Træningsstart fra et ubetinget nulpunkt - endelig motiveret.

[Tyrfing]

Dette er en længere smøre, og der hører lidt baggrundshistorie til. Den kan men som sådan skimme henover, men jeg føler, den er vigtig at få med alligevel. :)

Jeg er 26 og har fire års behandling for en +10 år lang depression ligger bag mig, hvilket rundt regnet svarer til 6-7 års inaktivitet, da jeg dog deltog en sjat i idræt på gymnasiet. Dog har der været et halvt års halvhjertet styrketræning kastet løst ind for to års tid siden, men resultaterne var tæt på ikke-eksisterende, udover lidt øget styrke i overkroppen.

Jeg har kørt taxa i lidt over et års tid og sidder nu med et par forkortede lårmuskler, primært i højre ben, hvilket betyder grumme smerter. Resultatet deraf er, at jeg er sygemeldt og kan ikke køre bil mere end 5-15min ad gangen, uden at få kraftige jag af smerter gennem lår og lænd.

Dette begyndte for lidt over to måneder siden, og jeg har været gennem et forløb med en fysioterapeut med diverse massage og strækøvelser af ryg, mave og ben. Da der så småt var ved at være styr på smerter og muskler begyndte jeg for tre dage siden i vognen igen. Smerterne kom tilbage efter sammenlagt 20 timers arbejde, hvoraf 20% af tiden har været brugt til "strækpauser". Jeg er således sygemeldt igen og kan se frem til at sige farvel til hyrevognsbranchen, trods det i grunden er et hyggeligt, selvstændigt arbejde, jeg befandt mig godt i.

Under min foregående sygemelding kom motivationen nærmest væltende. Jeg har indkøbt et par løbesko og lagde ud med at gå ture og smide lidt små-løb ind hist og her. Men selv ved et friskt gå-tempo, hæver mine skinneben efter så lidt som 400m og ved løb (let jog eller sprint, ingen forskel) allerede efter 150-200m.

Is på skinnebenene afhjælper ømheden og hævelsen, men den kommer forbandet hurtigt igen, hvis jeg belaster benene for meget (hvilket i mine øjne er alt for lidt, så at sige) indenfor 48 timer.

Jeg har prøvet at cykle, men i løbet af at par dage kommer der nogle gevaldige knas og knæk fra knæene, og et par timer senere er de hævet og tilstrækkeligt ømme til, jeg halter rundt. Dette varer typisk ved i 1-3 døgn, men i værste fald mere end en uge.

Svømning er lækkert, men efter godt et kvarters moderat akvititet snører mit luftrør sig sammen - især i klorvand, men det hænder også i saltvand. Det begrænser effektiviteten af min vejrtrækning og gør den overfladisk med efterfølgende svimmelhed. Brystsvømning byder tit på ubehagelige smæld fra lysken/hoftemuskulaturen, så jeg sparker konsekvent ikke med benene.

Det er ikke fordi, mine lunger ikke kan følge med - jeg kan fysisk mærke, at mit luftrør snører sig sammen og jeg skal derfor hive efter vejret. Jeg har aldrig oplevet noget lignende i andre aktivitetssammenhænge.

Jeg er s'Gu' lidt vemodig over det her, da jeg som sagt har masse af motivation for at gå i gang. Men hvor i alverden skal jeg begynde?

Løb og gang i tempi, som øger pulsen får mine skinneben til at stå af.

Cykling gør av i knæene.

Svømning byder på vejrtrækningsproblemer.

Hvad jeg efterlyser er steder at starte. Ikke quick-fixes, men hvordan jeg skal bære mig ad for at komme ud på den anden side et par kg lettere og med en stærkere krop.

Jeg er som sagt 26 år gammel, 172cm høj, vejer 85kg og har lidt dunk, som jeg gerne vil af med. Chips og søde sager er på bordet en gang eller to om måneden, og junk-food indtages højst en gang om ugen. Resten af tiden står den på rugbrød eller/og groft knækbrød med magert pålæg, når jeg er sulten. Der bliver ikke lavet decideret aftensmad hver dag, men bliver der endelig skruet noget sammen, sætter jeg fokus på at begrænse fedtmængden. Størstedelen af familien er (for) overvægtig, så jeg ved, hvor det ender, hvis jeg ikke er lidt påpasselig.

Taxa-tiden har dog budt på for meget og forkert mad, men det er jeg af sagens natur ude af, nu.

Når jeg nu læser tilbage på det ovenstående, ligger der lidt "Hvor er det synd for mig" mellem linierne. Men helt ærligt, det synes jeg også. Jeg vil gerne, men min krop vil ikke rigtig være med. Det sætter mit pis i kog, for at sige det mildt.

"Så kan du lære det!"

Korrekt - derfor skriver jeg nu dette indlæg.

