrerende jeg nogensinde har oplevet både mentalt og træningsmæssigt.

Vil først lige fortælle at min ekskæreste og jeg gik fra hinanden efter 8 år. Dog er vi stadig super gode venner. Så hvem ved. Der kan ifølge min egen og andres teorier sagtens være en sammenhæng mellem den mentale tilstand og så det at rage alt hvad der har med sygdom at gøre, til sig.

Jeg har aldrig i mit liv været så meget syg som denne vinter/forår. Hver eneste gang jeg er kommet op, er der gået en uge og jeg er nede igen. Den har stået på forkølelse, mistet stemme, maveonde osv osv. Jeg havde sågar også en dag jeg lige havde påbegyndt min træning igen, hvor jeg en sen nattetime vågnede op og rystede som en gal. Ved ikke om min krop ikke var klar til strabadserne og derfor sparkede tilbage med en reminder om at - det er fandme for tidligt makker. Jeg var ellers klar med en super cutteplan fra tidlig januar. Super topmotiveret. Har også spekuleret i om jeg har været to low on calories på enkelte træningsdage. Det hele kan jo spille ind. Men mener bestemt at jeg er kompetent nok til at sætte mit indtag af kalorier så det stemmer nogenlunde overens med det kroppen har brug for i trænings situationerne.

Det jeg gerne vil med min historie/frustration er at spørge ind til de er jer der har erfaringer i samme retning (Og det vil der helt sikkert være). Altså hurdler med det mentale/sygdom/træning. Fortællinger om de situationer i har været i.

Alfa og omega for at få det nødvendige udbytte af sin træning er ifølge mig, at spise som sine forfædre, med det rigtige kalorie indtag, træne godt (sørge for at regulere sin trænings volume for at gøre fremskridt) og få hvilet tilstrækkeligt.

Jeg selv styrketræner. Pumper for masse op til sesonen og cykler derudover en del.

Det var vist alt for en vrælende superman som i skrivende stund så småt er ovenpå efter forårets forhåbentlig sidste forkølelse.

Kan i ha en super sommer alle sammen! :4thumbup:

[apprenti]

jeg tror det er/var dit mentale(underbevidstheden, jeg'et om du vil) der spillede dig et puds...

depression starter også som noget mentalt og kan i længden få decideret længerevarende biologiske konsekvenser.

[Mettehelena]

Det mentale har helt sikkert en finger med i spillet.

Jeg er ALDRIG syg, har kun været forkølet een gang i mit voksne liv - indtil min eks og jeg gik fra hinanden, en måned før jul, efter 7½ år.

To gange har jeg været syg i år. Den første gang var d. 1. januar (sikkert også hjulpet godt på vej af en våd nytårsaften i stiletter i sneen ). Her vågnede jeg op uden stemme, og den kom først tilbage 1½ uge senere, dagen inden en meget stor, mundtlig eksamen. Oven i halsbetændelsen havde jeg også feber, snot, hovedpine, og... øjenbetændelse!!! Har jeg aldrig haft før. Jeg fik ALT, og jeg var mentalt MEGET presset... Og lige flyttet for mig selv for første gang i 7 år.

Anden gang var i påsken, men det var ovre på et par dage (var også mentalt meget mere i balance), så ja, jeg mener klart at din mentale tilstand spiller ind.

Håber ellers at du er ok, og klar til at hoppe op på hesten igen

[barak112]

Hej Mettehelena!

Ja du har så også prøvet det på egen krop.

Håber da også at du klarer/klarede ærterne.

Jeg skal nok klare den. Plejer i bund og grund altid at være glad og i balance. Det er jo såmænd også meget tæt på at være igen tror jeg, har bare lige nogle frustrationer som jeg skal lære at tackle og have afklaret nogle ting. Men vi flyder jo bare afsted alle os der kan lide at være fysiske. og tror at vi er usårlige, hvilket vi jo også næsten er. Men nogen gange må man ned at kysse gulvet. Tror bare at man bliver lidt meget frustreret når det er uvant for en og når man ikke helt ved hvordan man tackler det og kommer videre hurtigt.

Hvordan kom du videre mentalt?

Har min cykel der står og meget gerne vil udfordre mig med nogle seje timer i sadlen, og min faste træning som jeg skriger på at komme igang med. Lige nu tør jeg ikke presse mig selv hårdt før jeg kan mærke at min krop og det mentale spiller. Men kan mærke at jeg lige så stille begynder at trille derudaf og begynder de lette "sæt" i centret. Man skal jo lytte til kroppen. ikke! :)

Det skal nok kom til at køre igen.

Håber at det kører for dig også!

Mvh Mikael

Det mentale har helt sikkert en finger med i spillet.

Jeg er ALDRIG syg, har kun været forkølet een gang i mit voksne liv - indtil min eks og jeg gik fra hinanden, en måned før jul, efter 7½ år.

To gange har jeg været syg i år. Den første gang var d. 1. januar (sikkert også hjulpet godt på vej af en våd nytårsaften i stiletter i sneen ). Her vågnede jeg op uden stemme, og den kom først tilbage 1½ uge senere, dagen inden en meget stor, mundtlig eksamen. Oven i halsbetændelsen havde jeg også feber, snot, hovedpine, og... øjenbetændelse!!! Har jeg aldrig haft før. Jeg fik ALT, og jeg var mentalt MEGET presset... Og lige flyttet for mig selv for første gang i 7 år.

Anden gang var i påsken, men det var ovre på et par dage (var også mentalt meget mere i balance), så ja, jeg mener klart at din mentale tilstand spiller ind.

Håber ellers at du er ok, og klar til at hoppe op på hesten igen

[Mettehelena]

Hej Mikael.

Vi reagerer jo meget forskelligt.

Jeg var også meget opmærksom på mine reaktioner da jeg trænede første gang efter bruddet. Heldigvis erfarede jeg at det mere er skrækken for en reaktion, end selve reaktionen, som kan skræmme.

Det som hjalp mig var simpelthen at kaste mig ud i livet igen. Den første jul/fødselsdag/træning/gang man hører en bestemt sang osv, som minder én om eks'en, og det man havde, er hårdt, men næste gang bliver det lettere, og det samme gangen efter igen.

Tro på at du gør det som er bedst for dig selv. Træning mener jeg er en af de bedste måder at komme videre på da det jo påvirker humøret drastisk i den positive retning.

Pt. er jeg i slutfasen med skrivningen af min bacheloropgave. En process som er utroligt krævende, men jeg kan mærke at jeg kan mestre det på normal vis, og det i sig selv er et tegn på at jeg er (næsten) 100% i balance igen. (100% når det f... l... er afleveret )

- og så skal du da ud og møde en masse piger, det er lige årstiden til det .

Igen er det mærkeligt første gang, men det er en hurdle som skal overståes.

Det kører for mig igen, og det kommer det også til for dig

Edited May 10, 2006 by Mettehelena