Operation ved delvist overrevet korsbånd?


Ole Mouridsen
 Share

Recommended Posts

Ja, jeg håber det er i orden at jeg opretter et nyt emne, da jeg efterhånden er kommet lidt videre, men nu snart skal til at afslutte min genoptræning. Forhistorien står her: Gamle emne

MR-scanningen viste som skrevet at mit yderste sideledbånd har været beskadiget, og at mit forreste korsbånd er delvist overrevet. Jeg startede så til genoptræning, hvor fysioterapeuten konstaterede at der var skuffeløshed (Tror jeg det hed) pga. korsbåndet, men også stadig sideløshed. Efter nytåret har jeg været meget inaktiv, og det har gjort at de smerter som jeg havde i dagligdagen forsvandt, de kom dog tilbage i et par uger, lige da jeg begyndte at cykle i skole (2 minutter hver vej :blush: ) men ellers har det gået fint, der har været lidt smerter efter genoptræning osv.

Jeg skal til kontrol på sygehuset d. 11. juni, og i tirsdags prøvede jeg for første gang at løbe på løbebåndet (Meget forsigtig løB), kun med omkring 8,5km/t, og desværre kun i 3 minutter, men dagen efter kom der desværre nogle smerter igen, de kommer når jeg går ned i knæ. Et par dage efter mærkede jeg dem ikke mere, og jeg spurgte om jeg ikke kunne få lov at teste benet lidt mere, da jeg gerne vil vide om genoptræningen har afhjulpet problemet. Det blev så til noget løb imellem kegler, og nogle små spurter, men her dagen efter har jeg desværre igen fået smerter i benet, både hvis jeg går ned i knæ, men også hvis jeg sidder stille længe af gangen, eller står stille i længere tid. Det skal lige siges, at mens jeg løb, mærkede jeg ikke nogle smerter, kun at knæet føles som om det dingler lidt, en følelse som jeg også har nogle gange når jeg bare går.

Og endelig, her kommer så mit spørgsmål :4thumbup:

Smerterne er ikke vildt store eller noget, og jeg kan sagtens gå normalt osv. men som fysioterapeuten sagde, hvis jeg får gener i knæet efter den slags træning, skal man måske overveje om et nyt korsbånd ikke vil være det bedste, men jeg vil bare høre om der er nogle der ved om sådan et korsbånd nogensinde kan blive bedre, når det kun er delvist overrevet. Jeg vil selvfølgelig helst undgå operation, men som en 20-årig knægt der har dyrket en masse idræt, vil jeg heller ikke under nogle omstændigheder vælge en operation fra, hvis det betyder at jeg aldrig kommer til at dyrke sport igen.

Håber der kommer nogle gode svar, det virker måske som et dumt spørgsmål, og jeg ved godt at det i sidste ende er mig der sidder med valget, men efter nu over et år uden at have dyrket sport, er jeg snart ved at være godt frustreret.

Link to comment
Share on other sites

Hej Ole

Jeg skrev også lidt til dig i den gamle tråd. Når situationen er som du beskriver her godt et års tid efter så vil jeg sige at du formentlig vil opleve problemer med det knæ fremover.

Hvis du kan blive opereret så synes jeg du skal tage imod det.

Held og lykke.

Gribben :smile:

Link to comment
Share on other sites

Ja, jeg må se hvad de siger på hospitalet, men i torsdags havde jeg ret ondt efter genoptræning, og nu er jeg lige kommet hjem derfra, og mange af øvelserne gjorde ondt, det har de ellers ikke gjort i ret lang tid nu :unhappy:'

Så jeg håber virkelig jeg bliver tilbudt en operation, jeg må være ærlig og sige, at jeg har mine forbehold overfor MR-scanning i forhold til atroskopi, selvfølgelig er det fint at kunne undgå operation hvis der ikke er noget galt, men atroskopi må vel være en del mere præcist mht. at stille den helt nøjagtige diagnose.

Edited by Ole Mouridsen
Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

Nu har jeg lige været oppe til kontrol igen, og får snart en indkaldelse til en diagnosticerende artroskopi, den kommer til at foregå i Faaborg (Fyn), under fuld bedøvelse, med mindre jeg ændrer den, bor nemlig nok på Sjælland på det tidspunkt, der er en privat som gør det i lokal bedøvelse, Jess Witt hedder han vidst. Er det egentlig bedre eller dårligere med fuld bedøvelse kontra lokal bedøvelse?

Edited by Ole Mouridsen
Link to comment
Share on other sites

  • 3 months later...

Ja, lige en lille update på alt det her, i torsdags blev jeg kikkertopereret i knæet, og til min store glæde fandt de noget, min ydre menisk var flækket, og de har så fjernet lidt af menisken, dette er selvfølgelig ikke noget at juble specielt meget over, men nu kan jeg måske begynde at se lidt fremad igen.

Der står i de papirer jeg har fået, at man som regel kan genoptage sport osv. efter 1-1½ måned, men er det ikke lidt optimistisk? Jeg mener bare det lyder underligt når der er så lang en genoptræningsperiode med f.eks. ledbånd osv.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share