Hvad er kondition?

[J.Olsen]

Nu er det sikkert I tænker, hvad er det for en spade der spørger om kondition -

Jeg kan godt regne mig frem til mit estimeret kondital 58, med en iltoptagelse på 4,7 l/min - det kommer fra min seneste cooper-test (løb 12. min. på en 400 meter atletikbane) Jeg løb 3100 m og vejede 82 kg.

Holder jeg en lille pause, eller nedsætter træningsmængden fra eksemplvis 4-5 timer/uge til 2 timer/uge falder min "kondition" - min evne til at præsterer meget.

Jeg har spurgt en læge, som mente det kunne været hjertet der mister "pusten"?? Det holder vist ikke hva? - Jeg vil gå med til en 5% nedgang i muskelmassen efter et par uger - men der må være andre faktorer der spiller ind?

Jeg svømmer også rimelig habilt, 2000m/40min - altså ved noget der ligner min arobe tærskel. Selvom jeg er i god løbe form (kondition) vice versa - synes det ikke at smitte af på svømmetiderne.

Er Der nogle der ved besked?

Hilsen J.Olsen

[J.Olsen]

Nå ja det var nok også et komplekst spm. at lægge ud med - Jeg fandt selv noget af svaret andensteds.

Kroppens energiproduktion og kondition

Den energi, mennesket har brug for, leveres hovedsagelig gennem bestemte kemiske processer i kroppen, som kræver et forbrug af ilt. Disse processer kaldes aerobe processer. Jo mere ilt, kroppen er i stand til at optage fra luften omkring os, desto mere energi kan den producere. En større energiproduktion medfører, at man kan klare en højere arbejdsintensitet. I idrætsgrene som løb og cykling betyder det højere fart. Den mængde ilt, kroppen optager per minut, kaldes for iltoptagelseshastigheden. Der er altså en sammenhæng mellem, hvor hårdt man arbejder og iltoptagelseshastigheden. Umiddelbart virker det også logisk, at man ved stigende arbejdsintensitet, optager mere ilt for at kunne producere den nødvendige energi. Er man i besiddelse af høj maksimal iltoptagelseshastighed (VO2 max), har man en god kondition. Energi kan også dannes uden ilt, ved såkaldte anaerobe processer. Kun i specielle situationer og ganske kortvarigt, som ved meget intenst arbejde, dækkes energien på den måde.

Hvad afhænger vores kondition af?

Kroppen har et kompliceret transportsystem. Dette system sørger for, at noget af den ilt, som er i luften, kommer ud til cellerne og bliver brugt til produktion af energi. I hovedtræk består systemet af lunger, hjerte, blod og blodårer. Luften bliver trukket ned i lungerne, som følge af et undertryk i brysthulen skabt af kroppens åndedrætsmuskler. I lungerne bliver ilten optaget i blodet og ved hjertets kraft pumpet ud til cellerne i kroppen, hvor ilten optages og anvendes til energiproduktionen

I hvile kan man trække seks liter luft ned i lungerne per minut. Under maksimalt arbejde trækkes 130-140 liter luft ned i lungerne hvert minut hos utrænede unge mænd. En meget veltrænet mand kan trække op til over 200 liter luft ned i lungerne per minut. For hver 20 liter luft, der bliver trukket ned i lungerne, optager kroppen 1 liter ilt. Dette forhold forringes kraftigt, når man arbejder hårdt.

Hjertet er det svageste led

Hjertets pumpekapacitet sætter den største begrænsning for, hvor meget ilt kroppen kan optage per minut, og dermed for konditionen. I blodet er det de røde blodlegemer, som transporterer langt størstedelen af al ilt rundt i kroppen. Jo mere blod, hjertet kan pumpe ud per minut, jo mere ilt kan der leveres til de arbejdende muskler. Mængden af blod, hjertet kan pumpe ud per minut, kaldes for minutvolumen. Den er afhængig af pulsen og hjertets slagvolumen. Slagvolumen er den mængde blod, hjertet presser ud per slag. Det er en øgning af slagvolumen, som er den vigtigste faktor for fremgangen i konditionen. I hvile pumper hjertet cirka fem liter blod ud i minuttet. Under maksimalt arbejde kan hjertet dog pumpe 20-25 liter ud i minuttet hos utrænede unge mænd, og op til 35-40 liter hos meget veltrænede mænd.

Hilsen J.Olsen

Kilde Netdoktoren: Af Henrik Duer, cand.scient. i humanfysiologi og Tim Herbst, cand.scient. i humanfysiologi

[Vuffi]

Godt indlæg.

Hertil skal det nævnes, at alt udover konditionstræning helst skal være specifik. Din kondi (forbedring af vo2-max) kan du bruge i et vidt omfang af andre idrætsgrene, men herudover skal træningen matche den pågældende aktivitet. Du træner andre muskler ved løb end ved svømning.

= Du bliver god til det du gør.

[Schroinx]

At sige at ved løb er det 90% benene der laver arbejdet, mens det ved svømning er 90% overkroppen. Ved løb kan man trække så meget luft ind som man kan, mens det ved svømning er begrænset af hvornår man har hovedet under vandet. Der er væsentlig forskel på de to motionsformer i min bog.

/Schroinx