Edit: Aner da ikke om dette er i den rette afdeling. Beklager meget, hvis den er gal, men jeg føler mig skadet. :P

Edited June 24, 2007 by Tyrfing

[zetter]

Nu nævner du godt nok at cykling gør ondt i knæene, men kan du ikke prøve at cykle med en meget lav kadance, altså med mange omdrejninger i et lavt gear.

[Tyrfing]

Nu nævner du godt nok at cykling gør ondt i knæene, men kan du ikke prøve at cykle med en meget lav kadance, altså med mange omdrejninger i et lavt gear.

Det afhænger af, hvad vi skal definere mange omdrejninger som. Typisk søger jeg at ligge omkring en frekvens på 60 - jeg føler, det er det bedste kompromis for hastighed vs. klar til stigninger.

Jeg står nærmest aldrig op, når jeg cykler, netop af hensyn til mine knæ. Hvis knaset kommer, når jeg er 10km hjemmefra, gør det mere skade end gavn at tage turen hjem.

Jeg står overfor at skulle vælge et fitness-center her i Odense. Noget siger mig, at det vil være en ubetinget fordel at træne under kontrollerede forhold.

Jeg er netop vendt hjem efter Elton John-koncerten i Fionia Park. Til trods for en udmærket placering på selve plænen, måtte jeg se mig nødsaget til at glide bagud for at sidde ned og strække ud, som jeg bedst kunne. Spændingerne i højre ben begyndte ca. midtvejs at stråle op i ryggen, og jeg kunne mærke min ryg begyndte at trække skævt i højre side.

Det føles alvorligt talt som en strikkepind, der bliver hevet gennem kroppen fra ryggen, lige under skulderbladene og hele vejen ned til hælen. Stræk alene dæmper sagerne for en stund, men jeg er ikke i tvivl om, der mangler bevægelse i kadaveret.

Beklager, jeg tuder, men jeg har aldrig prøvet noget lignende. Æder, afhængigt af smerternes omfang, 600-1800mg Ibuprofen plus et par panodiler om dagen på lægens anbefaling.

[Tyrfing]

Grrrreat. :P Præsterede at springe et trin over på trappen på vej ned med skraldeposen. Landede skævt med al min vægt på højre fod, så den er godt og grundigt forstuvet.

[Gudderman]

Hej.

Der er ikke noget at sige til at din krop brokker sig lidt over at blive sat i gang efter 10 års inaktivitet. At dine skinneben gør ondt er ikke så sært hvis de ikke er vant til at blive belastet overhovedet. Ved løb og gang er det som regel der smerterne først dukker op, især hvis man har fået anskaffet sig de forkerte sko. Dog med den mængde du skriver om er det usandsynligt at det er skoenes skyld at det gør ondt.

Angående cykling vil jeg anbefale dig at skrue meget op for kadencen, altså hvor hurtigt du træder i pedalerne. Så ned i gear og op med opdrejningerne. Et sted mellem 75 og 95 omdrejninger i minuttet plejer at passe på begyndere. Professionelle ligger noget højere, bare se på en fyr som Frank Schlecht fra CSC.

Håber det hjælper.

[Tyrfing]

Hej.

Der er ikke noget at sige til at din krop brokker sig lidt over at blive sat i gang efter 10 års inaktivitet. At dine skinneben gør ondt er ikke så sært hvis de ikke er vant til at blive belastet overhovedet. Ved løb og gang er det som regel der smerterne først dukker op, især hvis man har fået anskaffet sig de forkerte sko. Dog med den mængde du skriver om er det usandsynligt at det er skoenes skyld at det gør ondt.

Angående cykling vil jeg anbefale dig at skrue meget op for kadencen, altså hvor hurtigt du træder i pedalerne. Så ned i gear og op med opdrejningerne. Et sted mellem 75 og 95 omdrejninger i minuttet plejer at passe på begyndere. Professionelle ligger noget højere, bare se på en fyr som Frank Schlecht fra CSC.

Håber det hjælper.

Jeg siger tak. Nu skal jeg så bare ud og have fundet mig en cykel. Enten det, eller et halvt/helt års medlemsskab i et træningscenter.

Skoene beskylder jeg for intet - de sidder fornuftigt. Jeg har døjet med skinnebenene, siden jeg var midtvejs i puberteten, så jeg vælger mit fodtøj med omhu. Ellers begynder smerterne selv efter 2-3km i et roligt gå-tempo. Ligeledes fokuserer jeg på, hvordan jeg sætter mine fødder, da jeg har en svag tendens til at træde på ydersiden af foden - især i højre side, hvilket blev forstærket, efter jeg forstuvede min ankel første gang.

Min familie døjer med overvægt, gigt og div. kropsproblemer, og jeg vil ikke ligge under for det mere end højst nødvendigt. Min, indtil videre, korte gang her på MOL har øget min kropsbevidsthed yderligere. Det skader næppe.